Lær at tackle kroniske smerter

Tag et skridt mod en bedre hverdag - på trods af kroniske smerter.

LÆR AT TACKLE kroniske smerter er et gratis tilbud til alle voksne i Randers Kommune, der lider af en kronisk smerter.

På kurset får du værktøjer til selvhjælp. Det du lærer, kan du bruge på egen hånd efter kurset. Du lærer bl.a. at:

  • Finde overskud i hverdagen
  • Håndtere træthed og smerte
  • Håndtere frustrationer og bekymringer
  • Skabe balance mellem aktivitet og hvile
  • Sætte mål - og nå dem - og meget mere

Kurset har til formål at give dig inspiration til, hvordan du tackler de bekymringer og problemer, som følger af kroniske smerter – så du får mere ud af hverdagen og tager førertrøjen på.

Sådan foregår det

LÆR AT TACKLE bygger på ligemands-princippet. Derfor har mindst den ene af underviserne på hvert kursus erfaring med problemstillinger, der minder om kursisternes. Alle instruktører har gennemført et særligt uddannelsesforløb.

Der holdes løbende kurser i Randers Sundhedscenter.

Kurset er et 7 ugers forløb,  hvor man mødes én gang om ugen i 2,5 time. 

Tilmelding

Hvis du kunne tænke dig, at deltage i et kursus og gerne vil vide, hvornår det næste kursus finder sted, skal du tale med vores koordinator.
Det gør du ved at sende en mail til laerattackle@randers.dk, hvori du skriver dit navn og telefonnummer, og så kontakter vi dig.