Kom & Kvit

'Kom og Kvit' er et fleksibelt rygestop tilbud. Efter en startsamtale med en rygestoprådgiver i Randers Sundhedscenter, kan du vælge at komme til temamøder, få sms'er, e-mails eller rådgivning pr. telefon. Du vælger selv.

Startsamtale med en rådgiver

Når du har tilmeldt dig bliver du kontaktet af en rådgiver. I aftaler et møde til en startsamtale som varer ca. 45 min. Kort efter kan du deltage i Kom & Kvit tilbud. Du behøver ikke være røgfri i begyndelsen, men skal være indstillet på at stoppe undervejs.

Temamøder

Fra januar 2019 vil Kom & Kvit ligge om onsdagen kl. 16-17.30. Første gang onsdag d. 2. januar 2019.

Rygestop-rådgiveren holder ugentlige temamøder for dem, der er tilmeldt Kom & Kvit. Det er forskellige emner, der tages op på møderne. Det er valgfrit, om du vil komme til alle møderne - eller bare til nogle af dem. Der lægges vægt på at deltagerne deler erfaringer med hinanden.

Sms'er og e-mails

Du kan få opmuntrende og støttende sms'er og e-mails undervejs. Du aftaler med rygestoprådgiveren, om du også har lyst til at få sms'er og e-mails. Det er gratis for dig.

Kontakt og støtte pr. telefon

Din rådgiver kan ringe dig op undervejs, så I kan få en snak om, hvordan dit rygestop skrider frem. Du kan også få råd og svar på de spørgsmål, du måtte have.

Tilmelding

Send en sms med ’RYGESTOP’ til 1910.
Eller mail ulla.skov.aldahl@randers.dk