Pårørende til kræftramt

Hvis du er pårørende eller efterlevende til en kræftramt, har du mulighed for at få rådgivning samt at mødes med andre i samme situation.

Kræft rammer ikke kun den syge, men påvirker også de mennesker, der er tættest på. Der er hjælp og støtte at få, hvis du er pårørende eller efterlevende til en kræftramt. Pårørende er de personer, som står den ramte nær. Det kan være ægtefælle, forældre, børn og søskende, men det kan også være en kusine, en god ven eller en anden, som har en følelsesmæssig relation til den ramte.

Som pårørende til en kræftramt kan man føle behov for at møde ligestillede. Randers Kommune tilbyder derfor, at du kan deltage i en pårørendegruppe og mødes med andre pårørende til kræftramte.

Gruppen mødes 4 gange, og der vil være vekslen mellem oplæg og erfaringsudveksling.

Her kan du mødes og tale med andre, der har mistet deres pårørende til kræft.

Gruppen består af 6-10 personer. Gruppen ledes af en forløbskoordinator for kræft fra Randers Sundhedscenter.

Du starter med en indledende samtale med en forløbskoordinator, inden du starter i en gruppe.

Alle deltager i gruppen har tavshedspligt.

Deltagelse er gratis.

Tid og sted

Gruppen mødes hver 2. uge og mødet varer 2 timer. Du deltager i alt 8 gange.

Møderne ligger sidst på eftermiddagen og foregår i:

Randers Sundhedscenter Thors Bakke
Biografgade 3
8900 Randers C

Her kan du møde andre børn og unge, hvis forælder er ramt af kræft eller senhjerneskade.

Du kan deltage i en børnegruppe eller teenagegruppe, hvis du:

  • har en mor eller far, der er syg af kræft eller har en senhjerneskade
  • er mellem 7-17 år
  • bor i Randers Kommune.

Børnegruppen kan du være med i, hvis du er mellem 7-11 år.

Teenagegruppen kan du være med i, hvis du er mellem 12-17 år.

Kræftens Bekæmpelse tilbyder rådgivning i Randers Sundhedscenter til alle, som er berørte af sygdommen.

En samtale kan eksempelvis handle om det at leve med kræft, at være pårørende, din økonomiske situation, samliv, familieliv eller netværk.

Rådgiveren fra Kræftens Bekæmpelse kan også informere dig om foreningens øvrige tilbud.

Tid og sted

Randers Sundhedscenter Thors Bakke
Biografgade 3
8900 Randers C

Onsdag i ulige uger kl. 10.00-15.00.

Du skal aftale tid til en samtale ved at kontakte Kræftens Bekæmpelse på tlf. 7020 2689 eller en af kommunens forløbskoordinatorer.