Når barnet er omkring 2 år, begynder hjernen at registrere, når blæren er fuld.
De fleste børn kan selv kontrollere, hvornår de skal tisse i 3-4 års alderen. Men ligesom udviklingen af andre færdigheder kan det tage længere tid for nogle børn.
Cirka tre procent af de 7-årige har fortsat problemer med daginkontinens – altså ufrivilligt tisseri i dagtimerne. Nogle børn har aldrig været renlige, mens andre har været det i en periode.
I nogle tilfælde kan det hænge sammen med forstoppelse eller begynde med en urinvejsinfektion.
Det er ofte en psykisk og social belastning for både børn og forældre.
Symptomer
Nogle børn mærker ikke, at de skal tisse. Andre skal tisse så pludseligt, at de ikke når ud til toilettet. De kommer ofte til at dryppe i bukserne. Nogle skal tisse meget ofte men kun små mængder. Der kan være en blanding af både små og store uheld, og nogle mærker slet ikke, at de har tisset og går derfor rundt med våde bukser.
Heldigvis er der god hjælp at hente.
Behandling
Barn og forældre udfylder et væske- og vandladningsskema samt en afføringsdagbog. På dette grundlag planlægges individuel behandling.
Klokkeslæt til at tisse
Der kan være behov for at sætte klokkeslæt på, hvornår barnet skal tisse.
Gode råd ved klokkeslæt til at tisse:
- Tilpas tiderne efter barnets hverdag.
- Vær konsekvent.
- Undgå diskussioner med barnet.
- Giv barnet voksenstøtte og forvent ikke, at barnet selv kan klare det.
- Vær tålmodig.
- Brug af timer-ur kan være en hjælp.
Årsager
At tisse i sengen (enuresis) er ingen sygdom, men det er ubehageligt for de børn, der gør det. Det er vigtigt at forklare dit barn, at det ikke kan gøre for de natlige uheld. Det hjælper ikke at udlove belønninger, og det er meget forkert at straffe barnet. Tisseriet skyldes ikke psykiske faktorer, som man tidligere troede.
Det er ikke alle børn, der vågner, når blæren bliver for fuld. Grunden til, at blæren bliver
for fuld, kan være:
- at barnet producerer for meget urin om natten. Normalt nedsættes urinproduktionen om natten. Det reguleres blandt andet af et hormon (det antidiuretiske hormon). Nogle børn, der har problemer med enuresis, udskiller en stor mængde urin om natten. Det skyldes ofte, at det antidiuretiske hormon ikke produceres i tilstrækkelig stor mængde.
- at blæren er lille.
- at barnet drikker for meget væske sidst på eftermiddagen og om aftenen.
Ved skolestart har ca. 2-3 børn i hver klasse problemet. Hvis der ikke bliver gjort noget, vil ca. 15 procent af børnene vokse fra problemet i løbet af 1 år.
Behandlingsformer
Der findes i dag to veldokumenterede behandlingsformer:
- Medicinsk behandling, som nedsætter den natlige urinproduktion. Denne behandling er velegnet til børn med høj natlig urinproduktion. Egen læge ordinerer medicinsk behandling.
- Behandling med ringeapparat. Denne behandling er velegnet til børn, der har små blærer, og som ikke vågner ved signal om at skulle tisse. Behandling med ringeapparat strækker sig over 6-12 uger og kræver stor motivation fra både barn og forældre. Desuden anbefales hyppig opfølgning i starten. Begynd i en periode, hvor der er overskud i familien og motivationen er i top, fx en ferie.
Bemærk: Er barnet ikke tørt om dagen, er det vigtigt at vente med behandling af de natlige problemer, indtil dagproblematikken er løst.
Anbefalinger ved brug af ringeapparat
Det er forældrenes ansvar at høre apparatet om natten og få barnet ud på toilet – også selv om barnet har tisset færdigt i sengen.
- Barnet skal være fyldt 7 år.
- Det er vigtigt, at ringeapparatet bruges hver nat.
- Det er vigtigt, at barnet sover tæt ved forældre og toilet.
- Barnet må ikke have ble på.
Som udgangspunkt er det vigtigt med gode drikke- og toiletvaner.
Gode drikkevaner
- Drik mellem 1 og 1,2 liter væske i døgnet.
- 7-9 dl drikkes inden kl. 16 (drik eksempelvis to glas til morgen og hav en ½ liter drikkedunk med i skole).
Gode toiletvaner
- Husk at dit barn skal tisse ca. hver 3. time.
- Lær barnet at lytte til de første signaler på, at han eller hun skal tisse og bed barnet om at gå på toilet med det samme.
- Ro og god tid ved toiletbesøg.
- At sidde afslappet og let foroverbøjet (håndleddene hviler på knæene). Sid med flad fod og vandrette lår.
- Vigtigt med fodstøtte (evt. skammel).
- Lyt efter strålen. (Husk at tisse i en jævn stråle, der ikke må blokeres).
- Pres ikke - tisset skal komme ud af sig selv.
- Prøv eksempelvis at fløjte eller synge imens.
- Hos drenge, der står op og tisser, skal underbukserne ned til knæene (urinrøret kan blive blokeret, hvis tissemanden hviler på underbuksekanten). Men det er bedst at sidde ned.
- Ved drenge – dup gerne tissemanden med toiletpapir.
- Barnet skal på toilet som det første om morgenen (også hvis barnet har ble på om natten).
- Barnet skal altid på toilet før sengetid.