Har dit barn fået stillet diagnosen astmatisk bronkitis og startet i medicinsk behandling? Og ønsker du mere dybdegående viden omkring sygdommen, behandlingen, og hvordan du ellers kan være med til at sikre et sundt miljø omkring dit barn til gavn for dets luftveje?
20 % af alle danske småbørn 0-6 år diagnosticeres årligt med astmatisk bronkitis, som er en luftvejssygdom, der oftest giver symptomerne, når børnene har en luftvejsinfektion.
Symptomerne kan være både lette og tydelige, men fælles for dem er, at det er vigtigt, at de behandles korrekt. 2 ud af 3 af disse børn vokser fra astmatisk bronkitis, mens 1 ud af 3 fortsat har symptomer i skolealderen, hvor sygdommen kaldes astma.
Da symptomerne på astmatisk bronkitis oftest er tydeligst i forbindelse med luftvejsinfektion (f.eks. forkølelse), kan det være svært at skelne det ene fra det andet. Vigtigst er det, at man som forælder reagerer på vedvarende eller tilbagevendende symptomer og søger læge, så der kan startes medicinsk behandling.
Børn med astmatisk bronkitis, der ikke bliver behandlet for deres symptomer, kan gå at trække vejret med meget lidt plads i luftvejene, uden at det tydeligt mærkes på barnet. Faktisk kan det være svært at tolke nogle af symptomerne, da de ikke nødvendigvis signalerer sygdom i luftvejene.
Astmatisk bronkitis er ikke en farlig sygdom, så længe den opspores så tidligt som muligt, og barnet får det rette behandling så tidligt som muligt.
Som forælder kan du holde øje med følgende symptomer:
- vedvarende hoste
- natlig hoste
- mislyde på vejrtrækningen, f.eks. pibende, hvæsende, knitrende vejrtrækning.
Ved aktivitet kan barnet blive særligt forpustet eller begynde at hoste under aktiviteten eller efterfølgende. Efter leg kan barnet blive usædvanligt træt, eller det kan ændre legemønster og vælge stillesiddende lege fremfor aktive lege. Nogle børn mister appetitten af at have udfordringer i luftvejene. Nogle børns symptomer er desuden, at de samtidig har gentagne sygdomsperioder, som kræver mange sygedage og påvirker forældrenes arbejdsliv i høj grad. Alle disse symptomer kan være tegn på, at barnets luftveje er udfordrede og har behov for medicinsk behandling.
Når barnet er startet på medicinsk behandling er det ligeledes vigtigt, at der er tydelig bedring i symptomerne, som med tiden helt skal forsvinde. Derfor er det vigtigt, at man ved opstart af medicinsk behandling, aftaler en opfølgende tid hos egen læge, hvor medicinen kan justeres, hvis der er behov for det. For nogle børn er kortvarig behandling nødvendigt, mens det for andre børn kan være en længere periode, der er behov for den medicinske behandling.
- Bliv hjemme, hvis du eller dit barn er sygt.
- Lær dit barn at vaske hænderne grundigt.
- Lær dit barn at hoste i ærmet i stedet for at hoste på andre.
- Vask hænder ofte. Det kan særligt være en god idé at vaske hænder, når man kommer hjem fra dagtilbud, indkøb, familiebesøg, fritidsinteresser mv., da man så bryder en eventuel smittevej.
Astma-hjemmebesøg
At få stillet diagnosen astmatisk bronkitis kan medføre bekymring hos forældrene og i øjeblikket ved lægen, hvor diagnosen stilles, ved man som forælder endnu ikke, hvilke spørgsmål og hvilken vejledning der er relevant at søge. Derfor har Sundhedsplejen i Randers Kommune udviklet et særligt tilbud til familier med børn med astmatisk bronkitis. Når et barn har fået stillet diagnosen ved lægen og er startet medicinsk behandling, tilbyder vores astma-sundhedsplejerske et astma-hjemmebesøg i familiens hjem.
Besøget omhandler:
- grundig vejledning omkring sygdommen
- hvordan man sikrer optimal medicinsk behandling
- hvordan man anvender medicinen og inhalationsmasken korrekt
- hvordan man sikrer et optimalt miljø omkring sit barn med henblik på at lindre symptomerne.
Tilbagemeldingerne efter disse besøg er, at forældrene oplever, at de er langt bedre oplyst omkring sygdommen, symptomerne og behandlingen.
Astma-sundhedsplejersken oplever, at der er stort potentiale for mere optimal behandling og dermed færre symptomer, mindre sygdom hos barnet og forebyggelse af indlæggelser på Børneafdelingen, fordi forældrenes viden og handlemuligheder udvikles.