Fritidspædagogisk strategi for Randers Kommune

Høring af forslag til fritidspædagogisk strategi for Randers Kommune.

Offentliggjort

4. marts 2025

Offentliggjort

4. februar 2025

Strategiens formål

Arbejdet med den fritidspædagogiske strategi blev igangsat for at sikre, at fritidsområdet får en tydelig og prioriteret plads i kommunens samlede indsats for børn og unge. Fritidstilbud spiller en afgørende rolle i børns og unges trivsel, udvikling og evne til at indgå i fællesskaber.

Denne proces og de udpegede indsatsområder nedenfor er direkte koblet til kommunens børne- og ungepolitik og tager desuden afsæt i KL’s pejlemærker for kvalitet på fritidsområdet (2023). Det er ambitionen, at strategien skal fungere som et redskab til at sikre, at alle børn og unge i Randers Kommune oplever fritidsmiljøer af høj kvalitet, der giver plads til både personlig udvikling og fællesskab.

Den fritidspædagogiske strategi angiver den overordnede retning for det fritidspædagogiske arbejde i Randers Kommunes fritidshjem og SFO’er. SFO’er og fritidshjem indretter deres fritidspædagogiske indsatser i tråd med Randers Kommunes børne- og ungepolitik og børne- og læringssyn samt nærværende fritidspædagogiske strategi. Det betyder, at SFO’er og fritidshjem fra 2025 tilrettelægger indsatser indenfor nedenstående tre strategiske indsatsområder.

Strategiens indsatsområder

Den fritidspædagogiske strategi konkretiseres med tre strategiske indsatsområder for fritidspædagogikken i Randers Kommune. Indsatsområderne er som nævnt blevet til i samarbejde med repræsentanter fra SFO’er og fritidshjem og udgør en oversættelse af intentionerne i Børne- og Ungepolitikken og det Fælles Børne- og Læringssyn på det fritidspædagogiske område. Indsatsområderne tager desuden afsæt i forskning på området og afspejler ydermere KL's pejlemærker for kvalitet i SFO- og klubtilbud (2023).

  1. Fællesskaber for alle: Fritidspædagogisk arbejde handler om, at det pædagogiske personale bevidst arbejder for at skabe gode relationer til børnene og styrke fællesskaber, leg, fantasi samt børnenes personlige og sociale udvikling (KL). Konkret kan der arbejdes med dette ved at have fokus på differentierede fritidstilbud, så alle børn har mulighed for at deltage i aktiviteter, hvor de trives og udvikler sig personligt og socialt.
  2. Medindflydelse: Børns stemmer skal høres. Den pædagogiske tilgang og de konkrete aktiviteter i SFO-eller klubtilbuddene tager afsæt i børn og unges perspektiv. De skaber rammer for medbestemmelse og demokratisk forståelse, hvor alle børn og unge oplever at kunne bidrage og have en værdifuld plads i fællesskabet (KL). Konkret kan der arbejdes med dette ved at have fokus på, at børnenes stemmer kan ses afspejlet i fritidstilbuddets aktiviteter og indretning.
  3. Bevægelse og sundhed for alle: De fysiske miljøer skaber gode rammer for leg, bevægelse, kreativitet, fordybelse og forskellige deltagelsesmuligheder (KL). Konkret kan der arbejdes med dette ved at have fokus på bevægelsesaktiviteter, herunder på motorisk udvikling, sundhed og kropsbevidsthed.

Strategiens betydning og fokus

Den fritidspædagogiske strategi fremhæver fritidsområdets unikke styrker i forhold til børns og unges udvikling. Særligt i fritidsmiljøerne opstår der rum for at etablere nye samværsformer, skabe relationer på tværs af grupper og arbejde med inklusion i praksis. Strategien anerkender, at fritidsområdet ikke blot er et supplement til folkeskolen, men en væsentlig medspiller i arbejdet med børns og unges trivsel og læring.

Strategiens tre indsatsområder – fællesskaber for alle, medindflydelse og bevægelse og sundhed – er udviklet med et ønske om at styrke de elementer, der bidrager mest til kvaliteten i det fritidspædagogiske arbejde. Gennem fokus på differentierede tilbud, børns medbestemmelse og fysisk aktivitet kan fritidsområdet skabe rammer, der styrker både børn og unge og de samlede børnefællesskaber i kommunen.

Arbejdet med strategien sætter ikke kun lys på fritidsområdets kerneopgaver, men bidrager også til et klart fokus på, hvordan fritidsområdet kan understøtte de mål, der allerede arbejdes med i andre arenaer – herunder folkeskolen – og samtidig give børn og unge en stemme og et sted, hvor de kan udvikle sig i trygge rammer.

Læs forslaget til strategien.

Høringssvar (7)

BUPLs Tillidsrepræsentanter

Høring om fritidspædagogisk strategi.

Høring om fritidspædagogisk strategi.

BUPLs tillidsrepræsentanter er glade for opmærksomheden på det unikke udviklingsrum, som fritidsinstitutionerne tilbyder. I fritidsinstitutionerne etablerer pædagogerne inkluderende fællesskaber blandt børn og unge på tværs af alder og baggrund, hvor udvikler deres forståelse for andre, deres medbestemmelse og selvbestemmelse. Fritidspædagogikken kan utroligt meget, når den får det rette tid og plads. Når vi sætter luppen på noget, interesserer os for noget og vil arbejde systematisk med det, er det med til at udvikle det arbejde, som vi I forvejen langt henad vejen, gør.

Vi synes, at temaerne rammer rigtigt, men vil gerne være med til kvalificere dem yderligere, så forståelsen når helt ud i alle SFOer, Fritidshjem og klubber, og stiller os til rådighed med kort varsel. Strategien kan ”fintunes” nu, og skal løbende vedligeholdes, efterses og repareres. Det glæder vi os til.

På vegne af BUPLs Tillidsrepræsentanter


Handicaprådet

Høringssvar - Handicaprådet, Randers

Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 26. februar 2025 behandlet sagen ”Fritidspædagogisk strategi for Randers Kommune” og har følgende bemærkninger:


Handicaprådet noterede sig, at det specialiserede socialområde og børn med særlige behov ikke er nævnt i materialet. Rådet opfordrer således forvaltningen til at formulere konkrete tanker om området, også med baggrund i at forvaltningen i første omgang har bedt handicaprådet om at forholde sig til materialet.


Strategien bør forholde sig til en situation, hvor der forventeligt kommer flere børn og unge med særlige behov i fremtiden. Rådet savner en faglig opmærksomhed på, hvordan forvaltningen konkret påtænker at hjælpe de grupper af børn og unge som handicaprådet repræsenterer.


Handicaprådet bemærker, at strategien er ganske teksttung og kan opleves uoverskuelig. Alt efter hvem der er målgruppen for strategien, opfordres forvaltningen til et kritisk blik på både opsætning og læsevenlighed. Et rådsmedlem gjorde bl.a. opmærksom på, at opsætningen vanskeliggjorde elektronisk oplæsning.


Med venlig hilsen


Karina Hjorth

Formand for Handicaprådet

MED-udvalg og Forældrebestyrelse i KFUM's Institutioner

Fritidspædagogisk strategi - i sammenhæng

Vi finder det rigtig positivt, at der nu kommer fokus på det fritidspædagogiske og ser det som en mulighed for at inddrage de gode aspekter fra fritidspædagogikken fra fritidshjem, SFO'er og øvrige klubtilbud ind i de relationer, der er med daginstitutionerne og skolerne. Det strategiske fokus bør ses i en sammenhæng med de andre tilbud for børn og unge. Vi finder det rigtig vigtigt, at den fritidspædagogiske del ikke kun betragtes som et vedhæng til skoledelen, men ses som væsentlig del for at børnene trives og udvikles i skolen - som hinandens forudsætninger. Det er det ganske særlige fritidspædagogikken kan - særligt når det dokumenteres at flere og flere børn udfordres på deres trivsel så skal vi skrue op for de rum, hvor trivslen har gode vilkår. Derfor er tiltaget med fokus på kvaliteten i det fritidspædagogiske en rigtig god ide. Ligeledes vil vi gerne anføre, at erfaringerne med kompetenceudvikling og tilsyn i fritidshjemmene medvirkede til en videreudvikling af kvaliteten. Et fælles fokus på disse dele kunne måske være relevant at tænke ind for alle de fritidspædagogiske tilbud - også SFO'erne selvom de henhører under skolerne.


Vi appellerer stærkt til, at erfaringerne fra den praksis, der idag er i tilbuddene inddrages i det videre arbejde ligesom det er vores ønske, at den politiske bevågenhed som nu bliver os til dels fortsætter når der skal foretages prioriterer i.f.t. økonomiske tildelinger. 

Trekløverskolen

Fritidspædagogisk strategi

Kære Byråd


Vi savner omtale af "foreningsliv for alle " i forslaget. Deri havde kommunen et fint tilbud til vores børn og unge hvorved foreninger kunne komme ud til fritidstilbuddene.


Fritidspædagogisk strategi, - dokumentationskrav: er det pr. barn eller pr. aktivitet der skal dokumenteres? Hvem skal udføre det?, hvem skal dokumentere det?


Der mangler rolleafklaring i udspillet. Hvem har opgaven med at ledsage børnene til fritidsaktiviteterne. Hvor er det realistiske perspektiv på hvad det vil betyde for læsning af kerneopgaven, når det pædagogiske personale skal ledsage børnene?


Rekruttering af af unge trænere og frivillige. - hvem tænkes der på her? er det SFO-medarbejdere?


Vi mangler et specialpædagogisk perspektiv i hele strategien.


MVH MED 

Bestyrelse i Havndal Skole og Børneby

Svar fra bestyrelsen i Havndal skole og Børneby

Den fritidspædagogiske strategi er blevet behandlet i bestyrelsen I Havndal Skole og Børneby. Vi har ikke nogen bemærkninger til det udsendte

skolebestyrelsen og MED på Vestervangsskolen

fritidspædagogisk strategi

Vestervangsskolens høringssvar

Vedhæftede dokumenter

Sektor MED dagtilbud, medarbejdersiden

Høringssvar fra medarbejdersiden i Sektor MED dagtilbud

Medarbejdersiden i Sektor MED Børn hilser velkomment, at der sættes fokus på fritidspædagogikken.


Strategien vil være et godt udgangspunkt for det videre arbejde, og vil kunne kvalificeres yderligere, når den kommer ud at leve i praksis.


Strategien er praksisnær med eksempler, som gør den nemmere at folde ud til børnene.


Det er en god ide at lave konkrete indsatser ud fra ”Intention, Handling, Effekt/Tegn”.



Opsætningen kunne være mere overskuelig.


Det ville være en fordel med 1 emne pr. side. Nyt emne, ny side.


”Bokse” skal ikke strække sig over 2 sider.