Rygestop

Randers Kommune har flere forskellige rygestoptilbud, herunder både tilbud til enkeltpersoner og arbejdspladser.

Røgfrit liv

Tirsdag den 20. august starter rygestopkurset Røgfrit Liv i Randers Sundhedscenter. Kurset er for alle, og vi kommer igennem emner som bl.a. motivation, hvorfor vi bliver afhængige, rygestophjælpemidler, rygetrang, svære situationer og fastholdelse. Der vil være en fælles rygestopdato efter ca. 2 uger på kurset.

På kurset vil du møde en rygestoprådgiver og en masse ligesindede, som også ønsker at kvitte tobakken. Du vil ikke møde løftede pegefingre.

Tidspunkt: hver tirsdag kl. 10.00-12.00 i perioden 20. august – 1. oktober. Der er 6 mødegange i alt. (OBS: ingen møde den 10. september). 

Kvit tobakken i fællesskab med andre kvinder

Torsdag den 15. august kan du starte på rygestopkurset Kvinder Kvitter i Randers Sundhedscenter. Kurset er kun for kvinder, da vi sætter fokus på kvinders sundhed og vender emner som bl.a. rygestop, mad, vægt og psykiske udfordringer. Der vil på kurset være indlagt tid til fælles udendørs gåture.

På kurset vil du møde kvinder med det samme fælles mål om at blive røgfri samt en rygestoprådgiver. Der vil være en fælles rygestopdato efter ca. 2 uger på kurset.

Tidspunkt: hver torsdag kl. 10.00-12.00 i perioden 15. august – 26. september (OBS: i uge 36 mødes vi fredag d. 6. september).

Tilmelding

Send en sms med ’RYGESTOP’ til 1910 eller mail rygestop@randers.dk

"Kom & Kvit" er et fleksibelt rygestop tilbud. Efter en startsamtale med en rygestoprådgiver i Randers Sundhedscenter, kan du vælge at komme til temamøder, få sms'er, e-mails eller rådgivning pr. telefon. Du vælger selv.

Når du har tilmeldt dig bliver du kontaktet af en rådgiver. I aftaler et møde til en startsamtale som varer ca. 45 min. Kort efter kan du deltage i Kom & Kvit tilbud. Du behøver ikke være røgfri i begyndelsen, men skal være indstillet på at stoppe undervejs.

Temamøder

Fra januar 2019 vil Kom & Kvit ligge om onsdagen kl. 16-17.30. Første gang onsdag d. 2. januar 2019.

Rygestop-rådgiveren holder ugentlige temamøder for dem, der er tilmeldt Kom & Kvit. Det er forskellige emner, der tages op på møderne. Det er valgfrit, om du vil komme til alle møderne - eller bare til nogle af dem. Der lægges vægt på at deltagerne deler erfaringer med hinanden.

Sms'er og e-mails

Du kan få opmuntrende og støttende sms'er og e-mails undervejs. Du aftaler med rygestoprådgiveren, om du også har lyst til at få sms'er og e-mails. Det er gratis for dig.

Kontakt og støtte pr. telefon

Din rådgiver kan ringe dig op undervejs, så I kan få en snak om, hvordan dit rygestop skrider frem. Du kan også få råd og svar på de spørgsmål, du måtte have.

Tilmelding

Send en sms med ’RYGESTOP’ til 1910 eller mail rygestop@randers.dk

Er du stoppet med at ryge? Synes du, det er svært ind imellem? Randers Sundhedscenter tilbyder, at du kan komme til fastholdelsescafé, hvor du kan få vendt din situation og dine tanker om rygestoppet. Det er GRATIS og helt uforpligtende.

På fastholdelsescaféen vil du møde en rygestoprådgiver, som sidder klar til at lytte og hjælpe dig videre i dit rygestop. Der er kaffe på kanden, og du får også mulighed for at snakke med andre, som måske står i samme situation som dig.

Oversigt over datoer for fastholdelsescafé i 2019

Juni

24/6
2. sal lokale 2.01

 

 

Juli

8/7
2. sal lokale 2.01

 

 

August

5/8
2. sal lokale 2.01

19/8,
2. sal lokale 2.12

 

September

2/9,
2. sal lokale 2.12

16/9,
2. sal lokale 2.12

30/9
2. sal lokale 2.12

Oktober

14/10
2. sal lokale 2.01

28/10
2. sal lokale 2.12

 

November

11/11
2. sal lokale 2.12

25/11
2. sal lokale 2.12

 

December

9/12
2. sal lokale 2.01

 

 

Tilmelding

Bare mød op en af de angivne datoer eller send en SMS med teksten ’RYGESTOP’ til 1910, hvorefter du vil blive ringet op af en Rygestoprådgiver.

Går du på et rygestopkursus i Randers Sundhedscenter, bliver du automatisk tilmeldt at modtage sms’er med information om fastholdelsescaféerne.

Støtte til dig der er gravid. Rygestop rådgivnings tilbud, hvor du kan få en uforpligtende snak om, hvad du har brug for ift. det at være gravid og ryge.

Hos vores rådgiver kan du  f.eks. få ideer til, hvordan du beskytter dit barn mod tobaksrøg eller hvordan du kan ændre din rygning.

Du skal ikke være holdt op med at ryge for at få rådgivning.

I rådgivningen får du støtte til det, du har brug for om røg og det at være gravid.

Du møder absolut ingen løftede pegefingre.

Tilmelding

Mail: Pernille.Simonsen@randers.dk

Virksomheder i Randers Kommune kan få hjælp til en rygestopindsats.

Randers Sundhedscenter tilbyder hjælp til at opnå en røgfri arbejdsplads. Der er flere muligheder:

Rygepolitik

Randers Sundhedscenter giver støtte og inspiration til udarbejdelse af rygepolitik på din arbejdsplads.

Oplæg om forberedelse til rygestopkursus

Formålet med oplægget er at forberede deltagerne til et rygestop. Varighed ca. en time.

Rygestopkursus

Randers Sundhedscenter tilbyder forskellige muligheder for rygestopkurser. Læs mere under Rygestopkurser

Kontakt

Uanset hvilken mulighed du vil benytte, kan du kontakte Sundhedskoordinator Jannie Mortensen på mail: rygestop@randers.dk

Hvis du ikke vil benytte Randers Sundhedscenters tilbud om rygestoprådgivning, er der hjælp at hente andre steder: