15 Kvalitetsstandard for social behandling for stofmisbrug

(Serviceloven §§101-101a) Vedtaget af byrådet den 9. januar 2019

Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

På de første sider i kvalitetsstandarden kan du læse om, hvad formålet med behandlingen er, hvem der er i målgruppen, og hvad behandlingen kan bestå af. På den måde kan du danne dig et foreløbigt overblik over
hvilke støttemuligheder, der typisk vil være for dine behov. 

Dernæst kan du blandt andet læse om, hvordan du kan søge om behandling, hvordan vi behandler din henvendelse, hvornår indsatsen starter op, og hvordan vi følger op, hvis du modtager behandling. Herefter kan
du læse om, hvilke overordnede mål og værdier behandlingen bygger på, og hvordan vi sikrer, at du inddrages og dine behandlere har de rette kvalifikationer. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden.

Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til en behandler, som vil hjælpe dig med at besvare
dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.

Hvad er formålet med en kvalitetsstandard?

Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som vi kan tilbyde dig. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at du og dine medborgere får samme muligheder for at modtage støtte. Det er dog
vigtigt at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn og dermed tage afsæt i dine forudsætninger og behov. 

Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dig

I Randers Kommune vægter vi dialogen med dig højt. Dette betyder, at vi inddrager dig i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt du kan få behandling og omfanget af den behandling,
du kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at din sag oplyses bedst muligt, sådan at du får den støtte, som passer bedst til dine behov. Det betyder, at du skal
hjælpe behandleren med at ”komme hele vejen” rundt om dine behov. 

Når vi yder dig behandling, gør vi det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle
sig, at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske
hensyn. 

Vi inddrager også andre aktører for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats

Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer, du står over for, ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, så du får støtte til dine udfordringer, og det
sker på en helhedsorienteret måde. 

Det betyder, at når du samarbejder med en behandler, sker det altid med baggrund i din samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at: 

  • Behandleren vil foreslå at inddrage andre aktører for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling.
  • Behandleren måske også vil fortælle dig om andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder.

Generelt om kvalitetsstandarderne på voksenområdet

Socialområdet har i alt 10 kvalitetsstandarder på voksenområdet, som omhandler følgende former for støtte i serviceloven: 

  • Dagtilbud - Beskyttet beskæftigelse 
  • Dagtilbud - Aktivitets- og samværstilbud 
  • Afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuel tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb samt mestreringsvejledning 
  • Botilbud til voksne 
  • Aflastning til voksne Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)
  • Ledsagerordning til voksne 
  • Merudgifter til voksne Specialundervisning for voksne 
  • Social behandling for stofmisbrug 

Denne kvalitetsstandard vedrører social behandling for stofmisbrug. Randers Kommune skal tilbyde stofmisbrugsbehandling til alle unge og voksne, der har behov for det. 

Måske du har behov for støtte udover det, som er beskrevet i denne kvalitetsstandard. Derfor vil du måske opleve, at når du kontakter os, vil vi også kigge på andre kvalitetsstandarder sammen med dig for at sikre, at du får en samlet indsats, som imødegår dine behov. 

Kvalitetsstandarderne gælder for dig, hvor Randers Kommune er din handlekommune efter serviceloven, hvilket betyder, at vi behandler dine ansøgninger og foretager opfølgning på støtte efter serviceloven.

Hvad er formålet med den behandling, som jeg modtager?

Randers Kommune tilbyder social behandling i forhold til dig, der har stofmisbrugsproblemer. Formålet er, at du bliver i stand til at nå dine mål om at ændre dit rusmiddelforbrug, så du kan få et sundere og bedre fysisk,
psykisk, socialt og familiemæssigt liv. 

Hvem omfatter behandlingen?

Social behandling for stofmisbrug er for dig, der: 

  • Har et behandlingskrævende forbrug/misbrug af cannabis og andre stoffer. 
  • Ønsker rådgivning og information, uanset misbrugets varighed, omfang og karakter. 
  • Ønsker støtte til fastholdelse af stoffrihed. 

Hvad kan behandlingen til mig bestå af?

Randers Kommune har følgende tilbud til dig, der har stofmisbrugsproblemer:

Individuelle samtaler

Du kan med jævne mellemrum få individuelle samtaler med en behandler. Her har vi fokus på din stofafhængighed med afsæt i evidensbaserede metoder og drøfter dit forbrug/misbrug af rusmidler, og hvordan du kan ændre det. 

Gruppebehandling

Du kan få gruppebehandling for dit stofmisbrug. Det vil sige, at du mødes med en behandler og andre, som er i samme situation som dig. Gruppebehandlingen tager afsæt i evidensbaserede metoder.

Familieorienteret rusmiddelbehandling

Formålet med familieorienteret rusmiddelbehandling er, at du og dine pårørende sammen kan få den nødvendige støtte til at genfinde jeres balance som familie. 

Tilbuddet er for familier med børn under 18 år, hvor en forældre har rusmiddelproblemer og samkvem med barnet/børnene. 

Tilbuddet kan bestå af individuelle samtaler for dig, parsamtaler, hvor dig og din partner deltager, samt familiesamtaler, hvor jeres børn også er med. Indsatsen tager afsæt i evidensbaserede metoder. 

Mobilteam

Formålet med indsatsen er at motivere dig til reduktion af dit misbrug, til at reducere skaderne af dit misbrug, eller til at opnå stoffrihed. 

Tilbuddet er for dig, der er stofafhængig og har komplekse problemstillinger. Din samlede livssituation medvirker til, at du er så belastet, at det kan være svært for dig at møde op til behandling. 

Behandlingen kan startes op i dit eget hjem, på sygehuset eller et forsorgshjem. Behandlingen tager afsæt i evidensbaserede metoder. 

Døgnbehandling

Formålet med døgnbehandling er, at du enten opnår stoffrihed, reducerer skaderne af dit misbrug, eller opnår stabilisering af misbruget. 

Tilbuddet er for dig, der er stofafhængig, og hvor din samlede situation er så belastet, at døgnbehandling vurderes relevant. 

Døgnbehandling varer typisk 1-3 måneder. Behandlingen består af medicinsk behandling, stofbehandling, omsorgsbehandling og forebyggelse af tilbagefald. Behandlingen evalueres midtvejs og i afslutningen af forløbet. 

Som supplement til den sociale misbrugsbehandling kan du også have behov for alkoholbehandling eller substitutionsbehandling efter sundhedslovens §§141-142. 

Hvilke udgifter vil jeg have?

Det er gratis for dig at få social behandling for stofmisbrug, hvis Randers Kommune vurderer, at du er i målgruppen. Hvis du bliver bevilget døgnbehandling, så vil selve opholdet blive bevilget efter servicelovens § 107
og behandlingen efter servicelovens § 101. 

I forhold til døgnbehandling betyder dette, at du vil have en egenbetaling for kost og logi. Din egenbetaling vil blive fastsat efter reglerne om betaling for midlertidige ophold i kommunale boformer efter servicelovens §
107. Du kan læse mere om midlertidige botilbud i kvalitetsstandard nr. 9. 

Hvis du bor i et midlertidigt botilbud vil du have følgende udgifter: 

  • Egenbetaling til dækning af husleje, forbrugsafgifter (el, vand og varme) og udgifter til f.eks. kost og tøjvask, hvis disse ydelser er integreret i botilbuddet. Integrerede ydelser kan ikke fravælges. Der er dog ikke egenbetaling for ydelser, som er særskilt bevilget til dig, f.eks. socialpædagogisk støtte. 
  • Herudover kan der være en række valgfrie ydelser, som botilbuddet kan stille til rådighed mod betaling, hvilket f.eks. kan være kost, tøjvask (hvis disse ikke er integrerede ydelser) og rengøring. 

Egenbetaling for selve opholdet kan efter en konkret vurdering nedsættes, hvis: 

  • Du bevarer din nuværende bolig under det midlertidige ophold, skal du som udgangspunkt ikke betale for selve opholdet. Du skal dog betale for andre ting, herunder f.eks. kost. 
  • Du ikke har en indtægt, skal du som udgangspunkt ikke betale for selve opholdet. Du skal dog betale for andre ting, herunder f.eks. kost. 
  • Der som led i en efterbehandling og forberedelse til egen bolig fastsættes betaling for selve opholdet, således at du får mulighed for at spare op til anden bolig. 

Hvad, du skal betale for det midlertidige ophold, vil ske ud fra en konkret og individuel vurdering af din indtægt og faste nødvendige udgifter samt oplysninger fra botilbuddet om boligens husleje, el, varme mv. 

Hvem får jeg behandlingen fra?

Randers Kommune vil som udgangspunkt tilbyde dig kommunens egne tilbud, hvis disse opfylder dine behov for behandling af dit stofmisbrug. 

I Randers Kommune varetages den sociale behandling for stofmisbrug af Rusmiddelcenter Randers, som er organisatorisk forankret på socialområdet under Center for Socialt Udsatte. 

Frit valg

I henhold til Serviceloven § 101, stk. 4 til 6 kan du, hvis du er visiteret til behandling i et kommunalt tilbud, vælge at blive behandlet på et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter, som det du oprindeligt er visiteret til. 

Loven indebærer dog, at din ret til at vælge et andet behandlingstilbud kan begrænses, hvis hensynet til personen taler herfor. 

Hvis du vælger at benytte dig af frit valg, skal du være opmærksom på, at du ikke har samme krav om, at behandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at du har henvendt dig til kommunen.

Hvordan behandler Randers Kommune min ansøgning?

Du kan henvende dig til Randers Kommune, hvis du har brug for hjælp til at stabilisere, reducere eller komme helt ud af dit stofmisbrug. Du kan finde oplysninger om åbnings- og telefontider for rusmiddelbehandling på
Randers Kommunes hjemmeside. 

Visitation til social stofmisbrugsbehandling foretages på baggrund af en visitationssamtale i Åben Rådgivning. Samtalen danner baggrund for behandling og mere konkrete indsatser. 

Du skal være opmærksom på, at du har mulighed for at få vejledning, hvis du ikke bliver bevilget det tilbud, som du har søgt om. 

Når du starter i behandling, vil du i samarbejde med en behandler lave en uddybende afdækning af dine problemer med afhængighed og eventuelle øvrige sociale, psykiske og fysiske problemer. 

Formålet er i første omgang, at du får hjælp til at blive afklaret omkring, hvilken forandring du ønsker, og hvordan det skal foregå. Denne afdækning danner baggrund for din behandlingsplan, som indeholder en beskrivelse af den konkrete indsats, og som samlet muliggør en helhedsorienteret indsats. Behandleren har til opgave at sikre, at din indsats koordineres, så du oplever et relevant forløb. Behandleren vil løbende og i samarbejde med dig vurdere, hvad der i øvrigt er brug for som en del af behandlingsforløbet. 

Hvorfor er vi særligt opmærksomme på om du har hjemmeboende børn?

Børn, som vokser op med en forældre med rusmiddelproblemer, er en udsat gruppe med forøget risiko for omsorgssvigt og psykosociale vanskeligheder. 

Kommunalt ansatte og private, der udfører opgaver for kommuner, er omfattet af servicelovens regler om underretningspligt efter § 153 og § 154. Det betyder, at behandlerne i Randers Kommune er forpligtet til at lave
underretninger for at sikre børn den fornødne hjælp. Derfor spørger vi, når du opstarter behandling, om du har børn under 18 år. Hvis vi vurderer, at dit barn er i risiko for at blive udsat for svigt eller fare, laver vi en underretning. Hvis du har børn, vil vi også indskrive dig i familieindsatsen. 

Hvilke muligheder har jeg for at klage? 

Du har mulighed for at klage over den sociale behandling for stofmisbrug og sagsbehandlingen i din sag. Der findes en skriftlig klagevejledning. Du kan finde klagevejledningen på Randers Kommunes hjemmeside. 

Klager over social behandling for stofmisbrug

Du kan klage over din afgørelse inden for 4 uger. Klagen sendes til Rusmiddelcenter Randers, som revurderer afgørelsen. Du kan finde kontaktoplysninger på Randers Kommunes hjemmeside. Hvis klagen ikke giver anledning til at ændre på afgørelsen, fremsendes den til afgørelse i Ankestyrelsen. Såfremt du får medhold i din klage af ankestyrelsen ændres kommunens afgørelse. 

Klager over sagsbehandling

Eventuelle klager over sagsbehandlingen kan indsendes til socialchefen. Der er ingen klagefrist. Du kan finde kontaktoplysninger på socialchefen på Randers Kommunes hjemmeside. 

Hvornår kan jeg forvente, at behandlingen starter op?

Der er en behandlingsgaranti for social behandling for stofmisbrug for dig, der er over 18 år. Det betyder, at du har krav på, at behandlingen skal starte op senest 14 dage efter, du har henvendt dig til kommunen. 

Behandlingsgaranti i særlige tilfælde til unge under 18 år med stofmisbrug er fastsat i servicelovens § 101, stk. 3. Paragraffen omfatter kun unge, som har alvorlige sociale og adfærdsmæssige problemer forårsaget af stofmisbrug. Unge med stofmisbrug, som er mindre socialt belastede, er omfattet af kommunens generelle pligt til at yde særlig støtte til børn og unge med særlige behov. § 101 erstatter ikke denne forpligtelse, men er en skærpelse i forhold til disse særlige tilfælde. 

Hvordan følges der op på, at behandlingen, som jeg får, fortsat passer til mine behov?

Randers Kommune skal i følge servicelovens § 148, stk. 2 løbende følge den enkelte sag for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp. 

Opfølgningen på behandlingsplanen sker blandt andet ved, at du udfylder et skema omkring din situation de senest 30 dage i forhold til problemer relateret til misbrug, helbred, sociale relationer, arbejde og kriminalitet.
Der bliver løbende og senest hver 6. måned lavet opfølgning på din behandlingsplan.

Randers Kommune har også pligt til at følge op på din behandlingsplan efter, du har afsluttet et behandlingsforløb. Det skal vi gøre 1 og 6 måneder efter, du har afsluttet behandlingen. Du vil være omfattet af opfølgningen, hvis du har afsluttet et behandlingsforløb med status som »færdigbehandlet«, er udskrevet til et »andet tilbud«, er udskrevet til »hospital« eller udskrevet med »anden årsag« til afsluttet behandling. Det vil fremgå af din behandlingsplan, at der følges op i form af telefonisk samtale med dig senest 1 måned efter behandlingsforløbet afsluttes, og igen 6 måneder efter behandlingsforløbet er afsluttet. I opfølgningssamtalerne vil der være fokus på status på din situation, herunder om du fortsat opretholder målet med behandlingsplanen, og om der er behov for genindskrivning eller rådgivning i forhold til andre sociale eller sundhedsrettede tilbud.

Hvilke overordnede mål er der for stofmisbrugsbehandlingen, og hvordan følger vi op herpå?

Randers Kommune har en Rusmiddelplan, som er politisk godkendt i 2017. Rusmiddelplanen danner udgangspunkt for indsatser og initiativer indenfor alkohol- og stofområdet. Planen indeholder også konkrete udviklingsmål og fokusområder og er på den måde rammesættende for de fremtidige indsatser på området. 

Randers Kommune følger de nationale 10 mål for social mobilitet. I denne sammenhæng er særligt målet om større effekt af stofmisbrugsbehandlingen relevant. Randers Kommune har fokus på at arbejde med at øge antallet, der afslutter behandling med reduceret forbrug eller stoffrihed. For nogle personer i rusmiddelbehandling er misbruget ikke det eneste problem. Her er det væsentligt, at Randers Kommune bidrager til en koordineret og helhedsorienteret indsats, der både håndterer sociale, psykiske og fysiske problematikker. 

På baggrund af de nationale mål er der opstillet følgende lokale mål: 

  • Andelen af borgere med stofproblemer, som opnår reduktion eller afholdenhed i forhold til deres misbrug efter endt behandling, skal ligge på 60 % med udgangen af 2020.
  • Højest 15 % af de borgere, der er udskrevet som færdigbehandlede, genindskrives i misbrugsbehandlingen inden for 12 måneder efter udskrivning. 

Randers Kommunes følger løbende op på målene. Eksempelvis indgår det første mål i tilbuddets aftale med byrådet og Socialudvalget derfor løbende på fremdriften i forhold til målet. 

Derudover følger Randers Kommune løbende op på indsatserne og effekterne heraf. Hertil bruges validerede redskaber som ASI-kortlægningsskemaet (Addiction Severity Index) og Voksenmap til borgere over 18 år. Ungmap benyttes i kortlægningen og vurderingen af unge under 18 år. 

Hvilke værdier bygger stofmisbrugsbehandlingen på?

De værdier, som skal kendetegne Randers Kommunes samspil med borgere, pårørende og samarbejdspartnere på rusmiddelområdet, er åbenhed, ordentlighed og udvikling. 

Derudover er der i Randers Kommune fokus på rehabilitering og recovery. Der arbejdes med afsæt i, at borgeren kommer sig bedst, hvis der på alle niveauer i organisationen arbejdes rehabiliterende med udgangspunkt i borgerens ressourcer, selvbestemmelse og mål for fremtiden.

Hvordan arbejder vi med brugerinddragelse?

I Randers Kommune er det vigtigt, at borgerne oplever en effektiv service af høj kvalitet. Derfor er det afgørende, at personalets faglige kvalifikationer står mål med nationale retningslinjer om kvalitet og effektivitet.
Dette sikres ved, at alle medarbejdere i Rusmiddelcenter Randers får: 

  • Efter- og videreuddannelse i Motiverende Interview og Kognitiv adfærdsterapi (KAT). 
  • Supervision 
  • Temadage 
  • Alle nyansatte gennemfører et 14-dages introduktionsprogram 
  • Alle medarbejdere får tilbudt en individuel medarbejderudviklingssamtale med ledelsen og en individuel kompetenceudviklingsplan en gang årligt

Lovgrundlag

I det følgende beskrives lovgrundlaget for stofmisbrugsbehandlingen:

§ 10 i Serviceloven: Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at enhver har mulighed for at få gratis rådgivning. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan gives særskilt eller i forbindelse med anden hjælp efter denne eller anden lovgivning. 

Stk. 2. Rådgivningen skal kunne gives som et anonymt og åbent tilbud.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med rådgivningen være opmærksom på, om den enkelte har behov for hjælp efter denne eller anden lovgivning. 


§ 101 i Serviceloven: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde behandling af stofmisbrugere. 

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. 

Stk. 3. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse (se lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012) regler om behandling efter stk. 1 og 2 af stofmisbrugere under 18 år i særlige tilfælde. 

Stk. 4. En person, der er visiteret til behandling, kan vælge at blive behandlet i et andet offentligt behandlingstilbud eller godkendt privat behandlingstilbud af tilsvarende karakter som det, der er visiteret til efter stk. 1. 

Stk. 5. Fristen efter stk. 2 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet i et andet offentligt eller godkendt privat behandlingstilbud end det, kommunalbestyrelsen har visiteret til efter stk. 1. 

Stk. 6. Retten til at vælge efter stk. 4 kan begrænses, hvis hensynet til stofmisbrugeren taler for det.

§ 101 a i Serviceloven: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde anonym, ambulant behandling af stofmisbrug til personer, der har et behandlingskrævende stofmisbrug, men som ikke har andre sociale problemer, hvortil der
ydes hjælp efter afsnit V. 

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen indgår aftale med to eller flere leverandører af tilbud om anonym, ambulant behandling af stofmisbrug, jf. stk. 1, hvoraf mindst ét tilbud skal være beliggende uden for kommunen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at en person, der ønsker at modtage anonym, ambulant stofmisbrugsbehandling, jf. stk. 1, kan henvende sig til kommunen anonymt via hjemmeside eller telefonisk og indgå aftale om en afklarende samtale om behandlingsbehovet. Den afklarende samtale skal tilrettelægges på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. 

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om behandling efter stk. 1 på baggrund af en afklarende samtale, jf. stk. 3, hvorefter personen henvises til de behandlingstilbud, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med efter stk. 2. 

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de leverandører af tilbud, der er indgået aftale med, jf. stk. 2, skal behandle henvendelser, jf. stk. 3, og træffe afgørelse om behandling på baggrund af en afklarende samtale. 

Stk. 6. Afgørelser om behandling efter stk. 4 og 5 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 

Stk. 7. Behandlingen efter stk. 1 skal foregå adskilt fra behandlingstilbud efter § 101 og på en sådan måde, at formålet med anonymitet opnås. 

Stk. 8. Behandlingen efter stk. 1 skal udgøre et afgrænset behandlingsforløb af kortere varighed og indeholde gruppebehandling og mulighed for en individuel, afsluttende samtale. 

Ordforklaringer

Ankestyrelsens praksis:

Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager. 

ASI (Addicition Severity Index):

ASI er et kortlægningsskema, hvor der spørges ind til dit forbrug/misbrug af rusmidler, fysisk og psykisk helbred, sociale faktorer, kriminalitet, arbejde og forsørgelse. 

Evidensbaserede metoder:

De metoder, hvor der er dokumentation fra eksempelvis forskning på, at behandlingen har en effekt i forhold til at hjælpe mennesker med rusmiddelproblemer. 

Helhedsorienteret indsats:

En indsats, som tager udgangspunkt i hele din situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som de får, sammen. 

Handlekommune:

Den kommune, der er ansvarlig for at behandle din ansøgning. 

Kognitiv Adfærdsterapi (KAT):

KAT har fokus på ændring af dine uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, og der arbejdes på at udvikle strategier til at håndtere trang og tilbagefald til stofmisbrug. 

Motiverende Interview (MI):

MI er en evidensbaseret samtalemetode, som har fokus på at fremkalde dine egne argumenter og gode grunde til at lave forandring af dit stofmisbrug. Det handler om at finde ud, hvilke forandringer du selv er motiveret for at lave. 

Rehabilitering og recovery:

Rehabilitering er den professionelle indsats, som din behandler kan tilbyde for at understøtte din recovery-proces. Recovery vedrører din unikke proces i retningen af at ”komme dig” helt eller delvist ovenpå et alkohol- eller stofmisbrug, psykisk sygdom osv. 

Skøn:

Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på. 

Supervision:

En faglig vejledning, støtte og refleksion, som ofte er givet af en mere erfaren fagperson, som skal medvirke til faglig udvikling hos den/de medarbejdere, den er rettet mod. 

UngMap:

UngMap er en forskningsbaseret metode til at identificere særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/-misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige unge. 

VoksenMap:

En metode til at identificere særlige belastninger, ressourcer, rusmiddelbrug/-misbrug og trivsel. Metoden baserer sig på erfaringerne fra UngMap.