2 Kvalitetsstandard om forebyggende indsatser, ledsagelse og aflastning/afløsning på børne-og ungehandicapområdet

(Serviceloven §11, 45 og 84) Vedtaget af byrådet de. 9. december 2019

Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

På de første sider i kvalitetsstandarden kan du som forælder læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du som forældre til et barn med handicap danne dig et foreløbigt overblik over hvilke støttemuligheder, der typisk vil være for dit barns og din families behov.

Dernæst kan du læse om, hvordan du kan søge om støtte, hvordan Myndighed børn og unge handicap behandler jeres henvendelse, og hvordan Myndighed børn og unge handicap følger op, hvis dit barn eller din familie modtager støtte. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden.

Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til Myndighed børn og unge handicap, som vil hjælpe med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.3 Kvalitetsstandard for foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson og døgnaflastning på børne-og ungehandicapområdet

Hvad er formålet med en kvalitetsstandard?

Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som Myndighed børn og unge handicap kan tilbyde til dit barn og din familie. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at du og andre forældre til børn med handicap får samme muligheder for at modtage støtte. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed tage afsæt i dit barns og din som forældre og families forudsætninger og behov.

Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dit barn

I Randers Kommune vægter vi dialogen med både dit barn og dig som forældre højt. Dette betyder, at Myndighed børn og unge handicap inddrager dit barn og dig som forælder i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt dit barn eller du som forældre og din familie kan få støtte samt omfanget af den støtte, I kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du som forælder har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at dit barns sag oplyses bedst muligt, så barnet og din familie får den støtte, som passer bedst til jeres behov. Det betyder, at du skal hjælpe Myndighed børn og unge handicap med at ”komme hele vejen” rundt om barnets og dit/familiens behov.

Når dit barn eller du som forælder og/eller familie modtager støtte, sker det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn.

Vi inddrager også andre aktører for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats

Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer dit barn og du som forælder står over for ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, så dit barn eller du får støtte til de pågældende udfordringer, og det sker på en helhedsorienteret måde.

Det betyder, at når du samarbejder med Myndighed børn og unge handicap, sker det altid med baggrund i dit barns og familiens samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at

  • Myndighed børn og unge handicap vil foreslå at inddrage andrerelevante aktører, både i og uden for kommunen, for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling.
  • Myndighed børn og unge handicap måske vil fortælle dig om indsatser i andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder.

Generelt om Børne- og ungehandicapområdets kvalitetsstandarder

Socialområdet har i alt 5 kvalitetsstandarder på børne-og ungehandicapområdet, der omhandler følgende former for støtte i serviceloven:

  1. Økonomiske tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
  2. Forebyggende indsatser, ledsagelse og afløsning/aflastning
  3. Foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson eller døgnaflastning
  4. Anbringelse uden for hjemmet
  5. Hjemmetræning

Vi laver kvalitetsstandarder på børneområdet for dels at beskrive de former for støtte, som Myndighed børn og unge handicap ofte modtager henvendelser eller ansøgninger om, og dels give dig som forælder et overblik over, hvor bredt indsatserne kan spænde i variation, omfang og intensitet på børneområdet -fra økonomiske tilskud som den mindst indgribende til anbringelse som den mest vidtgående indsats.

Kvalitetsstandarderne er rettet mod børn og unge under 18 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser, medmindre andet fremgår af standarderne. Formålet med indsatserne i kvalitetsstandarderne er forskellige, eksempelvis er indsatserne i standard nr. 1 og 5 af økonomisk kompenserende karakter, mens indsatserne i nr. 2 og 3 har fokus på, i et samarbejde med dig som forælder, at styrke både dit barn og din families samlede mestring af eget liv i hjemmet med vægt på de ressourcer, I hver især har og kan bidrage med. En anbringelse uden for hjemmet vil ske, når det på baggrund af en børnefaglig undersøgelse vurderes, at en anbringelse er den mest hensigtsmæssige indsats i forhold til dit barns støttebehov.

Indsatserne i de 5 kvalitetsstandarder kan kombineres. Derfor vil du måske opleve, at når du som forælder kontakter os, vil vi også kigge på andre kvalitetsstandarder sammen med dig for at sikre at dit barn og din familie får en helhedsorienteret indsats, som imødegår jeres samlede behov. Du vil ligeledes kunne opleve, at vi vil inddrage anden relevant støtte efter serviceloven, som ikke fremgår af vores kvalitetsstandarder. Hvis den samlede indsats indeholder en kombination af flere indsatser eksempelvis både aflastning, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, så kan en ændring i den ene indsats også få betydning for de andre indsatser, dit barn eller I modtager. Dette skyldes, at kommunen er forpligtet til at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation, det vil sige at dit barn, du som forælder eller familien ikke modtager hjælp efter forskellige bestemmelser til det samme formål og behov. Det gælder særligt for indsatserne i kvalitetsstandard 1, 2 og 3.

Som udgangspunkt er ingen indsatser varige, og Myndighed børn og unge handicaps området følger løbende op på, om den iværksatte indsats fortsat opfylder sit formål og lovens betingelser. Det betyder, at indsatsen omkring dit barn og jeres familie kan ændre sig, så omfanget af f.eks. et tilskud eller indsats enten nedsættes eller forøges. En opfølgning kan også medføre, at der iværksættes en anden form for støtte f.eks. grundet ændringer, eller at indsatsen skal ophøre, hvis formålet er opnået eller dit barns behov har ændret sig.

Du skal være opmærksom på, at når dit barn fylder 18 år, så skal støtten i stedet vurderes efter reglerne i servicelovens afsnit 5, som omhandler støtte til voksne, medmindre der er tale om efterværn eller opretholdt anbringelse. Dit barn og du som forælder vil i god tid modtage grundig vejledning omkring overgangen fra barn til voksen af Randers Kommune. 

Kvalitetsstandard nr. 2:Forebyggende indsatser, ledsagelse og afløsning/aflastning

Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af fire konkrete indsatser, som ofte iværksættes i eget hjem i et samarbejde med dig som forælder, hvor støtten vil tage udgangspunkt i din families ressourcer og behov. Indsatserne er:

  • Forebyggende indsatser i form af familiekonsulent og rådgivning og træning efter servicelovens § 11.
  • Ledsagelse efter servicelovens § 45.
  • Afløsning og aflastning efter servicelovens § 44, jf. § 84.

Det er muligt at iværksætte andre former for forebyggende indsatser end de ovenstående to efter servicelovens § 11. Vi har valgt at fokusere på de to indsatser, som oftest iværksættes efter denne bestemmelse. Hvis du ønsker at vide mere om de andre forebyggende indsatser, kan du kontakte Myndighed børn og unge handicap.

Myndighed børn og ungehandicap vurderer, om der er behov for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, hvis der kan være en antagelse om, at dit barn vil have behov for særlig støtte. Dette kan eksempelvis være, hvis støtten har et vist omfang, eller hvis dit barns udfordringer er af en vis kompleksitet. Du kan læse mere om den børnefaglige undersøgelse i kvalitetsstandard nr. 3.

Familiekonsulent

Hvad er formålet med støtten?

Det overordnede formål med de forebyggende indsatser i servicelovens § 11 er at sætte tidligt ind over for dit barns problemer for at forebygge, at problemerne vokser sig så store, at der bliver behov for mere omfattende indsatser. En forebyggende indsats skal kunne iværksættes relativt hurtigt uden samme krav som, hvis der er tale om særlig støtte efter kvalitetsstandard nr. 3.

Formålet med familiekonsulentydelsen er i et samarbejde med dit barn, dig og din familie at understøtte, hvordan I kan arbejde aktivt med at bibringe og styrke jeres mestring, så I sammen via hjælp til selvhjælp bliver i stand til at finde de bedste løsninger i dagligdagen i forhold til dit barns trivsel, udvikling, sundhed og din samlede familie.

Hvem er omfattet af støtten?

Dit barn, du og din familie er i målgruppen for at blive tilknyttet en familiekonsulent, hvis I har konkrete og afgrænsede problemstillinger, som giver sig udslag i et særligt støttebehov hos dit barn. Familiekonsulentens indsats skal være af væsentlig betydning for dit barns funktionsnedsættelse og relevant i forhold til at kunne løse de konkrete og afgrænsede problemstillinger. 

Dit barn, du og din familie kan ligeledes være i målgruppen for at blive tilknyttet en familiekonsulent, hvis der er lavet en børnefaglig undersøgelse, og denne viser, at der ikke er grundlag for at iværksætte en indsats efter servicelovens § 52, men der vurderes at være behov for et forløb hos familiekonsulent.

Hvad kan støtten til mit barn og min familie bestå af?

Familiekonsulentens indsatser er mangeartede og tager afsæt i dit barns behov og konsulentens faglige vurdering. Indsatserne kan bestå i:

  • At strukturere dit barns og din families hverdag.
  • At støtte dig til en bedre kontakt eller relation til dit barn.
  • At give dig som forældre større indsigt i og forståelse for dit barns særlige behov.
  • At arbejde med din samlede families behov, eksempelvis hensynet til hjemmeboende søskende med mere.

Indsatsen kan foregå via gruppeforløb eller individuelt forløb med direkte vejledning og telefonisk sparring. Indsatsen vil som udgangspunkt foregå i tilbuddets fysiske rammer.

Familiekonsulentens indsats vil være for en afgrænset periode, som kan variere fra nogle få gange og op til flere måneder.

Rådgivning og træning

Hvad er formålet med støtten?

Formålet er at sætte tidligt ind i form af at opøve færdigheder, bibringe mestringsstrategier og vedligeholde et funktionsniveau i forhold til dit barns problemer for at forebygge, at problemerne vokser sig så store, at der bliver behov for mere omfattende indsatser.

Hvem er omfattet af støtten?

Dit barn er i målgruppen for støtten, hvis barnet har adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og der er behov for en indsats, der forudsætter en specialiseret og ofte tværfaglig indsats. Det kan eksempelvis være, at dit barn har cerebral parese, muskelsvind, rygmarvsbrok, sjældne syndromer, kontaktvanskeligheder, autisme, generel udviklingsforsinkelse, eller følger efter for tidlig fødsel.

Hvis dit barns behov er mere komplekse, eller der kan være tvivl om, hvad den rette indsats vil være, så vil der blive udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Du kan læse mere om, hvad en børnefaglig undersøgelse indebærer i kvalitetsstandard nr. 3.

Træning efter serviceloven er subsidiær, hvilket betyder, at det skal være undersøgt eller afprøvet, om dit barn kan benytte behandlings/træningstilbud efter anden lovgivning før vi kan yde støtte til træning efter serviceloven. For børn, der modtager specialforanstaltninger som specialpædagogisk støtte, specialklasser eller specialskoler, forventes det, at rådgivning, behandling og træning er en del af dette tilbud, da der er tale om særlige tilrettelagte tilbud. Princippet om sektoransvarlighed træder her i kraft, idét tilbuddet har pligt til at tilpasse rammerne i forhold til det enkelte barn.

Hvad kan støtten til mit barn og min familie bestå af?

Den nærmere tilrettelæggelse af indsatsen vil ske i et samarbejde mellem dig som forælder og kommunens tilbud.

Indsatserne kan eksempelvis bestå i:

  • Fagspecifik rådgivning til forældre om for eksempel motorik, perception, aktivitet og samspil/kontakt/kommunikation i forhold til dit barns handicap.
  • Træningsforløb, eksempelvis musikterapi, fysioterapi eller ergoterapi eller forløb, hvor dit barn forberedes til at kunne deltage i holdtræning i anden regi (idrætsforeninger eller musikskoler), hvis dette ikke er muligt nu.

For at sikre at dit barn kan rumme, følge med, og I som forælder kan deltage aktivt i træningsindsatsen, så vil dit barn som udgangspunkt maksimalt køre med to træningsforløb ad gangen. Øvrige tilbud om træningsindsatser vil derfor som udgangspunkt, afvente andre forløbs færdiggørelse eller pause. Dette gælder dog ikke udredningsarbejdet samt i helt særlige komplekse problemstillinger, som nødvendiggør en massiv tværfaglig indsats.

Indsatsen vil som udgangspunkt foregå i tilbuddets fysiske rammer og vil være for en afgrænset periode, som kan variere fra nogle få gange og op til flere måneder.

Ledsagerordning

Hvad er formålet med støtten?

Formålet med ledsagerordningen er, at dit barn kan komme uden for hjemmet til aktiviteter, barnet selv vælger uden, at du som forælder skal ledsage barnet.

Hvem er omfattet af støtten?

Dit barn er i målgruppen for at få en ledsager, hvis barnet er hjemmeboende mellem 12 og 18 år og ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Dit barn vil ikke være omfattet af støtten, hvis følgende er gældende:

  • Dit barn har døgnophold efter servicelovens § 52, stk.3, nr. 4, 5 og 7.
  • Dit barn har brug for socialpædagogisk støtte som del af ledsagelsen, fx som følge af barnets adfærd, særlige sociale årsager eller sindslidelse.

Hvad kan støtten til mit barn og min familie bestå af?

Hvis betingelserne er opfyldt, så har dit barn ret til 15 timers ledsagelse om måneden til selvvalgte aktiviteter ud af huset.

Ledsageren skal inden for de rammer, som du som forælder sætter, følge dit barn der, hvor dit barn gerne selv vil hen. Dit barn bestemmer, hvad der skal ske. Det kan f.eks. være til en biograftur, indkøb, sportsudøvelse, ture i naturen mv.

Ledsagerordningen omfatter selve ledsagelsen og de funktioner, der er direkte forbundet med ledsagelsen, f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på, samt med kørestol og andre ganghjælpemidler. Ledsageordningen skal supplere de øvrige serviceydelser, men ikke erstatte dem, og omfatter således for eksempel ikke praktisk hjælp i hjemmet. En ledsager skal derfor ikke fungere som kontakt-og støtteperson eller besøgsven til samtaler i hjemmet mv.

Dit barn kan efter aftale med os opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Der kan dermed være op til 90 timer til rådighed inden for en enkelt måned. Timer, der er opsparet, men ikke forbrugt, bortfalder efter 6 måneder. Ledsagetimer kan ikke bruges på forskud. Du kan høre nærmere om opsparingsordningen fra en sagsbehandler.

Hvilke udgifter vil der være forbundet med ledsagelse?

Dit barn og du som forælder har i forbindelse med ledsagelsen udgifter til:

  • Egne udgifter til transport.
  • Egne og ledsagerens udgifter til mad, drikke, entre og billetter.
  • Ledsagerens transportudgifter under ledsagelsen.

Det er muligt at anmode Myndighed børn og unge handicap om at få tilskud til at dække ledsagerens udgifter til transport og andre aktiviteter. Tilskuddet kan dog ikke overstige 901 kr. (i 2019). Tilskuddet udbetales som et samlet beløb én gang årligt og sker på baggrund af de sandsynliggjorte udgifter i overensstemmelse med den opgørelsesmetode, som der bruges ved merudgifter i servicelovens § 100 (læs mere under kvalitetsstandard nr. 1). Med sandsynliggjort udgift menes, at der udarbejdes et overslag over, hvilke udgifter du/I har til ledsagerens transport og aktiviteter. I mange tilfælde vil en egentlig dokumentation i form af kvitteringer mv. være den letteste måde at sandsynliggøre en udgift. Myndighed børn og unge handicap vurderer, om udgiften er sandsynliggjort, og om udgifterne kan dækkes.

Hvem får dit barn støtten fra?

Dit barn og I som forældre har mulighed for selv at vælge sin ledsager og få indflydelse på, at det bliver en person, som dit barn matcher og har interessefællesskab med. Dit barns valg kan dog som udgangspunkt ikke falde på personer med en meget nær tilknytning til dit barn. Derudover er det et krav, at Myndighed børn og unge handicap kan godkende personen. Der vil i denne forbindelse blive indhentet en børne-og straffeattest på ledsageren. Personen vil blive ansat af kommunen som ledsager for dit barn. Hvis dit barn ikke selv kan pege på en ledsager, er det muligt at få en ledsager fra kommunens ledsagekorps.

Afløsning og aflastning

Hvad er formålet med støtten?

Formålet er at give dig som forælder og din familie afløsning eller aflastning, så I kan få hverdagen med et barn i familien med funktionsnedsættelse til at hænge sammen og leve et ’normalt’ hverdagsliv. Samtidig er formålet at forebygge, at der bliver brug for mere omfattende indsatser. Derfor kan indsatsen også være med-virkende til, at dit barn kan forblive i hjemmet.

Hvem er omfattet af støtten?

Afløsning og aflastning gives til forældre, der passer et barn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Behovet for aflastning er opstået på grund af dit barns funktionsnedsættelse, og aflastningen sker af hensyn til den øvrige familie. Det er derfor dig, som forælder, der er målgruppen, og ikke dit barn som sådan.

I vurderingen af, om du kan tilbydes afløsning og aflastning vil Myndighed børn og unge handicap eksempelvis se på:

  • Dit barns funktionsnedsættelser, behovet for praktisk støtte og tilsyn i forhold til andre børn med samme alder ud fra udtalelser fra jer som familie og skole/institution.
  • Om der er søskende i familien samt deres alder og deres behov for tid med jer som forældre.
  • Om der er én eller to forældre i hjemmet. Hvis I som forældre ikke er samlevende, vil vi som udgangspunkt sidestille det med aflastning, når barnet er hos den anden forælder.
  • Anden støtte i hjemmet efter serviceloven.

Hvis det er dit barn, som har et helt særligt behov for støtte, så skal aflastningen i stedet vurderes efter servicelovens § 52. Du kan læse mere om muligheder for aflastning i disse tilfælde i kvalitetsstandard nr. 3. En anden mulighed for pasning af barnet kan findes under kvalitetsstandard nr. 1, hvor der blandt andet er mulighed for at få barnepige. Det er Myndighed børn og unge handicap, som vurderer, hvilken bestemmelse aflastning bevilges efter.

Hvad kan støtten til mit barn og min familie bestå af?

Aflastning kan ydes som afløsning i hjemmet eller aflastningen uden for hjemmet.

Ved afløsning i hjemmet vil en afløser passe dit barn. Afløsning ydes som udgangspunkt ikke om natten og indbefatter ikke pasning af eventuelle søskende. Hvis der er et behov om natten, så ydes dette som aflastning hos en godkendt aflastningsfamilie eller døgninstitution.

Aflastning gives uden for hjemmet både dag, nat-eller døgnophold. Aflastning uden for hjemmet kan ske på både hverdage og i weekender. Ved døgnaflastning vil den nærmere tilrettelæggelse af aflastningen ske mellem aflastningsstedet og dig som forælder. 

Afløsning og aflastning gives til et eller flere specifikke formål, som der løbende følges op på. Formålet kan være:

  • Tid til, at du som forælder kan være alene med dine andre børn.
  • Tid til, at du som forælder kan udføre praktiske gøremål, hvis dette ikke er forenelige med pasning af dit barn.
  • Andre former for afløsning ved konkrete og individuelle behov.
  • Tid til, at I som familie samler kræfter til fortsat at kunne støtte barnet.

Ud fra det konkrete behov vil Myndighed børn og unge handicap foretage en vurdering af, om aflastningen skal ske som timeafløsning, timeaflastning eller døgnaflastning. Der er derfor ikke frit valg mellem afløsning eller aflastning. Myndighed børn og unge handicap træffer afgørelse efter en konkret og individuel vurdering.

I forhold til omfanget af døgnaflastning vil Myndighed børn og unge handicap tage afsæt i følgende niveauer i vurderingen:

Niveau

Omfang

Lette problemer/begrænsninger

Op til 36 døgn om året

Moderate problemer/begrænsninger

Op til 60 døgn om året

Svære problemer/begrænsninger

Op til 84 døgn om året

Fuldstændige problemer/begrænsninger

Op til 108 døgn om året

Hvis dit og familiens behov for døgnaflastning overstiger 60 døgn om året, så vil Myndighed børn og unge handicap vurdere, om der er behov for at udarbejde en børnefaglig undersøgelse, da der kan være en antagelse om, at dit barn vil have behov for særlig støtte. Du kan læse mere om, hvad en børnefaglig undersøgelse er i kvalitetsstandard nr. 3.

Der kan i nogle familier være et behov for døgnaflastning over 108 døgn om året. Der vil også i disse tilfælde blive foretaget en konkret og individuel vurdering af niveauet for aflastning med afsæt i, at barnet fortsat skal være ”mere hjemme end ude” for at der er tale om aflastning og ikke anbringelse. Myndighed børn og unge handicap vil i vurderingen inddrage Ankestyrelsens principafgørelse 44-11, hvor det fremgår, at der ikke kan etableres ophold uden for hjemmet fra torsdag til mandag efter reglerne om aflastning.

Hvis du har nogle spørgsmål til de angivne niveauer, er du meget velkommen til at tage kontakt til Myndighed børn og unge handicap.

Hvem får dit barn støtten fra?

Døgnaflastning vil ske i en godkendt aflastningsfamilie eller døgninstitution. Døgnaflastning på institution vil som udgangspunkt foregå på et af kommunens egne tilbud. Aflastningsdøgn vil blive tilrettelagt af det konkrete aflastningssted i et samarbejde med dig som forælder.

Hvis du har forslag til en egnet afløser, så vil sagsbehandleren undersøge, om vi kan godkende afløseren. Der vil blive indhentet en børne-og straffeattest. Hvis personen kan godkendes, så vil denne blive ansat af kommunen som afløser hos dit barn. Hvis du ikke har et forslag, vil Myndighed børn og unge handicap være behjælpelig med at finde en egnet afløser.

Hvordan behandler Randers Kommune min ansøgning?

Myndighed børn og unge handicap vil ved din henvendelse indgå i et samarbejde med dig og barnets anden forælder om at få afklaret, hvilke behov dit barn eller I har brug for støtte til.

Myndighed børn og unge handicap har ofte have brug for, at du/I som forældre hjælper til med at få de nødvendige oplysninger frem. Udover oplysninger fra jer, så kan der også være behov for at indhente fra andre relevante parter f.eks. læge, skole, sygehus. Det kan også dreje sig om oplysninger fra andre dele af forvaltningen f.eks. oplysninger fra PPR, Sundhedsplejen mv. Vi vil altid indhente oplysninger med samtykke fra dig og barnets anden forælder.

Der vil altid blive foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvordan vi bedst kan kompensere dit barns, dit og jeres samlede families behov for støtte. I denne vurdering er vi også forpligtet til at se på, om støtten skal ydes efter andre love end serviceloven, og om socialområdet er den rette til at yde hjælpen eller behovet i stedet kan imødekommes med eksempelvis et hjælpemiddel. I Randers Kommune hører hjælpemidler og hjemmepleje under Sundhed, Omsorg og Kulturforvaltningen.

Når vi behandler ansøgninger eller foretager opfølgning på støtte efter serviceloven, så kigger vi bredt på alle muligheder efter denne lov. Som tidligere nævnt, så kan det betyde, at indsatsen omkring jeres barn og familie vil bestå af en kombination af de indsatser, som er beskrevet i børneområdets kvalitetsstandarder.

Myndighed børn og unge handicap træffer ikke afgørelse om indsatser efter servicelovens § 11, stk.3, hvilket betyder, at du ikke vil modtage en afgørelse om familiekonsulent. Du kan derfor ikke klage over, at en indsats ikke iværksættes eller den indsats, der evt. iværksættes efter § 11, stk.3 til Ankestyrelsen. Du har fortsat mulighed for at klage til Borgmesteren over eksempelvis sagsbehandlingen.

Hvis I har ansøgt om en indsats efter servicelovens § 52, og vi i stedet har iværksat en indsats efter § 11, stk.3, så har du som forælder eller dit barn over 12 år mulighed for at klage til Ankestyrelsen over, at der ikke er iværksat en indsats efter § 52.

I vil modtage en afgørelse med begrundelse og klagevejledning efter de andre bestemmelser i denne kvalitetsstandard.

I skal være opmærksom på, at I har mulighed for at få vejledning, hvis I ikke bliver bevilget den støtte, som I har søgt om.

Hvornår kan jeg forvente svar på min ansøgning?

Byrådet i Randers Kommune har fastsat en sagsbehandlingsfrist på op til 8 uger for alle de nævnte indsatser i denne kvalitetsstandard.

Hvordan følges der op på, at den støtte, som jeg får, fortsat passer til mine behov?

Vi skal ifølge servicelovens §148, stk. 2 løbende følge den enkelte indsats for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Når dit barn eller du som forælder modtager støtte, har du pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2.

For familiekonsulentindsatsen gælder, at opfølgningen sker ved afslutning af forløbet, hvor Myndighed børn og unge handicap følger op på, om der er brug for yderligere indsats. På alle andre indsatser i denne kvalitetsstandard vil der som minimum være en årlig opfølgning fra Myndighed børn og unge handicap.

Opfølgning kan desuden ske, hvis Myndighed børn og ungehandicap bliver orienteret om ændringer af væsentlig karakter i dit barns udvikling af f.eks. dig som forælder, afløser, aflaster, aflastningsfamilie eller døgninstitution.

Lovgrundlag

Uddrag af Servicelovens § 11

” Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en forebyggende indsats til barnet, den unge eller familien, når det vurderes, at støtte efter nr. 1-4 kan imødekomme barnets eller den unges behov. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde følgende forebyggende indsatser:

  1. Konsulentbistand, herunder familierettede indsatser.
  2. Netværks-eller samtalegrupper.
  3. Rådgivning om familieplanlægning.
  4. Andre indsatser, der har til formål at forebygge et barns eller en ungs eller familiens vanskeligheder.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. ”

Uddrag af Servicelovens §45:

§ 45. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til børn og unge mellem 12 og 18 år, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Dette gælder dog ikke for børn og unge mellem 12 og 18 år, som har et døgnophold efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 og 7.Stk. 2. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person.

Stk. 3. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1.

Stk. 4. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor.

Stk. 5. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb på op til 663 kr. årligt. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren.

Stk. 6. Børne- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen.§ 44. Bestemmelserne i § 83, § 84, stk. 1, og § 86, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse vedrørende børn, der har behov herfor.

Uddrag af Servicelovens § 84

Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Ordforklaringer

Ankestyrelsens praksis:

Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager.

At mestre eller opnå mestring:

det betyder, at dit barn eller du som forælder og din familie bliver bedre til at klare forskellige situationer eller udfordringer, som opstår i jeres liv. Det kan eksempelvis være, at dit barn bliver bedre til at klare personlige og praktiske opgaver. Det betyder ikke, at man bliver god til alting, men at man så vidt muligt bliver bedre til flere ting. Det kan derfor også variere fra person til person.

Funktionsniveau/funktionsnedsættelse:

Det siger noget om dit barns evne til at mestre sine fysiske eller psykiske handicaps, og hvordan det påvirker/begrænser dit barns hverdagsliv.

Helhedsorienteret indsats:

En indsats, som tager udgangspunkt i hele dit barns og din families situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som I får, sammen.

Samtykke:

Samtykke betyder at sige ja til og at være indforstået med.

Sektoransvarlighedsprincippet:

Det betyder, at de forskellige offentlige sektorer hver især har en opgave i forhold til indsatsen over for mennesker med nedsat funktionsevne.

Selvvalgt aktivitet:

Dit barn har selv valgt at deltage i en aktivitet og er klar over, hvad indholdet i aktiviteten er.

Skøn:

Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på.