Havndal Sundhedshus

Havndal har fået et sundhedshus. Randers Byråd besluttede i 2019, at der skulle etableres et sundhedshus i Havndal i en del af plejecentret Aldershvile - og det bliver forventet klar til brug i løbet af 1. kvartal 2022.

Du kan blandt andet finde Sundhedsplejen, Hørecenter Midt, Kultur og fritid osv. Få et overblik over alle aktiviteter i Havndal Sundhedshus til højre på denne side.

Randers Sundhedscenter står for en stor del af indholdet, men der er også tilbud og aktiviteter fra andre aktører. Viften af tilbud vil løbende udvikle sig i takt med udviklingen af sundhedshuset og i samspil med brugernes ønsker og interesse.

Havndal Sundhedshus er skabt i et samarbejde mellem politikere, borgere og medarbejdere i Randers Kommune. Formålet er at styrke folkesundheden med en stærk lokal forankring.

Visionen for Havndal Sundhedshus er, at det skal være et sundhedshus for alle borgere, hvor der er fællesskab og plads til både frivillige og professionelle aktører.

Sundhedshuset vil, udover de mange tilbud du kan se på de andre sider, være bemandet af en sundhedskoordinator 25 timer om ugen.