Unge 16-21 år

Gratis tandpleje med fritvalgsordningen til de 16-17-årige udvides til også at omfatte de 18-21-årige.

Ordningen indfases løbende med én årgang ad gangen, startende med årgang 2004, og vil være fuldt implementeret i 2025.

Fritvalgsordningen betyder, at unge kan vælge at forsætte i den kommunale tandpleje, eller vælge en privat praktiserende tandlæge.

Vælger du af forsætte i den kommunale tandpleje, vil du som udgangspunkt blive indkaldt på den klinik du plejer at gå på, men kan altid vælge at skifte til en af vores andre klinikker.

Vælger du at modtage tandpleje hos en privat praktiserende tandlæge, skal den kommunale tandpleje skriftligt underrettes om, hvilken tandlæge du vælger, inden en behandling kan påbegyndes og honoreres. Valg af tandlæge skal sendes skriftligt på mail til tandplejen@randers.dk.

Den kommunale tandpleje yder kun tilskud til behandlinger, der er omfattet af det kommunale tilbud. Du kan f.eks. ikke få tilskud til kosmetisk tandregulering.

Det er den valgte privat praktiserende tandlæge, der overtager ansvaret for, at du får tilbudt den tandpleje, der er omfattet af reglerne for børne- og ungetandpleje.

Tandregulering og andre særligt kostbare behandlinger, f.eks. operativ fjernelse af visdomstænder, kroner og bideskinner, skal altid godkendes af den kommunale tandpleje, før behandling må igangsættes.

Dit valg af tandlæge er gældende for minimum et år.

Medlem af Danmark og en tandforsikring?

Det er ikke længere gratis at gå til tandlæge, efter du er fyldt 22 år.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark kan du få tilskud til tandlægeregningen.

Læs mere på Sygeforsikring Danmarks hjemmeside.

Vi anbefaler også at tegne en ulykkesforsikring, som dækker tandskader.