Har du lyst til at arbejde med dig selv, og ønsker du forandringer i din livsstil fremover? Så er 'Min livsstil i balance' måske noget for dig.
På forløbet får du redskaber og metoder til bedre at tage vare på dig selv både fysisk og mentalt.
Hvad er Min livsstil i balance?
Et forløb, hvor du ved bl.a. at sætte fokus på dine madvaner og tankemønstre omkring mad kan opnå en balance i din livsstil.
Et gruppeforløb med ca. 9 deltagere på holdet
Et forløb på ca. 10 gange, hvor de første 4 mødegange er 1 gang ugentligt og de sidste 6 gange er hver 2 uge.
Vi mødes til en 3 mdr’s opfølgning
Der er IKKE fokus på vægttab!
Emner vi bl.a. vil komme ind på i Min livsstil i balance:
Vaner og forandring
Mindfulness
Kropsaccept
Sult og mæthed
Omsorg for dig selv
2 madlavningsgange (egenbetaling)
Hvem kan være med?
Mænd og kvinder bosiddende i Randers Kommune
Du er over 18 år
Har et BMI på >25
Hvad kræver det?
Du forpligter dig til at se videoen om eller deltage i informationsmødet.
Du skal være aktivt deltagende på holdet.
Du skal være motiveret for at ville ændre din livsstil.
Du skal ville arbejde med dig selv og dit tankemønster omkring mad.
Du forstår og taler dansk.
Her får du yderligere informationer og finder ud af, om Min livsstil i balance er noget for dig.: Se video om kursets indhold her
Deltag i informationsmøde:
Mandag. d. 1 marts kl.16.30 til 17.30 – fysisk fremmøde
Tirsdag d. 2 marts kl. 16.30 til 17.30 – online på teams
Onsdag d. 3 marts kl. 16.30 til 17.30 – online på teams
Holdene starter i uge 10 og 11 og varer indtil sommerferien.
Grundet covid-19 må der tages forbehold for ændringer i startdatoerne og muligheden for at alle hold bliver udført online på Microsoft Teams foreligger.