4 Kvalitetsstandard for anbringelse uden for hjemmet på børne-og ungehandicapområdet

Hvordan læser jeg denne kvalitetsstandard?

På de første sider i kvalitetsstandarden kan du som forælder læse om, hvad formålet med støtten er, hvem der er i målgruppen, og hvad støtten kan bestå af. På den måde kan du som forældre til et barn med funktionsnedsættelse danne dig et foreløbigt overblik over hvilke støttemuligheder, der typisk vil være for dit barns, dit og din families behov.

Dernæst kan du blandt andet læse om, hvilke økonomiske konsekvenser der kan være af en anbringelse, hvordan vi vælger anbringelsessted og følger op på støtten. Til sidst kan du finde lovgrundlaget for kvalitetsstandarden.

Når du har læst kvalitetsstandarden, står du måske tilbage med nogle spørgsmål, som du ikke kan finde svar på i kvalitetsstandarden. Disse spørgsmål kan du stille til Myndighed børn og unge handicap, som vil hjælpe med at besvare dine spørgsmål og forstå indholdet af kvalitetsstandarden.

Hvad er formålet med en kvalitetsstandard?

Kvalitetsstandarden er et supplement til den gældende lovgivning og Ankestyrelsens praksis og en måde at forventningsafstemme med dig om graden af den støtte, som Myndighed børn og unge handicap kan tilbyde til dit barn, dig og din familie. Kvalitetsstandarden beskriver kommunens serviceniveau, det vil sige, hvad der vil være gældende i de fleste situationer. Standarden understøtter dermed, at dit barn og familie får samme mulighed for at modtage støtte som andre familier med et barn med en funktionsnedsættelse. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de konkrete afgørelser altid skal bero på et individuelt skøn, og dermed tage afsæt i dit barns, dine og familiens forudsætninger og behov.

Det er en fælles opgave at finde den rette støtte til dit barn

I Randers Kommune vægter vi dialogen med både dit barn og dig som forælder højt. Dette betyder, at Myndighed børn og unge handicap inddrager dit barn, dig og din familie i den proces, der leder op til, at der træffes en afgørelse om, hvorvidt dit barn, du eller din familie kan få støtte og omfanget af den støtte, I kan få. Her er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du som forælder har en aktiv rolle i at hjælpe til med, at dit barns sag oplyses bedst muligt, så dit barn og familie får den støtte, som passer bedst til jeres behov. Det betyder, at du skal hjælpe Myndighed børn og unge handicap med at ”komme hele vejen” rundt om dit barns, dit og familiens behov.

Når dit barn, du som forælder og/eller din familie modtager støtte, sker det med udgangspunkt i serviceloven. Serviceloven bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Formålet med støtten er at fremme den enkeltes mulighed for at udvikle sig, klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Her er det også vigtigt at nævne for dig, at afgørelser efter serviceloven altid skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn.

Vi inddrager også andre aktører for at sikre en tidlig og helhedsorienteret indsats

Vi prioriterer forebyggende indsatser højt, da en tidlig indsats kan bidrage til, at de udfordringer dit barn, du og din familie står over for, ikke vokser sig større, men at der tilrettelægges et forløb, så dit barn, du eller din familie får støtte til de pågældende udfordringer, og det sker på en helhedsorienteret måde.

Det betyder, at når du samarbejder med Myndighed børn og unge handicap, sker det altid med baggrund i dit barns og families samlede livssituation. Det betyder, at du også kan opleve, at:

• Myndighed børn og unge handicap vil foreslå at inddrage andre relevante aktører både i og uden for kommunen for at sikre den helhedsorienterede sagsbehandling.
• Myndighed børn og unge handicap måske vil fortælle dig om indsatser i andre kvalitetsstandarder, som beskriver andre støttemuligheder.

Generelt om børne-og ungehandicapområdets kvalitetsstandarder

Socialområdet har i alt 5 kvalitetsstandarder på børne-og ungehandicapområdet, der omhandler følgende former for støtte i serviceloven:

1. Økonomiske tilskud til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste
2. Forebyggende indsatser, ledsagelse og afløsning/aflastning
3. Foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson eller døgnaflastning
4. Anbringelse uden for hjemmet
5. Hjemmetræning

Vi laver kvalitetsstandarder på børneområdet for dels at beskrive de former for støtte, som Myndighed børn og unge handicap ofte modtager henvendelser eller ansøgninger om, og dels give dig som forælder et overblik over, hvor bredt indsatserne kan spænde i variation, omfang og intensitet på børneområdet -fra økonomiske tilskud som den mindst indgribende til anbringelse som den mest vidtgående indsats.

Kvalitetsstandarderne er rettet mod børn og unge under 18 år med betydelige og varige funktionsnedsættelser, medmindre andet fremgår af standarderne. Formålet med indsatserne i kvalitetsstandarderne er forskellige, eksempelvis er indsatserne i standard nr. 1 og 5 af økonomisk kompenserende karakter, mens indsatserne i nr. 2 og 3 har fokus på i et samarbejde med dig som forælder at styrke både dit barn og din families samlede mestring af eget liv i hjemmet, med vægt på de ressourcer, I hver især har og kan bidrage med. En anbringelse uden for hjemmet vil ske, når det på baggrund af en børnefaglig undersøgelse vurderes, at en anbringelse er den mest hensigtsmæssige indsats i forhold til dit barns støttebehov.

Indsatserne i de 5 kvalitetsstandarder kan kombineres. Derfor vil du måske opleve, at når du som forælder kontakter os, vil vi også kigge på andre kvalitetsstandarder sammen med dig for at sikre at dit barn, dit og din familie får en helhedsorienteret indsats, som imødegår jeres samlede behov. Du vil ligeledes kunne opleve, at vi vil inddrage anden relevant støtte efter serviceloven, som ikke fremgår af vores kvalitetsstandarder. Hvis den samlede indsats indeholder en kombination af flere indsatser eksempelvis både aflastning, merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, så kan en ændring i den ene indsats også få betydning for de andre indsatser, dit barn eller I modtager. Dette skyldes, at kommunen er forpligtet til at sikre, at der ikke sker dobbeltkompensation, det vil sige, at dit barn, du som forælder eller familien ikke modtager hjælp efter forskellige bestemmelser til det samme formål og behov. Det gælder særligt for indsatserne i kvalitetsstandard 1, 2 og 3.

Som udgangspunkt er ingen indsatser varige, og Myndighed børn og unge handicap følger løbende op på, om den iværksatte indsats fortsat opfylder sit formål og lovens betingelser. Det betyder, at indsatsen omkring dit barn og jeres familie kan ændre sig, så omfanget af f.eks. et tilskud eller indsats enten nedsættes eller forøges. En opfølgning kan også medføre, at der iværksættes en anden form for støtte f.eks. grundet ændringer, eller at indsatsen skal ophøre, hvis formålet er opnået eller dit barns behov har ændret sig.

Du skal være opmærksom på, at når dit barn fylder 18 år, så skal støtten i stedet vurderes efter reglerne i servicelovens afsnit 5, som omhandler støtte til voksne, medmindre der er tale om efterværn eller opretholdt anbringelse. Dit barn og du som forælder vil i god tid modtage grundig vejledning omkring overgangen fra barn til voksen af Randers Kommune.

Kvalitetsstandard nr. 4: Anbringelse uden for hjemmet

En anbringelse uden for hjemmet er en af de muligheder for særlig støtte, som findes i servicelovens § 52. Forskellen på støtte efter § 52 og de fleste andre bestemmelser om støtte til børn i serviceloven er:

• At der skal være igangsat eller foretaget en børnefaglig undersøgelse, og at denne har peget på en indsats efter § 52.
• At der inden iværksættelse af en indsats er afholdt en samtale med dit barn (børnesamtale).
• At der foreligger en handleplan, som bl.a. beskriver formål og konkrete mål for indsatsen.
• At der følges op senest 3 måneder efter iværksættelse af indsats og derefter mindst halvårligt på indsatsen.

Du kan læse mere om disse krav under afsnittet ’Hvilke særlige krav er der, før vi kan iværksætte en anbringelse?’.

En anbringelse uden for hjemmet betyder, at dit barn flytter til eksempelvis en godkendt plejefamilie eller et godkendt opholdssted/institution.

Dit barn kan have brug for anbringelse uden for hjemmet i en periode af sit liv. Dermed vil dit barn ikke nødvendigvis have brug for et langvarigt anbringelse. Der kan også være tale om en anbringelse, hvor vi efter en periode arbejder på en hjemgivelse eller på at dit barn kan tilbydes en mindre indgribende form for støtte.

Hvad er formålet med støtten?

Formålet med en anbringelse uden for hjemmet er at sikre en indsats, hvor der drages omsorg og støtte for dit barns behov for trivsel, udvikling og læring og dermed understøtte, at dit barn og I som familie opnår størst mulig mestring.

Der kan ligeledes være tale om en anbringelse, hvor formålet er at sikre dit barn den rette behandling, omsorg og pleje, som du ikke har mulighed for at yde trods støtteforanstaltninger i hjemmet og i dagtilbud.

Hvem vil være i målgruppen for en anbringelse?

Målgruppen for anbringelse uden for hjemmet er børn, hvor en anbringelse vil være af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte, og hvor det er den indsats, som bedst kan løse de behov, der er kommet frem gennem en børnefaglige undersøgelse. Det kan også være, at dit barn som følge af sin betydelige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse har et så omfattende omsorgs-og pasningsbehov, at I ikke kan dække det i hjemmet med støtte. Det kan eksempelvis også være, hvis det vurderes, at dit barns udvikling og trivsel er truet.

Hvis vi vurderer, at dit barns behov kan kompenseres med en mindre indgribende indsats, eksempelvis i form af aflastning, tabt arbejdsfortjeneste og lignende tilbud, så vil dette blive sat i gang fremfor en anbringelse uden for hjemmet. Hvis det viser sig, at den form for støtte ikke længere er tilstrækkelig, så kan en anbringelse uden for hjemmet af dit barn blive aktuel.

Hvilken støtte kan mit barn og vores familie få under en anbringelse?

En anbringelse betyder, at dit barn flytter til eksempelvis en godkendt plejefamilie, hvilket kan være en netværksplejefamilie eller en almen, forstærket eller specialiseret plejefamilie eller et døgntilbud, som fremover skal sørge for dit barns kost, logi, tøj, lommepenge osv.

Det valgte anbringelsessted for dit barn skal under anbringelsen arbejde med de konkrete mål i handleplanen, så formålet med anbringelsen kan opnås.

Som udgangspunkt arbejdes der altid på, at dit barn ikke skal forblive anbragt i længere tid end nødvendigt. I anbringelsesperioden kan det betyde, at der eksempelvis arbejdes på at støtte og udvikle dine forældrekompetencer og/eller dit barns mestringsstrategier for at afhjælpe nogle af de udfordringer, der lå til grund for dit barns anbringelse. Dette kan være med henblik på, at dit barn kommer hjem igen, eller med henblik på at opnå en god relation og kontakt mellem dig som forælder og dit barn under anbringelsen.

Hvis dit barn er anbragt grundet et omfattende omsorgs-og pasningsbehov, så har der ofte være sat ind med andre former for støtte i hjemmet, som ikke længere er tilstrækkelige. For nogle børn kan en anbringelse derfor være for resten af deres opvækst.

Når dit barn anbringes uden for hjemmet, bevarer du forældremyndigheden over dit barn. Myndighed børn og unge handicap og anbringelsesstedet skal sikre, at du som forælder, så vidt det er muligt, bliver inddraget i beslutninger, der har med dit barn at gøre. Hvis der er uenighed mellem Myndighed børn og unge handicap og dig, har Myndighed børn og unge handicap mulighed for at træffe beslutning uden dit samtykke, hvis det vurderes at være af væsentlig karakter og nødvendigt af hensyn til dit barns bedste.

Myndighed børn og unge handicap skal have fokus på, at dit barn får mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre, familie og netværk. Planlægningen af samværet mellem dit barn og dig sker som udgangspunkt i et samarbejde mellem dit barn, Myndighed børn og unge handicap, anbringelsessted og dig som forældremyndighedsindehaver.

Særligt om støtteperson til dit barn og dig under anbringelse

Myndighed børn og unge handicap skal forud for anbringelsen hjælpe dit barn med at finde en person i barnets netværk, der skal være barnets støtteperson under anbringelsen.

Hvis du har forældremyndigheden, har du ret til en støtteperson, mens dit barn er anbragt. Støttepersonen er en neutral person, hvis opgave er at lytte og være der for at støtte dig. Det kan eksempelvis være til at forstå og acceptere en anbringelse. Det kan også være at støtte dig i samarbejdet med Myndighed børn og unge handicap og anbringelsessted, eksempelvis at hjælpe dig med at forberede dig til møder. Du har mulighed for selv at foreslå en støtteperson. Myndighed børn og unge handicap vil så vurdere, om denne person er egnet som støtteperson.

Særligt om muligheden for efterværn eller opretholdt anbringelse ved det 18. år

En anbringelse skal ophøre, når formålet er nået, eller når dit barn fylder 18 år. Du kan under afsnittet ’Hvordan følges der op på, at den støtte, som mit barn og familie får, fortsat passer til vores behov? ’ læse mere om, hvordan hjemgivelsen af dit barn forløber. I visse tilfælde vil en anbringelse kunne forlænges udover det 18. år, når det vurderes at være af væsentlig betydning for dit barns behov for støtte, og hvis dit barn eller dennes værge er indforstået med det. Dette kaldes efterværn eller opretholdt anbringelse.

Hvis dit barn er anbragt uden for hjemmet op til det 18. år, så skal Myndighed børn og unge handicap senest 6 måneder inden dit barn fylder 18 år træffe afgørelse om, hvorvidt dit barn har behov for efterværn, opretholdt anbringelse eller om dit barns behov for støtte skal vurderes efter servicelovens bestemmelser til voksne. Myndighed børn og unge handicap vil, i god tid forinden afgørelsen skal træffes, sørge for at vejlede, inddrage og samarbejde med dit barn og dig som forældremyndighedsindehaver omkring overgangen til det 18. år.

Efterværn

Formålet med efterværn er at bidrage til, at dit barn får en bedre overgang til voksenlivet, og der skal blandt andet være fokus på at understøtte dit barns uddannelse og beskæftigelse samt andre relevante forhold som eksempelvis erhvervelse af selvstændig bolig.

Efterværn kan bestå af:

• Fortsættelse på det hidtidige anbringelsessted
• Udpegning af en fast kontaktperson for dit barn
• Etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted
• Tildeling af andre former for støtte, der bidrager til en god overgang til en selvstændig tilværelse for dit barn.

Efterværn ydes efter en konkret og individuel vurdering af dit barns behov for at sikre en målrettet indsats i forhold til uddannelse, arbejde og boligforhold.

Efterværn kan iværksættes eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis:

• Dit barn fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er tilstede.
• Dit barns situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte
• Støtten er ophørt, og behovet herfor opstår igen.

Opretholdt anbringelse i en plejefamilie

Formålet med den opretholdte anbringelse i en plejefamilie er at bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til dit barns næste boform. Formålet er derudover at imødekomme dit barns behov for støtte og omsorg i plejefamiliens trygge rammer.

Hvis dit barn, umiddelbart inden det fyldte 18. år, er anbragt i en plejefamilie, så er der mulighed for, at barnet kan forblive i plejefamilien til og med det 22. år. Betingelserne for opretholdelse af en anbringelse er:

• Dit barn har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
• At dit barn eller dennes værge samtykker.
• At opretholdelsen af anbringelsen er af væsentlig betydning for behovet for støtte.
• At det bidrager til en god overgang til voksenlivet for dit barn, herunder forberedelsen til dit barns næste boform.

Målgruppen for opretholdt af anbringelse i plejefamilie er unge, som forventes at være afhængige af massiv støtte i deres voksentilværelse, herunder også i forbindelse med deres boligsituation. Det kan eksempelvis være unge med svære multiple funktionsnedsættelser, svære psykiske lidelser mv. som ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde eller gennemføre en kompetencegivende uddannelse uanset de støttemuligheder, der er i serviceloven eller øvrig lovgivning.

Hvorvidt, dit barn er i målgruppen, er en vurdering, som vil blive foretaget af en sagsbehandler på voksenområdet, som dit barn vil få tilknyttet i forbindelse med den overgang, som sker fra børneområdet til voksenområdet ved det 18.år.

Hvad er de økonomiske konsekvenser ved en anbringelse?

Mens dit barn er anbragt, overtager kommunen forsørgelsen. Det betyder, at eksempelvis udbetaling af børne-og ungeydelser til dig som forælder bortfalder. Dit barn vil under anbringelse få udbetalt et beløb til tøj-og lommepenge af kommunen.

En anbringelse kan påvirke andre økonomiske ydelser til dig som forælder som eksempelvis

• Børnebidrag fra fraflyttet skilsmisseforælder (overføres til kommunen)
• Merudgiftsydelse (bortfalder)
• Tabt arbejdsfortjeneste (bortfalder)
• Boligsikring (kan blive nedsat)

Du har som forælder stadig forsørgerpligt overfor dit barn. Myndighed børn og unge handicap skal derfor tage stilling til, om du skal bidrage til de udgifter (egenbetaling), der er forbundet med dit barns anbringelse uden for hjemmet. Egenbetalingens størrelse afhænger blandt andet af din indtægt. Der er mulighed for, at du af forskellige grunde kan blive fritaget helt eller delvist for at egenbetalingen. Du modtager en afgørelse med klagevejledning.

Egenbetaling ved opretholdt anbringelse i plejefamilie

Dit barn får selvstændig forsørgelsespligt fra det 18. år. Det betyder, at egenbetalingen for dig som forælder bortfalder, når dit barn fylder 18 år.

Dit barn vil derfor selv skulle stå for sine udgifter til kost, logi og personlige fornødenheder. På baggrund af din dokumenterede indtægter og (rimelige) udgifter vil der blive foretaget en vurdering af omfanget af dit barns egenbetaling.

Hvordan vurderer vi, om der er brug for en anbringelse, og hvilke særlige krav er der, før vi kan anbringe dit barn?

Myndighed børn og unge handicap vil indgå i et samarbejde med dig og barnets anden forælder om at få afklaret, hvilke behov dit barn eller I har brug for støtte til.

Myndighed børn og unge handicap har ansvaret for, at sagen er tilstrækkelig oplyst til, at der kan træffes afgørelse og vil derfor ofte have brug for, at du/I som forældre hjælper til med at få de nødvendige oplysninger frem. Udover oplysninger fra jer, så kan der også være behov for at indhente fra andre relevante parter f.eks. læge, skole, sygehus. Det kan også dreje sig om oplysninger fra andre dele af forvaltningen f.eks. oplysninger fra PPR, Sundhedsplejen mv. Vi vil altid indhente oplysninger med samtykke fra dig og barnets anden forælder.

En anbringelse uden for hjemmet er en af de muligheder for særlig støtte, som findes i serviceloven efter §52. Når vi skal iværksætte støtte, herefter er der nogle særlige krav:

• Vi skal igangsætte eller lave en børnefaglig undersøgelse.
• Vi skal holde en samtale med dit barn (børnesamtale).
• Vi skal lave en handleplan, som bl.a. beskriver formål og konkrete mål for indsatsen.
• Vi skal følge op senest 3 måneder efter iværksættelse af indsats og derefter mindst halvårligt på indsatsen.

Du kan læse mere om børnefaglig undersøgelse, børnesamtale og handleplan på de næste sider.

Myndighed børn og unge handicap vil træffe en afgørelse om anbringelse, hvis Myndighed børn og unge handicap vurderer, at en anbringelse bedst kan imødekomme de støttebehov, der er fremkommet i den børnefaglige undersøgelse. Med afgørelsen vil du få en begrundelse og klagevejledning samt en handleplan.

Dit barn og dig som forældremyndighedsindehaver skal samtykke til en anbringelse og dens formål, ellers kan anbringelse kun besluttes af kommunens Børn-og ungeudvalg (anbringelse uden samtykke). Der gælder særlige sagsbehandlingsregler, som kommunen skal følge, hvis der er tale om en anbringelse uden samtykke. Her kan eksempelvis nævnes, at dit barn er over 12 år, samt du som forælder skal orienteres om retten til at se sagens akter, til at udtale sig i sagen over for Børn-og ungeudvalget og at have sin egen advokat og bisidder med til mødet i udvalget.

Hovedparten af socialområdets anbringelser uden for hjemmet sker på baggrund af et samarbejde og enighed mellem forældremyndighedsindehaver og Myndighed børn og unge handicap. Hvis dit barn er over 15 år, skal dit barn også give samtykke til anbringelsen uden for hjemmet. Hvis der ikke er enighed om, hvordan dit barn bedst kan støttes, vil Myndighed børn og unge handicap dog altid tage udgangspunkt i at sikre dit barns bedste. I nogle ganske få tilfælde kan det føre til en anbringelse uden samtykke, hvis Børn-og ungeudvalget vurderer, at der er risiko for alvorlig skade på dit barns trivsel og sundhed.

En anbringelse udenfor hjemmet kan iværksættes akut, såfremt der er tale om problemer, der nødvendiggør, at barnet eller den unge anbringes meget hurtigt. En anbringelse vil dog oftest foregå i planlagt samarbejde med forældre og barnet / den unge. Der kan også laves akutanbringelse uden samtykke, hvis formanden for Børn-og ungeudvalget vurderer, at der er risiko for alvorlig skade på dit barns trivsel og sundhed.

Særligt om børnefaglig undersøgelse

Vi skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse, hvis dit barn må antages at have behov for særlig støtte på grund af en betydelig fysisk eller psykisk funktions-nedsættelse. Når en antagelse vil være tilstrækkelig, så skyldes det, at formålet er på så tidligt tidspunkt som muligt at få afdækket dit barns eller din families udfordringer eller behov, så det kan vurderes, om der er grundlag for at iværksætte særlig støtte efter servicelovens § 52.

Vi iværksætter ikke automatisk en børnefaglig undersøgelse, fordi dit barn har en betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Vi skal have en antagelse eller vurdering om, at dit barns funktionsnedsættelse betyder, at der er behov for særlig støtte. Særlig støtte er den støtte, der ikke kan ydes af dit barns daglige sociale og pædagogiske omgivelser, herunder I som forældre, pædagoger, lærere etc. eller via konsulentbistand efter servicelovens § 11. Det er nødvendigt med en dyberegående undersøgelse og en række særlige hjælpeforanstaltninger, der kræver særligt uddannet personale, økonomiske midler samt særlig planlægning og opfølgning.

En børnefaglig undersøgelse vil blive aktuel, hvis det eksempelvis ikke ud fra de foreliggende oplysninger er tydeligt, hvilke(-n) indsats(-er) der skal iværksættes, eller hvor behovet hos dit barn medfører, at det skal undersøges, om der er behov for en tættere opfølgning og konkrete mål for indsatsen for at sikre dit barns udvikling og trivsel. Det kan eksempelvis være, hvis dit barns handicap er så massivt og komplekst, at din families samlede trivsel er truet, eller at den iværksatte rådgivning, støtte eller aflastning efter servicelovens § 11 eller § 84, jf. § 44 ikke vurderes at være tilstrækkelig.

En beslutning om iværksættelse eller ikke iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse er en afgørelse, som du som forælder kan klage over.

En børnefaglig undersøgelse gennemføres så vidt muligt i samarbejde med dig som forældremyndighedsindehaver/værge og dit barn, der er fyldt 15 år. Undersøgelsen skal som udgangspunkt indeholde en afdækning af følgende:

• Udvikling og adfærd
• Familieforhold
• Skoleforhold
• Sundhedsforhold
• Fritidsforhold og venskaber
• Andre relevante forhold

En børnefaglig undersøgelse skal gennemføres så skånsomt, som forholdene tillader, og må ikke være mere omfattende, end formålet med undersøgelsen kræver. Undersøgelsen skal være afsluttet senest 4måneder efter, at Myndighed børn og unge handicap bliver opmærksom på, at dit barn kan have behov for særlig støtte.

En børnefaglig undersøgelse er ikke ensbetydende med, at der efterfølgende iværksættes en indsats efter § 52. Undersøgelsen kan komme frem til, at dit barns behov for særlig støtte kan imødekommes via indsatser beskrevet i de andre kvalitetsstandarder eller skal dækkes efter anden lovgivning, eksempelvis sundhedsloven. Du kan læse mere om andre indsatser i kvalitetsstandard nr. 1, 2 og 5.

Særligt om børnesamtale

Når der er tale om særlig støtte, skal der forinden en indsats iværksættes og herefter løbende ved opfølgninger afholdes en samtale med dit barn, så dit barn får mulighed får at blive hørt og inddraget. Samtalen er frivillig for dit barn. Dit barn har mulighed for at tage en bisidder med til samtalen.

Samtale kan undlades, hvis dit barns modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Et eksempel på karakter kan være, hvor dit barn vil blive stillet i en urimelig presset situation ved gennemførelsen. Inddragelse af barnet kan også ske via observationer.

Myndighed børn og unge handicap sender afgørelse med begrundelse og klagevejledning samt handleplan. Når der er truffet afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet, vil Myndighed børn og unge handicap afsøge anbringelsesmulighederne i forhold til, hvilket behov dit barn har. Alle relevante oplysninger fra handleplanen vil blive udleveret til det kommende anbringelsessted.

Særligt om handleplan under anbringelse

Inden iværksættelse af anbringelse uden for hjemmet skal der foreligge en handleplan. Handleplanen fastlægger formålet og hvilke konkrete mål, der skal arbejdes med for at understøtte, at formålet med anbringelsen kan opnås. Hvis dit barn er fyldt 16 år, så skal handleplanen også opstille konkrete mål for overgangen til voksenlivet, herunder i forhold til beskæftigelse og uddannelse.

Der skal laves en særskilt plan for støtten til dig som forælder, når dit barn er anbragt uden for hjemmet. Der kan enten være tale om en særskilt plan eller en helhedsorienteret plan, hvor også de konkrete mål for barnet indgår. Formålet med planen er at bidrage til løsning af de problemer, der ligger til grund for anbringelsen og/eller bidrage til et godt samvær med dit barn.

Hvornår kan jeg forvente svar på hvilken støtte, der kan bevilges?

Byrådet har besluttet, at når den børnefaglige undersøgelse er afsluttet skal der inden for 2 uger træffes afgørelse om hvilken støtte, der kan bevilges.

Hvordan vælger vi anbringelsessted?

Du vil blive inddraget i det omfang, det er muligt, når Myndighed børn og unge handicap skal beslutte, hvor dit barn skal bo. Som regel besøger både du og dit barn det sted/tilbud, der kan komme på tale. Du har ret til at blive hørt, inden Myndighed børn og unge handicap træffer den endelige beslutning om valg af anbringelsessted.

En anbringelse kan ske i eller på:

• Netværksplejefamilie
• En almen, en forstærket eller en specialiseret plejefamilie
• Egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder
• Opholdssteder
• Døgntilbud, herunder delvis lukkede døgntilbud
• Pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling

Myndighed børn og unge handicap vil ved valg af anbringelsessted tage udgangspunkt i dit barns behov for særlig støtte som beskrevet i den børnefaglige undersøgelse og på den baggrund vurdere hvilket tilbud, der passer bedst til dit barn. Følgende forhold vil derfor blandt andet indgå i vurderingen: Hvordan og hvor dit barns behov bedst kan imødekommes, herunder muligheden for at tilbyde nære og stabile relationer til voksne samt dit barns fortsatte relation til familie, netværk, skole, fritidstilbud mv.

Alle børn har et behov for nære, stabile og trygge rammer, og dette hensyn ændres ikke, når et barn anbringes uden for hjemmet. I det omfang det er muligt af hensyn til dit barns behov vil Myndighed børn og unge handicap ved valg af anbringelsessted altid prioritere, at dit barn kan anbringes i familielignende rammer i en plejefamilie. Dette forudsætter, at de pågældende personer fra netværket vil være i stand til at støtte dit barns behov i forhold til eksempelvis et pleje-og behandlingsbehov.

Forstærkede og specialiserede plejefamilier og døgntilbud mv. vil typisk først blive aktuelt, hvis dit barns anbringelse er begrundet i specifikke behandlingsbehov, som kræver et behov for særlige kompetencer. Hvis dit barn har behov for et døgntilbud, vil kommunens egne tilbud blive anvendt, hvis de opfylder dit barns behov. Herudover vil der også kunne ske anbringelse på andre kommunale og regionale døgntilbud og private opholdssteder.

Med undtagelse af netværksplejefamilier skal alle anbringelsessteder være godkendt af Socialtilsynet. En netværksplejefamilie skal i stedet konkret godkendes i forhold til et bestemt barn eller ung af Randers Kommune.

Myndighed børn og unge handicap vil samtidig med valg af anbringelsessted tage stilling til dit barns skolegang, og kommunens Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) vil i den forbindelse blive inddraget, da PPR understøtter dagtilbud og skoler i kommunen.

Hvordan følges der op på, at den støtte, som mit barn og familie får, fortsat passer til vores behov?

Randers Kommune skal ifølge servicelovens §148, stk. 2 løbende følge den enkelte indsats for at sikre os, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Vi skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Når dit barn eller du som forælder modtager støtte, har man pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for den modtagne støtte. Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 11, stk.2.

Der vil være en løbende opfølgning på anbringelsen af dit barn. Det er lovbestemt, at der skal være opfølgning senest 3 mdr. efter iværksættelsen af anbringelsen og herefter minimum hvert halve år, hvor der foretages vurdering af, hvorvidt anbringelse stadig er det rette i forhold til dit barns behov.

Myndighed børn og unge handicap tager på tilsynsbesøg på anbringelsesstedet og vil i den forbindelse også tale med dit barn. Samtalen sker så vidt muligt uden, at ansatte fra anbringelsesstedet er til stede. Status samt samtale med dit barn, dig og barnets anden forælder vil danne grundlag for opfølgning.

I forbindelse med opfølgning vil handleplanen for anbringelse blive revideret.

En anbringelse skal ophøre, når formålet er nået, eller når den unge fylder 18 år, se dog ovenfor om efterværn og opretholdt anbringelse i plejefamilie.

Hjemgivelse

Når der på baggrund af opfølgning bliver tale om hjemgivelse af dit barn, så skal Myndighed børn og unge handicap træffe afgørelse om hjemgivelse og hjemgivelsesperiodens længde. Forud for hjemgivelse skal Myndighed børn og unge handicap revidere handleplanen, hvilket sker på baggrund af en samtale med dit barn og i samarbejde med dit barn og dig som forælder. Handleplanen vil blandt andet beskrive den videre indsats, herunder om der eksempelvis skal iværksættes støtte i hjemmet, når dit barn kommer hjem.

Lovgrundlag

Uddrag af Servicelovens § 52

§ 52.Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om foranstaltninger efter stk. 3, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte, jf. dog § 54, stk. 3, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen skal vælge den eller de foranstaltninger, som bedst kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige undersøgelse efter § 50. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, jf. dog §§ 56, 57 a, 57 b og 58,§68, stk. 2 og 3, og §68 a. En afgørelse efter stk. 3, nr. 7, kræver tillige samtykke fra den unge, der er fyldt 15 år.

Stk. 2.Støtte efter stk. 3 kan kun iværksættes efter gennemførelse af en børnefaglig undersøgelse, jf. § 50 eller en ungefaglig undersøgelse, jf. § 31 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Hvis særlige forhold taler herfor, kan der dog iværksættes foreløbig eller akut støtte efter stk. 3 sideløbende med undersøgelsen.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan iværksætte hjælp inden for følgende typer af tilbud:

...
7) Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.

Uddrag om anbringelse uden samtykke

§ 58. Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af

1. utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge,
2. overgreb, som barnet eller den unge har været udsat for,
3. misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller
4. andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og ungeudvalget uden samtykke fra forældremyndighedsindehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes udenfor hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Stk. 2. Når hensynet til barnet eller den unge på afgørende måde taler for det, kan børn og unge-udvalget beslutte, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemmet efter stk. 1, selv om forældremyndighedens indehaver og den unge giver samtykke til anbringelse efter § 52, stk. 3, nr. 7.

Stk. 3. Såfremt en ung, der er fyldt 15 år, erklærer sig enig i anbringelsen, kan børn og unge-udvalget uanset betingelserne i stk. 1 træffe afgørelse om at anbringe den unge uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7, når anbringelsen må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges særlige behov og problemerne ikke kan løses under den unges fortsatte ophold i hjemmet.

...
Stk. 5. Afgørelser efter stk. 1-3 kan træffes foreløbigt efter reglerne i § 75, når betingelserne herfor er opfyldt.

Uddrag om efterværn

§76.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2-5 til unge i alderen fra 18 til 22 år, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse og herunder have fokus på at understøtte den unges uddannelse og beskæftigelse samt øvrige relevante forhold, f.eks. anskaffelse af selvstændig bolig.

Stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at en udpeget fast kontaktperson, jf. §52, stk. 3, nr. 6, kan opretholdes efter det fyldte 18. år.

Stk. 3.For unge, der er eller var anbragt uden for hjemmet i et anbringelsessted efter reglerne i kapitel 11 umiddelbart inden det fyldte 18. år, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om,

1. at døgnophold, jf. §55, på et anbringelsessted, jf. §66, opretholdes,
2. at udpege en fast kontaktperson for den unge, jf. §52, stk. 3, nr. 6,
3. at etablere en udslusningsordning, jf. §55, i det hidtidige anbringelsessted og
4. at tildele andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge.

Stk. 4.Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at støtte efter stk. 2 og 3 kan tildeles eller genetableres indtil det fyldte 23. år, hvis

1. den unge fortryder tidligere at have afvist støtte og behovet fortsat er til stede,
2. den unges situation ændrer sig, så der senere opstår et behov for støtte, eller
3. støtte er ophørt, jf. stk. 7, og behovet herfor opstår igen.

Stk. 5.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er eller var anbragt uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, der er fyldt 15 år, jf. §58 eller § 14, stk.2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 23. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 6.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge, der umiddelbart inden det fyldte18. år er eller var anbragt uden for hjemmet, jf. §52, stk. 3, nr. 7 eller § 14, stk.2-4, i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, på eget værelse, kollegium eller kollegielignende opholdssteder, jf. §66, stk. 1, nr. 4, støtte i form af en kontaktperson frem til det fyldte 19. år. Støtten tilbydes unge, der ikke tilbydes støtte i form af opretholdelse af døgnophold efter stk. 3, nr. 1.

Stk. 7.Tilbud efter stk. 2-6 skal ophøre, når de ikke længere opfylder deres formål under hensyn til den unges behov for støtte, eller når den unge fylder 23 år.

Stk. 8.Kommunalbestyrelsen skal, i det omfang det er muligt, sørge for, at unge, som har været anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11, umiddelbart inden det fyldte 18. år får mulighed for at vende tilbage til det tidligere anbringelsessted kortvarigt, uanset om der iværksættes foranstaltninger efter stk. 3 eller §76 a, stk. 2.

Uddrag om opretholdt anbringelse

§76 a.Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp efter stk. 2 og 3 til unge i alderen 18 til 22 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte, og hvis den unge eller dennes værge er indforstået hermed. Hjælpen skal bidrage til en god overgang til voksenlivet og herunder have fokus på omsorg og forberedelse til den unges næste boform.

Stk. 2.For unge med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der umiddelbart inden det fyldte 18. år er anbragt uden for hjemmet efter reglerne i kapitel 11 eller efter § 14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i en plejefamilie efter § 66, stk. 1, nr. 1-4, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at døgnophold, jf. § 52, opretholdes. Såfremt den unges plejefamilie ikke længere vurderes egnet som plejefamilie for den pågældende unge, kan kommunalbestyrelsen tilbyde den unge anbringelse i en anden plejefamilie, som den unge har en nær relation til og er tryg ved. Ved tilbud om anbringelse hos en anden plejefamilie skal betingelserne i stk. 1 være opfyldt.

Stk. 3.Opretholdelse af døgnophold efter stk. 2 skal ophøre, når det ikke længere opfylder sit formål under hensyn til den unges behov for støtte, dog senest når den unge fylder 23 år.

Ordforklaringer

Ankestyrelsens praksis:

Ankestyrelsen træffer nogle afgørelser i sager, som de offentliggør, hvis de vurderer sagen er generel eller principiel. Disse afgørelser er bindende og sætter dermed en rettesnor for, hvordan kommuner efterfølgende skal behandle lignende sager.

At mestre eller opnå mestring:

Det betyder, at dit barn eller du som forælder og din familie bliver bedre til at klare forskellige situationer eller udfordringer, som opstår i jeres liv. Det kan eksempelvis være, at dit barn bliver bedre til at klare personlige og praktiske opgaver. Det betyder ikke, at man bliver god til alting, men at man så vidt muligt bliver bedre til flere ting. Det kan derfor også variere fra person til person.

Bisidder:

Du har ret til at tage en bisidder med til møder. Han eller hun kan være med til at støtte dig ved møderne. En bisidder modtager ikke løn fra kommunen, og Myndighed børn og unge handicap sender ikke breve til en bisidder og udveksler heller ikke oplysninger om dit barn eller dig/din familie, medmindre du har givet samtykke til dette.

Funktionsniveau/funktionsnedsættelse:

Det siger noget om dit barns evne til at mestre sine fysiske eller psykiske handicaps, og hvordan det påvirker/begrænser dit barns hverdagsliv.

Helhedsorienteret indsats:

En indsats, som tager udgangspunkt i hele dit barns og din families situation og behov, og som tænker de forskellige indsatser, som I får, sammen.

Samtykke:

Samtykke betyder at sige ja til og at være indforstået med. Det er et vigtigt begreb i forbindelse med anbringelsessager, hvor forudsætningen for en del beslutninger er, at du som forælder og dit barn over 15 år giver deres samtykke. Der skal altid være tale om et såkaldt informeret samtykke, det vil sige, at du og dit barn på 15 år eller derover skal have en grundig information om baggrunden for en beslutning og konsekvenserne af den. Du og dit barn på 15 år eller derover kan til enhver tid trække et samtykke tilbage.

Skøn:

Der er mange bestemmelser i lovgivningen, hvor resultatet ikke kan læses direkte ud af loven. Derfor skal din sagsbehandler lave en vurdering af, om din situation giver dig ret til den støtte, som du har søgt om. Som en del af vurderingen vil din sagsbehandler lave en afvejning af, hvilke forhold, som skal indgå i vurderingen af din situation, og hvilke der skal lægges mest vægt på.