Offentlig transport
Rejsende opfordres til at vise hensyn og så vidt som muligt rejse uden for myldretiderne.
Mundbind
Du skal bruge mundbind i offentlig transport. Kravet gælder også, når du befinder dig på en tog- eller busstation. Læs mere på Midttrafiks hjemmeside.
Udlevering af mundbind
Borgere, som er på kontanthjælp, på integrationsydelse eller socialt udsatte, har nu mulighed for at få gratis mundbind, som de kan bruge i den kollektive trafik.
Mundbind udleveres i Borgerservice, Job og Ydelse, Perron 4, Rusmiddelcentret, Hjørnestenen og Ladegården.
Busser og tog
Hold dig opdateret på ændringer i bussernes køreplaner og forholdsregler på Midttrafiks hjemmeside.
Togene kører med begrænset kapacitet, og du skal bestille pladsbillet for at komme med. Se mere på DSB’s hjemmeside.
Færge
Begge færger sejler efter normal overfartsplan. Bliv gerne i bilen under overfarten, og betal med Dankort eller MobilePay, så vi ikke skal håndtere kontanter. Se mere på Randers Fjords Færgefarts hjemmeside.