Tilladelse til regulering af dræn i forbindelse med etablering af minivådområde ved Værum

Randers Kommune har meddelt tilladelse efter vandløbslovens § 17, Lovbekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1217 om vandløb, til etablering af et minivådområde beliggende ved Værum Vestergaard, matrikel 36a Værum By, Værum. Du kan læse mere om minivådområdet i vedlagte tilladelse. Klagefristen udløber den 11. februar 2022

Her ses placering af det kommende vådområde i det åbne land.

Randers Kommune meddeler hermed tilladelse efter vandløbslovens § 17, i Lovbekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1217 om vandløb, til regulering af drænsystem beliggende matrikel 36a Værum By, Værum. Se kortbilag på de følgende sider for placering af minivådområdet. Endvidere henvises til afgørelse om etablering af minivådområdet, ikke er omfattet af krav om miljøvurdering af 2. december 2021 og efterfølgende ansøgte landzonetilladelse.

Godkendelsen gives på følgende vilkår

  • Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med det offentliggjorte projekt ”Ansøgning om etablering af minivådområde på ejendommen Vidkærgård, Hammelvej 133, 8940 Randers SV
  • At udløb fra vådområdet løber frit over en iltningsbrønd, inden udløb til Frisenvold Bæk
  • Anlæggets vedligeholdelse påhviler ansøger
  • Anlægget færdigmeldes til Randers Kommune
  • Afgørelsen kan først udnyttes, når klagefristen er udløbet, og der ikke er indkommet klager
  • Afvandingsforhold på arealer der ligger udenfor projektområdet, må ikke blive påvirket af projektet.
  • Fremtidig vedligehold af dræn m.v. i projektområdet påhviler, som hidtil, lodsejere jf. vandløbslovens § 35.
  • Bygherren afholder under anlægsarbejdet løbende tilsyn med, at vilkårene overholdes.
  • Oprensning af forbassin skal ske efter gældende lovgivning.

Lovgrundlag

Alle former for ændring af vandløbs skikkelse, herunder vandløbets forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg, kræver en tilladelse efter vandløbsloven.

Godkendelsen er givet i medfør af: 

  • 17 og 21, kapitlerne 6 og 7 i Lovbekendtgørelse 2019-11-25 nr. 1217 om vandløb
  • Kapitel 2 i Bekendtgørelse om vandsløbsregulering og –restaurering m.v. Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016).

Projektbeskrivelse

Oplandskonsulenterne har på vegne af I/S Værum Vestergaard, Hammelvej 133, 8940 Randers SV, søgt om tilladelse til etablering af et minivådområde på matrikel 36a Værum By, Værum Minivådområdet placeres på ansøgers ejendom, se kort nedenfor.

Her ses placeringen af minivådområdet på oversigtskort.

Projektet omhandler etablering et minivådområde på 4500 m2 vandspejl med et drænopland på 42 ha. Formålet med minivådområdet er tilbageholde nitrat og fosfor fra landbrugsarealet og forventes, at have en positiv påvirkning på slutrecipienten Randers Fjord. Minivådområdet anlægges og dimensioneres således, at den gennemsnitlige minimumsopholdstid ved daglig vintervandføring er på 1 døgn.  Efter drænvandet har passeret minivådområdet, ledes det via en iltningsbrønd videre til den oprindelige drænledning med forbindelse til Frisenvold Bæk.

Anlægget etableres således, at der ikke sker forringede afvandingsforhold for de opstrøms liggende matrikler. For yderligere oplysninger henvises der til ansøgningsmateriale fra Oplandskonsulenterne.

Teknisk beskrivelse

Udformning af minivådområdet er tilpasset, så det følger højdekurverne i landskabet og området er så vidt muligt placeret i en lavning i landskabet. Minivådområdet placeres derfor i bunden af marken, hvorfra der i dag går en drænledning med forbindelse til Frisenvold Bæk.

Områdets terræn udnyttes til at etablere minivådområdet uden pumpe. Det er drænrørets dybde i terræn, der bestemmer vandspejlskoten i anlægget. Der vil ikke være risiko for tilbagestuvning i systemet, da minivådområdet etableres med frit indløb og udløb. Dimensionen på drænudløbet er mindst ligeså stort om drænindløbet.  Vand fra hoveddrænet ledes til sedimentationsbassinet i starten af minivådområdet. Efter drænvandet har passeret minivådområdets forskellige zoner ledes det, som nævnt tidligere, videre en iltningsbrønd inden udledning til drænledningen med forbindelse til Frisenvold Bæk.

Brinkerne i minivådområdet tilsås med en blanding bestående af forskellige græsarter.  Drænoplandets størrelse er på ca. 42 ha, og derfor er det estimeret, at der i gennemsnit løber 42 l pr. sek. drænvand ud af minivådområdet (1 l/sek./ha drænopland). Den maksimale drænudledning fra minivådområdet vil variere betydning fra afstrømningssæson til afstrømningssæson.

Minivådområder kræver som udgangspunkt ingen vedligeholdelse, udover bortgravning/tømning af sedimentationsbassinet, med en regelmæssig frekvens på ca. 5 år (eller efter behov). Derudover foretages der grødeskæring i minivådområdets dybe zoner efter behov for at fremme en ensartet strømning og undgå kanaliseret strømning. Anlæggelse af minivådområdet forventes igangsat når alle tilladelser forligger.  For yderligere oplysninger om indretning og drift af minivådområdet, henvises der til ansøgningen fra Oplandskonsulenterne.

Offentliggørelse af projektet

Randers Kommune har den 2. december 2021, samtidig med offentliggørelse af afgørelse om at projektet ikke er omfattet af krav om miljøvurdering, fremlagt projektet for offentligheden efter reglerne i bekendtgørelse om vandsløbsregulering og -restaurering m.v. Der er ikke kommet indsigelser.

Kommunens vurdering

Ved besigtigelsen af området den 29. november 2021 blev det konstateret, at minivådområdet placeres i bunden af en mark, hvor en hoveddrænledning i dag afvander til Frisenvold Bæk. 

Miljømæssige forhold

Det vurderes, at etableringen af minivådområdet, ikke medfører en forringelse af tilstanden i nærmeste målsatte vandløb, Frisenvold Bæk, beliggende ca. 80 m vest for vådområdet. Vandløbet er på den pågældende strækning hvor minivådområdet anlægges, ikke §3 beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Det vurderes, at minivådområdet vil medfører mindre materialetransport/sediment til vandløbet pga. materialetilbageholdelsen i sedimentationsbassinet.

Endvidere tilbageholder minivådområdet nitrat og fosfor fra landbrugsarealet og forventes, at have en positiv påvirkning på slutrecipienten Randers Fjord. Etableringen af minivådområdet vurderes ikke, at være til hindrer for god økologisktilstand i Frisenvold Bæk, eller medfører en påvirkning af vandtilførslen i vandløbet. Endvidere vurderes det, at etableringen ikke vil medfører en tilstandsændring i den nedstrøms beliggende del af vandløbet der er §3 beskyttet.

Natura 2000

Randers kommunes har i afgørelse fra 2. december 2021 om at minivådområde ikke er omfattet af miljøvurdering, vurderet, at der ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det nærmest beliggende Natura 2000-området eller konkrete Bilag IV arter. 

Det skyldes, at minivådområdet ikke vurderes at kunne påvirke Natura 2000 område, Habitatområde nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, som det kommende minivådområdet og drænsystem afvander til. Afstanden til området er ca. 16,8 km. Det vurderes, at projektet har en positiv indvirkning på habitatområdet/vandmiljøet, da minivådområdet tilbageholder og reducerer nitrat og fosfor fra et ca. 42 ha stor landbrugsareal.

Det er Randers kommunes vurdering, at der derfor ikke skal foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på det nærmest beliggende Natura 2000-område.

Bilag 4- arter

Det ansøgte afvander som beskrevet til Frisenvold Bæk, med forbindelse til Gudenå Å, der efter Randers Kommunes kendskab kan være yngle- eller rasteområde for følgende bilag IV-dyrearter:

Odder

Odderen forekommer udbredt langs alle kommunes større åer, søer og vådområder. Det forventes at den forekommer periodisk og sporadisk langs en række mindre vandløb. Odderen er tilpasset et liv i og opholder sig en stor del af tiden i vand. Den findes i såvel rindende som stillestående vand og søer, samt moser med store rørskovsområder er særligt velegnede levesteder for arten. Odderen yngler og raster i uforstyrrede rørskove og krat ved søer og åer med gode fiskebestande. Den er hovedsageligt følsom overfor forstyrrelser på ynglepladsen. Etableringen af minivådområdet vurderes ikke at påvirke odderens yngle- og rasteområde negativt.

Flagermus

Der er registeret flagermus i området nær Værum Kirke. Etableringen af minivådområdet vurderes ikke at påvirke udbredelse eller levesteder for arterne, da der ikke fældes træer, men tværtimod kan forbedre forholdene i og med området tilføres en ny biotop i form af minivådområdet.

Padder og markfirben

Der er ikke registeret forekomst af padder og markfirben eller andre beskyttede arter indenfor projektområdet. Det forventes, at anlægget har en positiv indvirkning for f.eks. padder, da indretningen af minivådområdet med forskellige dybdezoner, kunne skabe leve- og ynglelokaliteter for padder.

Grøn kølleguldsmed

Den voksne guldsmed opholder sig hovedsageligt tæt på Gudenåen, hvor den yngler, men den kan dog træffes langs med vådområder og vandløb langt fra hovedvandløbet. Larverne er flerårige og lever i vandløbsbunden nedgravet i sand eller grus. Det ansøgte forventes ikke at påvirke artens yngle- og rasteområde negativt.

Etableringen af minivådområdet vurderes ikke at påvirke udbredelse eller levesteder for beskyttede arter negativt, ligesom projektet heller ikke vurderes at ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-arter.

Det er således vurderet, at projektet hverken i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter i området, vil påvirke Natura 2000-området, Bilag IV-arter eller § 3 beskyttede områder i en negativ retning.

Screeningen er gennemført med udgangspunkt i den fremsendte ansøgning og på baggrund af de miljømæssige forudsætninger, som er gældende på screeningstidspunktet.

Ændringer og bortfald

Hvis projektet ændres, såvel dimensioner eller placering, og det kan forventes at få væsentlige indvirkninger på miljøet, er ansøger forpligtet til at anmelde den påtænkte ændring jf. § 18 i Lovbekendtgørelse 2020-06-25 nr. 973 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), med henblik på at få afgjort om ændringen udløser VVM-pligt.

Hvis der går længere tid, inden I udnytter en for projektets påbegyndelse nødvendig meddelt tilladelse eller dispensation, bør I foretage fornyet anmeldelse af projektet efter VVM-reglerne for at sikre, at forudsætninger for afgørelsen om ikke VVM-pligt fortsat er gældende.

For tilladelser eller dispensationer efter Planloven, Lovbekendtgørelse 2020-07-01 nr. 1157 om planlægning, gælder at de bortfalder, hvis de ikke er udnyttet, inden 5 år efter at de er meddelt, eller ikke har været udnyttet i fem på hinanden følgende år, jf. planlovens § 56, stk. 2. En screeningsafgørelse om ikke VVM-pligt antages som hovedregel at følge dette forældelsesprincip.

Høring

Randers Kommune har valgt ikke, at foretaget en høring af berørte myndigheder (Miljøstyrelsen og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen). Årsagen er, at det ansøgte ikke skønnes at have væsentlig indflydelse på vandløbets afstrømningsmæssige eller miljømæssige forhold. Jf. § 17 i Bekendtgørelse 2016-06-27 nr. 834 om vandløbsregulering og -restaurering m.v.

Offentliggørelse

Afgørelsen offentliggøres den 14. januar 2022 på Randers Kommunes hjemmeside.

Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelse.

 Afgørelsen kan påklages af:

  • Den, afgørelsen er rettet til
  • Enhver, der må have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen
  • En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker (jf. vandløbslovens §84)

Såfremt der bliver klaget over afgørelsen, må den ikke udnyttes medmindre Miljø og

Fødevareklagenævnet opretholder afgørelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan dog i særlige tilfælde ophæve denne opsættende virkning.

Klager kan indsendes via Klageportalen, som du finder et link til på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Her kan du også læse mere om klagenævnets sagsbehandling. Klageportalen kan også findes på Borger og virksomhed hvor du kan logge på med NEM-ID. Klagen sendes via Klageportalen til Randers Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Kommunen i Klageportalen.

Klagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. Hvis du på grund af særlige forhold ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Kommunen, som har truffet afgørelse i sagen. Kommunen videresender herefter anmodningen til klagenævnet, som afgør, om anmodningen kan imødekommes.

Gebyr

Det koster et gebyr at klage over afgørelsen. Gebyrets størrelse er pt. 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Klagegebyret opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen.

Gebyret tilbagebetales, hvis:

Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves,

Klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller

Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence.

Spørgsmål om betaling og tilbagebetaling af gebyr afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnets afgørelser kan ikke anbringes for anden administrativ myndighed.