Alkohol

Et for højt alkoholforbrug kan være vanedannende og medføre skader. Det kan også påvirke dine omgivelser, hvis du drikker for meget.

Alkohol er et nydelses- og beruselsesmiddel, som man kan blive afhængig af. Mange nyder at få et glas vin til maden eller slappe af med en kold øl. Men et for højt alkoholforbrug kan blive vanedannende og medføre mange sociale, psykiske og kropslige skader.

Sundhedsstyrelsens 7 udmeldinger om alkohol

  1. Intet alkoholforbrug er risikofrit for dit helbred.
  2. Drik ikke alkohol for din sundheds skyld.
  3. Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd.
  4. Du har en høj risiko for at blive syg på grund af alkohol hvis du drikker mere end 14/21 om ugen.
  5. Stop før 5 genstande ved samme lejlighed.
  6. Er du gravid – undgå alkohol. Prøver du at blive gravid – undgå alkohol for en sikkerheds skyld.
  7. Er du ældre – vær særlig forsigtig med alkohol.

For yderligere oplysninger, kontakt Sundhedskoordinator Inger Kruse Andersen tlf.: 51 56 21 97. ika@randers.dk

Alkoholbehandling

Ved behov for alkoholbehandling henvises til Alkoholbehandlingen, Randers Kommune

Pårørende og arbejdsgivere til folk med et alkoholproblem er også velkomne til at benytte Alkoholbehandlingen til råd og vejledning.

Virtuel alkoholbehandling

Randers Kommune har et gratis rådgivningstilbud til mænd og kvinder over 18 år, der gerne vil have hjælp til at justere deres alkoholforbrug.

Hvis du er interesseret i at høre mere om tilbuddet, kan du kontakte:

Rusmiddelcenter Randers
Telefon: 2013 8685
E-mail: rusmiddelscenter@randers.dk

Se yderligere kontaktoplysninger og åbningstider her.