Isolation

Isolation i eget hjem og isolationsboliger, hjælp til indkøb og praktiske gøremål under isolation

Hvis du har symptomer på COVID-19, er konstateret smittet med COVID-19 eller er nær kontakt til en smittet, er det meget vigtigt, at du isolerer dig for at forebygge, at smitten spredes.

Hvad betyder isolation?

Isolation betyder:

  • At du skal blive hjemme i din egen bolig (eller en anden bolig, hvor du har mulighed for at isolere dig), så du ikke risikerer at komme i tæt fysisk kontakt med andre.
  • Gå ikke på arbejde og gå ikke ud f.eks. for at købe ind. Få andre til at hjælpe med indkøb, hundeluftning og andre gøremål.
  • Aflys alle besøg.

Hvis du skal være isoleret i eget hjem

  • Undgå tæt fysisk kontakt som kys og kram, og hold mindst 2 meters afstand.
  • Undgå især al kontakt med personer, som er i risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  • Undgå at sove sammen og at tilbringe længere tid i samme rum med andre i din husstand.
  • Brug et separat toilet/badeværelse, hvis det er muligt. Hvis I kun har ét i husstanden, bør du selv rengøre overflader, f.eks. ved at afspritte toiletsæder, håndvask og vandhaner, inden det bruges af andre i husstanden.
  • Hvis du har mindreårige børn, anbefaler vi, at andre voksne i husstanden, som ikke er smittet, tager sig af børnene. Hvis dette ikke er muligt, skal du som smittet være særlig opmærksom på god hygiejne og holde godt øje med, om børnene udvikler symptomer.
  • Hvis I er flere i samme husstand, der er smittet, kan I isolere jer i samme værelse.

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse, hvad du skal gøre, når du er isoleret i eget hjem. Du kan også finde en pjece om det oversat til engelsk.

Videoer om selvisolation på forskellige sprog

Hjælp til indkøb og andre praktiske gøremål

Røde Kors Parat er et netværk af hjælpere. Har du brug for hjælp til at få handlet ind, hentet en pakke, luftet din hund eller et andet praktisk gøremål, mens du er i isolation, kan du ringe på tlf. 3529 9660 eller skrive til Røde Kors Parat på Røde Kors' hjemmeside.

Isolationsboliger

Er du testet positiv for COVID-19, men har ikke mulighed for at isolere dig i eget hjem, KAN du være i målgruppen, som kan få tilbudt et frivilligt isolationsophold uden for hjemmet.

Det er kommunen, som sammen med dig vurderer, om du kan få tildelt et isolationsophold uden for hjemmet.

Du kan være i målgruppen for et isolationsophold uden for hjemmet, hvis du:

  • Bor sammen med mange mennesker i en bolig, hvor du ikke har nogen mulighed for at have dit eget værelse og derfor ikke kan holde tilstrækkelig afstand til de andre i din husstand (2 meter).
  • Bor sammen med en eller flere personer, som er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, som du ikke kan holde sikker afstand til.
  • Bor sammen med voksne mennesker, som har svært ved at forstå og dermed følge anbefalingerne om, at du skal være isoleret – f.eks. på grund af demens eller andre kognitive funktionsnedsættelser.

Du tilbydes en isolationsbolig af Randers Kommune, som er møbleret og med adgang til et lille tekøkken. Du må ikke forlade stedet, mens du er i isolation og heller ikke modtage besøg udefra. Der er mulighed for tilkøb af mad. Du kan også få nogen til komme med din mad.

Bemærk: Du skal være testet positiv med COVID-19 for at benytte denne mulighed. Du skal først kontakte kommunen, når du har svar på din test.

Du skal selv tage kontakt til kommunen ved at ringe til 2056 6961.

Du kan læse mere om isolationsophold i Sundhedsstyrelsens pjece: Til dig, som er smittet med ny coronavirus og skal på frivilligt isolationsophold.

Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du også pjecen oversat til arabisk, engelsk, farsi, kurdisk, polsk, rumænsksomali, tigrinya, tyrkisk og urdu.