Har I selv et barn med handikap!!  I har nok ikke mærket det her på jeres eget krop- I jeres eget liv. 

hvilken prioritering er dette? Skam jer

i ødelægger både børn og familier

Det vil straffe sig en dag

mvh

stig

Specialskoler har ikke brugM for pengene, de har brug for vokser der rent faktisk har kompetencer til at udvikle børn med specielle behov. Hvad jeg har set fra specialskoler, viser at man overhovedet ikke evner at udvikle børnene, men bruger børnenes diagnoser som undskyldning, til at passivisere børnene i ene rum eller med en tablet, hvor det direkte har modsatte effekt, frem for at udvikle barnets kompetencer. I flere tilfælde har lærerne/pædagogerne ingen forståelse for hvad barnet har brug for, hvor de mest bruger tid på at komme med søforklaringer på hvorfor barnet ikke evner det, hvor det er tydeligt at de voksne ikke ved hvad de laver.

Høringssvar vedhæftet

Som forælder, synes jeg det er helt uhørt at I nu her, 10 år efter lukningen af først vores skole, nu også vil sige farvel til byens børnehave; Grøftekanten. En børnehave med højt til loftet, fantastisk kompetent personale, de skønneste inde- og udeområder med plads til at være og hvor børnene bliver mødt, dér hvor de er. Der er plads til både tøffetid og læring.

Ja, det er korrekt, der er desværre ikke mange børn tilbage i Grøftekanten, og derfor skal der også sættes ind – men i stedet for at lukke den, og lave en – med sikkerhed alt for dyr tilbygning til Solstrålen i ØT, foreslår jeg – samt andre forældre med tilknytning til børnehaven, at man benytter sig af den plads der allerede ér, kun 4 km fra ØT og distriktskolen. Grøftekanten har alle muligheder for at blive en fantastisk kombineret institution; integreret vuggestue samt børnehave. Småbørnsfamilierne er jo herude. Men sandheden er, at de slet ikke kan vælge Grøftekanten fra, da de faktisk ikke bliver tilbudt den, når de ansøger/ringer. Man aner simpelthen ikke at der allerede er en faktisk super velfungerende børnehave i Gjerlev.

On that note!, så kunne man jo fra kommunens side have investeret i et skilt ude ved hovedvejen, der peger hen mod en børnehave, og som jeg ved at vores Lokalråd har efterspurgt et utal af gange.

For mig at se er det fuldstændig gaggelak, at bruge “dumme penge” på en tilbygning, når lokalerne allerede ér til det, lige her i Gjerlev – vi skal bare have lokalerne fyldt op. Og dette må kunne lykkes.

Jeg forstår ikke jeres forslag om at lukke Grøftekanten. I må da kunne se, at dette lige så langsomt betyder landsby-død for byen. Lukker børnehaven, er det 100% sikkert, at der ikke flytter nye småbørnsfamilier til Gjerlev. Og hvad så – om 10 år (ja -sikkert længe før), når de næste spareforslag kommer, er det så vores Købmand I vil tage fra os?

Der var engang, hvor I gerne ville have ”udkants-Danmark” med i det hele, det skulle være attraktivt at flytte på landet – men nu – nu vægter penge langt højere end vores børns trivsel – og dette i hele kommunen.

Det er simpelthen skammeligt, og kan på ingen måde være børnenes skyld at Randers Kommune skal spare, men alligevel er det vores børn og unge, der skal betale regningen – det er ikke fair.

Ingen børn & unge skal ”glemmes” i mængden, fordi Randers Kommune skal spare.

Kære Byråd,

Det er totalt uforståeligt, at byrådet år efter år siden 2017 pålægger besparelser på forsvarsløse børn, som i forvejen er voldsomt udfordret i deres handicap.

- Spareforslag på 10% (10,5 mio.kr.) på Trekløverskolen er uansvarligt og uanstændigt!!

- Den eneste "vinder" ved kommunens besparelser bliver privatskolerne, da mange børn i almene folkeskoler flyttes til privatskoler.

Tænk at Socialdemokratiet støtter privatskolernes succes, fordi disse besparelser får den konsekvens, at børn flyttes til privatskolerne.

At politikere kan have sådan et menneskesyn er rystende, og vi må blot håbe på at politikkerne rammes på deres samvittighed.

De byrådspolitikkere, der stemmer for besparelsen skal nok blive husket, når der er kommunalvalg næste gang.

Med venlig hilsen,

Peter Gindesgaard 

Borger

Høringssvar fra Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevards bestyrelse om Budget 2025-2028 på dagtilbudsområdet

Øget andel af ledere som pædagogiske personale.

1. Normeringsforringelse med tilsvarende kvalitetsforringelse, forventes at have en stor negativ påvirkning for vores børns trivsel, kvag den forventede nedsatte pædagogiske kvalitet som vil kunne tilbydes i dagligdagen, ifald man fjerner 31,5 timer i lønningsbudgettet til vores institution, vores leder vil skulle udføre samme ledelsesmæssige opgaver såvel før som efter ændringen, og vil dermed ikke kunne dække de 31,5 timer fuldt ud. Om fortalt mister vores institution 1 medarbejder på gulvet.
2. Vi forventer på vegne af personalet en forhøjet risiko for dårligt arbejdsmiljø, stress og mangel på tro på ”at kunne gøre det godt nok” på baggrund af ovenstående.

Reduktion til tidlig indsats.

1. Udsatte børn og deres familier forventes at blive de store ”tabere”, ved reduktion af budgettet for tidlig indsats.
2. Den tidlige indsats er afgørende for alle institutionens børn, tiden der vil skulle lægges fra til imødekommelse og hjælp til de udsatte børn/familier, vil komme til at belaste de normerede pædagoger, og fjerne tid fra de ikke udsatte børn, dermed forventes en kvalitetsnedsættelse for alle børn, såvel belastede som ubelastede.
3. Institutioner med en høj andel af børn med særlige behov, vil være særligt sårbare fremadrettet.

Synlig rengøring

1. Rengøring i åbningstiden i institutionen vil medføre et væsentligt fald i husets kvalitet. Vi har en klar forventning om at børnene vil blive udsat for unødvendig, påvirkning udefra, og vi mener på ingen måde, at tidsplanlægning i på stuerne skal være styret efter rengøringstilbuddets arbejdstider.

Bestyrelsen

Børnehaven og Vuggestuen Rådmands Boulevard

Det er ret vildt at tænke på, at Danmarks samlede rigdom er øget med cirka 40 procent for hvert af de sidste tiår, der er gået siden halvfjerdserne.

Selvom man næsten skulle tro det på tristheden i debatten, er velstandsstigningen nu ikke gået helt og fuldstændigt udenom os. Vi har også i Randers mærket, at Danmark undervejs har haft økonomisk råderum til nye tog- og vejbaner, nye bygninger, sygehuse, boliger, sportsanlæg, læreanstalter og rådhuse. Faktisk er vi blevet mættede med så mange investeringer i anlæg, at råbet ‘Mennesker før mursten’ høres oftere og oftere her i landet.

Det sker, fordi alt for mange af os kommer i klemme i velfærdsmøllen. Også i Randers, hvor det er tydeligt at læse i de ekstremt mange høringssvar til kommunens uoverskuelige budgetforslag for 2025. Forslaget byder på en overflod af overrumplende nedskæringer, som må have været i posen i mange måneder allerede, men først nu kommer frem i lyset, til alt, alt for kort offentlig debat…

Der er overalt i landet en hård konkurrence om opmærksomheden. Og udviklingshandicappede bliver næsten altid skubbet til side, når der skal disponeres over det økonomiske råderum. Så meget, at råbet “Undskyld, vi er her” desperat rungede ud over Christiansborg Slotsplads til den store demonstration for handicappedes rettigheder d. 22. maj.

I Lev Randers har vi derfor det ønske, at kommunen besinder sig. At kommunen omhyggeligt genovervejer de mest brutale nedskæringsforslag, som involverer mennesker med udviklingshandicaps. At kommunen - kort sagt - får afrenset sit støvede sociale kompas, når det drejer sig om mestringsvejledning, normeringer, specialundervisning, dag- og fritidstilbud og meget andet. Det er nemlig i modvind, at principperne om beskyttelse af samfundets allersvageste skal stå deres prøve.

Kære Byråd,

Det er totalt uforståeligt, at byrådet vil fortsætte med at kræve besparelse fra forsvarsløse børn, som i forvejen er voldsomt udfordret i deres handicap. Stakkels børn der skal tabes på gulvet pga. Jeres beslutning!

At politikere kan have sådan et menneskesyn er rystende, og vi må blot håbe på at politikkerne rammes på deres samvittighed. Og håbe at det ikke er deres børn/børnebørn der en dag skal stå i denne situation.

De byrådspolitikkere, der stemmer for besparelsen skal nok blive husket, når der er kommunalvalg næste gang.

Med venlig hilsen,

Charlotte Petersen 

Mange frustrationer, dybe bekymringer og stor undren!

Vi, i skolebestyrelsen på Østervangsskolen, sidder tilbage med mange frustrationer, dybe bekymringer og en stor undren efter at have læst budgetforslagene.

Invester og prioriter vores børn i folkeskolen

Vi er en skole der er kendetegnet ved en stor mangfoldighed det være sig såvel 26 forskellige nationaliteter som en større andel af børn og familier, der er særligt udsatte og vi har arbejdet benhårdt med inklusion både i vores specialklasserække og i vores almen del. Det har vi gjort med stor samvittighed og omsorg. Østervangsskolen forsøger at skabe muligheder for alle – at skabe det bedst mulige for alle børn. Vi har siden skolestrukturen og skolereformen mistet mange af vores ressourcestærke forældre, da de har valgt privatskolen frem for en folkeskole med lange dage, megen inklusion og manglende ressourcer. Det klinger hult, at en forvaltning til et skoleudvalg, der har ”folkeskolen som førstevalg” som målsætning, kan komme med budgetsparreforslag, som kun vil puste til den udvikling.

På Østervangsskolen oplever vi allerede nu, hvordan inklusion af særligt sårbare elever kan presse et klasserum til det punkt, hvor vi ser, at forældre trækker deres børn ud af folkeskolen over til privatskolerne og de fortæller selv, at det er med direkte årsag i Inklusionsudfordringen.

Dette omhandler ofte de forældre, som har råd og mulighed for at flytte deres barn. Dermed ser vi en risiko for, at det er de mere udsatte familier, som bliver tilbage i folkeskolen! Det skaber simpelthen en ubalance mellem folkeskolerne og privatskolerne, hvor der vil være markant forskel på elevgrundlaget. Vil man i skoleudvalget puste til den udvikling og skabe et A og et B hold?

Når opgaven går på at lave et budget i balance, og man ikke har øje for det store billede, så kan de beslutninger, der træffes det ene sted, få massiv betydning et andet.

Et eksempel kan være: En forringet folkeskole, der skaber mistrivsel helt ned i indskolingen, alt for mange børn med udfordringer, som ikke får den rette hjælp, i klasserne, kan få store konsekvenser for deres videre skoleforløb. Vi har lige haft et par årgange på en naboskole, som i den grad ikke var i trivsel, og det skabte uro og store overskrifter i landets medier. Nogen af disse unge blev samlet op af ungdomsskolen – det kan de så ikke i fremtiden – for den er næsten skåret væk og flyttet langt væk fra nærområderne ved kun at være to steder i byen – uden busforbindelser eller lignende. Det giver igen rodløse unge.

I Randers har vi en meget høj andel af folk på overførselsindkomst. Det er så slemt, at blot en stigning på 0,01 procent koster 10.000.000,00 kr ekstra om året. Med dette grønthøsterbudget kan vi ende med at komme på den værste førsteplads af alle foran kommuner med svære socialøkonomiske problemer som eks Lolland og Guldborgsund

Tolærerordningen og ekstra hænder i indskolingen vil, hvis dette budgetforslag vedtages, forsvinde, og det er i en tid, hvor vi ser massiv mistrivsel hos børn. Hvorfor ikke investere i vores børn fra starten af? Der er brug for flere voksne omkring børnene for kun trygge børn lærer bedst og sikres dermed en fremtid med uddannelse og beskæftigelse – for Randers kommunes bedste. Vi ved alle at tidlig indsats betaler sig!

Invester og prioriter vores børn i folkeskolen!

Skolefællesskaber

Vi, i skolebestyrelsen, kan godt finde gode muligheder i udvidet skolesamarbejde i form af kvalitetsudvikling og inspiration.

Når det er sagt, ser vi også en del bekymringer. Vi ser, at ledelsen bliver distanceret, muligheder for at skabe relationer, trygt arbejdsmiljø for lærere og pædagoger og øget ledelsesspænd alt sammen kan føre til, at dagligdagens udfordringer bliver sværere at løse.

Dermed ser vi, at den pædagogiske kvalitet bliver forringet, og det bliver sværere (end det allerede er) at rekruttere nyt og kvalificeret personale såvel medarbejdere som ledere. Det kræver sit at blive ved med at være topmotiverede og engagerede, når der igen og igen bliver skåret på et skolevæsen, som bløder.

Budgetforslaget er beskrevet som en ideologi til gavn for børnefællesskaber, men på bagsiden af de gode intentioner lugter… Hele forslaget lugter af effektivisering og kassetænkning, hvor børn bliver til små brikker på en ludoplade uden hensyntagen til nære relationer eller tilknytning til nærområdet. Alt dette for at høste en besparelse ved at flytte lille Lise til en skole længere væk for at få 26 i klassen til trods for, at vi godt ved, at høje klassekvotienter skaber uro, forstyrrelser og mindre tid til den enkelte elev.

Generelle besparelser

Ved en vedtagelse af budgettet, vil skolen stå over for svære decentrale beslutninger, som vil få store konsekvenser for det enkelte barns skoleliv! Hvor skal vi tage pengene fra? Er det tolærerordningen? Skal pædagogerne ud af klasserne? Hvor langt bliver vi nødt til at gå? Vi kan på ingen måde se en effektivisering i dette spareforslag, men i stedet et fravalg af faglig kvalitet, tætte relationer og pædagogisk håndværk. Det er en markant forringelse af vores børns hverdag og kvaliteten i deres skoleliv.

10% besparelse på specialklasserne.

Hvis der spares mere på specialklasserne, vil det helt konkret betyde, at vi ikke længere kan leve op til at skabe et kompenserende skoleområde og give disse sårbare elever, mulighed for at nå deres fulde potentiale. Vi kan ikke opnå det specielle kendskab og den viden der skal til, for at give vores mest sårbare børn de bedste muligheder.

Vi kan ikke lade være at tilføje at Randers Kommune har store udgifter til folk på overførselsindkomster! Mange er bosat i netop Østervangsskolens optageområde. Hvis vi gerne vil ændre på denne uheldige kurve og have flest mulige i arbejde, skal vi så ikke i stedet give alle børn de bedst mulige betingelser for netop at nå dertil i fremtiden? Vi får brug for alle hænder i fremtiden.

Måske skulle man kigge andre steder hen efter besparelser?.

Vi vil i øvrigt tillade os at forholde os undrende i forhold til, at medarbejderantallet i forvaltningen har været stødt stigende siden 2021. Hvor byder forvaltningen ind i forhold til ’Budget i balance’, og hvordan hænger det sammen, at der alle andre steder nedskæres på personale, mens der hyres i forvaltningen?

Vi har brug for de varme hænder til at sikre vores børns og Randers kommunes fremtid - og ikke flere embedsmænd, som sidder og finder besparelser på områder, som de muligvis aldrig har oplevet i virkeligheden.

Parkèr grønthøsteren og lad vores folkeskole være i fred. Invester i stedet i vores børn for de er vores fremtid.

Det foretrækkes at høringssvaret kopieres ind i ovenstående felt og ikke vedhæftes. Gør ikke begge dele!

Er dybt rystet over foreslaget om, at man vil spare 50% i Randers Ungdomsskole.

Flere og flere unge kæmper med ensomhed, mistrives, angst mm. 

Randers Ungdomsskole spiller en særdeles stor og VIGTIG rolle. Hvor de unge kan skabe fællesskaber uden for skoletiden. De kan komme hvor der er trygge rammer. Får støtte og vejledning. De får selvtilliden og troen på dem selv. 

Hvis det bliver taget fra dem - hvor går de så hen? Når alt er svært og de føler sig fortabt?

Venlig Hilsen Sanne Mørch

MED-udvalget Fårup Skole og Børneby.

Budget i balance..! Hvad blev der af børn i balance?

Bevar kvaliteten.

Med dette budgetforslag, mener vi ikke, vi kan bibeholde kvaliteten i folkeskolerne i Randers Kommune. Det vil vi være kede af på Fårup Skole og Børneby, da vi de sidste år har arbejdet målrettet med at øge vores kvalitet både på skoleområdet og i vores børnehave. Vi har formået at skabe lavt fravær, høj trivsel og gode resultater, vi er her for børnene og for at skabe de bedste muligheder for dem. Det vil ligeledes være svært at fastholde og rekruttere personale, og Randers Kommune vil være en mindre attraktiv arbejdsplads.

Skolefællesskaber

Ved skolefællesskaber kommer ledelsen længere væk fra de enkelte skoler. Det bliver et NEJ TAK herfra. Vi har brug for vores ledelse i hverdagen, en ledelse, der arbejder for præcis vores skole, hvilket vores forældre og elever også har. Det vil give væsentlig ringere ledelsesopbakning for personalet og væsentlig ringere kontaktmuligheder for forældre og elever. Vi sætter stor pris på vores synlige leder.

Skolefællesskaber vil skabe en usikkerhed hos forældrene, skolevalget bliver i fællesskaber og dermed ikke frit skolevalg. Der er ligeledes usikkerhed i det for personalet, hvor man skal arbejde? Skal vi fx være på flere matrikler? Det er ikke optimalt ift. arbejdstid, forberedelsestid og div. tillæg i forbindelse med arbejde på flere matrikler. Der vil ligeledes være spildtid i transporten, som ikke bruges på kerneopgaven.

Vi er bekymrede for denne model, da den belaster arbejdsmiljøet og ændrer arbejdsvilkårene væsentligt for medarbejderne. Dette kunne vi frygte udmønter sig i sygemeldinger, personaleflugt og problemer med rekruttering.

Budgetforslaget med skolefællesskaber lægger, for os at se, op til at skære i antallet af skoler på sigt. Dette SKAL være en politisk beslutning og ikke udlægges til skolelederne.

Ser vi tilbage på sidste store besparelse/rokade i folkeskolerne i Randers, resulterede det i en stor elevstrøm fra den kommunale folkeskole til privat- og friskolerne i Randers og omegn, hvilket giver et pres for økonomien i skolerne. Dette vil blive aktuelt igen, folkeskolen skal så spænde ind og privatskolerne kan så udvide .. igen.

Vi mener at alle børn skal have en skole inden for rækkevidde. Man skal derfor være opmærksom på at lave en fordeling i yderområderne, der giver en økonomisk holdbar skole og en geografisk nærhed, så det er attraktivt for børnefamilier at flytte til yderområderne i kommunen.

PPR

Når der skal inkluderes flere børn i skolerne og især indskoling, skal personale og forældre kunne få den sparring og vejledning ved PPR og fremskudte rådgivere som er nødvendig. Derfor kan vi undre os over at de fremskudte rådgivere reduceres fra 9 til 4. Dette vil desuden have en belastnings risiko for de 4, der er tilbage, hvor arbejdspresset bliver for stort.

Randers Ungdomsskole

Den planlagte besparelse for ungdomsskolerne, bekymrer os også, da de unge mennesker her hos os i Fårup flittigt benytter dette tilbud og vi kan være bekymret for, hvad alternativet vil være, hvis det ikke vil være et tilbud til de unge i de små landsbyer.

Vi er bekendte med, at nogle skoler bruger ungdomsskolens undervisere og muligheder til fx valgfag. Det er vores holdning, at den udgift må skolerne selv afholde og det skal ikke ligge ungdomsskolens budget til last. Ungdomsskolen skal have økonomi til at fastholde ungdomsklubberne, især i yderområderne.

Forvaltning

Det undrer os, hvorfor alle besparelser skal ske ude i skolerne, hvor det er kerneopgaverne der er i fokus og hvor vi har brug for personale? Besparelserne i skoleforvaltningen er minimal.

Fårup Skole og Børneby

Vi kan rumme flere elever uden at skulle ombygge skolen, vi har allerede en skolebus, der kører i nærområdet og det vil være en god og omkostningsfri løsning at udvide vores skoledistrikt.

Fårup Skole og Børneby er gode til at få de unge mennesker godt videre i skolesystemet og lykkes med at alle får den støtte der skal til for at bestå 9. klasses afgangsprøver/eksamen, og vi prioriterer at alle kommer op til afgangsprøver. Vi scorer højt i forhold til de socioøkonomiske tal, og der er desuden en høj trivsel og et lavt fravær på Fårup Skole og Børneby.

Vores skole har virkelig gode lokaler og udeområder, vi har opdaterede faglokaler, og der arbejdes målrettet, med faglige ambitioner og gode læringsmiljøer. Vi har stort fokus på de gode overgange fra vores børnehave til skole og overgangene mellem de forskellige afdelinger.

På Fårup Skole og Børneby har vi et godt arbejdsmiljø og er attraktive som arbejdsplads.

Fårup Skole og Børneby ligger tæt på to friskoler, som vil have øget tilgang, hvis vores kvalitet forringes. De sidste år lykkedes det os at få vendt den tendens, og få oparbejdet et rigtig godt ry og opbakning i vores lokalområde. Vi vil være førstevalg af skole i vores område og det har vi arbejdet hårdt på de sidste år, og er stolte af at have børn og unge på vores skole og børneby i spændet 3-16 år. Oplevelsen er, at det giver en rigtig god og tryg skolegang for vores børn og unge mennesker.

Det undrer os, at skolerne skal bidrage med så stor en andel af den samlede besparelse? Det er der ikke meget balance i ...

Mange frustrationer, dybe bekymringer og stor undren!

Vi, i skolebestyrelsen på Østervangsskolen, sidder tilbage med mange frustrationer, dybe bekymringer og en stor undren efter at have læst budgetforslagene.

Invester og prioriter vores børn i folkeskolen

Vi er en skole der er kendetegnet ved en stor mangfoldighed det være sig såvel 26 forskellige nationaliteter som en større andel af børn og familier, der er særligt udsatte og vi har arbejdet benhårdt med inklusion både i vores specialklasserække og i vores almen del. Det har vi gjort med stor samvittighed og omsorg. Østervangsskolen forsøger at skabe muligheder for alle – at skabe det bedst mulige for alle børn. Vi har siden skolestrukturen og skolereformen mistet mange af vores ressourcestærke forældre, da de har valgt privatskolen frem for en folkeskole med lange dage, megen inklusion og manglende ressourcer. Det klinger hult, at en forvaltning til et skoleudvalg, der har ”folkeskolen som førstevalg” som målsætning, kan komme med budgetsparreforslag, som kun vil puste til den udvikling.

På Østervangsskolen oplever vi allerede nu, hvordan inklusion af særligt sårbare elever kan presse et klasserum til det punkt, hvor vi ser, at forældre trækker deres børn ud af folkeskolen over til privatskolerne og de fortæller selv, at det er med direkte årsag i Inklusionsudfordringen.

Dette omhandler ofte de forældre, som har råd og mulighed for at flytte deres barn. Dermed ser vi en risiko for, at det er de mere udsatte familier, som bliver tilbage i folkeskolen! Det skaber simpelthen en ubalance mellem folkeskolerne og privatskolerne, hvor der vil være markant forskel på elevgrundlaget. Vil man i skoleudvalget puste til den udvikling og skabe et A og et B hold?

Når opgaven går på at lave et budget i balance, og man ikke har øje for det store billede, så kan de beslutninger, der træffes det ene sted, få massiv betydning et andet.

Et eksempel kan være: En forringet folkeskole, der skaber mistrivsel helt ned i indskolingen, alt for mange børn med udfordringer, som ikke får den rette hjælp, i klasserne, kan få store konsekvenser for deres videre skoleforløb. Vi har lige haft et par årgange på en naboskole, som i den grad ikke var i trivsel, og det skabte uro og store overskrifter i landets medier. Nogen af disse unge blev samlet op af ungdomsskolen – det kan de så ikke i fremtiden – for den er næsten skåret væk og flyttet langt væk fra nærområderne ved kun at være to steder i byen – uden busforbindelser eller lignende. Det giver igen rodløse unge.

I Randers har vi en meget høj andel af folk på overførselsindkomst. Det er så slemt, at blot en stigning på 0,01 procent koster 10.000.000,00 kr ekstra om året. Med dette grønthøsterbudget kan vi ende med at komme på den værste førsteplads af alle foran kommuner med svære socialøkonomiske problemer som eks Lolland og Guldborgsund.

Tolærerordningen og ekstra hænder i indskolingen vil, hvis dette budgetforslag vedtages, forsvinde, og det er i en tid, hvor vi ser massiv mistrivsel hos børn. Hvorfor ikke investere i vores børn fra starten af? Der er brug for flere voksne omkring børnene for kun trygge børn lærer bedst og sikres dermed en fremtid med uddannelse og beskæftigelse – for Randers kommunes bedste. Vi ved alle at tidlig indsats betaler sig!

Invester og prioriter vores børn i folkeskolen!

Skolefællesskaber

Vi, i skolebestyrelsen, kan godt finde gode muligheder i udvidet skolesamarbejde i form af kvalitetsudvikling og inspiration.

Når det er sagt, ser vi også en del bekymringer. Vi ser, at ledelsen bliver distanceret, muligheder for at skabe relationer, trygt arbejdsmiljø for lærere og pædagoger og øget ledelsesspænd alt sammen kan føre til, at dagligdagens udfordringer bliver sværere at løse.

Dermed ser vi, at den pædagogiske kvalitet bliver forringet, og det bliver sværere (end det allerede er) at rekruttere nyt og kvalificeret personale såvel medarbejdere som ledere. Det kræver sit at blive ved med at være topmotiverede og engagerede, når der igen og igen bliver skåret på et skolevæsen, som bløder.

Budgetforslaget er beskrevet som en ideologi til gavn for børnefællesskaber, men på bagsiden af de gode intentioner lugter… Hele forslaget lugter af effektivisering og kassetænkning, hvor børn bliver til små brikker på en ludoplade uden hensyntagen til nære relationer eller tilknytning til nærområdet. Alt dette for at høste en besparelse ved at flytte lille Lise til en skole længere væk for at få 26 i klassen til trods for, at vi godt ved, at høje klassekvotienter skaber uro, forstyrrelser og mindre tid til den enkelte elev.

Generelle besparelser

Ved en vedtagelse af budgettet, vil skolen stå over for svære decentrale beslutninger, som vil få store konsekvenser for det enkelte barns skoleliv! Hvor skal vi tage pengene fra? Er det tolærerordningen? Skal pædagogerne ud af klasserne? Hvor langt bliver vi nødt til at gå? Vi kan på ingen måde se en effektivisering i dette spareforslag, men i stedet et fravalg af faglig kvalitet, tætte relationer og pædagogisk håndværk. Det er en markant forringelse af vores børns hverdag og kvaliteten i deres skoleliv.

10% besparelse på specialklasser!

Hvis der spares mere på specialklasserne, vil det helt konkret betyde, at vi ikke længere kan leve op til at skabe et kompenserende skoleområde og give disse sårbare elever, mulighed for at nå deres fulde potentiale. Vi kan ikke opnå det specielle kendskab og den viden der skal til, for at give vores mest sårbare børn de bedste muligheder.

Vi kan ikke lade være at tilføje at Randers Kommune har store udgifter til folk på overførselsindkomster! Mange er bosat i netop Østervangsskolens optageområde. Hvis vi gerne vil ændre på denne uheldige kurve og have flest mulige i arbejde, skal vi så ikke i stedet give alle børn de bedst mulige betingelser for netop at nå dertil i fremtiden? Vi får brug for alle hænder i fremtiden.

Måske skulle man kigge andre steder hen efter besparelser?.

Vi vil i øvrigt tillade os at forholde os undrende i forhold til, at medarbejderantallet i forvaltningen har været stødt stigende siden 2021. Hvor byder forvaltningen ind i forhold til ’Budget i balance’, og hvordan hænger det sammen, at der alle andre steder nedskæres på personale, mens der hyres i forvaltningen?

Vi har brug for de varme hænder til at sikre vores børns og Randers kommunes fremtid - og ikke flere embedsmænd, som sidder og finder besparelser på områder, som de muligvis aldrig har oplevet i virkeligheden.

Parkèr grønthøsteren og lad vores folkeskole være i fred. Invester i stedet i vores børn for de er vores fremtid.

Høringssvar i forhold til budget 2025-2028

Bevarelse af ungdomsskoler er et emne af stor betydning for samfundets fremtid. Ungdomsskolerne spiller en væsentlig rolle i udviklingen af unge menneskers kompetencer, selvforståelse og deltagelse i samfundet. Her diskuteres vigtigheden af ungdomsskoler samt nogle af de tiltag, der kan bidrage til deres bevarelse og forbedring.

Ungdomsskolernes rolle i samfundet:

Ungdomsskoler tilbyder et bredt spektrum af aktiviteter og læringsmuligheder, der supplerer den traditionelle skolegang. Disse institutioner er ofte et sted, hvor unge kan udforske nye interesser, udvikle talenter og opbygge sociale færdigheder i et inkluderende miljø, der fokuserer på personlig udvikling mere end akademiske præstationer. De omfatter alt fra sport og kunst til teknologi og lederskabstræning.

Betydningen af personaliseret læring:

En central fordel ved ungdomsskoler er deres evne til at tilbyde personaliseret og differentieret læring. Ungdomsskolepædagogikken tillader mere fleksibilitet end traditionelle skolesystemer og kan derfor lettere tilpasses individuelle læringsstile og behov. Dette hjælper med at holde de unge motiverede og engagerede i deres uddannelse.

Sociale og emotionelle fordele:

Ved at deltage i ungdomsskoleaktiviteter får unge lejlighed til at knytte værdifulde sociale bånd og udvikle følelsesmæssig intelligens. Ungdomsskolerne fungerer også som et sikkerhedsnet for dem, der kan have vanskeligheder i mere traditionelle skolemiljøer, og tilbyder et alternativt rum, hvor unge kan føle sig værdsatte og forstået.

Fremtidens udfordringer og tiltag for bevarelse:

Til trods for ungdomsskolernes vigtighed, står de over for udfordringer såsom finansiering og underkendelse af deres betydning i det bredere uddannelsessystem. For at sikre, at ungdomsskoler fortsat kan tilbyde værdifulde tjenester, er det nødvendigt med følgende tiltag:

1. Øget statslig og kommunal finansiering: At sikre tilstrækkelige budgetter til drift og forbedring af ungdomsskolernes faciliteter og programmer.

2. Større anerkendelse: Forbedre forståelsen og værdsættelsen af ungdomsskolens rolle i samfundet blandt beslutningstagere og i offentligheden.

3. Integration med andre uddannelsesinstitutioner: Skabe bedre samarbejde og forbindelser med andre skoler og uddannelsesinstitutioner for at fremme overgange og livslang læring.

4. Inklusion og tilgængelighed: Sikre, at ungdomsskoler er inkluderende og tilgængelige for alle unge, uanset baggrund eller personlige omstændigheder.

Konklusion:

Ungdomsskoler er uvurderlige for den holistiske udvikling af unge. De tilbyder et unikt miljø, der fremmer både personlig og akademisk vækst. Bevarelse og forbedring af ungdomsskolerne er afgørende for at fostre en generation af velafbalancerede, veluddannede og socialt kompetente borgere. Ved at støtte ungdomsskoler kan vi sikre en lysere fremtid for alle unge og for samfundet som helhed. Til sidst må jeg gøre Randers Kommune opmærksom på hvilke konsekvenser det havde for unge, da Corona hærgede verden. At fratage disse sociale tilbud i en tid, hvor der er fokus på udtrapning af skærmtid og uden andet tilbud virker til at få store konsekvenser.

Randers, 11.09.2024

_______________________

Danny S. Meisler Jespersen

Overgaden 8

O. Hornbæk

8920 Randers NV

Hej,

Hermed et kort og præcis høringssvar fra Områdecenter Lindevænget, hvor vi mener vi passer bedst muligt på borger, og medarbejder i fremtiden.

Håber I vil læse det igennem, og ta det til eftertanke! 

På forhånd TAK!

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Forslag til besparelser budget år 2025-2028.

• Tj.fri ved runde fødselsdage, konfirmation og lign, gives UDEN LØN.

• Udskyd Dronningborg byggeriet i 3 år (der er pt INGEN ventelister på plejeboliger i Randers kommune).

• Luk flere mindre centre som er dyre i drift.

• Ingen Julegaver til medarbejderne i hele Randers kommune.

• Stoppe med økologisk mad indkøb til plejecentre, det er for omkostnings tungt.

• Min. Rengøring på plejecentre hv. 3 uge (dog forsat hv.14 dag, der hvor det grundet specifikke sygdomme er påkrævet hyppigere reng.)

Konsekvens / øget infektions risiko.

• Tomme kommunale bygninger der kan evt. kunne sælges

• Ændre Nyvang fra specialenhed til alm. plejeboliger, da behovet for flere demens/special pladser ikke er der pt.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bh Katrine Karlsen

Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV har ved bestyrelsesmøde d.04.09.24 besluttet at indgive høringssvar vedrørende fire konkrete punkter i forhold til Administrationens oplæg til sparekatalog på serviceudgifterne.

Ledere indgår som pædagogisk personale i minimumsnormeringen samt øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale

Som udgangspunkt er det rent lovgivningsmæssigt muligt at iværksætte dette forslag. Der lægges op til en uændret ramme og opgaveløsning ind i de konkrete pædagogiske lederes stillinger. Således præsenterer der sig i vores optik flere bekymrende perspektiver både set i forhold til det rent organisatoriske, på medarbejderniveau, samt på gruppe og individniveau, hos de konkrete ledere, deres personale, hos børnene og deres forældre. Et forslag til en besparelse, hvor man vil finde flere økonomiske midler ved, at indføre en væsentlig ændring i de pædagogiske lederes opgaveportefølje og konkret anvendelse/ udmøntning af deres arbejdskraft rummer en masse potentielle faldgruber.

Hvordan fastholder man den vigtige rolle som daglig leder ift. både personale og pædagogisk retning, hvis man sender lederne på ”gulvet”? Her er det særligt væsentligt at fokusere på positionering som leder, opgavefordeling og konkret ansvar.

Potentielt utryghed, nedsat trivsel og øget sygefravær hos det pædagogiske personale.

Risiko for at det påvirker kvaliteten af den pædagogiske indsats og allerede igangsatte fokusområder og indsatser.

I sidste ende kan dette have negative konsekvenser og effekt på børnenes trivsel og forældrenes tilfredshed med den konkrete institution.

Der er således særdeles store negative konsekvenser og uheldig signalværdi i dette konkrete besparelsesforslag.

Vi har af Administrationen i Randers Kommune fået bekræftet at en indførsel af 85 procent af ledere som pædagogisk personale i minimumsnormeringerne vil betyde reduktion af 20 stillinger i dagtilbuddene i Randers Kommune, og dette vil få store konsekvenser for både børnenes og personalets hverdag, udvikling og trivsel.

Reduktion af budget til tidlig indsats

Reduktion i budgettet i forhold tidlig indsats klinger hult og står i stor kontrast, set i forhold til en hensigtserklæring og politisk beslutning om, at sikre alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser, stimulerende og trivselsfremmende miljøer med engageret og veluddannet personale. Inklusionsindsatsens relevans har aldrig været større og bør tages dybt alvorlig for at sikre og optimere udviklingen i de allervigtigste år af et barn liv fra det starter sit institutionsliv til skolestart. Den tidlige indsats er således i vores optik et af de mest kritiske steder overhovedet at overveje at indføre besparelser.

Vi finder det meget bekymrende at spare på tidlig indsats i en situation hvor Randers Kommune har en stor andel af borgere på overførselsindkomster, som i nogen grad også kan være målgruppe for tidlig indsats på dagtilbudsområdet.

Nedgang fra fem til fire dagtilbudsledere

Jævnfør førnævnte punkter, i forhold til øget inddragelse af de pædagogiske ledere i minimumsnormering samt reduktion af budget i forhold til tidlig indsats, finder vi det væsentlig at forholde sig til, om et område med så stor tyngde rent menneskeligt, udviklingsmæssigt og politisk tåler eller kan rumme en stor organisatorisk ændring, som en ændring af strukturen, områderne og antal af ledere vil betyde for diverse igangværende indsatser omkring optimering, udvikling og sikring af kvalitet i de forskellige institutioner.

Sammenhæng mellem tidlig indsats og pædagogisk leder som en del af minimumsnormering og PPR

En besparelse på PPR i så voldsom grad, som der bliver lagt op til, sammenholdt med et ønske om pædagogisk ledelse som en del af minimumsnormeringen OG en besparelse på tidlig indsats, vil få katastrofale følger for børnene. Hvis man trækker så stort et antal pædagoger ud af børnehusene, fordi den pædagogiske ledelse på papiret står til at skulle kunne hjælpe til i dagligdagen, vil det skabe en kæmpe problematik for vores børn. Børnene får reelt intet ud af den pædagogiske leder i det daglige. Deres tilstedeværelse vil kun fremgå af et papir. Så reelt får vores børn betydeligt mindre pædagogisk personale tilgængelig, mangel på tidlig indsats for dem, der har behov, ingen pædagoger, der kan løfte den ekstra opgave det giver - og samtidig sparer man så groft på PPR, som skal vejlede de eksisterende pædagoger i børnehusene ift. de børn, som har det svært og har brug for det pædagogiske personale og den tidlige indsats - som ønskes fjernet.

-Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV.

Høringssvar: Randers Ungdomsskole 50 % besparelse

Kære Byråd

Randers Ungdomsskole har gennem mine ungdomsår været en stor del af mit ungdomsliv. At kunne mødes med sine venner i klubben, gå på valghold, tage på ture, kurser og meget mere, har haft stor betydning for den udvikling man personligt og socialt gennemgår som ung. Dette er ikke noget man kan og skal tage for givet, men ungdomsskolen er en kæmpe kompetence ind i ungdomslivet med ALT det som ungdomsskolen kan tilbyde.

Randers Ungdomsskole har udviklet sig meget gennem tiden ved blandt andet at have et godt øje for, hvad der rør sig blandt de unge og forsøge at komme tendenserne i møde. Det har givet Randers Ungdomsskole som organisation et kæmpe netværk og ungdomsskolen bliver dermed også en kæmpe medspiller i at hjælpe unge bedst mulig med at højne livskvaliteten i ungdomslivet. Randers Ungdomsskole forgrener sig i mange arenaer, og yder en kæmpe service og indsats for unge i kommunen. Blandt andet kan nævnes:

• Fodboldlinjen

• FIT

• Projekt RUN

• Heltidsundervisningen

• Social Pejling

• IRL

• Sexambassadørerne

• Klubtilbud

• Valghold

• Kurser

• Trivselsdage – on tour

• Og MEGET mere…..

Med et udkast der lyder på 50% i besparelse, vil det ramme de unge rigtig hårdt. 50 % vil sætte ungdomsskolen skakmat, og de unge vil ikke længe kunne benyttet et tilbud der på nuværende tidspunkt er en stor del af mange unges hverdagsliv.

Når nu den økonomiske situation er som den er, kan vi i ungdomsskolen godt forstå, at vi må samles og løfte i flok. Løsningen må findes i en 10 % besparelse, som stadig vil kunne mærkes i ungdomsskolen, men som vil kunne løses på en mere hensigtsmæssig måde, hvor de unge stadig vil kunne benytte et ungdomsskoletilbud, der leverer en varer til ungdomslivet, som mange andre ungdomsskoler i Danmark faktisk ser op til.

Med venlig hilsen

Anne Meisler Jespersen

Kære Byråd,

Det er totalt uforståeligt, at byrådet år efter år siden 2017 pålægger besparelser på forsvarsløse børn, som i forvejen er voldsomt udfordret i deres handicap.

- Spareforslag på 10% (10,5 mio.kr.) på Trekløverskolen er uansvarligt og uanstændigt!!

- Den eneste "vinder" ved kommunens besparelser bliver privatskolerne, da mange børn i almene folkeskoler flyttes til privatskoler.

Tænk at Socialdemokratiet støtter privatskolernes succes, fordi disse besparelser får den konsekvens, at børn flyttes til privatskolerne.

At politikere kan have sådan et menneskesyn er rystende, og vi må blot håbe på at politikkerne rammes på deres samvittighed.

De byrådspolitikkere, der stemmer for besparelsen skal nok blive husket, når der er kommunalvalg næste gang.

Med venlig hilsen,

Jørgen Lycke Lind

Høringssvar fra fællesbestyrelsen Fårup Skole og børneby

Bevar kvaliteten i Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud – lav ikke yderligere besparelser.

Overordnet set vurderer vi, at skolefællesskaber i den form som der er fremlagt i kataloget, har vi meget svært at tage stilling til. Dels fordi der ikke er tal på, i hvilket omfang der skal spares, eller en organisationsplan over, hvordan eventuelle skolefællesskaber skal struktureres, og vi har derfor ikke mulighed for at gennemskue hvilke konsekvenser tiltaget vil få dels for økonomien og dels den kvalitet, som vi kan levere for børn, forældre, medarbejdere og ledere, hvis forslaget besluttes.

Vi vurderer overordnet, at der ved at indføre skolefællesskaber vil blive skabt en væsentlig kvalitetsforringelse for både børn, forældre, medarbejdere og ledere.

For Fårup Skole og Børneby er der tale om en misforståelse, hvis man tror, at man med en mulig reduktion i omkostningerne og ved ændringer i strukturen og indførelsen af nye metoder, kan øge kvaliteten af børnenes læring. Børns læring er en langt mere kompleks og kulturel proces, som først og fremmest fordrer nærhed, tid og kvalitet i barnets hverdag.

Fårup Skole og Børneby finder på flere planer det fremlagte forslag bekymrende.

Fårup Skole og Børneby vil på det kraftigste opfordre kommunalbestyrelsen til, at omtænke kommunens budgetforslag og undersøge, om der vil være andre områder, som skal om- eller nedprioriteres, da vi mener, at dette forslag vil skabe meget alvorlige kvalitetsforringelser af Randers Kommunes fælles skolevæsen.

Kvaliteten i Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud kan ikke holde til yderligere besparelser - udover dem som allerede er vedtaget. Vi mener, at yderligere besparelser på Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud vil betyde markant ringere vilkår for Fårup Skole og Børneby i forhold til at skabe inkluderende tiltag og tilbud for de elever, der i forvejen har svært ved at være og deltage i fællesskabet. Når vi kigger ind i de besparelser som forslaget lægger op til, mener vi, at det vil medføre en generel og markant kvalitetsforringelse i arbejdsvilkår, som både vil komme til udtryk i Børnebyen og for både Børnebyens medarbejdere, administrative personale og ledelse. Vi mener, at alle ansattes muligheder for at lykkes og skabe kvalitet for børnene i hverdagen bliver udfordret, hvis budgetforslaget vedtages, set i lyset af de planlagte besparelser.

Vi skaber kvalitet i Fårup Skole og Børneby:

Randers Kommunes fælles skolevæsen og dagtilbud, bør og skal være til for børnenes skyld! Det er vores fornemste opgave at varetage børnenes tarv jf. børn- og unge politikken, barnets lov og uddannelsespolitikken. Vi mener dermed, at der bør og skal være god kvalitet i de tilbud, som alle vores børn møder. Ingen børn må være tilfældigt heldige i forhold til den kvalitet, de møder i hverdagen. Vi mener derfor, at skoler og dagtilbud skal være af en sådan kvalitet, at de både kan give, møde og tilbyde alle elever og medarbejdere faglige og pædagogiske udfordringer, som er med til at sikre god kvalitet i de tilbud, som de er/skal være del af.

Vi har på Fårup Skole og Børneby vendt en udvikling, hvor vi for to år siden var under tilsyn i både børnehaven og i skolen. Vi har via et unikt sammenhold og samarbejde i personalegruppen, fået vendt en dårlig trivslesmåling til noget meget positivt, da vi bl.a. gik fra at være den dårligst placerede skole i Randers Kommune til at være den skole som havde den absolut højeste trivselsmåling i kommunen. Vi har i de seneste år, selv om der i samfundet er en tendens til at unges trivsel falder, haft en stigende trivselstendens. Det samtidig med, at vi har et meget lavt fravær. Vi prioriterer desuden vores udskoling højt, hvilket betyder, at vi opnår faglige resultater på afgangseksamener, som ligger over både den socioøkonomiske reference, kommune- og landsgennemsnit.

Louise Klinge peger på, at medarbejderens relationsarbejde har en meget stor betydning, ikke ”bare” for elevernes almindelige trivsel og dannelse, men også for deres læring. Relationsarbejdet indebærer, at den enkelte medarbejder har muligheden for at være ”tæt på” både på den enkelte elev og deres forældre, samt kollegaer.

Vores unikke egenskab ved at være en Børneby gør, at vi hele dagen kan have kendte voksne tæt på alle børn, og vores forældre fortæller, at vi dermed fx skaber meget trygge overgange fra dagtilbud til skole. Vores fordel er, at vi har alle vores børn, medarbejdere og ledelse på samme matrikel, hvilket gør, at det tætte relationsarbejde, som er essentielt for at skabe tryghed hos børnene, er til stede for alle børn, forældre og medarbejdere hele dagen. Fårup er et område i vækst, og vi har både økonomi, klasselokaler, opdaterede faglokaler og kapacitet til rådighed i klasserne til at rumme flere børn, som vil kunne få gavn af denne kvalitet, uden at skulle bruge yderligere anlægsmidler. Disse kvaliteter mener vi, vil blive udhulet, hvis det besluttes at lave skolefællesskaber.

På Fårup Skole og Børneby arbejder vi tæt sammen om at skabe kvalitet, og vi løfter i flok. Medarbejderne på Fårup Skole og Børneby er en væsentlig bærende kraft i det relationelle arbejde i forhold til både børn og forældre, og medarbejderne føler stort ejerskab for de ting, der sker på skolen. Men hvis det ikke er tydeligt for medarbejderen, hvad skolen står for, og hvad målene for skolen er, hvordan skal medarbejderen så kunne sætte pris på og føle ejerskab for skolens opgaver og aktiviteter? Fårup Skole og Børneby ser ikke kvalitet i skolen for sig, når medarbejderen skal bekymre sig om eller hvor vedkommende evt. skal undervise næste år.

Skolefællesskaber:

Vi skal investere i vores børn og unges uddannelse. Der skal ikke spares ved brug af grønthøstermodellen!

Begrundelsen for valget af en ny skolestruktur er i vid udstrækning, at der er behov for klasseoptimeringer for at opnå de nødvendige besparelser. Klasseoptimeringer, der sikrer, at Randers Kommunes skolevæsen i fremtiden kan drives på det, der kaldes et budget i balance.

Skolefællesskaberne giver ikke en tydelig tegning af én skole. Hvordan skal man lede en skole efter tydelige mål, når skolefællesskabet samtidig skal bevare de gamle skolers traditioner og kulturer? Hvad er det for en skole, medarbejderen skal undervise på næste år, og hvad er det for en skolekultur, medarbejderen skal indgå i? Hvad er det for en skole forældrene tilmelder deres barn på, og hvor skal barnet egentlig gå i skole?

Spørgsmålene kan ikke besvares med det forslag til en ny skolestruktur, som byrådet har sendt til høring. Til gengæld skaber forslaget usikkerhed og en utydelighed omkring fremtidens skole i Randers Kommune. En usikkerhed der kan forplante sig til elever, forældre og medarbejdere, der i modsætning til usikkerhed har brug for en tryg og velorganiseret dagligdag med et godt læringsmiljø.

Den fagligt dygtige medarbejder skal være ”tæt på” for at kunne opbygge tætte og nære relationer til både elever, forældre og kolleger for at skabe kvalitet i skolen, og det vil derfor være i modstrid med både forskningsresultater og medarbejdererfaring, at medarbejdere i en mulig ny skolestruktur skal rejse rundt til forskellige matrikler for effektivt at udnytte dele af den pågældende medarbejders faglighed.

Vi vil meget stærkt opfordre til, at man politisk beslutter, at Randers Kommune har fokus på børnene og den kvalitet, som de skal møde i hverdagen. Fårup Skole og Børneby anerkender, at der skal spares, og at det er en svær økonomisk situation, som Randers Kommune befinder sig i. Vi læser i hørningsmaterialet, at én af grundene til, at der skal spares er, at der især er store udfordringer på det sociale område, og at der er en stor andel af Randers Kommunes borgere, som er på overførselsindkomster.

Der er løbende blevet gennemført gentagne besparelser på hele Randers Kommunes fælles skolevæsens drift. Vi er ikke tilhængere af “grønthøstermodellen” med flere besparelser på de enkelte skoler. Vi mener, at man i stedet skal overveje hvilken kvalitet, vores børn i kommunen skal møde, så ingen børn, ansatte eller forældre oplever at være tilfældigt heldige.

Vi mener, at hvis denne tendens i fremtiden skal være anderledes, er vi nødt til at investere i vores børn og unges uddannelse. Der skal ikke spares!

Vi er bekymrede for medarbejdernes og ledernes trivsel og faglige fællesskaber

Det er Fårup Skole og Børnebys opfattelse, at god skole starter og slutter med ledelse, og dermed er god ledelse en af en de mest afgørende forudsætninger for en positiv udvikling af skolerne.

Der står beskrevet i budgetmaterialet, at målet med at etablere skolefællesskaber er at klasseoptimere samt reducere antallet af ledere for at opnå en driftsbesparelse.

Skolefællesskaber skaber efter vores mening ikke tydelige og genkendelige skoler, og de vil efter vores vurdering dermed hverken bidrage til en kvalitet i skolen, som gør, at medarbejderne føler ejerskab, eller til at vi kan tiltrække dygtige og kvalificerede medarbejdere. Endvidere tror vi heller ikke, at de vil bidrage til intentionen om, at folkeskolen i Randers Kommune vil være forældrenes første valg.

Vi er usikre på den økonomiske gevinst i budgetforslaget, og vi tænker, at den beror på et meget optimistisk skøn. I budgetmaterialet, er der fx skønnet en relativt stor besparelse i forbindelse med klassesammenlægninger allerede fra august 2025. Vi anser det for meget optimistisk, at man ved omlægning til skolefællesskaber, kan opnå de besparelser, som er angivet.

Over år har vi løbende arbejdet med at drive skolerne i Randers Kommune effektivt. Vi kan have svært ved at se, at der kan opnås de skøn, som der er lavet i forhold til de administrative besparelser. Som skoleledelse har vi de seneste år italesat, at vi løbende oplever, at flere og flere opgaver skubbes fra andre steder i organisationen ud på skolernes administrative skriveborde - det gælder både organisatoriske, pædagogiske og sociale opgaver, men også i forbindelse med bygninger, brandmyndigheder og ejendomsservice. Hvis besparelserne omkring det administrative vedtages, vil dette igen medføre, at der bliver tilført yderligere opgaver på skoleledelsens bord, som i øvrigt også skal reduceres i antal.

Dette vil på ledelsesniveau give en yderligere kvalitetsforringelse.

Vi er bekymrede for forslaget omkring klasseoptimeringer set med ledelsesbriller. Vi får øje på en stor udfordring i, at det er den overordnede leder i skolefællesskaberne, som beslutter, hvor der skal/kan klasseoptimeres. Vi ser en fare for, at dette medfører en stor usikkerhed (især hos skoleledelsen) for, at det bliver den centrale overordnede skoleleder, som reelt kan få ansvaret for at ”klasseoptimere” ud fra et økonomisk perspektiv og ikke et kvalitetsperspektiv. Dette kan reelt betyde, at enkelte skoletilbud på sigt bliver nedlagt. Dette ansvar skal og bør efter vores mening ligge hos kommunalbestyrelsen, og ikke hos den centrale overordnede skoleleder.

Vi bekymrede for arbejdsmiljøet for medarbejdere og ledere, som vi vurderer vil stå i væsentligt ressourceforringede arbejdsvilkår. Vi ser en fare for, at forslaget vil medføre et øget arbejdspres på ledere og medarbejdere, hvilket i værste fald kan medføre en forøgelse af sygemeldinger, som vil give en ekstra både en menneskelig, økonomisk og ressourcemæssig udgift.

Vi finder i det fremlagte høringsforslag flere problemstillinger, som vi ikke kan finde svar på. Som vi læser det lægger forslaget op til, at Randers Kommunale skolevæsen på næsten alle områder skal forandres. Forandringer, der kommer lige før en periode med implementering af en ny folkeskolereform, der endnu ikke er helt på plads, og som skaber en del usikkerhed hos ledelser og personale. Reformens forandringer vil komme lige oven i en ny måde at strukturere og tilrettelægge skolernes undervisningstilbud på, hvis forslaget vedtages.

Vi er bekymrede i forhold til tilslutning til folkeskolen.

Alt i alt vil både medarbejdernes og ledelsens vilkår for at skabe en god og inkluderende folkeskole med kvalitet forringes betydeligt, hvis det foreslåede budgetforslag vedtages og dette vurderer vi, vil medføre en øget tilslutning til andre eksterne kommunale eller privat- og friskoler. Det vil være en glidebane og særdeles uhensigtsmæssigt for folkeskolerne i Randers og på sigt har vi en stor bekymring for , at det vil skabe en yderligere skævvridning mellem det kommunale og de private skoletilbud.

Erfaringer fra skolefællesskaber viser, at i de år hvor skolefællesskaberne har eksisteret, har resultatet været, at antallet af elever i private friskoler er steget kraftigt, samtidig med at forældrenes engagement og ejerskab til skolerne er faldet.

Vi er bekymrede for den økonomiske gevinst ved skolefællesskaber, vil udhule både kvaliteten og den lokale forankring.

Vi læser i høringsforslaget, at nogle af de besparelser, skal findes ved at lave klasseoptimeringer som øger klassekvotienten på de forskellige matrikler. Den eneste måde, at gøre det på, er at samle elever fra flere skoler, og danne klasser på tværs af skolerne. Her er vi dels bekymrede for hvilken effekt klasseoptimeringerne vil få for elevernes oplevelse af mulighederne for at deltage i ”det nære miljø” efter endt skoledag, og for forældrenes tilslutning til folkeskolen. For på hvilken skole er det forældrene tilmelder deres barn, og hvor skal barnet egentlig gå i skole? Vi er ligeledes bekymrede for den kvalitet den enkelte skole bliver i stand til at levere til ledere, medarbejdere, forældre og elever.

Vi mener, at hvis der etableres skolefællesskaber, er der en stor risiko for, at nærhedsprincippet og samarbejdet mellem skolen og de lokale kræfter i Fårup by vil blive sat under pres. Vi har fx pt. et rigtigt godt samarbejde gennem Fritid for Alle, som bygger bro mellem vores børnehave, SFO og det lokale foreningsliv herunder f.eks. idrætsforeningen. Her er både skole og lokalsamfundet afhængige af hinanden.

Vi har desuden et meget givtigt samarbejde med Nørbæk Efterskole omkring vores ordblinde elever. Desuden låner Nørbæk Efterskole vores opdaterede faglokaler til både undervisning og eksamener.

Fårup Skole og Børneby er som tidligere nævnt i vækst, og er i dag et aktivt tilvalg. Det samme er landsbyen. Fårup er en landsby, hvor den lokale handelsstandsforening, den lokale idrætsforening og skolen har et unikt samarbejde, omkring hvordan vi gerne vil sammenkoble byens og skolens udeområder i en større helhed, således at disse områder både kan benyttes af flere i skoletiden og i fritiden. Vi er i gang med en proces omkring udeområderne, hvor der bl.a. er tanker om en ny lokalplan for byen, mhp. at skabe en unik sammenhæng mellem udeområderne på skolen og de unikke lokale grønne områder. Vi bruger desuden bl.a. den lokale hal som samlingspunkt for åbne foredrag med kendte, som fx Lola Jensen og Imran Rashid for at skabe samhørighed mellem skole, forældre og lokalmiljøet.

Vi er bekymrede for, at ved at etablere skolefællesskaber vil mulighederne for det nære og lokale samarbejde mellem skole og lokalsamfund blive udfordret og måske umuliggjort, hvilket vil være ødelæggende for både skolens og lokalsamfundets sammenhængs-t og tiltrækningskraft.

Afsluttende bemærkninger til skolefællesskaber

Vi finder i det fremlagte høringsforslag flere problemstillinger, som vi ikke kan finde svar på. Som vi læser forslaget lægger det op til, at Randers Kommunale skolevæsen på næsten alle områder skal forandres. Forandringer, der kommer lige før i en periode med implementering af en ny folkeskolereform, der endnu ikke er helt på plads, og som skaber en del usikkerhed hos ledelse og personale. Reformens forandringer vil komme lige oven i en ny måde at strukturere og tilrettelægge skolernes undervisningstilbud på, hvis forslaget vedtages.

Som tidligere nævnt mener vi, at en stor udfordring ved hele forslaget er, at det i begrænset grad giver nogle bud på, hvordan det konkret skal udmøntes, og på hvordan en hverdag i folkeskolen i Randers kommer til at se ud.

Det er Fårup Skole og Børnebys opfattelse, at Randers Kommune burde fokusere og investere i skoler med høj kvalitet og i områder i kommunen, hvor der er væsentlige problemstillinger i forhold til elevtal og klassestørrelser, frem for at kaste samtlige skoler ud i en opslidende og demoraliserende kamp om en skolestruktur, som forældre, elever og ansatte ikke føler ejerskab til, og som efter vores mening vil skabe en generel kvalitetsforringelse i hele Randers Kommunes skolevæsen.

Men det kræver, at Randers Kommune fremadrettet prioriterer skoler, der for eleverne er tættest mulig på deres bopæl og lokalområde, og at Randers Kommune i det hele taget prioriterer at investere i folkeskolen, så vi fortsat kan danne og uddanne robuste borgere, som møder den kvalitet der skal til, så de i fremtiden får den bedste forudsætning for at bidrage med socialt og økonomisk overskud.

Særligt for Fårup Børnehave:

1. Øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale:

En øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale vil medføre en forringelse af kvaliteten for børnene. Det vil medføre et øget pres på de ledelsesmæssige opgaver, som i forvejen er under stort pres. Det vil eksempelvis gå ud over tiden til den ledelsesmæssige sparring og udvikling af pædagogisk praksis og faglighed i forhold til medarbejderne.Det betyder forringelser i arbejdskvalitet og arbejdsmiljø for de pædagogiske ledere, samt muligheden for at rekruttering bliver endnu sværere. I realiteten vil børnene nok nærmere opleve en forringelse af antallet af pædagog og medhjælpere i deres dagligdag, og derfor anser vi forslaget for at være en skjult normeringsforringelse.

1. Reduktion af Budget til tidlig indsats:

Al forskning peger på, at den tidlige indsats er med til at skabe bedre udviklingsmuligheder og trivsel for børnene, samt deltagelsesmuligheder på længere sigt. Vi undrer os derfor over at man ønsker at spare på netop dette. Vi ser at forringelser på den tidlige indsats vil ramme skoleområdet på længere sigt som vil møde børn, hvor den tidlige indsats kunne have gjort en mærkbar forskel både i forhold til trivsel og udvikling. Herunder eksempelvis sprogindsatser og udvikling af sociale kompetencer. Det undrer os meget, da man jo netop ønsker blandt andet at arbejde ud fra princippet om at “alle børn starter i 0. klasse”. Hvis vi skal lykkes med dette kræver det en stærk faglighed, kompetenceudvikling og i den grad et øget fokus på vigtigheden af den tidlige indsats.

Forslaget hænger desuden hverken sammen med principperne i den styrkede læreplan eller Randers’ kommunes egne principper omkring børn og læringssyn.

1. Skolefællesskabernes betydning for børnebyens dagtilbud:

Hvad betyder skolefællesskaberne for vores børnehave? Vil den kommende skoleleder overtage børnehaven som en del af skolefællesskabet, eller skal der ske strukturelle ændringer? Det er utydeligt for os, hvad det vil have af konsekvenser for børnebys konceptet og hvordan man fra forvaltningens side vil forholde sig til dette.

Specialområdet:

Omstruktureringer på specialundervisning

Forslaget omkring ”Ny finansieringsform” hvor det foreslås, at almenskolerne fremover betaler den reelle udgift til de specialundervisningstilbud, som de visiterer til – med undtagelse af Trekløverskolens afdeling på Blommevej og skolernes specialtilbud i 10. klasse, der fortsat vil være betalingsfrie. Skolernes reelle udgift vil ikke blot gælde i forbindelse med visitationen til et specialundervisningstilbud, men ligeledes når en elev rekvisitternes. Det betyder i praksis, at den enkelte skole får samtlige midler, som blev benyttet til at dække udgiften til et specialundervisningstilbud, til i stedet at understøtte elevens skolegang på almenområdet (eller i et mindre indgribende undervisningstilbud).

Vi synes ikke, at det fremgår klart af teksten, om dette medfører en ekstra udgift for den enkelte skole, eller om skolerne blot øges i ressourcetildeling, og herefter selv vurderer hvilket specialiseringsbehov, der er brug for? Vi har brug for at Randers Byråd laver en klar redegørelse af den økonomiske betydning for den enkelte skole, før vi kan tage stilling til forslaget.

Som vi tolker forslaget, kan vi undre os over, at alle almenskoler nu uden videre kan oprette egne specialklasser. Hvis dette er tilfældet og nærhedsprincippet stadig skal følges, vil dette betyde, at de fleste børn nok visiteres eller rekvisitters til skolens egne tilbud. Dette vurderer vi, vil give en skævvridning i tilbuddene, da skoler med eksisterende specialtilbud, alt andet lige, er bedre stillet i forhold til at visitere til egne tilbud og/eller revisittere til egne tilbud, da disse skoler allerede har specialiserede kompetencer til rådighed på deres matrikel. Denne kompetence, skal en evt. nye specialklasser først opbygges.

Randers Ungdomsskole:

Forslaget omkring besparelser på Randers Ungdomsskole ser vi i Fårup Skole og Børneby, som en meget stor udfordring. Vi er meget bekymrede for at RU samles i 2 centre, og at resten af servicetilbuddet bliver ad hoc arrangementer.

Ungdomsklubben i Fårup er et samlingspunkt for rigtig mange unge mennesker. Der kommer pt ca. 50 unge og besøger klubben på de to åbningsaftner mandag og onsdag. Når vi taler med de unge mennesker om tilbuddet, roser de det højt. Udsagn som: ”der er gode og sjove aktiviteter”, ” det er her man møder sine venner – og får nogle nye…”, vidner om et tilbud, som for de mange der deltager, indeholder god kvalitet og møder de unge mennesker i øjenhøjde.

Vi har talt med vores unge mennesker om, at hvis den besparelse som er fremlagt vedtages, vil der være mange unge i vores nærområde, som ikke vil tage ind til ét af de to centre for at deltage i klubaftner.

Vi så tidligere i Fårup, at da der ikke var klubtilbud (Corona-tiden), var der bl.a. en del hærværk på skolen. Dette er ophørt, og vi oplever sjældent eller så godt som aldrig hærværk. Hvis der ikke længere er økonomi til at skabe de gode og meningsfyldte aktiviteter for de unge mennesker som RU leverer, vil det muligvis medføre øget mistrivsel og øget risikoadfærd hos nogle unge, hvilket vi mener er en klar udfordring i de yderområder, som Fårup bl.a. hører til.

Vi opfordrer derfor kraftigt kommunalbestyrelsen til at bevare klubberne i yderområderne, især for at imødekomme potentiel mistrivsel hos de unge, som i denne tid i forvejen er under stort pres, men også for at forebygge og undgå eventuel øget risikoadfærd hos de unge mennesker.

Alle med i skole start:

Investeringsmodellen er vi positivt indstillet overfor, men vi kan være usikre på, om investeringen er stor nok til at skabe den ønskede effekt.Når vi kigger ind i denne investeringsmodel, vil vi samtidig opfordre til, at prioritere den tidlige indsats i dagtilbud højt.

Nu må det stoppe !!!! 

vi kan ikke være det bekendt overfor de stakkelsbørn og deres familier. De har det alle hårdt nok i forvejen. Deres hverdag er fyldt med bekymringer nok i forvejen. De kæmper hver dag fir at få tingene og hverdagen til at hænge sammen. De kæmper alle hver gang, de skal søge hjælp til deres børn. De får intet foræret og intet kommer let og uden kampe. Og nu vil man så også lukker deres skoler og inkluderer dem i helt normale skoleklasser, som i forvejen er hårdt pressede. 

50 millioner kr. må være nok !!

At lave yderligere besparelser på specialskolerne i Randers kommune, igen igen igen, øderlægger vores børns fremtid og koster kommunen langt flere penge på den lange bane!

Bevar børnehuse grøftekanten i gjerlev. J

I yatzy har man mange muligheder. Det kan ske der mangler en 4 og 2. Spiller videre og får lille hus, 3 ens på 9. på nogle af de sidste slag får man 4 ens på 24. Der kan man jo vælge, om det er 4 ens på 24 ELLER en ekstra 6. der er for og imod. men den ekstra 6 gør, man får Bonus og 50 point. hvis i gennemfører besparelser på Trekløver skolen, så har i tabt og får aldrig chancen for at bruge Bonus som mennesker. 

Det kan ikke passe, at der igen skal ske besparelser på vores børns fremtid og trivsel. Mere inklusion gavner ingen! Hverken inklusionsbørnene eller de andre elever. Folkeskolen er presset nok, som den er i forvejen. Og de børn, der har udfordringer har brug for et sted med ro, rummelighed og ressourcer, der er tilpasset dem. Deres trivsel og udvikling forværres og ender med at koste endnu flere penge i sidste ende, da de så bare skal bruge hjælp og særlige tilbud i endnu højere grad. Deres fremtid er for meget værd til, at besparelser skal ødelægge det. Så må der spares andetsteds, hvor det ikke går ud over i forvejen udfordrede børn!

Ligestilling

Det er med stor bekymring, at jeg som formand for Ligeværd, Familie og Netværk Randers læser det nye budget for 2025/28. Hvis man har brug for støtte og hjælp, det er både i forbindelse med skole samt hverdagen, så bliver det svært. Det gælder både børn, voksne og deres familier. Sådan skal det ikke være, der findes et ord der hedder ligestilling, det er som om man har glemt dette.

Som forældre til et barn på Hornbæk Skole, må vi udtrykke vores bekymringer for de besparelser, der er varslet i det nye budget.

Vi har en dreng, der er udfordret af at skulle være i klasselokalet, og derfor gør brug af tilbuddet om nogle timer om ugen i Mellemrummet. Den tid, han har været tilknyttet tilbuddet har han gjort væsentlige fremskridt i forhold til at kunne deltage i klasseundervisningen på lige fod med sine venner.

Mellemrummet giver ham den ro, han ikke kan få, når han sidder sammen med 23 andre elever. Mellemrummet giver ham den støtte, han har brug for for at få succes med skolearbejdet. Og mellemrummets medarbejder gør en super god indsats for at få de tilknyttede børn til at lykkes med deres skolegang.

Gennemføres de varslede besparelser, er det forventeligt, at Mellemrummet bliver skåret væk. Det kommer til at have indflydelse på – ikke kun de elever, der benytter Mellemrummet, men alle skolens elevers læring og trivsel, da den manglende indsats fra Mellemrummet vil få konsekvenser for alle elever på Hornbæk Skole. I sidste ende vil det får konsekvenser for Randers Kommunes værdier om nærhedsprincippet.

Endnu en gang er Trekløverskolen en del af Randers kommunes budget, når det gælder besparelser. Skolen har været under forandring og afvikling siden 2017. Der er ikke flere penge at tage, hvis skolen skal overholde folkeskoleloven. Man skal huske at skolen er en folkeskole. Det virker som om man glemmer det, når man i budget 2025/28 skriver det vil være nødvendigt at justere personalesammensætningen ved at ændre i forholdet mellem lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere. Der skal faktisk være lærere til at undervise eleverne. Hvorfor skal børn med særlige behov ikke have samme muligheder?? I 2019 ændret man specialområdet med samme begrundelser, som man bruger idag, der bruges for mange penge og det skal stoppe. Det gør man ved at lave en besparelse på specialområdet og fuld inklusion i almenområdet. Den løsning virkede ikke i 2019, og nu gør man det så igen. Hvad med at prøve noget nyt…. investere i børnene, tidlig indsats, vis Randers kommune vil alle børns trivsel og læring. Hvis vi ikke begynder på det, så vil Randers kommune blive ved med at være udfordret på økonomi. Allerede i 2019 skrev mange i deres høringssvar, at det ville få konsekvenser, hvis Randers kommune valgte vejen med besparelser og fuld inklusion. Udgifterne til socialområdet ville stige, og flere børn/familier ville komme i mistrivsel. Vi burde netop lære af tidligere, samt beregne hvilke konsekvenser, det vil have med de beslutninger, man tager. Ingen af delene har man valgt at gøre i budget 2025/28. Man fortsætter af samme vej, og bruger forskning og tal, så det passer i den fortælling, man ønsker. Det er tid til at give børnene, familier og personalet ro. Der har været en mørk sky over Trekløverskolen siden 2017, det er simpelthen ikke ordentlig. KOM NU, DET ER TID TIL AT TAGE ANSVAR, OG STOP DE MASSIVE BESPARELSER PÅ TREKLØVERSKOLEN.

Jeg skriver dette som forældre til et barn på Asferg Skole og SFO. En skole vi bevidst har tilvalgt grundet skolens størrelse og beliggenhed i forhold til vores bopæl og arbejde. Vi valgte også skolen for at støtte op om lokalområdet i Asferg og i Gassum. Det er alfa og omega at vide at ens barn får en tryg og nærværende skolestart og skolegang.

De her besparelser på skoleområdet kan I ikke være bekendt. Det kan godt være, at det giver besparelser på papiret her og nu, men på længere sigt og ude i den virkelige verden vil det ødelægge mange børn. Netmaskerne i systemet bliver for store og elastiske, så flere og flere børn bliver tabt igennem uden at blive samlet op igen.

Børn har brug for nærværende voksne

Børn har brug for faste og trygge rammer

Børn har brug for plads til fordybelse og ro

Det giver Asferg Skole og SFO, som skolen er nu.

Det vil skolen ikke kunne give ved at være en del af et skolefællesskab. Det nære og trygge miljø vil simpelthen forsvinde i den store og altoverskyggende fabrikslignende struktur. Etablering af skolefællesskaber er en stor indgriben og omvæltning, som vi ikke kan forudse konsekvenserne af.

Asferg Skole og SFO er en lille, selvstændig og tryg skole, der giver børnene en tryg og rolig start på det stormfulde skoleliv. Dette skal bibeholdes.

Mvh. Marie Halkjær Schmidt Thomsen

Børnehuset Grøftekanten

Der er endnu engang opstillet forslag om at lukke ned for et af de dagtilbud vi har i vores lille lokalsamfund. Det er dybt frustrerende, at man ikke ser på de konsekvenser som skolelukninger, lukning af dagintuitioner mv. har, og har haft for de berørte områder.

Vi har i Gjerlev i lang tid kæmpet med konsekvenserne af en skolelukning af Gjerlev/Enslev skole. Konsekvenser der har berørt handlen i vores by, indbyggertallet, den sociale sammensætning i byen og ikke mindst det sociale liv i byen for ungdommen og vores breddeidræt.

Vi er et lille lokalsamfund der virkelig prøver at fastholde aktiviteter, sociale arrangementer, fritidsaktiviteter breddeidræt mv. men I gør det virkeligt ikke nemt. Husk det er altid nemt at tegne streger på et stykke papir, men det er virkeligt svært at udføre det i praksis efterfølgende.

Hvis vi ser på vores by og sammensætningen af indbyggere, så er der en stigende tendens til at vi vælges fra af børnefamilierne, da der ikke er skole længere. Vi frygter endnu mere, at vi fravælges hvis der heller ikke er andre tilbud til den travle børnefamilie, hvor børnepasning skal være nemt og trygt.

Der fines børn nok i vores område til at man kan have både Grøftekanten og Solstrålen som børnehaver/vuggestuer. Det handler bare om man aktiverer dem begge i stedet for at bygge til i solstrålen, som der også er stille forslag om. Bygninger og det hele står i Gjerlev hvorfor det vil være spild af penge at bygge nyt i Øster Tørslev få kilometer væk. Der er allerede samarbejde mellem Solstrålen og Grøftekanten, hvilket også gør det oplagt at aktivere lokalerne i Gjerlev endnu mere.

Husk Randers Kommune ikke kun er Randers midtby og 5 km i omkreds. Hvis der ikke snart tages hånd om det faktum, så står vi med stor vridning og endnu større sociale udfordringer i vores kommune om få år.

Med venlig hilsen

Gjerlev håndværker og borgerforening

Jeg må stille mig spørgende og undrende over, at der for det første er sket en sådan ubalance i kommunens økonomi. Hvordan kan det ske, når det ikke engang handler om Nordic Waste?

Derudover savner jeg belæg og undersøgelser, der viser hvilke konsekvenser det på sigt vil få for Randers Kommune at skære på børne/unge området og specialundervisningen i særdeleshed. Er der i andre kommuner resultater eller undersøgelser indenfor området med centraliseret ledelse på skolerne? Kunne det i stedet være mere op til den enkelte skole at skære indenfor mellemledelse? Hvordan sikrer man kvaliteten af undervisningen og skolegangen for børn og unge, hvis besparelserne på området er nødvendigt?

Vil kommunen vil beholde børnefamilier, ressourcestærke familier, der bidrager til samfundet og forhåbentlig sætter et godt eksempel for resten af kommunen? Med budgetoplægget for 2025-2028 er der risiko for, at Randers Kommune bliver en endnu større overførselsindkomst kommune, for så finder de ressourcestærke familier andre kommuner at bosætte sig i. Burde man ikke nærmere fokusere på at investere i at lokke flere ressourcestærke familier til kommunen?

Tidligere er skolerne i landdistrikterne blevet ramt af sparerunder og dette resulterede i at flere små skoler kun har klasser til 6. klasse. Dette er ikke ligefrem med til at trække familier med skolebørn til disse nærområder. I disse områder går udviklingen i stå. Er det mon det der er meningen med hele kommunen? Skal udviklingen af Randers Kommune gå helt i stå?

Det er skræmmende!

Jeg sidder nu som 25 årig, men tidligere i en periode mellem 2012-2018 gjorde jeg mig stor brug af ikke bare et men flere tilbud fra Randers ungdomsskole, alle de ting er vær især haft en en større betydning for mig både der min og til i dag.

Det at jeg ha de en mulighed for at kunne deltage, og lære gratis som ung har gjordt en stor forskel, jeg fik ikke bare det kreative mind-set med men også en del selvdisciplin.

Derud over gav det et fællesskab der var vigtig, især for en der havde svært ved og passe ind i skolens rammer. Jeg mødte accept af andre, og respekt. Dette var både fra undervisere, og andre på samme hold.

Jeg voksede mere fordi jeg havde mulighed for at kunne deltage, og blive set. Det for mig spillede en stor rolle, og gavnede mig men også mange andre jeg i dag ser er nået langt

Børnehuset Grøftekanten

Der er stillet forslag om at lukke børnehuset grøftekanten i Gjerlev, hvilket vi mener er direkte uansvarligt. I ønsker at lukke en børnehave der er velfungerende, med glade børn der har mulighed for at udfolde sig, har plads både inde og ude og har mulighed for at være børn i åbne rammer i den fri natur.

Vi ved at børnetallet ikke er stort i grøftekanten pt., men vi ved faktuelt også at det skyldes, at der er mange i lokalområdet, der slet ikke får grøftekanten foreslået når de søger børnehave – hvilket vi synes er meget underligt.

Det der gør forslaget endnu mere underligt er, at I ønsker at lukke Børnehuset i Gjerlev hvor der er plads både til børnehave og vuggestue i samme hus – altså et integreret børnehus hvor vuggestue og børnehave er lige op af hinanden. Men samme tid ønsker I at bygge til i Solstrålen i Øster Tørslev, hvor der i forvejen er mange børn. Det virker som en meget ulogisk beslutning at bygge noget nyt 2-3 km væk, når alle faciliteterne er i Gjerlev, og man derved kunne spare mange penge.

Stordriftsfordele er ikke altid en god løsning, og slet ikke når vi taler om vores børn. Vi ønsker alle at vores børn skal have en god hverdag når vi afleverer dem om morgenen – og det ved vi de har i Grøftekanten, hvor der er mulighed for at tage udgangspunkt i børnenes behov fordi tiden og pladsen er der.

Børn er ikke skakbrikker uden betydning, Vi skal sikre at vores børn får en god opvækst lige fra vuggestue til de går ud af skolen. Gode sociale trygge rammer skaber velfungerende børn, som på sigt skal ud i den store verden. Ved at centralisere og flytte alt til Randers eller skabe børnehaver/skoler med stordriftsfordele får man ikke alle med, og regningen for dette kan på langt sigt blive endnu større.

Ved at lukke børnehaver, skoler & institutioner i de små byer og lokalsamfund skaber man uligevægt og landsbydød. Det har vi set flere eksempler på i vores små lokalsamfund, hvor der i dag er mange byer der lider under netop dette. Vi kan slet ikke forstå, at det er svært at regne noget ud, der er så åbenlyst.

Man kan bare tage en tur i sin bil eller med bussen, og se hvor mange byer i Randers Kommune der lider under dette. Hermed også sagt familier der har langt til indkøb, vanskelige forbindelser med offentlig transport, faldende huspriser og ikke mindst store sociale forskelle.

Vi mener virkelig at man skal slå bremsen i, tænke sig om, og se på velfærden i kommunen over den sidste lange periode, hvor man har lukket små skoler og institutioner. Vi er af den klare opfattelse, at den kun er gået nedad og dette er endnu et skridt i den forkerte retning. Hvilket også har været meget tydelig i vores lokalsamfund efter man lukkede skolen I både Hald og Gjerlev. Vi har været i kontakt med lokalrådet, og de er af helt samme opfattelse.

Vi håber meget I vil tænke jer om, inden I laver endnu en fejl for os - og særligt børnene, i yderkanten af kommunen.

Med venlig hilsen

De bekymrede forældre i Grøftekanten

Kære byråd. 

Denne gang, har I foreslået at spare penge, ved at lukke Hospice Randers. 

Jeg vil gøre jer meget opmærksomme på, at man igen foreslår at spare på kommunens allersvageste borgere. 

For de, der har mange ressourcer, betyder det måske ikke så meget f.eks. at skulle køre til Hospice i Rønde, Århus eller hvor man så kan få en plads på hospice. Men for de familier der har få ressourcer, f.eks. i familier med mindre børn, hvor en forældre har brug for at afslutte livet på Hospice, betyder det en verden til forskel hvor langt væk man bliver placeret. 

Ligesom det også vil gøre for f.eks. ældre ægtepar, hvor den ene har behov for plads på hospice.

I øjeblikket er jeg sygeplejerske på kommunens akutte aflastningspladser. 

Mine kollegaer og jeg, forestiller os, at vi og vores arbejdsplads, og vores borgergruppe vil blive meget påvirket af situationen, hvis lukningen af hospice Randers føres ud i livet.

Vi forestiller os, at de borgere der aktuelt er kandidater til Hospice Randers, får sværere ved at få en plads på hospice, og i stedet tilbydes en plads kommunens akutte aflastningspladser.

På disse akutte aflastningspladser bliver konsekvenserne, bl.a. at der vil være andre borgere, som ikke længere kan få en akut aflastningsplads, trods de er kandidat til en sådan plads, da der er begrænset med pladser. Altså vil den svage borger have endnu sværere ved, at få en akut aflastningsplads.

Derudover har vi ikke mulighed for at tilbyde det samme, som Hospice Randers tilbyder deres patienter. Med mange sygeplejersker der har modtaget specialiseret palliationsundervisning, Psykolog, præst, musikterapi, mange frivillige mv.

Hos os, er kun én sygeplejerske uddannet i palliation, så vi kan aktuelt ikke tilbyde samme lindring/behandling/nomering som Hospice.

Derudover er der ikke samme ro, faciliteter mm. som Hospice Randers har.

igen vil det betyde at en evt. lukning af Hospice Randers vil ramme de sygeste borgere i kommunen og deres pårørende. 

Jeg håber I vil genoverveje spareforeslaget 

Jeg har haft tilknytning til ungdomsskolen fra før og efter kommunesammenlægningen, både som elev og som ansat.

Jeg har bl.a. overnattet i Sverige, i Sønderhald ungdomsskoles egen hytte, som jo selvfølgelig blev sparet væk.

Efter min egen ungdomsskoletid blev jeg ansat i klubben på Assentoftskolen i ca 2002/2003

Jeg har bl.a. været med fra start i et opsøgende team kaldet UP Team.

Det var ved den sidste besparelse på 10%, vi tidligere er blevet ramt af, der gjorde at UP Team blev lukket ned, selvom der var et stort behov for opsøgende arbejde i Randers.

Randers er i forvejen bagud på point, når det gælder gadeplansmedarbejdere, hvis vi endda sammenligner os selv med Horsens og Esbjerg.

Hvis man påtænker, at der blot skal være 2 centre i Randers kommune, så kommer det til, at koste andre steder.

Vil man i Randers blive ved at slukke brande og starte flere brande frem for at forebygge?

Spørgsmålet er om i politikerer kan blive ved?

Lukningen af klubber, næsten ingen gadeplansmedarbejdere, en stor geografisk kommune? Hænger det sammen? 

Der var en episode, som jeg har gravet frem, som viser hvormeget ungdomsskolen i forvejen er blevet sparet på.

Teksten er fra avisen og efterfølgende skrev jeg til drengen, som blev overfaldet.

Skal vi igen vende det blinde øje til?

Randers: Tre piger overfaldet to piger og en dreng

13. dec. 2011 | 112 |

To piger og en dreng blev i aftes overfaldet i Dytmærsken i Randers. Det startede ved Slotscentret, hvor tre piger, formentlig af bosnisk oprindelse, rykkede de to piger og drengen i håret og spyttede på den.Da de tre flygtede mod Føtex, fulgte pigerne efter og drengen og de to piger blev skubbet og sparket.Da en patrulje nåede frem var de tre piger forsvundet, men politiet har en formodning om hvem de kan være.De to piger der er 13 år, og drengen, der er 15, kom ikke alvorligt til skade ved overfaldet.

Citaterne er fra vores besked korospondace 

Hej xxx

“Er det ok, at jeg notere den oplevelse, som du var udsat for? Jeg nævner ikke navn.

Det er blot fordi, at ungdomskolen bliver ramt af besparelser omkring 50%. Det vil sige 9 millioner🙄

Jeg har oplevet meget i ungdomskolen og den oplevelse du havde og de gange jeg mødte dig efterfølgende, er absolut nogle minder der sidder fast, på godt og ondt.

Jeg er ked af den oplevelse i 3 havde, men erfaringsmæssigt er jeg glad for, at møde dig og blive den erfaring rigere.

Jeg vil nævne episoden og sætte artiklen ind i et høringssvar”.

Fra xxx

“Hej Michael 🙂 Ja selvfølgelig må du det. Du var en stor tryghed for mig i mine teenager år. Da i gik rundt i byen. Og i sær min tid på skøjtebanen.

Den episode, har også sat sig i mig for altid. Jeg kan feks ikke tag på restaurant osv uden af jeg skal sidde så jeg kan se døren. Det vildt nok efter så mange år.

Jeg bliver harm over at kommunen gang på gang vil spare på børn/unge og ældre”.

Fra xxx

“Jeg ved også at den ene af pigerne har det på samme måde den dag i dag. Hende er jeg stadig gode venner med “🙂

Jeg remser lige op af det arbejde jeg har været med til, som i forvejen er sparet væk!

Jeg har også deltaget i opsøgende gadeplansarbejde i Randers Nord, efter stenkast på bybusserne i sommerferien. Faktisk var der flere medarbejdere fra UP Team som droppede sommerferien for, at få ro på, en i forvejen uroplaget bydel.

Som underviser i madlavning på flere forskellige folkeskoler og som gæste-kok i ungdomsklubberne, har jeg ofte brugt samarbejde i køkkenet, som konflikt håndtering.

Da jeg var ansat i Assentoft Ungdomsklub, var der flere Randers drenge, som kom hos os. Enten fungerede det ikke for dem i Randers, ellers var der for mange konflikter.

Jeg mindes især en ung mand, som blev beskrevet, som en af de mest udfordrede og udadreagerende unge i hele Randers kommune.

Han var bosiddende på institution og var også tilknyttet en mentor.

Hos os i Assentoft fandt han ro, han var som alle andre unge og jeg er sikker på, at nogle af de andre klubber, kunne rumme nogle af de unge, som ikke kunne trives i det miljø, de selv kom fra.

Hvis klubberne beskæres meget og en ung mand som han, skal være sammen med andre af samme kaliber, så frygter jeg, at opgaven bliver for stor, med risiko for voldsomme konflikter.

I klubben i Assentoft, har jeg og min leder konfiskeret en kniv fra en ung mand.

Jeg har også skrevet en underretning omkring hashrygning og salg af hash, vedrørende drenge fra 8. og 9.ende klasse.

Jeg har hjulpet en ung kvinde med, at få støtte fra kommunen efter, at være stukket af hjemmefra.

Kontakten med den unge kvinde, kom dagen efter min datters fødselsdag, da jeg pludselig fik besøg på min hjemmeadresse af den unge kvinde, hendes venner og en venindes mor. Det var akut, at hun havde brug for hjælp, så jeg valgte at følge med hende til diverse samtaler på kommunen ugen efter.

Ligeledes var jeg med til, at tage mig af den episode på Assentoft Skolen hvor, at nogle unge havde sat nøgenbilleder op på skolen af en jævnaldrende, som hævn efter tyranni igennem flere år.

Som gadeplansmedarbejder har jeg fundet en 14-15 årig pige, næsten ukontaktbar, liggende på vejen foran Føtex i dytmærsken kl 17 om eftermiddagen.

Hendes omgangskreds var gået fra, at være jævnaldrende piger og drenge, til at være unge mænd med en hårdere mentalitet.

Når jeg møder hende i nutiden er hun taknemmelig for alle de snakke og den opmærksomhed og tid, vi brugte på hende, på gaden(selvom jeg jo bare gjorde mit arbejde)

Ligeledes har jeg været i kontakt med en ung kvinde (nok 15 år) som kunne berette om, at hendes veninde havde udført et blowjob for at få en pakke smøger.

Det arbejde vi udførte dengang er sparet væk! Jeg vil kalde det vandvittigt og spare omkring 9 millioner, hvor der forvejen er sparet nogle vigtige ting væk!

Jeg har altid været stolt af det arbejde vi udførte tidligere i Randers Ungdomsskole. Vi har stadig dygtige klubmedarbejdere som gør et godt stykke arbejde.

Randers ungdomsskole har bare ikke økonomiske muligheder for, at komme så vidt omkring og være så fleksible som tidligere.

Randers Ungdomsskole vil jeg kalde den hurtigste omskiftelige institution jeg kender til, for at tilpasse sig målgruppen og det er nødvendigt, når man har med unge at gøre.

De episoder jeg nævner, er jo ikke nutidige. Episoderne fortæller blot, hvad der var muligt, da økonomien var bedre.

Hvad er muligheder for fremtidens unge i Randers, når/hvis der spares yderligere?

Der er jo i forvejen sparet 10%?

Høringssvar om budget 2025-2028 fra FOA Randers

FOA er glade for at dagplejen ikke er i spil i budgetbesparelserne 2025-2028.

Vi kan dog se, at der ligger en del høringssvar fra dagtilbuddene om en sammenlægning af daginstitutioner og dagpleje, hvilket FOA bestemt ikke kan anbefale.

Vi har erfaring fra andre kommuner med decentralisering af dagpleje som efter en tid igen bliver centraliseret.

Når den selvstændige dagplejeledelse nedlægges, skal daginstitutionen som overtager ledelsen af dagplejerne tilføres ressourcer. Så der spares ikke noget.

Erfaringer med sammenlægning af daginstitutioner og dagpleje er, at nogle dagplejere og dagplejepædagoger siger op.

Når tilsynet skal varetages af daginstitutions pædagoger, følger der desuden en række andre opgaver med.

- Ifølge en undersøgelse fra 2018 af dagplejepædagogernes arbejde, så er kun 49 pct. af deres arbejdstid brugt på tilsyn med kommunale dagplejere eller private pasningsordninger. Dette tal dækker naturligvis over store variationer, hvor enkelte stort set ikke fører tilsyn og andre har det som deres primære arbejdsopgaver.

- 80 pct. holder MUS/GRUS-samtaler, mens 46 pct. holder sygesamtaler. 34 pct. har ansættelsesansvar og 12 pct. budgetansvar. 97 pct. af dagplejepædagogerne deltager i tværfagligt samarbejde med f.eks. PPR og afholder forældremøder.

- Intuitionspædagogerne skal bemande morgentelefonen og styre gæsteplejen og afholde sygesamtaler.

- En dagplejepædagogs opgaver er ikke en opgave en hvilken som helst daginstitutionspædagog kan overtage. En dagplejepædagog har i gennemsnit 12 års erfaring som dagplejepædagog og i gennemsnit 24 års erfaring som pædagog.

FOA har i mange år talt for, at dagplejerens faglige udvikling var bedst sikret med en central dagplejeledelse fordi en central dagplejeledelse bedst fremtidssikre dagplejen.

Når tilsynet i dagplejen overtages af pædagoger ansat i en daginstitution, skal pædagogerne kunne forholde sig til det meget anderledes pædagogiske rum i dagplejen. Hvis pædagogerne i daginstitutionen ønsker opgaven, kan dagpleje og daginstitutioner berige hinanden, men erfaringerne er, at dagplejerne ofte føler sig underprioriterede og mangler anerkendelse, fordi den pædagog, der fører tilsyn, har sin hverdag og hovedparten af sin arbejdstid i daginstitutionen.

At støtte dagplejen i sin faglige udvikling er ikke det samme som det samarbejde pædagoger har med pædagogmedhjælpere i en daginstitution, fordi dagplejerne er alene med en lille børnegruppe – det giver andre muligheder og begrænsninger i hverdagen.

FOA henviser også til Analyse af dagplejens nuværende organisering i Randers kommune fra 2021, her var vurderingen, at det ville have for mange afledte konsekvenser at arbejde på en ændring i organiseringen og disse konsekvenser mener FOA ikke har ændret sig.

Karin Mathiesen

Pædagogisk sektor

FOA Randers

Høringssvar til budget 25-28 i Randers kommune

Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen har med stor interesse læst forslaget til budget for de kommende år og fremsender hermed vores bemærkninger. Først og fremmest vil skolebestyrelsen gerne anerkende de store udfordringer som kommunen står overfor. Udfordringer af denne karakter kalder på større forandringer og tiltag som har en dokumenteret økonomisk effekt, da tiden ikke er til at eksperimentere med kommunens økonomi. På den baggrund opfordre skolebestyrelsen helt overordnet til at der ikke vedtages ændringer hvor forudsætningerne er usikre og effekten dermed ukendt. Dette er i særlig grad tilfældet med de forslag der vedrører etablering af skolefællesskaber. Forslaget har ikke gang på jord og vil ikke kunne implementeres i praksis, uden at det vil få fatale konsekvenser for folkeskolen i Randers. Såfremt man ønsker en flugt væk fra folkeskolen og en folkeskole der kollapser – så skal man fortsætte af den vej der foreslås i budgettet.

Skolebestyrelsen anerkender at der i en tid med pres på økonomien skal optimeres hvor der kan, herunder på klassedannelsen. Skolebestyrelsen vil derfor opfordre til at det "udvidede" frie skolevalg der praktiseres i kommunen suspenderes, således at man kun kan få plads på en skole uden for eget distrikt, hvis det ikke udløser en ekstra klasse. Dermed vil en del af gevinsten kunne indfris.

Skolebestyrelsen bakker op om ambitionerne, i den faglige handleplan der vedrører specialområdet, om at flest mulige børn skal være tilknyttet almenskolen. Dette er et mål vi allerede i dag har og arbejdet seriøst med i hverdagen, og som vi i al beskedenhed synes vi lykkes med på Søndermarkskolen. Inkludering af yderligere elever og understøttelse af flere børn med særlige behov harmonerer dog overhovedet ikke med de besparelser der allerede er vedtaget og de rammebesparelser der yderligere ligges op til i budgetforslaget. Når der så ydermere de-facto reduceres i normeringen i børnehaverne og vilkårene i førskolen reduceres, er det svært at se hvordan vi skal kunne tilbyde vores børn en fair start på livet. Derudover er vi stærkt bekymrede for at de midler der er afsat til kompetenceudvikling ikke rækker til at vi kan løfte opgaven tilfredsstillende.

Opgaverne vi står overfor i de kommende år i folkeskolen kræver stærk lokal forankring og ledelsesmæssigt fokus. Det kan derfor ikke anbefales at der etableres fælles ledelse for flere store skoler da dette vil reducere den ledelsesmæssige kapacitet som i dag er til rådighed.

Kompetenceudviklingen bør være mere i fokus. Det virker ikke holdbart at der ikke kan visiteres før i 4. klasse.

I budgetmateriale er det beskrevet at man ønsker en mere gennemsigtig finansieringsmodel i relation til skolernes betaling for børn der er visiteret til specialtilbud. Skolebestyrelsen på Søndermarkskolen bakker op om de nuværende principper, da disse understøtter at der træffes de rette beslutning for det enkelte barn – uden skelen til de enkelte tilbuds pris. Såfremt modellen ændres, skabes en stor budget usikkerhed på skolerne og der skabes et uhensigtsmæssigt økonomisk incitament, som ikke er til børnenes bedste.

Skolebestyrelsen noterer sig at der er planer om at lukke Vorup børne- og ungdomshus. Det fremgår dog ikke af budgettet hvad der er sat af investeringer på Søndermarkskolen til at overtage denne opgave, både anlæg og drift.

Skolebestyrelsen vil afslutningsvis bemærke at det er en uskik at andre forvaltningsområder i forbindelse med budgetprocessen reducerer i serviceniveauet, uden forudgående dialog. Som aftager at en ydelse vil det være på sin plads at man er med til at definere hvor der skal spares.

Uddannelse er vejen til at bryde den sociale arv – hvilket i den grad er nødvendigt i Randers. Vi opfordre derfor til at der investeres i skoleområdet i stedet for at hullet på den lange bane graves dybere.

På vegne af skolebestyrelsen på Søndermarkskolen

Søren Kusk Godiksen

Skolebestyrelsesformand

Ang. Forslag 21 (Budgetønske) Styrkelse af myndighed børnehandicap

Vi ser det som rettidig omhu at fortsætte den planlagte genopretning af Myndighed Børnehandikap. Vi kan ikke forestille os noget mere belastende for økonomien på vores område, end endnu en gang at opleve en ustabil personalesituation.

Ang. Forslag 19 (Tværgående) Sammenlægning af børnehandicap og familieafdelingen

Vi er bekymrede for at der igangsættes en organisatorisk omstrukturering af Myndighed Børnehandikap, mens de fortsat er i gang med en omfattende genopretningsplan. Sådan en omstrukturering er altid en belastning for medarbejderne, mens det samtidigt tager tid fra kerneopgaven. Vi er enige i Myndighed Børnehandikap vurdering i deres høringssvar, at det vil medføre en stor risiko for at der igen opstår en ustabil personalesituation.

Så vi gentager; vi kan ikke forestille os noget mere belastende for økonomien på vores område, end endnu en gang at opleve en ustabil personalesituation.

Den seneste omstrukturering, der førte os organisatorisk tæt på Myndighed Børnehandikap, samt genopretningsplanen, har medført en markant forbedring i samarbejdet mellem os, ang. Aflastning- og døgntilbud til børn med handikap. Det forbedrede samarbejde giver synergieffekter, både som kvalitetsforbedring og tidsbesparelser på samarbejdsopgaver, ligesom det kan bemærkes at forhandling af takst er nemmere, jo tættere budgetterne er på hinanden. Vi har endnu ikke opnået den fulde synergieffekt, hverken af den organisatoriske samhørighed eller af en stabil personalesituation hos os og hos Myndighed.

Vi har derfor stor interesse i dette tætte fællesskab fortsætter.

Vi er  desuden bekymrede for, at en sammenlægning vil føre til en lavere grad af specialisering i sagsbehandlernes/socialrådgivernes arbejde med børn med handikap.

Til forventningen om at spare 2 Millioner kr. / 4 årsværk, vil vi påpege at det vil modvirke den genopretningsplan der er lagt for Myndighed Børnehandikap. Som nævnt først i dette høringssvar, så kan vi ikke forestille os noget mere belastende for økonomien på vores område, end endnu en gang at opleve en ustabil personalesituation.

I forbindelse med budgetplanlægningen er dette notat vedhæftet: https://www.randers.dk/media/iasgbvw2/bilag-til-rapport-om-randers-idraetshaller_.pdf

Her fremgår det at der ønskes ændringer i vedtægterne for Arena Randers.

Bl.a. §3 hvor den politisk besluttede mulighed, for at lokale brugere kan overtage hallen skal fjernes.

Vorup FB ønsker at bevare denne mulighed og ser ingen grund til at det skulle ændres.

Vorup FB´s Visionsplan harmonerer ikke med at denne mulighed fratages foreningslivet i et område.

Med venlig hilsen

Finn Christiansen

Formand, Hovedforeningen

Morten Olsen

Formand Vorup FB Håndbold

Kontor: 8644 5287

Vorup FB, XL Park Vorup, Ulvehøj

Møllevangsvej 9, Haslund, 8940 Randers SV

Høringssvar om Budget 2025-28

Fra leder-tillidsrepræsentant Pia Johansen - dagtilbudsområdet

Mit høringssvar tager udgangspunkt i det udsendte materiale fra byrådet samt direktionens oplæg. Jeg har følgende refleksioner:

Pædagogiske ledere foreslås brugt som pædagogisk personale

• Hvis pædagogiske ledere kommer til at tælle med 85%, som loven foreskriver, vil det betyde, at hver pædagogisk leder trækker ca. 31,5 timer ud af normeringen. Det er timer, som vil mangle, da lederne ikke kan lægge så mange timer på stuerne. Det vil betyde væsentlige kvalitets- og normeringsforringelse. Men om vi gør det nu eller om 3 år, har ingen betydning. Jeg tror, at det alligevel kommer til at ske på et tidspunkt.

• Mindre tid til ledelse betyder mere uddelegering til pædagoger, som betyder mindre kvalitet til børnene. Det kan medføre dårligt/stresset arbejdsmiljø og dermed højere sygefravær.

Tidlig indsats

• Det vækker min store bekymring, at der påtænkes at fjerne penge til tidlig indsats.

Det er ressourcer, som bliver fjernet fra de mest sårbare børn og familier. Er der tænkt på, hvad det har af betydning og konsekvenser på den lange bane for de børn og familier? Og på de kommunale omkostninger det medfølger.

• Der kommer et endnu større pres på institutioner med familier i udsatte positioner. Større arbejdspres og følelsen af ikke at slå til kan dermed give højere sygefravær. Det kan desuden være med til at medføre kvalitetsforringelser for alle børn.

• Besparelser på de fremskudte rådgivere kan medføre øget pres på forældresamarbejdet i institutionerne.

• Ift. Kompetenceforløbet indenfor dagtilbudsområdet og dagplejen kan jeg være bekymret for kvaliteten, hvis der er færre ressourcer.

Reducering i antal dagtilbud

• Jeg kan ikke støtte et forslag om at omlægge dagtilbuddene. Overordnet tænker jeg, at servicen hurtigt bliver forringet ved at gå fra 5 til 4 dagtilbud. Det koster rigtig meget tid og ressourcer, før kvaliteten er oppe. Besparelsen er ikke det, der er beskrevet, da der ikke er taget højde for omkostningerne ved en omlægning. Der kommer til at gå længe, før alt kører igen. Kulturændringer tager tid og skaber utrolig meget uro. Konsekvensen er tab af viden og kontinuitet.

• Det vil medføre et langt højere ledelsesspænd for dagtilbudsledere, merarbejde for pædagogiske ledere og længere fra personale til øverste leder.

• Jeg kan se en fordel ved at lægge dagplejen under dagtilbud. Det kan give et større samarbejde, bedre overgang og dermed spare på ledelse.

Spar på de kolde hænder

• Jeg vil foreslå at undersøge besparelser på forvaltningsniveau, chefer, mellemledere og konsulenter. Kan der reduceres, eller nogle af stillingerne slås sammen? Så der ikke kun tænkes i decentrale besparelser.

• Skær alle tests væk, som ikke er lovpligtige. Der bruges alt for mange personaleressourcer på at lave sprogvurderinger på alle børn flere gange i deres vuggestue- og børnehavetid. Det er kun lovpligtigt at lave sprogvurderinger ved bekymring. Lad personalet bruge deres faglige kompetencer til at vurdere dette.

Synlig rengøring og græsslåning

• Synlig rengøring kan blive en udfordring. Det kan som udgangspunkt være over hele dagen, så vi må flytte børnene ind og ud af stuerne, når der rengøres. Det kan også betyde, at der mødes ind til beskidte arealer, da rengøringen kommer senere på dagen. Det kan også betyde, at institutioner vil have områder afspærret løbende gennem dagen med våde gulve.

• Der skal være en opmærksomhed på børnesikkerheden og støj i forhold til brug af gulvvaskemaskiner i åbningstiden.

• Jeg er meget uforstående overfor problemet med, at vedligehold af grønne områder ikke er med i dette budget. Vores politiske udvalg har i flere år lovet en løsning i forbindelse med budgetlægning. Daginstitutionerne betaler selv for græsslåning foretaget af eksterne entreprenører. Pengene kan dermed ikke bruges på børnene og det er ikke i orden.

Venlig hilsen

Pia Johansen

Ledelses-tillidsrepræsentant for dagtilbud i Randers Kommune

Det er fuldstændig vanvittig læsning, at man nu igen vil skære på budgettet til Trekløverskolen og hele specialområdet i Randers. Det er jo efterhånden en tilbagevendende årlig begivenhed. Hvorfor tror politikerne at der stadig er mere at give af? Det ender med bare at blive til opbevaring af eleverne og ikke til et specialiseret læringsmiljø.

De faglige begrundelser halter også en del. Inklusion uden de nødvendige midler kommer ikke til at virke. Børn der svigtes på denne måde får bare endnu større problemer senere i livet (hvilket man helt sikkert også ser andre steder i kommunen), og regningen tilsvarende større. Man burde fokusere mere på at bevare den gode tidlige indsats og det høje faglige niveau på Trekløverskolen.

Planen om at lade ledere tælle 85% af deres stilling med i normeringen i daginstitutioner er en kortsigtet skrivebordsøvelse, der går imod intentionen i lovgivningen. Minimumsnormeringerne er vedtager for at sikre mere voksenkontakt for børnene i landets daginstitutioner. Hvis lederne tæller 85% af deres tid med, men der ikke samtidig fjernes andre opgaver fra dem, vil det reelt betyde mindre voksenkontakt til det enkelte barn, da de ikke kan lægge den nødvendige tid, men bliver nødt til at fjerne timer eller endog stillinger fra det pædagogiske personale, fordi der ikke må overnormeres. Det er en meget kortsigtet tilgang til besparelser, da det er en tydelig tendens, at børn der overses i dagtilbud har højere risiko for sociale problemer senere i livet - som så i sidste ende vil koste kommunen endnu mere. Det er således både imod intentionen i lovgivningen og en ekstremt kortsigtet tanke at spare på voksenkontakten på denne måde. Jeg håber derfor inderligt, at særligt dette spareforslag vil blive forkastet.

Da jeg har læst at der skal være en besparelse på 10 % af personalet på trekløverskolen er jeg bekymret for, at det vil have nogle katastrofale konsekvenser fysisk og psykisk for både elever og personale. Det virker til at det igen er lettere at tage penge fra de svage i stedet for besparelser på kunst og kultur og diverse sportsanlæg og haller. Er klimabro, det kommende by ved vandet projekt og førnævnte vigtigere end disse børns og deres families trivsel. Randers byråd bør være flov over gentagnende gange at tage penge fra de svage. I må have en meget dårlig smag i munden

Kære Randers Kommune,

Som mor til et barn på Hornbæk Skole vil jeg gerne dele nogle konkrete bekymringer vedrørende den planlagte besparelsesplan for 2025-2028. Jeg forstår nødvendigheden af at tilpasse budgettet, men jeg mener, at flere af de foreslåede besparelser vil få negative konsekvenser for vores børn og skolen som helhed.

Bekymringer:

Specialundervisning: Nedskæringer på 10 % i specialundervisning vil ramme de børn, der har mest brug for støtte. Specialklasserne spiller en afgørende rolle for, at børn med særlige behov kan få den rette undervisning og trivsel, samtidig med at det giver mere ro og fokus i de almindelige klasser. Personligt har vi oplevet, hvordan der kom mere ro og trivsel i klassen, da en elev, der havde brug for ekstra støtte, fik et specialtilbud. Tilbuddet er netop til gavn for alle, og det vil derfor også have en direkte negativ indflydelse på alle skolebørn, hvis nedskæringerne vedtages.

Mellemrummet: Fjernelsen af Mellemrummet, som hjælper elever med at blive en del af klassens fællesskab, vil skabe store udfordringer. Mellemrummet gør en kæmpe forskel for elever, der har brug for ekstra støtte til at være deltagende i klassen. Uden det tilbud vil flere børn kunne få svært ved at trives og følge med, og det kan påvirke både dem og resten af klassen negativt.

Forslag til alternative besparelser:

Jeg vil foreslå, at kommunen ser på andre muligheder for besparelser, der ikke direkte påvirker børnenes undervisning og trivsel:

Nedskæring i administration: Der bør kigges på, om der kan findes besparelser i den kommunale administration, fx gennem effektiviseringer eller færre administrative lag.

Optimering af transportudgifter: Bedre koordinering af taxakørsler, så flere elever kan køre sammen, kan være en mulighed for at reducere omkostningerne.

Begrænsning af udgifter til forplejning: Udgifter til forplejning ved kommunale møder kan reduceres. Det er ikke en stor post, men det sender et signal om, at der spares på alle niveauer.

Jeg opfordrer jer til at genoverveje besparelserne, så de ikke går ud over vores børns trivsel og skolens mulighed for at levere kvalitetsundervisning.

Med venlig hilsen,

Miriam Risager

En bekymret mor

Se vedhæftet

Høringssvar vedr. forslag om besparelser på rehabiliteringsenheden og nedlæggelse af Hospice Randers

Flere overlever en kræftsygdom og flere lever længere tid med en kræftsygdom end tidligere. I takt med, at vi får bedre muligheder for at diagnosticere og behandle kræft, oplever flere mennesker at leve i en årrække med deres kræftsygdom eller at blive sygdomsfrie efter en kræftsygdom. Der er derfor et stort behov for at sikre, at menne-sker, der har eller har haft kræft, bliver hjulpet og støttet, så de bedst muligt kan bevare deres funktionsevne eller genvinde den så godt som muligt. Derfor er rehabilitering og palliation en central del af den indsats som der er brug for, når man har kræft inde på livet.

Det vækker derfor stor bekymring og ærgrelse hos Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Randers at der i bud-getforslaget lægges op til såvel nedlæggelse af Hospice Randers som besparelser på rehabiliteringsenheden til borgere med kronisk sygdom, herunder kræftpatienter.

Vedr. besparelser på rehabiliteringsenheden:

I en tid hvor stadig flere danskere overlever kræft og lever med senfølger efter sygdommen, er der et stort behov for investeringer i rehabiliterende forløb, hvor patienter kan genvinde og bevare både livskvalitet og funktionsev-ne. Derfor ser vi i Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Randers med stor alvor på forslaget om at spare på re-habiliteringsenheden.

I Randers Kommune får ca. 700 borgere konstateret kræft om året, heraf 1/3 i den erhvervsaktive alder, og flere tusinde borgere i kommunen lever med sygdommen. Vi ved, at omkring 70 % procent af disse, vil opleve senføl-ger efter sygdommen, som kan være af både fysisk og psykisk karakter. For personer i den erhvervsaktive alder kan senfølgerne vanskeliggøre tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke investerer tilstrækkeligt i rehabilite-ring, risikerer vi, at kræftpatienter i Randers Kommune kommer til at vente længere tid på rehabiliteringsforløb og får dårligere betingelser for at vende tilbage til dagligdagen – herunder også et aktivt arbejdsliv.

Vedr. nedlæggelse af Hospice Randers:

I Kræftens Bekæmpelse finder vi det ligeledes væsentligt, at patienter tilbydes den relevante palliative behandling til rette tid, og at der arbejdes bredt med palliation i sundhedsvæsnet. Med forslaget om at nedlægge Hospice Randers kan vi være bekymrede for, hvorledes patienternes behov for lindrende og støttende behandling, pleje og omsorg skal varetages fremadrettet. Det er vigtigt, at de rette kompetencer og viden er til stede i plejecentre, hjemmepleje mv., hvis de i højere grad skal varetage den basale palliative indsats.

Randers kommunes sundhedspolitik fra 2023 har netop et mål om at understøtte det gode liv for alle borgere og at arbejde for mere lighed i sundhed og sygdom. Besparelser på rehabilitering og palliationsområdet harmonerer dårligt med denne målsætning. Derfor vil vi på det kraftigste opfordre til en opmærksomhed på dette i de kom-mende budgetdrøftelser. Det kan meget vel vise sig at være en meget dyr besparelse ikke at sikre at kræftpatien-ter i Randers har de bedste forudsætninger for et godt liv med og efter kræft.

I Kræftens Bekæmpelse Randers håber vi meget, at I vil tage ovenstående i betragtning i forbindelse med budget-forhandlingerne og står naturligvis gerne til rådighed for yderligere dialog.

Med venlig hilsen

Lilly Ullits Jakobsen.

Formand

Randers Lokalforening, Kræftens Bekæmpelse

Jeg synes det er synd at lave besparelser på Randers ungdomsskole. Randers ungdomsskole bidrager til et socialt liv blandt mange unge, der er forskellige aktiviteter til en hver smag og her har man muligheden for at skabe gode livslange relationer til andre mennesker. Jeg har selv brugt Randers ungdomsskole en del da jeg var yngre, jeg har brugt flere af de forskellige tilbud der var, som blandt andet deres kunsthold og deres klubber. Vi har haft super mange sjove men også læringsrige oplevelser og jeg ville ikke være foruden dem, og derfor synes jeg at de unge der er i Randers fortjener de samme muligheder som jeg havde da jeg var yngre. 

Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV har ved bestyrelsesmøde d.04.09.24 besluttet at indgive høringssvar vedrørende fire konkrete punkter i forhold til Administrationens oplæg til sparekatalog på serviceudgifterne.

Ledere indgår som pædagogisk personale i minimumsnormeringen samt øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale

Som udgangspunkt er det rent lovgivningsmæssigt muligt at iværksætte dette forslag. Der lægges op til en uændret ramme og opgaveløsning ind i de konkrete pædagogiske lederes stillinger. Således præsenterer der sig i vores optik flere bekymrende perspektiver både set i forhold til det rent organisatoriske, på medarbejderniveau, samt på gruppe og individniveau, hos de konkrete ledere, deres personale, hos børnene og deres forældre. Et forslag til en besparelse, hvor man vil finde flere økonomiske midler ved, at indføre en væsentlig ændring i de pædagogiske lederes opgaveportefølje og konkret anvendelse/ udmøntning af deres arbejdskraft rummer en masse potentielle faldgruber.

Hvordan fastholder man den vigtige rolle som daglig leder ift. både personale og pædagogisk retning, hvis man sender lederne på ”gulvet”? Her er det særligt væsentligt at fokusere på positionering som leder, opgavefordeling og konkret ansvar.

Potentielt utryghed, nedsat trivsel og øget sygefravær hos det pædagogiske personale.

Risiko for at det påvirker kvaliteten af den pædagogiske indsats og allerede igangsatte fokusområder og indsatser.

I sidste ende kan dette have negative konsekvenser og effekt på børnenes trivsel og forældrenes tilfredshed med den konkrete institution.

Der er således særdeles store negative konsekvenser og uheldig signalværdi i dette konkrete besparelsesforslag.

Vi har af Administrationen i Randers Kommune fået bekræftet at en indførsel af 85 procent af ledere som pædagogisk personale i minimumsnormeringerne vil betyde reduktion af 20 stillinger i dagtilbuddene i Randers Kommune, og dette vil få store konsekvenser for både børnenes og personalets hverdag, udvikling og trivsel.

Reduktion af budget til tidlig indsats

Reduktion i budgettet i forhold tidlig indsats klinger hult og står i stor kontrast, set i forhold til en hensigtserklæring og politisk beslutning om, at sikre alle børn de bedst mulige udviklingsbetingelser, stimulerende og trivselsfremmende miljøer med engageret og veluddannet personale. Inklusionsindsatsens relevans har aldrig været større og bør tages dybt alvorlig for at sikre og optimere udviklingen i de allervigtigste år af et barn liv fra det starter sit institutionsliv til skolestart. Den tidlige indsats er således i vores optik et af de mest kritiske steder overhovedet at overveje at indføre besparelser.

Vi finder det meget bekymrende at spare på tidlig indsats i en situation hvor Randers Kommune har en stor andel af borgere på overførselsindkomster, som i nogen grad også kan være målgruppe for tidlig indsats på dagtilbudsområdet.

Nedgang fra fem til fire dagtilbudsledere

Jævnfør førnævnte punkter, i forhold til øget inddragelse af de pædagogiske ledere i minimumsnormering samt reduktion af budget i forhold til tidlig indsats, finder vi det væsentlig at forholde sig til, om et område med så stor tyngde rent menneskeligt, udviklingsmæssigt og politisk tåler eller kan rumme en stor organisatorisk ændring, som en ændring af strukturen, områderne og antal af ledere vil betyde for diverse igangværende indsatser omkring optimering, udvikling og sikring af kvalitet i de forskellige institutioner.

Sammenhæng mellem tidlig indsats og pædagogisk leder som en del af minimumsnormering og PPR

En besparelse på PPR i så voldsom grad, som der bliver lagt op til, sammenholdt med et ønske om pædagogisk ledelse som en del af minimumsnormeringen OG en besparelse på tidlig indsats, vil få katastrofale følger for børnene. Hvis man trækker så stort et antal pædagoger ud af børnehusene, fordi den pædagogiske ledelse på papiret står til at skulle kunne hjælpe til i dagligdagen, vil det skabe en kæmpe problematik for vores børn. Børnene får reelt intet ud af den pædagogiske leder i det daglige. Deres tilstedeværelse vil kun fremgå af et papir. Så reelt får vores børn betydeligt mindre pædagogisk personale tilgængelig, mangel på tidlig indsats for dem, der har behov, ingen pædagoger, der kan løfte den ekstra opgave det giver - og samtidig sparer man så groft på PPR, som skal vejlede de eksisterende pædagoger i børnehusene ift. de børn, som har det svært og har brug for det pædagogiske personale og den tidlige indsats - som ønskes fjernet.

-Dagtilbudsbestyrelsen Randers NV.

Kære Randers Byråd,

Jeg har netop læst administrationens forslag om besparelser på skoleområdet og er dybt bekymret.

Jeg er helt overordnet bekymret for, hvordan vores børns skolegang og opvækst vil blive påvirket negativt.

Jeg kan ikke se meningen med forslaget om dannelse af skolefællesskaber. Det vil forandre skolerne og det vil have stor indflydelse på en lille lokal skole som er byens samlingspunkt.

Vi har bosat os i en af de små landsbyer, for at skabe tryghed for vores børns barndom.

Hvis skolen lukker i Øster Bjerregrav, hvor vi hører til, vil det være kritisk, både for byen og for vores børn. Byen herude har et stort potentiale for at vokse og et kæmpe sammenhold med en masse ildsjæle. Hvis skolen lukker, vil det i stedet blive en døende landsby, hvor alle de frivillige kræfter vil være spildt.

Den tryghed alle børn har herude er helt fantastisk. Alle børn og forældre kender hinanden og børnene kan i en tidlig alder selv gå/cykle i skole. Det giver en tidlig selvstændighed og tryghed.

I dag taler man så meget om børns trivsel, derfor er det også vigtigt at støtte op om de små skoler og lokale samfund. For de kan virkelig også noget.

Der skal være mulighed for børn at gå på mindre skoler. Ikke alle trives i store skoler, især ikke i den tidlige skolealder.

Det ene af vores børn har brug for ekstra støtte pga ordblindhed og har haft stor gavn af tilbudet ‘Mellemrum’. Hvis det bliver sparet væk, vil der blive tabt en masse børn, som vil have rigtig svært ved at trives og passe ind, fordi der ikke bliver taget hånd om deres udfordringer. Det vil blive svært for disse børn, hvis de ikke kan få den rette hjælp, så de kan blive klar til at tage en uddannelse efter folkeskolen.

Børnene har været så meget igennem siden coronaen, de skal ikke bøde endnu engang. De er vores fælles fremtid!

Mvh Camilla Vrangstrup

Vi som bor noget væk fra randers, har brug for børn og unge institutioner, så vi kan sende vores børn i børnehaver og skoler. 

Bus forbindelser er ikke optimale nok til at børnene skal helt ind til Randers. 

Derved vil vi beholde vores lokale børnehave Grøftekanten. 

Vedhæftet

VBU er et godt sted at være, fordi der altid er noget at lave. Man kan lege på legepladsen med sine venner. Man kan spille computer eller playstation. Der er nogle gange brydning  og andre fællesaktiviteter. Og hvis man bliver uvenner, hjælper de voksne. Når man er én af de sidste, spiller de voksne, der er der, spil med én, f.eks. UNO eller Kalaha. Når man går derned fra skolen, har man altid nogen at gå med, fordi vi har lavet en regel om, at man ikke må sige nej til at gå med nogen. Det bedste ved at være på VBU er, at ens venner er der. Vi har VBU-rådet, så børnene også får lov til at bestemme, f.eks. må man forslå nogle nye spil, vi skal have. Når det er varmt, må vi gerne få slush-ice, og når der er fællesfilm får vi nogle gange popcorn.

Det ville ikke være lige så fedt at gå i SFO'en på skolen. Jeg har hørt, at det kun er om mandagen, der er udedag. 

Derfor synes jeg, at VBU ikke skal lukkes.

Hilsen Ida, 3. klasse (VBU-barn på gul stue)

VBU er et godt tilbud til de børn, der trives i mindre og trygge rammer - hvilket vel i bund og grund er de fleste. Der er en stue til hvert klassetrin med faste voksne, hvilket giver overskuelighed og en tryg base. Tilsvarende er legepladsen opdelt i mindre områder, som giver mulighed for mange forskellige typer leg på samme tid. Som forældre mødes vi af engagerede voksne, som er optagede af vores børns trivsel og udvikling.

Jeg er derfor bekymret over forslaget om at lukke VBU og flytte børnene til Søndermarkskolens SFO, hvor der - som det fremgår af spareforslaget - ikke vil være plads til at rumme alle de tilmeldte børn uden at inddrage klasselokaler til formålet. Med det forventede stigende børnetal vil denne udfordring kun blive endnu større på sigt. Besparelsen vil dermed få konsekvenser for alle børn i Søndermarkskolens område, og der er en risiko for, at den vil forringe vores børns trivsel.

Venlig hilsen

Gry Brun Jensen, mor til to tidligere og et nuværende barn på VBU

Jeg finder det dybt bekymrende at en stor del af budgettet er besparelse på det kommunale ansvar for at sikre at vi lever i et velfærdssamfund.

Jeg finder det mangelfuldt at der skal spares på Ungdomsskolen for at sikre at kunne have råd til en stigning af borgere på overførselsindkomst.

Det er jo netop igennem ungdomsskolens tilbud om at hjælpe de unge med at finde en mere produktiv og lærerig tilværelse at man kan nedbringe antallet af unge på overførselsindkomst.

Der øremærkes og fortsat prioriteres millioner af kroner andre steder der kan bruges til at sikre at de unge fortsat kan få de muligheder ungdomsklubben har tilbudt de sidste mange år.

Jeg er dybt bekymret over de spareplaner der ligger for folkeskolen. Planerne om, at flere (hvis ikke alle) børn fra 0.-3. klasse skal inkluderes fremadrettet. I forvejen ser vi mange børn, der kæmper med mistrivsel i folkeskolen, dette børn der i forvejen inkluderes, men også deres kammerater, der bestræber sig på at være rummelige. Jeg er bekymret for, at denne mistrivsel vil sprede sig som ringe i vandet, hvis flere, end tilfældet er nu, skal inkluderes i de "almindelige klasser" i folkeskolen. 

Udover at mistrivslen ses blandt børnene, så ses den også blandt de ansatte (lærere og pædagoger). De løber stærkt i det daglige, og gør hvad de kan for at differentiere i deres undervisning og møde de enkelte børn med de forudsætninger de måtte have. Det opleves med jævne mellemrum, at en lærer/pædagog må sygemeldes i en længere periode, når arbejdspresset bliver for stort. Det kan være forårsaget af følelsen af ikke at slå til, følelsen af 

Goddag Randers kommune.

Jeg kan se børnehave tilbuddet Grøftekanten i Gjerlev står til at skulle lukke ned pga besparelser og det vil være synd.

Gjerlev har i forvejen ikke meget tilbage efter den lokale skole lukket ned pga besparelser så at lukke det sidste dagtilbud vil simpelthen være at "skyde" vores lille samfund.

Derudover er der jo simpelthen ikke plads til at sende børnene til de andre børnehaver som i forvejen har for mange børn og for lidt ansatte pga besparelser.

Lad vores lille samfund beholde vores børnehave så børnefamilier forhåbentlig også vil overveje at bo i vores skønne by i fremtiden

Vedr. Skolefællesskaber – effektivisering på administration

De rette kompetencer til de rette opgaver

Vi anerkender fuldt ud Randers Kommunes økonomiske udfordringer og det store arbejde, der lægges i at sikre et budget i balance.

Vi ønsker med dette høringssvar at bidrage konstruktivt til processen ved at dele vores synspunkter til forslaget om etablering af skolefællesskaber – set fra et ”skolesekretær perspektiv” således, at vi er medvirkende til at nuancere den vanskelige beslutning Byrådet skal træffe.

Det fremgår ikke tydeligt af notatet, hvad der konkret menes med skolefællesskaber. Der står ” det vil være muligt at udforme en model med skolefællesskaber på flere forskellige måder”.

Det gør det vanskeligt at være konkret i høringssvaret.

MEN… det er fakta, at der er en administrativ besparelse - og det bekymrer os!

Især fordi det fremgår, ”at der kan opnås en effektiviseringsgevinst ved at samle skolens administration på færre enheder”.

At man tænker effektivisering ved at samle administration på færre enheder er en direkte kontrast til den virkelighed, vi oplever på skolerne.

Ud fra vores perspektiv er en effektiv administration medvirkende til at frigøre nødvendige hænder lokalt på skolerne for ledelse, lærere og pædagoger, til gavn for eleverne – og for kerneopgaven; elevernes læring og trivsel.

Derudover er et vigtigt opmærksomhedspunkt, hvor stor betydning det har, at en lokal skolesekretær kender skolen og har relation til eleverne, forældrene og personalet.

En effektiv administration er derfor TÆT på elever, lærere og pædagoger.

En effektiv administration tager sig (også) af:

• Alle personlige henvendelser på kontoret fra forældre og eksterne samarbejdspartnere.

• Den ekstra omsorg for de elever, der har brug for et sted på skolen, hvor der altid er nogen.

• De elever der er kommet til skade. Kontakt til forældre, evt. tandlæge eller læge.

• De elever der af en årsag forlader skolen.

• At koordinere opgaver f.eks. vedr. Ejendomsservice (lokaleudlån, oprettelse og udlevering af nøgler og evt. nøglebrik mm.)

• Hjælp til elever og lærere/pædagoger med IT udfordringer – og dem er der mange af.

• Orientering til forældre og personale om alt fra f.eks. fotografering til særlige arrangementer m.v.

• Kontakt til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. skolemælk, fotograf, leverandører til madordninger m.fl.

• Modtagelse og vejledning af vikarer

Vi mener, at ovenstående punkter taler direkte ind i Randers Kommunes indsats om “folkeskolen som førstevalg”.

Vil forældrene vælge folkeskolen, hvis de har en oplevelse af, at komme til en “lukket dør”?

Siden ændringen af skolestrukturen i 2015 er der ikke tilført ressourcer til skolesekretærerne, tværtimod. De lokalt forankrede opgaver har kun været stigende i takt med, at der er foretaget besparelser i f.eks. Ejendomsservice og Skole IT. Disse opgaver forsvinder ikke og kan ikke effektiviseres væk. Skolesekretærerne løser de opgaver der kommer – og løber stærkt for at sikre den bedste opgaveløsning og service for skolens ledelse, lærere, pædagoger, elever, forældre og eksterne samarbejdspartnere.

Vi anerkender, at der kan effektiviseres på nogle administrative arbejdsgange – her har vi også bidraget med input i forbindelse med afbureaukratiseringsprocessen.

Der er ingen tvivl om, at hvis besparelserne betyder en reducering i antallet af skolesekretærer, vil det være en besparelse, der kan mærkes...

Bare ikke økonomisk!!!

Hvis ikke skolesekretærerne skal løse opgaverne på det lokale skolekontor – hvem skal så?

Kære Randers Kommune. Som tidligere indbygger i Randers, og da jeg stadig har familie i byen, har jeg erfaret, at I vil lukke Hospice. 

Dette, gør mig meget trist ig ked af det. Hvordan kan man nedlægge en så vigtig afdeling, eller bare overveje det? Jeg har haft et familiemedlem, som tilbragte den sidste tid på jeres Hospice, og hun fik den mest omsorgsfulde og kærlige pleje, og sov fredeligt ind. Jeg har selv mistet min mand til kræft, så jeg ved, hvor vigtigt det er, at patienten får den omsorg og pasning, som i sidste ende, giver en værdig afslutning på livet. Så tænk jer om igen, og på andre, end kun kroner og ører.

Høringssvar fra Gassum Kultur- og Aktivitetshus, Træningshuset i Asferg og Purhus IF

Der er gennem mange år har frivillige arbejdet hårdt for at udvikle og styrke hele vores lokalområde i og omkring Gassum og Asferg.

Udviklingen er sket på mange fronter – bl.a.:

• Gassum Aktivitetshus med idrætsfaciliteter

• Etablering af legeplads i Gassum

• Træningshuset i Asferg – senest udvidet med Padel- og multianlæg i 2023

• Etablering af legeplads i Asferg

• Idrætsundervisning og hjemkundskabsundervisning på Asferg skole varetages af Træningshusets 3 ansatte

• Lokale borgeres etablering af 33 nye boliger i Asferg

• Etablering af lokale grupper som arbejder med byfornyelsesplan

• Etablering af kommende byhave - fra jord til bord - som understøtning til Asferg skole

Som landsbyskole / landsbysamfund er der væsentlige faktorer som gør at man oplever succes. Alle arbejder i samme retning på den lange bane, dvs. at der arbejdes lokalt på at påvirke lokale til at benytte sig at de tilbud, som er livsvigtige for fortsat at holde liv i landsbysamfundene.

Idrætsforeningen skaber rammer og faciliteterne giver muligheder for bl.a. unge forældres idrætsaktiviteter lokalt, hvilket understøtter de lokale vuggestuer og børnehaver i både Gassum og Asferg, samt Asferg skole.

Med fødekæden fra vuggestuer og børnehaver ind i Asferg skole sikrer vi også, at vi har en idrætsforening og nogle bæredygtige faciliteter fremadrettet – der hvor børn går i skole dyrker de også idræt – ingen Asferg skole ingen fødekæde til idrætsforeningen.

Etablering af skolefællesskaber

Ideen med fordeling af børn mellem skoler lyder yderst tillokkende, men udfordringen er at de er de små skolers børn, som bliver flyttet til de større skoler – vi forestiller os ikke, at der vil være forældre fra andre lokale byer, som synes det vil være en glimrende ide, at skulle sende deres børn med skolebus til Asferg skole.

At reducere det samlede antal skoleklasser i de enkelte skolefællesskaber skaber nye udfordringer omkring yderligere transporttid hos de skoleelever, som bor i landsbysamfund som Gassum og Asferg.

Flere tilvalg

Der har tidligere været en del børn fra Asferg skoleområdet som har søgt til Mariagerfjord Idrætsskole (MFI) i Onsild. Men med en målrettet indsats fra Asferg skole og vores lokalsamfund, er det nu på et absolut minimum af børn (2), som afhentes med bus fra p-pladsen ved Asferg skole for at køre til Mariager Fjord kommune for at gå i skole. Der er faktisk en tilgang fra Mariager Fjord kommune på 4 børn til Asferg skole og med en velfungerende Asferg skole sikrer vi, at denne udvikling fortsætter.

Vi mener, at lokalsamfundet og det nærhedsprincip omkring Asferg skole har vist, at vi med stor opbakning og en lokal ledelse som engagerer sig i det lokale lykkes med at skabe en folkeskole og et lokalsamfund som bidrager positivt til livet på landet – og Randers kommune.

På vegne af

Gassum Kultur- og Aktivitetshus, Træningshuset i Asferg og Purhus IF

Jens G. Larsen

Høringssvar vedr. budget 2025 - 2028 – Område MED, Område Syd.

Område Syd bidrager til, at borgerne lever et selvstændigt og meningsfyldt liv hele livet.

Budgettet er meget presset og det er svært at forholde sig til, at forslaget er, at der skal spares for 100 millioner på Service. Det er svært at se, at det kan gøres uden afskedigelser – og det er ikke rart at se ind i.

Vi ser positivt på, at der bliver udarbejdet en handlingsplan for Socialområdet, så de også har mulighed for et budget i balance. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at erfaring viser, at besparelser på Socialområdet kan betyde opgaveflytning til omsorgsområdet.

Det er vigtigt med fuld demografiregulering – og det er vigtigt med faglært personale.

Prognoser siger, at borgerne bliver ældre og mere multisyge og kompleksiteten af den pleje, de har behov for gør, at der er behov for et øget fokus på fagligheden og på faglært personale. Sygehuset udskriver borgerne meget hurtigt, overleveringen er ikke optimal og der er behov for specialpladser – de specialpladser, der er blevet skåret ned på.

Lukning af Hospice vil betyde, at stor palliativ kompetence samlet et sted vil forsvinde. Det er vel-lidt og det vil være et tab for borgerne og deres pårørende. Vi må dog gøre opmærksom på, at tildeling af midler til Hospice ikke er svarende til, hvad det koster at drive. De ekstra midler bliver taget fra sygeplejen i Område Syd.

Vi kan se et gode i at samle specialpladserne på få steder og dermed bevare og opkvalificere kompetencerne. En mulighed kan være at samle Tryghedshotellet og Hospice under samme tag.

Opkvalificering af kompetencer og rekruttering.

Vi har behov for fokus på fastholdelse af de nuværende medarbejdere. Gode arbejdsforhold, mulighed for opkvalificering, løn og senioraftaler kan være med til at løse dette.

Vi har brug for, at ufaglærte kolleger kan opkvalificeres til faglært personale. Dette kan gøres ved at de ansættes på voksenelevløn under uddannelsen, både på sosu-uddannelserne og indenfor ernæring. Faktum er, at det virker – der sker ansættelser i kommunen efter endt uddannelse.

Velfærdsteknologi.

Det er fortsat en vigtig del i Omsorgsområdet.

Vi har behov for politisk opbakning ift velfærdsteknologi. At det bruges, at det videreudvikles og at det er tilbuddet og implementeres hos borgerne.

Vi har også behov for politisk opbakning til at tilbuddet om sygepleje er, at borgeren kommer til os i de velindrettede sundhedsklinikker. Det er optimalt ift drift og miljø.

De borgere, der har behov for sygepleje i hjemmet vil få det efter faglig vurdering.

Klippekort.

Klippekort er reduceret af flere omgange og det mærkes tydeligt. Værdighedsdelen, livskvalitet og aktivitet – borgere og pårørende har de samme ønsker og krav. Når klippekortet forsvinder – hvad gør vi så i stedet for?

Vi har en bekymring for de sårbare borgere, der ikke selv kan eller har andre, der kan for dem – de bliver tabt. De mister samværet med andre mennesker, de mister muligheder for at komme til sundhedsydelser i egne og andre sektorer og det vil på den lange bane betyde, at de vil blive dårligere over sigt og få behov for mere hjælp.

Boliger.

Der er lige nu mange tomme plejeboliger på mange plejecentre.

I stedet for at lukke tomme pladser på mange plejecentre, så ser vi hellere, at der lukkes hele plejecentre i stedet for og at der bliver kigget bredt i hele kommunen. Der skal ses på hvad det koster at vedligeholde centeret, hvor slidt er det, hvor er der flest ledige boliger og hvor god er indretningen både i forhold til borger og ansatte.

Vi kan godt undre os over, at der trods den pressede økonomiske situation stadig fastholdes at bygge et nyt plejecenter i Dronningborg.

Rengøring.

Vi har svært ved at forholde os til, at rengøring skal være hver 4. uge, når vi i forvejen har mange borgere, der har behov for både ugentlig og daglig rengøring. Vi ser, at det kan kræve en revurde-ring af kvalitetsstandarden.

Vedligeholdende træning.

Besparelse på træningsområdet vil få betydning for borgerne i form af fysisk og kognitiv svækkelse, da mange ikke selv er i stand til at opretholde egen mobilitet og sociale relationer. Det vil betyde, at borgerne mister deres evne til selv at mestre deres hverdag. Det kan have konsekvenser for livskvalitet og øge behovet for støtte af hjemmeplejen.

Reduceret åbningstid i caféerne.

Køkkenerne/caféerne spiller en vigtig rolle i at sikre beboernes ernæring, trivsel og sundhed gen-nem daglig madproduktion og indkøb af fødevarer. Medarbejderne understøtter også den tidlige opsporing af helbredsproblemer hos beboerne.

Reduktion af åbningstider vil mindske den daglige kontakt og sociale trivsel for beboerne og for udefrakommende ligesom det kan gå ud over de sociale arrangementer, som caféerne understøt-ter. Forslaget kan derfor få negative konsekvenser for både beboernes sundhed og deres sociale liv.

De kostfaglige bliver sparet væk og deres fagligheder forsvinder – i stedet ønsker vi at få flere af dem, så plejepersonalet frigøres til egne faglige kerneopgaver.

Generelt vil vi gøre opmærksom på at mange spareforslag blot giver en opgaveflytning til både andre fagområder og andre sektorer.

I sætter rammerne i kvalitetsstandarderne – vi skal leve op til det som leverandøren.

Borgerne og deres pårørende forventer kvalitet og de giver lyd, hvis det ikke leveres.

I skal gå foran os og stå lige bag os med støtte og opbakning.

På vegne af medarbejdersiden i lokal Område MED, Område Syd

Gitte Mygind

Næstformand

Reduktion rehabiliteringsenheden § 140 (genoptræningsplaner)

Der er allerede afprøvet flere projekter med virtuelle og digitale løsninger. De tidligere virtuelle forsøg har i Omsorgsområdet medført arbejdstung administration og borgergrupper, som har svært ved at håndtere teknikken. De tidligere projekter har derfor ikke haft den ønskede effektivisering. Samtidig kræver virtuel træning fortsat individuel løbende opfølgning af en terapeut, samt fortsat dokumentationspligt efter hver træning.

Borgerne samles på hold således, at der herved opnås her en effektivisering, da korrektion, individuelle tilpasninger og tid til spørgsmål er mulige. Forskningen viser, at flere diagnoser kræver tung styrketræning, også tidligt i deres forløb. Dette kan ikke erstattes med virtuel træning i eget hjem, men kræver vægttræning i træningsmaskiner.

Vores nuværende digitale løsning benyttes allerede til stort set samtlige genoptræningsborgere i form af hjemmetræningsprogrammer for optimering af forløbene. De er let tilgængelige for både borgere, journalføring, samt personale. Licensomkostningen for digitale træningsprogrammer opleves som dækkende i forhold til, hvad andre udbydere af digitale selvtræningsmuligheder.

Vi ønsker at gøre opmærksom på, at vi gennem flere år har haft fokus på effektivisering af vores tilbud og har formået at optimere driften for at kunne overholde loven om start af genoptræning indenfor 7 dage. Vi har siden 2018 ikke fået tilført nye midler til området, men varetager hvert år flere og flere genoptræningsplaner. Der har i perioden fra 2018 til 2023 været en stigning af genoptræningsplaner på over 18%.

På baggrund af vores konstante fokus på optimering og differentiering af tilbud, anser vi det derfor ikke realistisk at kunne realisere en besparelse på baggrund af flere digitale tilbud.

Hvis der kommer yderligere besparelser på genoptræningstilbuddene, vil det føre til en forringet genoptræningsforløb/service for borgerne. Den mangelfuld genoptræning vil påvirke borgernes evne til hurtigt at genvinde funktionsevne og derved påføre ekstra tidsforbrug hos hjemmeplejen, samt behov for hjælpemidler.

Med venlig hilsen

På vegne af Lokal MED Genoptræningscenter Randers.

Jane Rode.

Det er ikke nogen overraskelse af der nu igen skal foretages besparelse på Trekløverskolen. Plan er nedlæggelse af 20 stillinger, hvilket virker for mig som en kraftig besparelse. De børn der går på 3Kløverskolen, er placeret der, da den almindelig folkeskole ikke har muligheder og ressourcer til at tage vare af dem. Det er forsøgt tidligere men folkeskolen giver op, da disse elever har behov for en speciel behandling og indlæring. De børn der går på denne specialskole har brug for stor omsorg, og daglige rutiner, som de ikke kan få i en normal skole. De har brug for at en dagligdag ser ens ud, fra den ene dag til den anden og med de samme personer. Behov for at gå med ligestillede elever og med faste uddannet personale. Personaler her har de egenskaber, der kan give en indlæring og en ensformig dagligdag. Det mener jeg ikke de kan få i en almindelig skole, her vil de typisk blive offre for mobning og automatisk vil blive det sorte får imellem de andre elever. Hvorfor vil I ødelægge disse børn mere end de er i forvejen?  Igen er det de svage i samfundet, der skal stå for tur. Det største parti Socialdemokrater i Randers kan ikke den holdning at det nu igen er de svage, der står for tur. 

Der er så mange andre muligheder for besparelser, med ca 2800 personer ansat ved administration i Randers og 80 i lederstilling, så er der nu en god mulighed for at få arbejdsgange gjort mere effektive, se på unødig fravær og sygdom, så vil Randers Kommune sikkert kunne reducere antal ledere til 75 og måske skære 5 til 10% i Administrationen, Så vil I hurtig kunne opnå balance og besparelser i jeres budget.

Høringssvar fra MED dagtilbud Nordøst

For mig var værkstedet et sted hvor jeg lærte at det var okay bare at være mig lige som jeg var. Det var også et sted hvor jeg fandt frirum som jeg desperat havde bruge for. Det har gjort mig mere tilpas med mig selv. 

Kære Randers kommune

Høringssvaret er vedhæftet. 

Med venlig hilsen 

Lisbeth Hvid Christensen, Direktør Randers Social- og sundhedsskole.  

Høringssvar til budget 2025 -2027 vedr. lukning/nedlæggelse af plejecenter Aldershvile i Havndal.

Randers kommune har ved opslag meddelt beboerne på plejecenter Aldershvile, at man påtænker/planlæggeren lukning af stedet i den kommende budgetperiode 2025- 2027.

Centerleder har meddelt, at beboere og/eller pårørende vil blive inddraget i den videre proces NÅR beslutning er taget.

Det må næsten bero på en fejl, at det først sker når beslutning er taget!

Skal dette nu være den nye form for medbestemmelse og involvering af beboere/borgere i eget liv??

Vi vil gøre Randers kommunes byråd opmærksom på, at sidste gang man ændrede status for Aldershvile, lovede man beboerne på Aldershvile højtideligt, at man ikke skulle frygte for deres ophold i plejecentret, da ingen senere vil blive flyttet mod deres egen vilje.

Vi beklager, men det er i allerhøjeste grad utryghedsskabende, det som foregår overfor beboere og pårørende for tiden.

Vi erkender den økonomiske situation kommunen står i og vil derfor hellere komme med konstruktiv tilgang til de forventede problemer, som en lukning af plejecenteret på Aldershvile.

Vi ønsker, at Aldershviles lokaliteter bliver knyttet til/sammenlægges med Sundhedshuset i Havndal i takt med at de bliver ledige. Vi ønsker på den måde at være proaktive ved at søge at tilgodese og imødekomme egnens fremtidige behov.

Deltagerne i mødet:

Jette Haarup, Havndal Pensionistforening

Søren Christiansen, Havndal Pensionistforening

Ane Poulsen, Aktivitetsudvalget i Havndal

Vibeke Svejgaard, Ældresagen

Marianne Lundø-Nielsen, Pensionist

Carl Lundø-Nielsen, Pensionist

På gruppens vegne

Foranstående høringssvar er. sendt til:

Randers byråd

Pressen:

Randers amtsavis v/Karin Hede Pedersen, kahe@jfmedier.dk

Randers Netavis, redaktion@randers-netavis.dk

Randers Onsdag, kundeservice@ifm.dk

Christian Boldsen, chrboldsen@outlook.dk

Anna Hjortshøj, anne.hjortshoj@randers.dk

MED-udvalget og skolebestyrelsen ved Blicherskolen har følgende kommentarer til forslaget

Besparelser matcher ikke øget inklusion

Hvis folkeskolen skal være det naturlige valg, er det vigtig, at vi lykkes med opgaven. Derfor har børn og voksne brug for arbejdsvilkår, der stiller resurser til rådighed, som matcher opgaven. Inklusion er en god og vigtig tanke. At realisere inklusionsopgaven koster penge og resurser. Hvis man ønsker øget inklusion, kan det ikke lade sig gøre samtidig med så kraftige besparelser, som der her er lagt op til. Opgaven bliver umulig at realisere.

På Blicherskolen har vi efterhånden et fint net af velfungerende indsatser, som får inklusionsopgaven til at lykkes. Hvis resurserne bliver færre, har vi intet andet valg end at sætte en del af disse indsatser på pause, og det vil uomtvisteligt betyde, at inklusionsopgaven bliver umulig.

PPR og de fremskudte rådgivere

En vigtig brik i inklusionsindsatsen er samarbejdet med PPR – herunder den fremskudte rådgiver. Vi anser det for hovedløst at skære i resurserne på dette område.

Specialundervisningsområdet

Forslaget om den bredde besparelse på 10% på specialundervisningsområdet er drastisk og vil gå ud over kvaliteten. På Blicherskolen har vi en særdeles velfungerende specialklasserække, der lykkes med at sende eleverne videre til ungdoms- og erhvervsuddannelserne, så de bliver livsduelige og på sigt selvforsørgende. En besparelse på 10% vil betyde en reduktion i kvaliteten i dette tilbud og vil desuden betyde forringelse af arbejdsvilkårene for medarbejderne.

En tidlig indsats er vigtig, og hvis man vælger ikke at visitere børn fra 0.-3. klasse er der risiko for, at man taber de børn på gulvet, som ikke får det tilbud, de har behov for. Der er desuden stor risiko, at det ødelægger trivslen for de andre elever i klassen, og dermed trækker man andre børn ud i vanskeligheder, de måske ikke ville have haft.

De elever, der ikke bliver visiteret, risikerer at få endnu større vanskeligheder og tilegnelse af uhensigtsmæssig adfærd, som kan ende med tillægsdiagnoser, skolevægring, ødelagte familier mm.

På personaledelen risikerer man, at personalet "flygter" og/eller bliver sygemeldte, da belastningen med udfordrede elever vil være meget stor.

Skolefællesskaber

Dette forslag er meget overordnet og ukonkret beskrevet. Det er derfor svært at forholde sig til.

Der tales om besparelser i form af at samle administration og ledelse på fælles enheder.

Vi oplever, at der løbende lægges flere og flere opgaver ud på de decentrale enheder og opgavemængden forøges. Mange af disse opgaver kræver fysisk tilstedeværelse på matriklerne. Hvis der ikke længere er administration og ledelse på hver enkelt skole, vil det betyde en oplevelse af distancering og at blive sat i en venteposition med forringelser og frustrationer til følge. Vi har svært ved at se, at øvelsen i praksis vil kunne give besparelse.

Kan der spares i forvaltningen

Vi opfordrer til, at man undersøger, om der er besparelsesmuligheder i forvaltningen.

Folkeskolen er risikabel at spare på

Vi frygter flugten fra folkeskolen.

Vi opfordrer generelt til, at besparelser på folkeskolen tages af bordet, og at man finder pengene på anden vis. Vi er bl.a. bekymrede for øget mistrivsel og skolevægring med tabt arbejdsfortjeneste for forældrene til følge, hvis kvaliteten i folkeskolen sættes ned. Der er fare for, at det på sigt bliver endog meget dyrt, hvis besparelserne gennemføres.

Høringssvar vedr. Budget 2025-28 fra LMU, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte, mestringsvejledere, SKP og Perron 4.

Medarbejdersiden i LMU Center for Psykiatri og Socialt Udsatte har gennemgået budgetmaterialet, med de udfordringer og ubekendte der er.

Vi forstår alvoren i Randers Kommunes økonomiske situation, og tænker det er stærkt bekymrende. Vi bemærker at den ultrakorte høringsfrist har været en udfordring ind i at give et gennemarbejdet høringssvar.

Under gennemgangen af materialet har vi noteret at flere af forslagene er ukonkrete og det er dermed svært at gennemskue hvilken konsekvens forslagene kommer til at få for både borgere og medarbejdere.

Vi undrer os over, at forslagene ikke rummer initiativer til at løse den helt store udfordring med særligt dyre enkeltsager, som også ses på landsplan.

Ydermere undrer det os, at der ikke er fremsat spareforslag på konsulent- og direktionsniveau, men at forslagene udelukkende berører de underliggende niveauer, med store konsekvenser for både borgere og medarbejdere. Vi er nysgerrige på hvordan det harmonerer med en recoveryorienteret tilgang, borgeren i centrum og Randers Kommunes værdi om ordentlighed.

Vi bliver bekymrede for at spareforslag 9 medfører et pres på et allerede udfordret arbejdsmiljø, således at det ikke er muligt at overholde arbejdsmiljølovgivningen. Vi vil gøre byrådet opmærksom på, at Mestringsvejledningen og SKP igennem en årrække har haft så dårlige arbejdsforhold, at Arbejdstilsynet, på baggrund af en udgiftstung redegørelse, gav afdelingen flere påbud i december 2023. Aktuelt foregår en to-årig arbejdsmiljøproces, hvor ledelsen har forpligtet sig på at arbejde efter en handleplan, som fremadrettet skal sikre forebyggelse af krænkede handlinger og mistrivsel i det psykiske arbejdsmiljø.

Desuden bliver vi bekymrede for Randers Kommunes evne til fremadrettet at fastholde, samt rekruttere uddannede faglige medarbejdere.

Vi er nysgerrige på hvor stor en procentdel af den samlede besparelse på de fire områders mestringsvejledning, som der skal leveres fra vores afdeling, da dette ikke er konkretiseret.

Vedr. spareforslag 1: Tilpasning af kapacitet og økonomi på forsorgs hjemmet Hjørnestenen.

En opmærksomhed på at det vil kunne give et øget pres på Perron 4 hvis man lukker 12 eksterne lejemål fra Hjørnestenen, da det vil kunne medføre at afviste borgere søger mod Perron 4 for at få hjælp.

Vedr. spareforslag 2: Boliger til borgere på eksterne forsorgshjem.

Boligerne ved Perron 4 tilbydes som udgangspunkt til socialt udsatte borgere, ofte med misbrug. De har en ordinær lejekontrakt hvor der er mulighed for støtte via hjemmepleje og tilknytning til social vicevært gennem værestedet Perron 4. Man er gennem tiden blevet visiteret til en bolig ved Perron 4 for at sikre en god sammensætning af borgere for derved at mindske mængden af uro i området. Der kan opstå en bekymring for om målgruppen vil kunne holde til den mængde uro der vil kunne opstå i og omkring boligerne hvis man ændrer for meget i målgruppen af borgere som tilbydes en lejlighed ved Perron 4. Gennem de sidste år, opleves det, at folk sjældent flytter herfra og det bliver for mange borgere anset for at være deres blivende hjem, med mulighed for tilpasset støtte i hjemmet. Dette vil ændre sig hvis boligerne laves om til skæve boliger/udslusningsboliger. Medarbejderne har en bekymring og forvirring om hvordan tilbuddet tilrettelægges da man nu har borgere der bor i lejlighederne med en ordinær lejekontrakt og disse blandes med borgere der evt. vil blive placeret i en f.eks. et §107 eller §108 tilbud.

Der er ligeledes en bekymring for om en øget mængde uro vil kunne skabe utilfredshed blandt naboer til Perron 4.

Nedenfor har vi listet en række opmærksomhedspunkter op som vi mener skal drøftes i forbindelse med inddragelsen af boligerne ved Perron 4.

Opmærksomhedspunkter:

• Hvad skal der ske med de borgere der i forvejen bor i boligerne? Vil de blive opsagt eller skal de genhuses til et lignede tilbud?

• Hvilken målgruppe skal boligerne i fremtiden rettes mod? Og hvor meget skal værestedet bistå i det støttetilbud borgerne i boligerne tilbydes? Det vil kunne resultere i flere arbejdsopgaver og derved kunne medføre at man skal øge bemandingen på Perron 4.

• Vil borgere fra andre forsorgshjem flytte hjem til Randers og vil de placeres i et udsat miljø?

• Er det svært at finde en billig bolig i Randers?

• Kan man tale om Housing First når man samtidig taler om midlertidige boliger som skal være et springbræt videre til en anden bolig?

• Hvad henviser myndighed til? §107 eller §108?

Vedr. spareforslag 3:

Vi kan undre os over, at man kommer med yderligere besparelser på socialområdet, som i forvejen har et årelangt underfinansieret budget.

Vi frygter at besparelserne på SKP og opsøgende indsats vil få fatale konsekvenser for borgerne i målgruppen for den socialfaglige indsats. Det er et dyrt sted at spare, da det er et lille område som har en stor opgave i form af profylaktisk arbejde.

Vedr. spareforslag 4:

Det er fint at overveje, at lave en analyse, men udgiften til analysen er uigennemskuelig og vi kan være i tvivl om hvorvidt udgiften hertil overstiger den forventede opnåede besparelse.

Vedr. spareforslag 7:

Hvis ikke der kan indgås en aftale og at borgerne alternativt skal hjemtages, kan vi have en bekymring for et markant øget arbejdspres på mestringsvejledningen, hvilket kan medføre arbejdsmiljømæssige konsekvenser, hvis der ikke samtidig tilføres ekstra ressourcer til opgaveløsningen. Dette harmonerer ikke med, at der skal skæres i medarbejdergruppen som en del af spareforslaget.

Vedr. spareforslag 9:

Åben rådgivning: Vi vil gøre opmærksom på at der fortsat vil være en borgergruppe, som ikke formår at møde op, og dermed ikke bliver hjulpet i tide, hvilket kan betyde en dyrere indsats på sigt. Der skal også være en opmærksomhed på at der kan være borgere med skjulte problematikker, som ikke bliver identificeret. Vi stiller spørgsmål ved hvorfor man vælger at placere de to åbne rådgivninger så geografisk tæt på hinanden.

Distrikter: I Mestringsvejledningen og SKP opereres der allerede med at koordinere med udgangspunkt i geografi. Helt lavpraktisk har medarbejderne allerede en praksis med at samle borgere fra et givent område på samme dag, så man på den måde sparer på kørslen. Dette selvfølgelig med udgangspunkt i borgernes øvrige aktiviteter på fx jobcenter, uddannelse og beskæftigelse.

Opmærksomhedspunkter:

• Skal der være et lokale til mestringsvejledning ude i distrikterne, hvor der vil blive driftsomkostninger som også skal afholdes?

• Hvordan vil man sikre lige ledelsestilgængelighed og sammenhængskraft?

• Vi forsøger allerede at tilrettelægge aftaler med borgere, så vi mødes mere centralt fx i Huset Tværs, på biblioteket eller andre steder, hvis opgaveløsningen tillader det.

• Vi kan betvivle hvor meget besparelse der reelt vil være, da det også vil kræve mange ressourcer til det store koordineringsarbejde.

• Vi kan være bekymrede for hvor godt ressourcerne vil blive udnyttet, ved at dele medarbejderne op i distrikter, da der kan være mere pres på i nogle distrikter end andre, og hvordan fordeler man så de borgere, når der ikke er medarbejderressourcer i deres geografiske distrikt?

Kørsel: Til en del af billedet hører, at vi benytter vores private biler, og derfor er vi ikke interesserede i mere slid end højst nødvendigt. Det er allerede en forudsætning, at vi er opmærksomme på at tilrettelægge strategisk, og dermed minimere kørsel, for at kunne nå vores opgaver.

Det er svært at gennemskue udregningen for besparelsen af kørsel og vi er nysgerrige på hvordan man er nået frem til dette beløb?

Praktiske opgaver: Der er allerede fokus på at kanalisere praktiske opgaver over i §83, når den ikke har et pædagogisk udviklingsperspektiv. Vi er bekymrede for den faglige kvalitet, hvis andre faggrupper skal varetage opgaveløsningen, når der samtidig er behov for en specialiseret socialfaglig indsats. Den socialfaglige indsats går oftest hånd i hånd med en praktisk bistand.

Hvis de praktiske opgaver lægges over i §83, så kan det være med til at passivisere borgerne og dennes funktionsniveau kan blive forringet på sigt. Opgaven forsvinder ikke, ved at den spares væk hos os, den skubbes bare et andet sted hen. Vi mangler helt konkret svar på hvor stor en andel af målgruppen som forventes at overgå til §83 uden yderligere indsats?

Selvtilrettelæggelse: vi er bekymrede for at borgerne og arbejdspladsen mister den fleksibilitet vi i dag leverer, hvis arbejdet omlægges fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan. Har man gjort sig tanker om hvor mange vagtplanlæggere der skal ansættes til at varetage opgaven? Og om der så reelt vil være en besparelse?

Vi kan desuden stille spørgsmål ved om forslaget overhovedet kan gennemføres, inden for gældende lovgivning og om der er taget højde for evt. øget udgifter ved at gå fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan.

Hvis man vælger at omlægge fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan kan vi være bekymrede for, at skabe et behov hos borgerne, som der reelt ikke eksisterer (SØP, Spor 4).

Vi opfordrer byrådet til at tænke over hvordan Randers Kommune fortsat skal være en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og arbejdsforhold, på trods af besparelserne. Vi er i konkurrence med andre aktører om kvalificeret arbejdskraft.

Med venlig hilsen

På vegne af medarbejdersiden i LMU, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte

Bitten Syrstad, næstformand

Når man er ung i Randers, er man formodentlig, som unge er flest i DK. Altså verdensmester i druk, angst, ensomhed og generel mistrivsel.

Allerede der virker det gak, hvis man vælger at spare 50% på Randers Ungdomsskole.

I ungdomsskolen kan de unge opleve succes i nye fællesskaber. Fællesskaber hvor der er fokus på alle de ting, der kan være med til at skabe et helt menneske.

Formålsparagraffen for ungdomsskoler beskriver, at det er kommunen, der skal stå for ungdomsskolen - hvor hovedformålene blandt andet er:

- At udvikle de unges interesse for aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

- Give de unge forståelse for samfundslivet og dygtiggøre dem til det.

Det ville altså være en åbenlys mulighed at bruge dette budgetforslag, som en måde at arbejde med demokrati i praksis med de unge.

Dette er dog blev stoppet af Randers kommune. Demokrati gælder åbenbart kun når der skal besluttes om, der skal spises kage eller pizza på en klubaften. Ikke når det rigtig gælder.

Hvis man er ung i Randers kommune, og kommer fra svære odds, bliver ens odds ikke bedre, hvis der skal spares 50 % på ungdomsskolen.

Forskning viser, at mønsterbrydere har haft en voksen udenfor familien. En voksen, der har rummet dem, og heppet på dem. En voksen som de har kunnet betro sig til, og blive mødt med respekt og tillid.

Hvor skal de udsatte unge i Randers finde sådan en voksen, hvis ikke det er i ungdomsskolen? Til Ballet, klaver eller padel? (læs ironien for udsatte unge deltager ikke i foreningslivet).

Jeg håber, at unge i Randers får lov til at fortsætte i ungdomsskole - så de kan få tillid til demokrati, og vide at deres kryds er vigtigt, når de engang skal stemme. 

Foreslaget om at lukke svømmehallen på Rismølleskolen, vil have store konsekvenser for vores elever.

Vi ønsker at bevare svømmehallen på Rismølleskolen af følgende grunde:

- Vi har svømning på skemaet fra 1. til 4. klasse og har planer om at udvide det yderligere.

- Svømmehallen er tilgængelig i SFO-tiden og bliver brugt af børn i sfoén på Østervangsskolen, Korshøjskolen og Rismølleskolen.

- Svømning er en motionsform, som alle kan deltage i. Det fremmer inklusion, styrker fællesskabet og gavner elevernes trivsel.

Hvis svømmehallen lukkes, vil vi skulle transportere eleverne til en anden svømmehal i bus, hvilket vil medføre ekstra udgifter. Er der overhovedet ledig kapacitet? Svømmehallen er et aktiv for skolen og fritidsbrugere. Den kan opvarmes til 34 grader, hvilket giver mulighed for handicapvenlige aktiviteter.

Investér i folkeskolen

Vi er bekymrede over den nuværende udvikling og ser at der er brug for et økonomisk løft, så vi kan sikre den nødvendige kompetenceudvikling og de ekstra ressourcer, der kræves for at opfylde de stigende krav om inklusion – trivsel og læring.

Specialundervisningsområdet

På specialundervisningsområdet er vi bekymrede over flere forhold, hvis tiltagene i budgetmaterialet gennemføres. Ændret finansieringsform på specialområdet vil potentielt få store konsekvenser for Rismølleskolens økonomi, da betalingen for hvert visiteret barn vil blive ændret fra de nuværende 210.000 DKK, og til den faktiske pris for alle visiterede elever. Denne prisforskel er stor og derfor er vi bekymrede for de store konsekvenser det vil få, hvis det gennemføres med de elever vi har visiteret til specialtilbud. Ideen om at regulere priserne er vi positive over.

Vi er bekymrede for, at det fremlagte forslag om reduktion af Fremskudte Socialrådgivere i PPR vil få konsekvenser for understøttelse af det pædagogiske personale. På Rismølleskolen har vi erfaret, at adgang til praksisnær sparring af fremskudte rådgivere har stor effekt for opgaveløsningen.

Skolefællesskaber

Vi er overordnede åbne over et styrket samarbejde imellem skoler og tænker der er mulighed for at skabe nogle forpligtede fællesskaber. Men vi mener folkeskolen skal forblive et lokalt, trygt og stabilt skoletilbud for både elever og forældre. Vi har svært ved at se hvordan man vil fastholde kvaliteten i skoletilbuddet. Vi har generelt brug for flere oplysninger om de foreslåede skolefællesskaber og principperne for klassedannelse, transport mellem skoler og finansiering af busdrift.

Vi ønsker at bevare den lokale skole, hvor både skolesekretær og ejendomsservice er lokalforankret.

Generelt vil MED-udvalget på Rismølleskolen udtrykke bekymring ift til de foreslåede besparelser.

Høringssvar fra specialindsats for børn børnehaven Lucernevej.

Hvem er vi:

Vi er en paragraf §82 behandlingsbørnehave, som modtager børn i alderen 0 – 6 år med betydelige fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Målgruppen af børn spænder bredt fra børn med sonde, svær epilepsi, børn med autisme og sanseforstyrrelser og lignende – børn som ikke kan rummes andre steder end i et specialtilbud. Personalet er sammensat af erfarne socialpædagoger der har arbejdet med målgruppen i mange år samt et udvidet tværfagligt samarbejde med bl.a terapeuter der også er ansat i specialindsats for børn. Vi har de fysiske rammer og hjælpemidler til at dække deres individuelle behov samt en specialiseret viden. Vi har en neuropsykologisk -og en krapuddannelse, vi har marte meo terapeut og vores fælles faglige ståsted bygger på neuropsykologi, KRAP, Marte Meo, Teacch og intensive interaction.

Vores tanker:

Ved en sammenlægning af familieafdelingen/myndighed – børn og skole – børnehandicap er vi bekymrede for at vi som en lille specialenhed forsvinder i det store. En sammenlægning giver mange muligheder og mulige forandringer. Hvordan vil det blive i en så stor organisation? Vi ser en usikkerhed omkring hvordan det kan blive. Vil vi forblive en del af specialindsats for børn? Eller vil der komme en ændring hvor denne specialindsats bliver splittet op og vi som specialbørnehave f.eks. bliver lagt ind under et alment dagtilbud.

Som specialbørnehave håber vi på at vi forbliver forankret i specialindsats hvis vi skal være en del af en større organisation. Den fælles faglighed der eksisterer i special indsats for børn er vigtig og unik og medvirkende til at vi kan give de tilbud til børn og familier som vi kan i dag. Vi har opbygget et givende og vigtigt samarbejde mellem børnehave og terapeuterne, hvor vi både får lavet en fælles indsats og individuelle indsatser i henholdsvis børnehave og terapeut gruppe. Vi oplever en stor faglig fordel ved at vi er forankret i specialindsats for børn og vi ønsker at hvis der kommer en sammenlægning af de 3 afdelinger fortsat vil være en sådan forankring, hvor vi stadig vil være del af en specialindsats

Vores bekymring kan være at vi med en sådan sammenlægning vil blive lagt ind under et dagtilbud og ikke længere være en selvstændig specialiseret enhed som vi er i dag. Vores specialbørnehave er et unik og vigtigt tilbud for børn med handicap og deres forældre. Vi kan være bekymrede for at dette kan forsvinde hvis vi bliver lagt ind under et alment dagtilbud. Det er 2 meget forskellige verdener og vi ønsker at den specialenhed som vi er med den store faglighed der gennem årene er opbygget, skal bestå. Den feedback vi hører fra forældre der kommer med børn der først har været i almen daginstitution er at de oplever at få et barn der kommer i trivsel og udvikling. Vi har oplevet børn der kommer med store belastningsreaktioner efter at have været i almen daginstitution.

Gennem de sidste 2 år har vi oplevet en stor nedgang i visitationen til specialbørnehaven og det har undret os. Siden 2019 hvor vi havde 35 børn er vi på nuværende tidspunkt nede på at have 12 børn indskrevet i børnehaven. Det er til stor undren for os som personale da vi ser at børnene i stedet for visiteres til specialgrupper i almen-dagtilbud. Vi har en normering og økonomi til 17 børn og vi håber at der kan komme fokus på at vi får visiteret flere børn da vores tilbud gør en stor forskel for børn og familier. Vi er et specialtilbud der brænder for at gøre en forskel og det vil vi gerne fortsætte med.

Vi ser at med den specialiserede viden vi har i børnehaven, også vil kunne byde ind med at varetage vejledningsopgaver omkring børn med særlige behov i de almene dagtilbud. Vi vil også kunne varetage vejledningsforløb med forældrene der har børn i børnehaven.

Kære Byråd,

Vi i elevrådet på Tirsdalens skole har nøje overvejet de konsekvenser, som Randers Kommunes budgetforslag for 2025-2028 kan have for vores skole. Vi er bekymrede over, at besparelserne vil føre til en forringelse af undervisningen og det generelle skolemiljø. De ændringer, som foreslås på området, strider i vores øjne imod kommunens egne værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed, som bør være retningsgivende for enhver beslutning, der vedrører vores skoler.

Dårligere undervisning og færre hjælpemidler

Med færre midler til fx specialundervisning og flexordninger vil der være færre hjælpemidler til rådighed for de elever, der har mest brug for dem. Dette kan betyde, at flere elever fra specialklasser eller flexordninger bliver integreret i de almindelige klasser uden den nødvendige støtte. Dette kan føre til forstyrrelser, krav om ekstra opmærksomhed fra læreren og en generel sænkning af undervisningsniveauet. Dette strider imod værdien om ordentlighed, da det ikke sikrer en ansvarlig og ordentlig undervisning for alle elever.

Ikke nok tolærertimer

Hvis tolærertimerne reduceres, vil færre elever få den nødvendige hjælp i undervisningen. Selv med specialklasser og flex-ordninger er der elever, der kan forstyrre undervisningen, hvis de ikke får tilstrækkelig støtte. To lærere i klassen kan samarbejde om at skabe et godt læringsmiljø, hvor der er ro nok til, at alle kan lære. Det er vigtigt for at opretholde ligeværdighed i undervisningen, så alle elever får de samme muligheder for at trives og udvikle sig.

Kortsigtet løsning på et langvarigt problem

Vi ser besparelserne som en kortsigtet løsning, der kun løser de aktuelle økonomiske udfordringer, men som på sigt vil skabe flere problemer. Hvis ressourcerne i specialklasserne og flex-ordningerne reduceres, kan flere forældre vælge at flytte deres børn til private skoler eller skoler i nabokommuner, hvor der er bedre tilbud. Dette harmonerer ikke godt med kommunens håb om udvikling, da det på længere sigt vil svække Randers Kommunes skolesystem og uddannelsesmuligheder.

Specialklasserne lider mere end andre

Eleverne i specialklasserne er blandt dem, der vil blive hårdest ramt af besparelserne. Uden den nødvendige støtte har de sværere ved at gennemføre deres uddannelse, hvilket gør det svært for dem at finde arbejde og kan føre til, at de i højere grad bliver afhængige af kommunal støtte. Dette strider imod både ligeværdighed og frihed, da disse elever ikke får de samme muligheder som deres jævnaldrende til at klare sig godt i livet.

Undervisningsmiljø og skolefællesskab

Med færre ressourcer vil undervisningsmiljøet blive præget af flere forstyrrelser og mindre hjælp, hvilket vil gøre det sværere for eleverne at lære. Hvis man ikke kan trives i skolens miljø, vil det føre til faldende karakterer og mindre chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette underminerer den ordentlighed og kvalitet, som bør kendetegne vores skoler, og svækker skolefællesskabet.

Vigtigheden af skoleledere på hver enkelt skole

Her på Tirsdalens Skole har vi et tæt og tillidsfuldt forhold til vores skoleleder, viceskoleleder og pædagogiske leder. De er til stede i hverdagen, taler med eleverne og lytter til vores bekymringer. Hvis der indføres en samlet leder for flere skoler, frygter vi, at dette nærvær vil gå tabt, da en person ikke kan være til stede på flere skoler samtidig. Dette vil gøre det sværere for eleverne at stole på ledelsen, hvilket strider imod værdien af ordentlighed, da vi mister det tætte samarbejde og den tryghed, der er nødvendig for en god skolegang.

RU og fællesskab

Randers Ungdomsskole (RU) spiller en vigtig rolle i at skabe fællesskaber uden for skoletiden. Mange elever, der har svært ved at finde deres plads i klassefællesskabet, bruger klubberne og aktiviteterne som et sted at finde nye venner. RU tilbyder også valgfag, som mange elever sætter stor pris på. At skære i disse tilbud vil fratage eleverne værdifulde muligheder for at udvikle sig og finde fællesskab, hvilket modarbejder kommunens principper om udvikling og frihed for borgerne.

Afslutning

Vi opfordrer byrådet til at genoverveje de foreslåede besparelser og sikre, at de afspejler Randers Kommunes værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed. Vi ønsker at bevare en skole, hvor alle elever, uanset deres behov, har mulighed for at trives og udvikle sig både fagligt og socialt.

Vi takker for muligheden for at udtrykke vores bekymringer og håber, at de vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces.

Med venlig hilsen,

Elevrådet og undervisningsmiljørepræsentanter

Tirsdalens skole

Fuld inklusion

Vi ser med stor bekymring på tanken om en næsten fuld inklusion i almenskolen. Uden store investeringer som f.eks. Nest-klasserne i Århus har man igen og igen set, at inklusion fører til mistrivsel og ufrivilligt skolefravær blandt børn med særlige behov og en stærkt øget tilgang til privatskolerne for dem, der har den mulighed. Er det det, man fra politisk hold ønsker? Når et barn kommer i 4. klasse, kan meget allerede være gået galt.

Visitationsudvalg

Vi ser med stor bekymring på ideen om et visitationsudvalg til den specialiserede undervisning. Vil man her lade de pædagogiske argumenter være afgørende, eller ser man, som på dagtilbudsområdet, en tendens til, at økonomien og urealistiske forventninger til en økonomisk trængt daginstitution/skole trumfer barnets behov?

10 % besparelse på Blommevej

Lev ser med utrolig stor bekymring på tankerne om en 10 % besparelse på Trekløverskolen på Blommevej. Der er allerede sparet store beløb siden 2017, og det er svært at se, hvordan man med så stor en yderligere besparelse på nogen måde kan drive et pædagogisk set ansvarligt tilbud. Vi kunne ønske, at man fra politisk hold gik i dialog med skolen, dens bestyrelse og ledelse for at få et mere realistisk billede af den hverdag, der udspiller sig på stedet. Det er svært ikke at få en fornemmelse af, at der er meget få med faglig viden på specialområdet, der på nogen måde ville kunne stå inde for disse forslag. På sin vis kan vi godt forstå, at det er svært at forstå de behov, børnene har, når man kun kender området udefra, men man behøver blot at se på stedets ArbejdsPladsVurderinger og antallet af sygemeldinger gennem de sidste år for at konstatere, at der allerede er store vanskeligheder ift. at få hverdagen til at hænge sammen. Der er et udfordret arbejdsmiljø med manglende forudsigelighed pga. for få hænder til opgaven. Stedet har et personale, der brænder for børnene, og vores frygt er, at de vil søge væk. Her er varme hænder nemlig ikke bare hænder. Det er afgørende, at børnene oplever kontinuitet og en høj faglighed, når de skal føle tryghed og udvikle sig, som de bedst kan.

Uden den hjælp kan man se ind i stærkt øgede udgifter andre steder i kommunen både på den korte og den lange bane. På den helt korte bane taler vi om flere børn i mistrivsel og ufrivilligt skolefravær og deraf øgede udgifter til tabt arbejdsfortjeneste - samt i det hele taget flere forældre, der tvinges væk fra arbejdsmarkedet. Der vil også være en øget mistrivsel hos familiernes øvrige børn. På den længere bane kan vi forudse et større behov for støtte på de botilbud, børnene på et tidspunkt skal ud i. Kort sagt flere særligt ressourcekrævende indsatser, som i bund og grund ofte handler om mennesker, som ikke har fået den hjælp, støtte og ikke mindst tryghed, der var behov for. Dette ”Budget i balance” kan blive skyld i stor ubalance – økonomisk og menneskeligt.

Fast budget på Trekløverskolen på Blommevej

Det er for os uklart, hvad der menes med dette. Hvis det betyder, at skolens budget ikke skal følge elevtallet, er det alarmerende!

12. skoleår og STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse)

Børn på specialskoler modnes sent og kan have utroligt stor glæde af et 12. skoleår. Vi håber, at dette stadig er en mulighed, ligesom vi ser det som en trist forskelsbehandling, hvis børn med særlige behov i realiteten ikke får valgmuligheder, når de skal tage deres STU. Den reducerede betaling vil give færre og dårligere tilbud til en sårbar gruppe.

Høringssvar budget 2025 - 2028

MED-udvalget på Søndermarkskolen anerkender at Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation, men budget 2025 – 2028 er særdeles bekymrende læsning på flere parameter .

I arbejdet med de fire spor og kvalitet i folkeskolen i Randers er der en intention om at skabe gode lærings- og undervisningsmiljøer for alle elever i kommunen. Desuden er der vedtaget en ny uddannelsespolitik, som står på en række løfter til alle børn og unge i folkeskolen i Randers.

Ligeledes er der et vedvarende fokus på udvikling af det specialiserede område, hvor en endnu større del af opgaven omkring vores elever med særlige behov med god grund, skal blive i almenområdet. Initiativer som ”Alle med i skolestart” og en skærpelse af visitationsprocessen er alle meningsfulde og væsentlige elementer.

Overordnet set kalder ovenstående på store forandringer og investeringer i folkeskolen. Gennemføres de foreslåede besparelser på almenområdet, forringer det kraftigt muligheden for at lykkes med at bevare den nuværende kvalitet, skabe gode læringsmiljøer og ”en skole der kan og vil mere for flere”.

MED bemærker særligt:

Del 1 – 0,5 % effektiviseringskrav

I sammenhæng med dette forslag skal ses det allerede vedtagende effektiviseringskrav, som slår igennem i budget 2025 og 2026 samt den væsentlige reduktion i den økonomiske ramme for driften af før-skoleordningen.

En besparelse i en sådan størrelsesorden vil betyde forringelse af den kvalitet, der kan løftes på den enkelte skole.

Konkret vil det på Søndermarkskolen betyde

1. Færre timer til to-lærertimer / lærer - pædagog timer
2. Færre timer til mellemformer og anden supplerende undervisning – altså nettet af tiltag, som er med til at understøtte elever og personale i at skabe skolen for alle.
3. Færre midler til at understøtte det fysiske læringsmiljø – både ude og inde
4. Færre midler til undervisningsmaterialer og øvrige elevaktiviteter
5. Begrænsninger i samarbejdet mellem skole- og hjem
6. Færre midler og tid til kompetenceudvikling
7. Færre personaler og dermed større arbejdsbelastning med risiko for øget sygefravær
8. Forringelse af serviceniveau på en række administrative opgaver
9. Færre midler til løsning af opgaverne i Juniorklub og SFO. Elevers særlige behov stopper ikke, når skoledagen slutter

Del 2 – En skole der kan og vil mere for de flest

MED anerkender det fælles ansvar for, at så mange elever som muligt bliver i almenskolen og ser initiativer som ”Alle med i skolestart” som meningsfulde. Det bemærkes dog med bekymring, at de fornødne midler til at arbejde med disse tiltag ikke følger med.

En ny gennemsigtig finansieringsmodel vedr. elever i specialtilbud giver mening. Det fremsatte forslag vil dog få store konsekvenser for de enkelte skolers økonomi, i så fald modellen gennemføres, som beskrevet, og der ikke justeres i de gældende takster. Differencen mellem den nuværende enhedspris på 210.000 kr. og den faktiske pris på det dyreste specialtilbud kan potentielt set øge udgiften markant for en skole, hvis skolen har elever på Trekløverskolen. For Søndermarkskolens vedkommende kommer det ofte i spil, idet vi forvejen har et meget velfungerende net af forskellige understøttende tiltag/tilbud af mere eller mindre indgribende karakter - her kan blandt andet nævnes vejledere samt to velfungerende mellemformer.

På Søndermarkskolen er vi dygtige til at inkludere distriktets elever. Vi inkluderer ca. 95% af de af skolens distriktselever, der går på skolen. Det har vi professionelt arbejdet med i mange år med stor succes.

MED understreger, at vi med fald i økonomien ikke vil kunne understøtte den opgave fremadrettet med samme succes. Værst tænkeligt vil det betyde en øget segregeringsgrad, da muligheden for at arbejde forbyggende i det nære fællesskab mindskes og tiden til at arbejde med trinnene i trappemodellen på de laveste niveauer falder.

Den nye finansieringsform vil altså kunne påvirke en skoles økonomi markant, hvis ikke der samtidig justeres på de gældende takster.

Del 3 – Etablering af skolefællesskaber

Forslaget omkring skolefællesskaber er upræcist og rejser en lang række spørgsmål og uklarheder med vidtrækkende konsekvenser. Store strukturelle ændringer som skolefællesskaber bør forberedes ordentligt og være en inddragende proces, der gennemføres med ordentlighed og gennemsigtighed inden det besluttes.

MED-udvalget bemærker særligt, at forslaget indeholder omfattende strukturelle ændringer ved nedlæggelse af nuværende skoler og genetablering af nye skoler. Det udfordrer nærhedsprincippet – hvor nært er nært? Og tænker man at opretholde retten til det frie skolevalg?

MED forholder sig undrende til, om man politisk ønsker at uddelegere ansvaret for eventuel lukning af en afdeling til de enkelte skoleledere?

I øvrigt bør det undersøges, om andre kommuner har arbejdet med skolefællesskaber og med hvilken succes. Det er en bekymring, hvorvidt en sådan organisering rent faktisk vil skabe den ønskede besparelse og hvorvidt den vil øge søgningen til kommunens private skolevæsen. Ikke kun på elevniveau med også blandt de ansatte.

Til ovenstående skal ligeledes nævnes besparelser som indirekte vil få betydning for løsning af skolens kerneopgave:

1. Besparelserne på ejendomsserviceområdet herunder beskæring af 20 %-tid, som vil medføre at tid, ressourcer og/eller økonomi vil skulle findes på den enkelte skole til løsning af opgaver, der pt. løses af ejendomsservice.
2. Opgaveglidning fra rengøring til ansatte på skolen
3. Reduktion af fremskudt rådgiver
4. Øget anvendelse af ledere som pædagogisk personale på daginstitutionsområdet, som vil betyde en reduktion i pædagogtimer, hvilket potentielt vil vanskeliggøre opstarten for eleverne i ”Alle med i skolestart” – særligt for de sårbare elever.

Sagt på en anden måde: En skole der kan og vil mere for flere – men for væsentlig færre midler og uden ledelse tæt på. Det er bekymrende.

På vegne af MED-udvalget Søndermarkskolen

Kære Byråd

Vi i elevrådet på Tirsdalens skole har nøje overvejet de konsekvenser, som Randers Kommunes budgetforslag for 2025-2028 kan have for vores skole. Vi er bekymrede over, at besparelserne vil føre til en forringelse af undervisningen og det generelle skolemiljø. De ændringer, som foreslås på området, strider i vores øjne imod kommunens egne værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed, som bør være retningsgivende for enhver beslutning, der vedrører vores skoler.

Dårligere undervisning og færre hjælpemidler

Med færre midler til fx specialundervisning og flexordninger vil der være færre hjælpemidler til rådighed for de elever, der har mest brug for dem. Dette kan betyde, at flere elever fra specialklasser eller flexordninger bliver integreret i de almindelige klasser uden den nødvendige støtte. Dette kan føre til forstyrrelser, krav om ekstra opmærksomhed fra læreren og en generel sænkning af undervisningsniveauet. Dette strider imod værdien om ordentlighed, da det ikke sikrer en ansvarlig og ordentlig undervisning for alle elever.

Ikke nok tolærertimer

Hvis tolærertimerne reduceres, vil færre elever få den nødvendige hjælp i undervisningen. Selv med specialklasser og flex-ordninger er der elever, der kan forstyrre undervisningen, hvis de ikke får tilstrækkelig støtte. To lærere i klassen kan samarbejde om at skabe et godt læringsmiljø, hvor der er ro nok til, at alle kan lære. Det er vigtigt for at opretholde ligeværdighed i undervisningen, så alle elever får de samme muligheder for at trives og udvikle sig.

Kortsigtet løsning på et langvarigt problem

Vi ser besparelserne som en kortsigtet løsning, der kun løser de aktuelle økonomiske udfordringer, men som på sigt vil skabe flere problemer. Hvis ressourcerne i specialklasserne og flex-ordningerne reduceres, kan flere forældre vælge at flytte deres børn til private skoler eller skoler i nabokommuner, hvor der er bedre tilbud. Dette harmonerer ikke godt med kommunens håb om udvikling, da det på længere sigt vil svække Randers Kommunes skolesystem og uddannelsesmuligheder.

Specialklasserne lider mere end andre

Eleverne i specialklasserne er blandt dem, der vil blive hårdest ramt af besparelserne. Uden den nødvendige støtte har de sværere ved at gennemføre deres uddannelse, hvilket gør det svært for dem at finde arbejde og kan føre til, at de i højere grad bliver afhængige af kommunal støtte. Dette strider imod både ligeværdighed og frihed, da disse elever ikke får de samme muligheder som deres jævnaldrende til at klare sig godt i livet.

Undervisningsmiljø og skolefællesskab

Med færre ressourcer vil undervisningsmiljøet blive præget af flere forstyrrelser og mindre hjælp, hvilket vil gøre det sværere for eleverne at lære. Hvis man ikke kan trives i skolens miljø, vil det føre til faldende karakterer og mindre chance for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Dette underminerer den ordentlighed og kvalitet, som bør kendetegne vores skoler, og svækker skolefællesskabet.

Vigtigheden af skoleledere på hver enkelt skole

Her på Tirsdalens Skole har vi et tæt og tillidsfuldt forhold til vores skoleleder, viceskoleleder og pædagogiske leder. De er til stede i hverdagen, taler med eleverne og lytter til vores bekymringer. Hvis der indføres en samlet leder for flere skoler, frygter vi, at dette nærvær vil gå tabt, da en person ikke kan være til stede på flere skoler samtidig. Dette vil gøre det sværere for eleverne at stole på ledelsen, hvilket strider imod værdien af ordentlighed, da vi mister det tætte samarbejde og den tryghed, der er nødvendig for en god skolegang.

RU og fællesskab

Randers Ungdomsskole (RU) spiller en vigtig rolle i at skabe fællesskaber uden for skoletiden. Mange elever, der har svært ved at finde deres plads i klassefællesskabet, bruger klubberne og aktiviteterne som et sted at finde nye venner. RU tilbyder også valgfag, som mange elever sætter stor pris på. At skære i disse tilbud vil fratage eleverne værdifulde muligheder for at udvikle sig og finde fællesskab, hvilket modarbejder kommunens principper om udvikling og frihed for borgerne.

Afslutning

Vi opfordrer byrådet til at genoverveje de foreslåede besparelser og sikre, at de afspejler Randers Kommunes værdier om ordentlighed, ligeværdighed, udvikling og frihed. Vi ønsker at bevare en skole, hvor alle elever, uanset deres behov, har mulighed for at trives og udvikle sig både fagligt og socialt.

Vi takker for muligheden for at udtrykke vores bekymringer og håber, at de vil blive taget i betragtning i den videre beslutningsproces.

Med venlig hilsen,

Elevrådet og undervisningsmiljørepræsentanter

Tirsdalens skole

Handicaprådet har på rådets ordinære møde den 4. september 2024 behandlet sagen ”Høring af forslag til budget 2025-2028 for Randers Kommune” og har følgende bemærkninger:

Som et af kommunens rådgivende organer ønsker rådet naturligvis at spille en aktiv og konstruktiv rolle i løsningen af de økonomiske udfordringer, særligt på det specialiserede socialområde. Til det er der behov for fyldestgørende beskrivelser af de enkelte budgetforslag. Rådet har fundet flere af dem utilstrækkeligt beskrevet, selv med indgående kendskab til det specialiserede socialområde. Rådet håber derfor, at forvaltningen vil tage denne bemærkning til sig og i kommende budgetkataloger gøre mere ud af beskrivelserne. Det vil give meget bedre vilkår for borgernes og rådenes samspil med byrådet og forvaltningen.

Besparelse på pårørendeundersøgelsen

Handicaprådet bakker op om forslaget til at finde besparelser på pårørendeundersøgelsens kvantitative del i form af spørgeskemaundersøgelsen. Dog tilrådes det, at den nye interviewform, som træder i stedet, afvikles hvert 2. år fremfor hvert 4. år, som det står indstillet i budgetforslaget.

Sammenlægning af Familieafdelingen og Børnehandicapafdelingen

Handicaprådet ser positivt på forslaget om at sammenlægge Familieafdelingen og Børnehandicap, men kan være bekymret for, om den samtidig ændring fra individuelle terapeutforløb til i højere grad at have fokus på gruppeforløb, kan betyde, at det kun bliver de ressourcestærke familier, der gør brug (og får gavn) af forløbene.

My Way

Hvis byrådet beslutter at finde besparelser på My Way, forudser rådet et dilemma. Randers Kommune opnår en her og nu besparelse, men på medborgere man samtidig forsøger at mindske udgifterne til. Indsatsen for disse medborgere risikerer at blive dyrere på sigt, da de ikke længere får den nødvendige hjælp.

Besparelsesforslaget i forhold til My Way og Rammebesparelsen på Børne- og Ungecenteret indgår begge i familieområdets faglige og økonomiske handleplan. Hvis dette spares, risikerer Randers Kommune tilmed at skulle lave en ny handleplan for at sikre området fagligt og økonomisk.

Klub 85

Handicaprådet anbefaler byrådet at være varsomme med besparelser på, og især lukning af, Klub 85. Klubben er både et frirum, men også en tryg arena, hvor medborgere over 18 år med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser kan træne sociale færdigheder og få et fællesskab i et inkluderende miljø, tiltænkt netop dem. Det er miljøer, der ellers kan være svære at finde. Sparer man på personaletimerne, vil det gøre det sværere at fastholde og udvikle det samarbejde med civilsamfundet, der allerede foregår.

Mestringsvejledning

At mestringsvejledningen ikke længere skal træne praktiske færdigheder, skaber bekymring hos Handicaprådet. Selvfølgelig skal borgeren ydes hjælp til dette, hvis det ikke er muligt at træne det op, men hvor hurtigt opgives det rehabiliterende arbejde? Tages der hensyn til, at nogle borgere måske har brug for lidt længere læringstid end andre? Borgere, der bevilges mestringsvejledning, har ofte oplevet mange nederlag og er meget overbelastede, og træning i at klare praktiske gøremål selv kan tage flere år. I forvejen venter borgeren allerede op til 1 år på at modtage mestringsvejledning, og rammebesparelserne vil forøge denne ventetid.

Forslaget om at skabe faste geografiske steder, hvor borger kan komme og få hjælp, eksisterer allerede i dag, men det er desværre kun de mest ressourcestærke borgere, der bruger dem. Derfor vil de foreslåede ændringer/besparelser på mestringsvejledningen formentlig ende i, at flere borgere får brug for intensiv hjælp resten af livet.

Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU)

Handicaprådet forudser, at forslaget ender kontraproduktivt set i forhold til formålet med budgetforslag 2025-2028. Hvis unge med særlige behov de facto begrænses i deres mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, og senere hægte sig fast på arbejdsmarkedet, risikerer Randers Kommune at den forventede besparelse på socialområdet, på den længere bane, bliver en merudgift. Disse medborgere må forventes at blive mindre selvhjulpne og mere ressourcekrævende.

Skoler og SFO

Handicaprådet bemærker, at forvaltningen foreslår at spare på skoleområdet og SFO'er. Handicaprådet forudser, at det vil betyde en tilsvarende stigning i forældrebetalingen, hvilket alt andet lige vil ramme socialt skævt.

Besparelserne på specialskoler og specialklasser er voldsomme og bliver endnu større, når de allerede vedtagne besparelser udmøntes de kommende år. Det bliver til opbevaring af eleverne og ikke til et specialiseret læringsmiljø. Derudover risikerer Randers Kommune, at den ikke overholder Folkeskoleloven, hvis ikke der leveres undervisning efter gældende lovgivning til specialområdet. Ender skoletilbuddet med primært at være pasning af børnene, får de ringere muligheder for at opnå færdigheder, der kan gøre forskellen mellem et særligt dyrt tilbud senere i livet eller muligheden for at bo på et mindre bosted med en anden type støtte i dagtimerne.

Der er heller ikke taget højde for, at det på almenområdet tager lang tid og mange ressourcer at ændre en kultur, så der kan etableres brugbare læringsfællesskaber. Ej heller at det kun er de børn med de allersværeste indlæringsproblemer, der kan henvises til Trekløverskolen på Blommevej fra 0.-3. klasse, hvilket vil betyde, at mange elever ikke får den støtte, de har brug for fra starten. Vi kan allerede i dag se konsekvenserne af, at en elev visiteres for sent. Det kræver mere omfattende tilbud, når de henvises senere i skolelivet.

Det er endvidere ekstra bekymrende i en kommune, hvor antallet af de – ifølge forvaltningen benævnte – ”særligt dyre enkeltsager” fortsat stiger meget, at der ikke tænkes mere i forebyggelse. Det arbejder imod hele den forebyggende tankegang, som ellers er vejen frem for at undgå fejlplaceringer, mistrivsel og dermed menneskelige, faglige og økonomisk komplekse udfordringer for hele kommunen.

Fast budget på Blommevej

Handicaprådet kan være bekymret over, hvad fast budget for Blommevej indebærer da dette ikke er beskrevet. Det er vores klare vurdering, at der er stor forskel i behovet i målgruppen og derfor også vigtigt, at der her er et takstsystem, der sikrer den rigtige støtte og faglighed samt, at økonomien tilpasses antallet af børn.

Skolefællesskaber

Etablering af skolefællesskaber kan medføre, at endnu flere elever vil vælge privatskolerne, hvilket vil udhule skoleområdets økonomi yderligere. Er der igen tale om en kortsigtet spareøvelse, hvor det er børnene, der kommer i klemme? Det er ikke mange år siden, vi sidst havde en folkeskolereform i kommunen, og den har vi knap nok set det fulde resultat af endnu.

Nedskæring af tilsyn

Handicaprådet fraråder nedprioritering af tilsyn af hensyn til medborgeres ve og vel bl.a. ved, at kadencen for tilsynene forlænges. Konsekvensen kan blive, at medborgere, som i visse tilfælde ikke selv kan sige til eller fra, vil opleve flere unødige gener, som samtidig også forlænges før et tilsyn opfanger det.

Det er desuden en uhensigtsmæssig metode, der lægges op til for, hvornår forvaltningen skønner, der er behov for tilsyn, nærmere bestemt at en ikke-begrundet score på 3,8 på en skala fra 1-5 afgør, om et bosted betragtes som tilfredsstillende eller ej.

Teksten i tilsynsrapporterne bør ikke søges koncentreret ind til et enkelt score-tal, som hverken er et ægte decimaltal (fra 0 til 10), eller hvor scoren 0 ikke kan forekomme.

Visitationen på omsorgsområdet

Det er generelt bekymrende, at alle besparelser, der vil give yderligere ventetid, inden man kan få hjælp fra visitationen på omsorg, syn og høre samt nedskæringen på både vedligeholdende træning og genoptræning, vil kunne medføre, at der bliver større behov for ydelser fra kommunen i form af hjemmehjælp og sygedagpenge.

Saltning af stier og veje i weekender

Handicaprådet gør opmærksom på, at kommunens plejepersonale også cykler ud til borgere i weekenderne, og derfor benytter sig af cykelstier.

Besparelser på rådene

Handicaprådet, Udsatterådet og Ældrerådet til sammen repræsenterer stort set alle de mennesker i kommunen, der rammes hårdest af de foreslåede besparelser, ligesom rådenes medlemmer primært er borgere, der varetager arbejdet på frivillig basis. Handicaprådet finder det derfor særdeles uhensigtsmæssigt at skære i antallet af rådsmedlemmer (eller helt at nedlægge Udsatterådet), bl.a. fordi vi rådgiver Randers Kommune om det specialiserede socialområde, som i disse år giver faglige og økonomiske udfordringer for kommunen og borgerne.

Nedskæring på rådene vil også være et tydeligt tegn på, hvordan Randers Kommune vægter borgerinddragelse.

Med venlig hilsen

Karina Hjorth

Formand for Handicaprådet

Randers Ungdomsskole står i en situation med et forslag på 50 % besparelse.

Jeg må udtrykke min bekymring omkring denne voldsomme besparelse.

Det vil betyde lukning af de tilbud og projekter der er med til at forbedre og sikre trivsel, fællesskab og udvikling blandt ungdommen i Randers.

Randers ungdomsskole favner bredt. De har kontakt til rigtig mange unge og gør en stor forskel for ungdomslivet i Randers.

Er der noget ungdomsskolen kan, så er det at være der for ALLE UNGE hvor de vil blive set og hørt for den de er.

Så kære rette vedkommende spar ikke så STORT PÅ DE UNGE !!!!! men lad os spare i et større fællesskab.

Randers d. 11.september 2024.

Kære Byråd

Brandkadet Randers er et af Randers Ungdomsskoles mange tilbud til kommunens 13 til 17-årige unge.

Her får de unge en beredskabsfaglig uddannelse i brand og redning af professionelle brand- og redningsfolk, og indgår herefter i vores Brandkadet korps, hvor de bl.a. bliver en del af landets samlede beredskab. Funderet i ”Unge i Beredskabet”, som hører under Forsvarsministeriet.

Brandkadetterne fortsætter deres træning i at redde liv og værdier, indtil de som 18-årige har mulighed for at søge optagelse som frivillig i ”Beredskab og Sikkerhed” Randers, hvilket flere og flere af dem gør.

Bl.a. har en af vores piger med muslimsk baggrund for en uge siden skrevet kontrakt som frivillig med ”Beredskab og Sikkerhed” Randers. Desuden står hendes 17-årige søster klar til at indgå kontrakt, så snart hun fylder 18 år.

Vi uddanner ca. 35 brandkadetter hvert år, og har siden opstarten i 2017 uddannet ca. 250 brandkadetter.

En hel del af brandkadetterne er hos os i flere år, og de der har vilje og evner til det, kommer på diverse ungleder uddannelser i ”Unge i Beredskabet” regi rundt om i landet sammen med brandkadetter fra andre kommuner. Efter endt uddannelse inddrages de unge i træning og undervisning af vores kadetter.

Vores brandkadetter er efterspurgte i mange sammenhænge og deltager løbende i akutte krisesituationer, forskellige øvelser, arrangementer og events landet over.

Bl.a er 6 af vores brandkadetter i de her dage med til at afvikle ”World Firefighter Games” i Aalborg, og vi deltager om to uger i ”Beredskabsforbundets Landsstævne” i Frederikshavn.

Lokalt deltager vi bl.a. i ”Beredskabet banker på”, ”Oust Mølle Rock”, ”Naturens Dag” og meget mere.

Vi rekrutterer vores kadetter bredt i kommunen og i tæt samarbejde med skolerne og Randers Bysekretariat. Vi har fokus på unge, der ikke af sig selv har fundet et fritidstilbud, og/eller har særlige udfordringer og behov.

Vi har en af landets bedst fungerende brandkadet uddannelser, og kadetterne nyder stor anseelse lokalt og ude i landet, både fra arbejdsgivere og samarbejdspartnere.

Vi har oparbejdet et stærkt koncept hele vejen rundt om vores brandkadetter, og håber inderligt, at vi også fremover kan være et fritidstilbud, der giver tvivlende unge mulighed for at træde frem, finde en meningsfuld og samfundsvigtig fritidsaktivitet, og blive en vi alle er stolte af.

En 50 % nedskæring på Ungdomsskolen bringer tilbuddet i fare.

På Randers Ungdomsskole og Brandkadet Randers vegne

Torben Tellefsen

Brandkadet instruktør

Medarbejderne på Sektor MED social kan godt se Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation. Vi anerkender og værdsætter at investeringstankegangen med SØP (Socialområdets økonomiske plan) fortsætter. Vi er bekymrede for at effektiviseringskravet kan komme til at gælde dele af socialområdet, som tidligere er gået fri. Kan man fortsat levere den lovpligtige indsats borgerne har krav på, samt skabe og vedligeholde attraktive arbejdspladser?

Vi er bekymrede for vores rekrutterings – og fastholdelsesindsatser. Vi opfordrer byrådet til at tænke over hvordan Randers Kommune fortsat skal være en arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og arbejdsforhold, på trods af besparelserne. Vi er i konkurrence med andre aktører om kvalificeret arbejdskraft.

Vi er bekymrede for den såkaldte omlægning af indsatsen for dele af socialområdet. Her er vi særligt bekymrede over om man fortsat kan levere socialpædagogisk bistand og en helhedsorienteret mestringsvejledning, når meget af hjælpen kan få karakter af rent praktisk hjælp.

Medarbejderne vurderer at den løsning kan blive dyrere på sigt, da målgruppen for fx mestringsvejledning efter vores opfattelse, vil få et dårligere tilbud, og på den måde belaste andre dele af systemet – fx de uvisiterede tilbud. En opgaveløsning med en dårligere faglig kvalitet, kan også bidrage til flere genindlæggelser inden for psykiatrien. Vi opfordrer til at finde løsninger, hvor medarbejdere med den rigtige faglighed stadig løser kerneopgaverne. Vi ved at på arbejdspladser med en høj andel af fx socialpædagoger og fastansatte, er sygefraværet betydeligt lavere end på arbejdspladser med høj grad ufaglært personale samt høj mængde løst tilknyttet personale. Det gælder også i Randers Kommune. Hvis I ser på mestringsvejlederne, så ligger de markant lavere på sygefraværet, end fx bostederne.

Der er ligeledes en bekymring om borgerne der modtager støtte, kan rumme de forandringer. Vi ser flere af forslagene som potentielle merudgifter.

- Hvis mange medarbejdere skal gå fra selvkoordinering til vagtplan. Vil det ikke kræve en vagplanlægger eller disponent? I så fald kan det give mindre fleksibilitet, og en øget bureaukratisering. Der er en grund til man har valgt den selvtilrettelæggende model igennem mange år. Vi kunne frygte at besparelsen her vil blive ædt op af en øget administration.

- Borgere der skal have fysisk fremmøde, frem for støtte i hjemmet. Hvad hvis ikke de formår det?

- Borgere der er visiterede et forløb på CBR, der nu skal i en ekstern virksomhed. Hvis det ikke går, så er der en stor indsats i at få dem tilbage i et internt forløb.

Vi kunne godt have ønsket en længere høringsfrist.

Hvis der bliver nedlagt stillinger, vil vi opfordre til at der bliver tilbudt mulighed for omplacering internt i kommunen, eller hjælp på anden vis til at komme videre. Vi opfordrer til en gennemsigtig proces, hvor der informeres så hurtigt, det er muligt.

På vegne af medarbejderne i Sektor MED Social.

Svømmehal

Rismølleskolen har i dag undervisning i svømning, ligesom flere andre skoler også benytter hallen. En lukning vil betyde øgede omkostninger til transport for mange brugere, da andre haller skal benyttes endda med øgede driftsomkostninger for disse til følge.

Svømmehallen er et kæmpe aktiv for skolen som samlingspunkt for motion og fællesskaber. Den facilitet forventer vi giver tilvalg af folkeskolen i vores lokalområde. Den mulighed må I ikke tage fra os.

Skolens SFO bruger også hallen aktivt i eftermiddagstilbuddet til glæde for fællesskabet.

Der er forslag om nedrivning af Rismølleskolens svømmehal. En nedrivning der anslået koster 1,9 mill. og derefter giver en lokal driftsbesparelse på 460.000 årligt. En nedrivning er definitiv og kan ikke gøres om ligesom andre igangværende forslag til besparelser. Vi foreslår i stedet for at bevare svømmehallen og give mulighed for at udvikle den med følgende muligheder:

1. Eksisterende anlæg kan opvarme vandet indtil 34 grader (som den eneste skole i Randers?). Det giver mulighed for svømning for brugere, som Randers Kommune i dag har begrænsede faciliteter til.

2. De 1,9 mill. øremærket til svømmehal kan bruges til fx at lave kønsopdelte omklædningsrum.

3. Begge ovenstående punkter vil igen få foreninger til at benytte hallen.

Skolefællesskaber

Hvis forslaget om skolefællesskaber vedtages, frygter vi at det for Rismølleskolen vil betyde at vi mister en ledelse der er tæt på lærerne og skolen. Igennem de seneste år har vi erfaret, at det er vigtigt med en stærk og arrangeret lokal ledelse for, at vi har den skole, vi ønsker vores børn, går på.

En fuld eller delvis implementering af skolefællesskaber frygter vi vil give længere og dyrere transporttid for vores børn og vi vil miste muligheden for en skole i nærområdet. Med en øget transporttid og svækket/mindre synlig ledelse frygter vi en konsekvens, hvor endnu flere forældre ser sig nødsaget til at fravælge den lokale folkeskole - fordi det ikke er sikkert, den er lokal! En tendens Rismølleskolen har været ramt af, som vi ønsker at ændre.

Er skolefællesskaber virkelig vejen at gå? Hvorfor ikke se på hvad der bringer kvalitet? Invester i folkeskolen i stedet og undgå øget transport af børn rundt i kommunen - en fordel også set i et klimamæssigt perspektiv, men også i et læringsmæssigt - lad nu børnene få muligheden for en lokal skole, hvor barnet har muligheden for selv at transportere sig. Og vil I endelig lukke skoler, var det så ikke bedre at bestemme det direkte politisk, frem for at lade embedsværket gøre det i denne skole-fællesskabstanke?

Specialundervisningsområdet

På specialundervisningsområdet er vi bekymrede over flere forhold, hvis tiltagene i budgetmaterialet gennemføres.

1. Ændret finansieringsform på specialområdet vil potentielt få store konsekvenser for de enkelte skolers økonomi, da betalingen for hvert visiteret barn vil blive ændret fra de nuværende 210.000 DKK og til den faktiske pris for alle visiterede elever. Denne prisforskel kan være meget stor, og kan være en bombe under den enkelte skoles budget, og dermed mulighed for at tilbyde kvalificeret undervisning.

Vi foreslår i stedet, at man udvider mellemrumstilbuddene på skolerne med tilhørende personale. Vi tror på, at vi ved at holde børnene i et nærmiljø med alderssvarende børn og i alderssvarende stamklasser kan øge andelen af børn der kan få et udviklende og lærerigt videreuddannelsesforløb der overstiger de 50% som omtales i notatet “Faglig og økonomisk handleplan på specialundervisningsområdet”.

2. Kompetenceløft som omtalt i “Kompetenceløft på skoleområdet” lægger op til en model, hvor kompetenceløftet kan gennemføres over en treårig periode. Vi anser dette som værende uambitiøst. Skolerne har brug for kompetenceløft NU og ikke over de næste tre år. En model der indeholder et antal medarbejdere der over en treårig periode får et løft, som så skal deles med kolleger efterfølgende, er ikke nok og vil efterlade skolerne med et enormt gab mellem forventninger og realistiske muligheder.

Skolebestyrelsen på Rismølleskolen

Til byrådet

Børne- og ungecentret skal ifølge budgetforslaget sparer 2,975 mio. kr., heraf 1,3 mio. kr. i mistet bevilling til My Way-projektet.

Betydningen af nedskæringen vil gå hårdt ud over de mest sårbare børn og unge og familier i Randers kommune.

My Way-projektet støtter unge ved hjælp af terapi og gruppeforløb med at komme videre i livet, et vigtigt forebyggende tiltag, som vil blive savnet, hvis det ikke er der.

Vi ser mange foreslået besparelser på det forbyggende arbejder, som f.eks. dagtilbud, skoler, fritidstilbud, reduktion af tidlig indsats, fremskudte rådgivere i PPR. Dette får betydning for vores arbejde, hvor vi må forvente at få flere sager, som ellers førhen ville være tacklet i den forebyggende indsats. Desuden vil ofte manglede steder at sende børn og unge hen efter endt behandling, til f.eks. fritidstilbud, som nu står i risiko for at lukke. Konsekvensen for os er at vi får flere sager, som er mere besværlige at få videre. Samtidig med barnets lov med tidsgrænser vil det blive meget vanskeligt at overholde lovgivningen på vores område. Overordnet må vi forventet større arbejdspres og flere sager, som skal løses med et reduceret budget, som vil medfører personalereduktion.

Vi er en anbringelsesforebyggende indsats og støtter familier til at løse de problemer, der ellers kunne føre til, at et barn må fjernes fra hjemmet. Denne forebyggende tilgang skaber ikke kun bedre forhold for børnene, men reducerer også de økonomiske byrder, der følger med anbringelser. Ved at investere i disse indsatser hjælper man med at stabilisere familier, styrke deres indbyrdes relationer og sikre, at børnene kan blive i deres nærmiljø. Dette er en langsigtet investering i både børns trivsel og i kommunens økonomi.

Endvidere er der i budgetforslaget et forslag om sammenlægning af børnehandicap og familieafdelingen (myndighed og udfører-delen) hvilket anslås at give en besparelse på 4 mio. kr. Vi har ikke set nogen plan for hvordan dette skal gøres, og ved derfor ikke hvilke konsekvenser dette kan have for vores område. Men det virker uforståeligt at en ren sammenlægning i sig selv vil kunne sparer 4. mio. kr, så hvis denne besparelse også vil medføre personalereduktion på vores område vil de ovennævnte bekymringer blive endnu mere skærpet.

Lokal MED – Børne- og Ungecenter B-siden

Søren Larsen, Ornella Zubcevic Lauridsen, Gitte Hindborg, Helle V. Kastberg, Jeanette Bisgaard, Lilian Bihl, Bo Juul Møller, Hanne Winther, Jesper Birk, Michelle Schougaard.

Høringssvar fra Fælles tillidsrepræsentant og tillidsrepræsentanter Kost og Ernæring omsorgsområdet.

Vi skriver for at udtrykke vores bekymringer over forslaget om at reducere cafeernes åbningstider og eventuelle lukninger af caféer på plejecentrene,

som en del af de planlagte besparelser i Randers Kommune.

Caféernes betydning

Caféerne på plejecentrene spiller en afgørende rolle i de ældres liv, både for beboerne selv og for dem, der bor i nærliggende boliger og nærområdet.

Caféerne er ikke kun et sted, hvor man kan få en kop kaffe eller et måltid; de er sociale samlingspunkter, hvor beboere kan mødes, få en snak og føle sig som en del af et fællesskab.

Hvis caféerne lukkes, risikerer vi, at de ældre bliver mere isolerede, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres mentale sundhed og generelle trivsel.

Minimale besparelser med store konsekvenser

Cafeerne er på størstedelen af plejecentrene et køkken, der både producerer alle måltider og bestiller varer til de tilhørende boenheder,

så besparelsen ved at lukke caféerne vil formentlig være minimal og ikke stå mål med de negative konsekvenser for beboernes livskvalitet.

Opgaveglidning

I forbindelse med opgaveglidningen på de caféer, hvor ernæringspersonalet ikke længere vil være til stede i weekenderne, vil opgaverne i køkkenet stadig skulle udføres.

Dette vil kræve, at ernæringspersonalet afsætter ekstra tid i hverdagen til at forberede mad til weekenden.

I weekenderne vil plejepersonalet, som ikke er uddannet inden for ernæring, skulle overtage ansvaret for måltiderne, hvilket er særligt problematisk, da de i forvejen er færre på vagt.

Denne situation øger risikoen for fejlernæring, da plejepersonalet mangler den nødvendige faglige viden til at tilberede specialkost,

som f.eks. blød kost, og til at sikre, at borgerne får den rette ernæring tilpasset deres individuelle behov.

Sociale arrangementer og frivillighed.

De frivillige, som i dag hjælper til i caféerne f.eks. ved sociale arrangementer, vil miste en vigtig platform for deres indsats,

og det er uvist, hvem der skal tage over og sikre de ældres sociale behov, hvis caféerne forsvinder.

Vi opfordrer derfor Randers Kommune til at genoverveje besparelserne.

Det er afgørende at bevare den ernæringsmæssige kvalitet og produktion af rette mad til rette borger,

samt de sociale tilbud, der er så vigtige for de ældres helbred og trivsel.

Med Venlig Hilsen

TR og Fælles TR for de kostfaglige i Omsorg.

Birgitte Frank, Rikke Engedal Jensen, Else Marie Arenshøj, Lise Fuhr Frandsen, Dorthe Juhl Olsson, Vibeke Hjorth Andersen, Jette Silberling Bach, Lone Riis Sørensen

Se bilag

Se vedhæftede dokument.

Vi kommer efter fremlæggelse af direktionens oplæg med følgende overvejelser:

1. Øget andel af pædagogiske ledere tæller med i minimumsnormeringer

Det er her, der kan spares mest, men det er uden tvivl også det, der kommer til at koste mest.

Vi ser gerne de 85 % reduceret markant. Lederopgaven vil være uændret, så konsekvensen fal-der udelukkende på børnene, der mister pædagogerne på stuerne.

Vi får oplyst, at det svarer til cirka 20 pædagoger, hvilket er virkelig mange timer, børnene mi-ster.

Hvis vi får lederne ud på stuerne, fjerner vi lederansvar - uden leder, ingen styring. Her kan en konsekvens være nedsat medarbejdertrivsel - og dermed nedsat trivsel hos børnene.

I stedet skal det gøres mere attraktivt at være ansat som pædagog - det bliver det ikke ved at nedsætte antallet af pædagoger.

1. Synlig rengøring

Nej tak! Det konflikter alt for meget med børnenes hverdag, og der kan ikke opretholdes en or-dentlig rengøringsstandard. Rammerne til børnene skal ikke sættes efter en rengøringsplan, men efter børnenes behov. Børnene kan ikke være på stuerne under rengøring, eller når rengøringen efterfølgende skal tørre.

1. Budgetudvidelse til legepladser

Godt set, at det er nødvendigt med budgetudvidelse til legepladser. Men vi kan ikke forstå, at vedligehold af grønne områder ikke er med i dette budget. Hvornår kommer den lovede løs-ning? Græsset gror, og fliserne forbliver glatte i frostgrader.

Skal medarbejderne hjælpe med vedligehold af grønne områder og saltning, samtidig med at pædagogtimerne hos børnene i sidste ende reduceres? (For det virkeligheden nu...)

1. Nedgang fra 5 til 4 dagtilbudsområder

Det vil være ærgerligt at lade de cirka 800 medarbejdere få nye ledere/nye arbejdspladser. Vi forslår, at man i stedet beholder de 5 områder og inkluderer Dagplejen i områderne. Dermed vil dagplejerne også få ledere tættere på samt sparring og kurser sammen med institutionerne.

1. Sænkning af temperatur i kommunale bygninger

God idé, men husk at børn leger og kravler på gulvet. Gulvet kan være koldt - specielt i de ældre institutioner.

1. Lukning af Børnehuset Grøftekanten

Skal tidligst ske 1. marts 2025. Dette for at beskytte de ramte børn.

1. Tidlig indsats

Vores institutioner lægger en stor indsats i at sikre inklusion af alle børn, hvilket er en opgave, der kræver betydelig arbejde. Når institutionerne arbejder på at inkludere børn med særlige ud-fordringer, påvirker det både den resterende børnegruppe og medarbejderne.

Det er svært for os at forstå, hvorfor vi, trods en stigning på 39 % flere børn med behov for eks-tra støtte, vælger at spare på indsatsen. Den negative cyklus fortsætter, da vi i Randers har en betydelig andel af befolkningen, der er afhængig af offentlige overførselsindkomster. Det er på tide, at vi bryder den onde cirkel og prioriterer støtte til børnene med særlige behov, så vi kan vende udviklingen.

Vi kan forstå, at der skal spares på alle områder. Derfor er vi dybt forundrede over fraværet af sparring hos administrationen på Laksetorvet. Vi bliver informeret, at væksten fra 2021 til 2024 er en tredjedel. Det virker helt uacceptabelt samtidig med store besparelser andre steder. Hvis man i stedet går tilbage til 2021 niveau, kan mange af de præsenterede spareforslag helt undgås.

Med venlig hilsen

Forældrerepræsentanterne i Dagtilbudsrådet

Høringssvar vedhæftet

Høringssvar

Til forslag nr. 6: Omlægning af indsats på børneområdet

- 1) Omlægning af en række indsatser ved familiekonsulenter fra individuel til grupper

V. familiekonsulenter Charlotte V. Ovedal,

Pernille Højlund og Julie Sofie Bangsborg

Hvem er vi?

Det specialiserede tilbud om familiekonsultation i Randers Kommune arbejder med mange familier med individuelle, forskellige og komplekse problemstillinger. Vi arbejder helhedsorienteret og med et forebyggende fokus på at sikre mindst muligt indgriben i den enkelte families liv.

Vi møder familierne - børn som såvel forældre- indenfor nærmeste udviklingszone for herigennem at sikre bedre forudsætninger for mestringen af egen hverdag. Vi oplever, at den største udvikling sker på baggrund af en grundig afdækning – helt i tråd med KRAP, som er vores faglige fundament. KRAP bygger netop på, at den mest kvalificerede indsats, med mulighed for varig positiv forandring i en familie, sker på baggrund af en grundig afdækning af familiens udfordringer og ressourcer. Den individuelle afdækning er derfor afgørende for kvaliteten og holdbarheden af et familiekonsulentforløb. På baggrund af denne afdækning tilbyder vi konkrete anbefalinger, redskaber og udviklingstiltag, der er målrettet netop den enkelte familie. I praksis betyder det, at samarbejde og dialog altid er i fokus, da vi tror på, at borgernes indgående kendskab til deres barn i samarbejde med vores faglige viden til sammen vil skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling i familierne.

Vores erfaring viser, at en kortvarig, intensiv, individuel indsats i flere tilfælde er forebyggende i en sådan grad, at borgerne ikke behøver yderligere støtte eller vejledning.

Hvad siger de pårørende om os?

I 2022 blev der udarbejdet en pårørendeundersøgelse i forhold til familiekonsulenterne. Undersøgelsen bestod af et kvantitativt spørgeskema, samt en kvalitativ inddragelse af et panel af forældre. Et udsagn, der gik igen var, at mange for første gang, i en lang og udfordrende periode i forhold til deres barns funktionsnedsættelse, følte sig mødt, lyttet til og hjulpet lige netop i forhold til deres liv og deres barn. Ofte er familierne tidligere blevet tilbudt psykoedukative gruppeforløb, men flere giver udtryk for at overførbarheden til eget liv er svær at stå med alene. Det kræver en individuel kontakt, hvor netop deres barn og hverdag kobles på den faglige viden, de tilbydes. Familiekonsulenterne har høj brugertilfredshed bl.a. med begrundelsen fra borgerne om, at de netop føler sig lyttet til, og at deres individuelle ønsker og behov imødekommes fleksibelt af os.

Hvad vil forslaget få af konsekvenser for kvaliteten af et forløb ved familiekonsulenterne?

Målgruppen

Mange af de familier, der visiteres til et forløb hos familiekonsulenterne, har arveligt disponerede problemstillinger/diagnoser, der ikke kun vedrører børnene, men også forældrene. Flere af forældrene har egne iboende vanskeligheder, der påvirker dem i en sådan grad, at vi vurderer, at de ikke kan profitere af gruppeforløb for forældre i samme høje grad som af et individuelt forløb. Eksempler på iboende vanskeligheder kan være ADHD, autisme, angst, depression, OCD, intellectualis inferior. For disse forældre, som er kognitivt, socialt eller følelsesmæssigt udfordrede i at deltage i grupper med flere mennesker, ser vi i de allerede etablerede gruppetilbud frafald og manglende fremmøde trods deres markante støttebehov for at kunne skabe udviklingsstøttende tiltag for deres børn.

Dertil kommer, at flere familier er afhængige af et relationelt forarbejde, hvor der etableres rette forudsætninger for, at de kan modtage og indgå i et familiekonsulentforløb. Generelt er indsatsen hos familiekonsulenterne afhængig af relationen, da tilliden er vigtig for modet til selvperspektivering. Det er sårbart at have et barn med nedsat funktionsniveau, hvor mistrivsel som stress, angst, depression, selvskadende adfærd eller spise/skole-vægring ofte ses som følge afledt af funktionsnedsættelsen.

Jf. tidligere beskrevet, sikrer et individuelt forløb samtidig overførbarheden til eget liv. Flere af de familier, der er visiteret til et forløb hos familiekonsulenterne, har en høj grad af viden om diagnoser, konflikthåndtering, kommunikation mm., men formår ikke selvstændigt at overføre dette til egen hverdag. Vi oplever mange forskelligartede årsager til, at denne overførbarhed er nedsat, og her kan vi individuelt støtte den enkelte familie ud fra lige netop deres årsager og sårbarheder.

Terapeutiske forløb

Hos familiekonsulenterne har vi også familier (både børn og forældre), som er visiteret til et terapeutisk forløb. Dette vedrører den enkeltes tanker, følelser og handlinger, som typisk er meget private. Det kan være svært at åbne op om skamfulde tanker om ens barn med funktionsnedsættelse, om de deraf udledte parforholdsproblemer og konflikter. Det er samtidigt for mange en stor sorg at få et barn med funktionsnedsættelse, og der er ikke to sorgprocesser, som er ens. Her oplever vi vigtigheden i at tilbyde individuel sparring og et terapeutisk rum at kunne bearbejde denne sorg i. Forældrene er børnenes fundament, og hvis dette fundament ikke er sikret, er det svært at støtte børnene. Vi vurderer ikke muligheden for at kunne tilbyde terapi med samme høje effekt som nu, hvis terapiforløbene skal foregå gruppebaseret.

Børne- og ungesamtaler

Vi har flere børn og unge, der er visiteret til børne- og ungesamtaler. Disse foregår i et trygt fortrolighedsrum med fokus på at afdække drømme, behov, ressourcer, udfordringer og mulige udviklingsområder. Ofte tilbydes disse samtaler i kombination med forældresamtaler, hvilket er særligt gavnligt i forhold til overførelsen af viden og erfaring til forældrene, så de får mulighed for at forstå deres barn og i højere grad kan imødekomme og understøtte barnets behov og særlige forudsætninger for trivsel og udvikling.

Fleksibel og helhedsorienteret indsats

Familierne visiteres til et familiekonsulentforløb med konkrete og afgrænsede mål for indsatsen. Ud fra disse mål tilbyder vi en helhedsorienteret og fleksibel tilpasning af indsatsen. Det være sig samtaleformen, tid og sted for samtalen. Behovet for den individuelle tilpasning af formen kan ses ved eksponeringsopgaver (særligt i forbindelse med angstproblematik), observationer af hverdagssituationer i hjemmet, virtuel kontakt, netværksmøder og inddragelse af det nære netværk, herunder søskende. Vi har særligt fokus på denne fleksibilitet og at yde støtte til den helhedsorienterede indsats på tværs af konteksterne i barnets liv, og dette vurderer vi ikke at kunne tilbyde i samme høje grad ved at tilbyde gruppebaserede indsatser.

Endvidere har vi høj grad af fleksibilitet i forhold til form, tid og sted, da familierne ikke kan søge om tabt arbejdsfortjeneste til et familiekonsulentforløb. Vi ved fra forskning, at forældre til børn med funktionsnedsættelse er i større risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, hvorfor vi værner om at tilpasse os til den enkelte familiens arbejdsvilkår i så høj grad så muligt. Denne fleksibilitet oplever vi ikke at kunne tilbyde i samme høje grad gennem en gruppebaseret indsats.

Høringssvar fra MED-udvalget på Hobrovejens Skole til Budgetforslaget 2025-2028.

MED-udvalget har på deres ordinære møde den 10. september 2024 udtrykt stor bekymring i forbindelse med det fremsatte budgetforslag.

1. Mangelfuldt grundlag

2. Specialundervisningsområdet – konsekvenser på almenområdet

3. Yderligere besparelser på almenområdet

4. Skolefællesskaber

Mangelfuldt grundlag

Vi savner gennemsigtighed igennem flere og store dele af materialet og særligt omkring de anslåede besparede kroner på vores område. Vi har ved tidligere besparelser haft muligheden for at kigge ind i flere scenarier og derudfra kunnet drøfte fordele og ulemper ved forskellige forslag til økonomiske besparelser. I det vedlagte budgetforslag fremkommer ikke muligheden for at ’udvælge’ eller vælge noget frem for noget andet. Vi er helt med på, at vi skal have den store kniv frem og pengene skal findes, men vi synes, det er for uigennemskueligt, hvor og indenfor hvilke områder, der eventuelt kunne ligge en besparelse. Eksempelvis inden for Skoleforvaltningen, hvor der er ansat mange konsulenter og specialister, der skal understøtte arbejdet ude på skolerne. Kunne man forestille sig en reduktion på det område? Det datagrundlag vi har modtaget, er simpelthen for tyndt og mangelfuldt til, at vi skulle kunne pege på andre områder end de fremsatte. I givet fald bliver det uden de rigtige forudsætninger herfor.

Specialundervisningsområdet – konsekvenser på almenområdet

På Hobrovejens Skole er samtlige ressourcer anvendt til at skabe holdbare og bæredygtige læringsfællesskaber, så alle elever oplever faglig og social trivsel. Det er en stor og krævende opgave, som medarbejderne hver dag knokler for at komme i mål med. Vi ser en kæmpe udfordring i, at man i budgetforslaget ønsker at reducere i almenskolernes tildeling og samtidig ønsker at begrænse antallet af elever, hvor et specialiseret tilbud er påkrævet. Investeringsmodellen – ’Alle med i skolestart’ skal sikre, at alle elever fra daginstitutionerne begynder i almenskolen og at det udelukkende er ’elever med massive indlæringsvanskeligheder’, der kan visiteres. Vi er dybt bekymrede for det forslag, da vi allerede nu oplever at kunne rumme mange af vores skolestartere i vores 0.klasser, men også hvert år ser børn, hvor vi ikke kan tilbyde et skoletilbud med de rigtige rammer, for at de kan lykkes og få en god skolestart med de midler og ressourcer, vi har til rådighed for nuværende.

Som supplement til ovenstående, kan det give mening at kigge ind i antallet af revisitationer af elever i specialtilbud. Hvor mange elever ender med, at eleven i specialtilbuddet sendes til et mindre indgribende tilbud, end det nuværende? Her vil der måske være en mulighed for at skabe bedre økonomisk balance? Man kunne jo forestille sig, at det ikke er en visitation for livet, men at vi giver vores elever i de specialiserede tilbud muligheden for udslusning til et mindre og knap så udgiftstungt tilbud. Dette vil naturligvis kræve, at vi på almenskolerne har opbygget kapacitet i form af specialiserede kompetencer og robuste læringsmiljøer, så vi kan give de tilbagevendende børn den størst mulige succes. Med den foreslåede rammebesparelse på almenskolerne, kan det være svært at forestille sig, at vi kan opretholde kvalitet i de læringsmiljøer, vi har for nuværende på skolen.

Yderligere besparelser på almenområdet

Vi ser det simpelthen ikke som en mulighed, både at lave yderligere rammebesparelser på almenområdet og ligeledes på specialområdet. I beder os om at blive dygtigere til at inkludere flere børn for færre midler. Det er som at blæse og have mel i munden. I foreslår at fjerne den ekstra bevilling, vi får, til tolærerordning. Den ordning er af afgørende betydning for, at vi lykkes med inklusionsopgaven. To voksne i klasserummet vil unægtelig give mere voksentid til det enkelte barn, som der er så stor brug for. Med yderligere reduktioner på vores område, kan vi ikke længere levere den kvalitet i læringsmiljøet, som vores børn har krav på. Derudover kan vi frygte sygemeldinger og pressede lærere og pædagoger, som skal kunne mere og have færre hænder til rådighed. Det er et område, hvor vi pt. oplever at have alle vores ressourcer i spil og tanken om færre hænder til en større opgave, kan allerede nu tage pusten fra de fleste. ’Folkeskolen som førstevalg’ begynder at klinge en smule hult, nu folkeskolen skal på slankekur. Den kan blive mindre attraktiv og vi kunne frygte, at elever og personale søgte byens mange privatskoler, hvor græsset måske er grønnere?!

Skolefællesskaber

Et andet forslag er at lave skolefællesskaber med tanken om at flere sammen kan skabe mere robusthed og højere kvalitet. Men her synes vi også, det bliver for ukonkret. Hvad indeholder et skolefællesskab? Hvor mange skoler er sammen? Er det både almen og special? Hvor mange lederstillinger tænkes nedlagt og hvilken effektivisering i administrationen tænker man konkret på, ved at lave skolefællesskaber? Vi kan se en besparelse på 4,3 mio. årligt på ledelse samt en effektivisering på administration på 1,5 mio. årligt, og vi undrer os meget over den præcise angivelse, når vi læser ned i et, for os, ukonkret forslag. Hvor mange stillinger – skoleledere, mellemledere og administration – tænkes besparet i denne? Hvis I forestiller jer, at skolerne skulle kunne løfte en større opgave med mindre ledelse for færre penge, så tager I grueligt fejl. Den store opgave, der ligger foran os kommer til at kræve ledelse tæt på. Helt tæt på!! Vi får brug for ledelse tæt på vores praksis, der kan være med til at sætte retning og sørge for vores kompetenceudvikling, så vi bliver dygtigere til at skabe rammer for læring og trivsel for alle børn. Den distance, der kan blive, ved at have fælles ledelse, vil trække lederen væk fra praksis og forståelsen og behovet for at vide, hvad der rører sig og hvad der er brug for i både 0.a og 4.b. Det bliver aldrig godt, at en skoleleder skal gabe over flere skoler og det er svært at forestille sig, at det skaber mere robusthed. At reducere i ledelse og administration, så der bliver en enkelt afdelingsleder tilbage på skolerne, der skal referere til en distriktsskoleleder, er et no-go. Det bliver ledelse og administration på distancen og det kommer til at skabe stor frustration blandt det pædagogiske personale. Robuste skoler, der skal være bæredygtige og rumme flere forskellige læringsmiljøer, kræver ledelse tæt på – helt tæt på og ikke en skole med færre ledere. Vi har som medarbejdere brug for, at vi understøttes i det daglige arbejde. Det gælder for eksempel ved både forældrehenvendelser og samarbejde med eksterne, hvor ledelse og administration er tæt på opgaveløsningen i samarbejde med medarbejderne. Det giver medarbejderne altafgørende tryghed at have ledelse og administration tæt på og bidrager i høj grad til et sundt og rart arbejdsmiljø, hvor der foreligger mange opgaver som kræver direkte kontakt.

På vegne af medarbejdersiden i MED-udvalget

Mona Lisa Mortensen, Næstformand.

Randers Kommune skal prioritere Randers på landet.

Det betyder egen lokal folkeskole, god kommunal service, attraktive byggegrunde og øvrig kommunal byudvikling.

Folkeskolen og Ungdomsskolen skal ikke slagtes, for det koster mange penge på den lange bane.

Vi kan ikke alene klare opgaverne med frivillighed.

Midler må flyttes fra Randers til vandet og over til Randers på landet.

Prestige projekterne må gemmes væk, for nu gælder det almindelig velfærd for hele paletten Randers Kommune.

Samme fællesnævner må være udgangspunktet, og vi skal vægte både by og land.

Der skal skæres i budgettet, så kabalen kan gå op.

De bredeste skuldre må stå frem, for vi skal være kendt for god behandling af de udsatte.

Skatten kan sættes op.

God kamp til politikerne.

Håber I respekterer Randers på landet.  

Høringssvar fra medarbejdersiden Sektor-MED Familie

”Budget i balance kan ikke bespares – det giver ubalance i familierne”

Hver og et af de foreslåede besparelser har stor indflydelse på børn og unges liv i Randers Kommune; når der ikke er det samme niveau af forebyggelse – allerede i dagtilbud og videre i skolerne bliver det meget svært at lykkes med inklusionsdagsordenen - videre ud i deres fritid i ungdomsskolerne, hvor de unge NU finder stærke fællesskaber, kommer de til at stå mere alene med deres udfordringer – så flere – rigtig mange – vil se en fremtid i møde med isolering, ensomhed, manglende fællesskaber – de vil dem gerne, men de er der ikke.

Familier med begyndende trivselsproblemer får langt til rådgivning, de familier der får brug for særlig støtte vil opleve ventetid på opstarten, og i yderste konsekvens vil flere børn og unge opleve behov for anbringelse. Der er også risiko for flere henvendelser til Ankestyrelsen, og medarbejderne kan få tvivl om vi overhovedet overholder lovgivningen.

Med reduktion af medarbejderne vil der være tiltagende pres på de resterende medarbejdere; psykologer i PPR vil opleve større pres på henvisninger til psykiatrien og handlemulighederne vil oftere være underretning når børn og unge får trivselsproblemer. Dermed får Familie- og Rådgivningscenteret flere henvendelser – og indsatserne kan blive endnu mere ressourcekrævende. Dertil kan det øgede arbejdspres give risiko for mere pres på den enkelte medarbejder med sygemeldinger, forråelse og rammerne giver ikke mulighed for godt socialt arbejde, men kun det absolut minimale – som vil kunne måles på kvaliteten.

Familieområdet arbejder økonomisk og fagligt efter en politisk godkendt handleplan og hvis foreslåede besparelser bliver vedtaget - vil det være umuligt at indfri den ramme, der er udstukket fra politiske side. Dette ikke bare på Familieområdet, men på Socialområdet, Skoleområdet og på Dagtilbudsområdet. Dertil har vi som medarbejdere set frem til det nye fælles Børne- og Læringssyn som en fælles platform for det gode samarbejde mellem almen, myndighed og udfører området – men kan den lykkes hvis besparelserne bliver vedtaget? Det tror vi ikke – hensigten er god, men er rammerne til det?

Når vi reducerer på forebyggelse, får vi ikke brudt den kedelige statistik i Randers Kommune, hvor unge sakker bagud på uddannelse, arbejde og trivsel. Alle børn og unge vokser op med muligheder og potentiale, men ikke alle har muligheden for at indfri sit potentiale uden støtte undervejs. Støtte, som risikerer at forsvinde med de varslede besparelser.

Det kan vi gøre bedre!

Medarbejdersiden Sektor MED Familie

Høringssvar til besparelsesforslag på socialområdet nr. 6, Omlægning af indsatsen på børneområdet.

1. Omlægning af en række indsatser ved familieterapeuter fra individuel til grupper

2. Styrket fokus på at støtten udformes, så den tilpasses den enkeltes aktuelle støttebehov fremfor at bevilge et fast antal timer

Hvem er vi.

Familieterapeuterne i Specialindsats for børn og unge er en tværfaglig afdeling repræsenteret af to fysioterapeuter, en ergoterapeut og en musikterapeut. Vi varetager den specialiserede træning/behandling af børn og unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser (§31 og §81, Barnets lov). Vi tilbyder både monofaglige og tværfaglige udredninger, behandlingsindsatser samt vejledning. Vores indsats tager udgangspunkt i en helhedsorienteret, tværfaglig og familiecentreret tilgang. I skrivende stund, har vi 48 børn i indsats samt 15 i hjemmetræning.

Vores målgruppe er kendetegnet ved at det er børn, der er afhængige af at træning/behandling foregår i skærmede, specialiserede rammer.

Ubekendte faktorer

Familieterapeuterne er ikke bekendt med..

• Hvordan er fordelingsnøglen på besparelsen mellem teraputer og konsultenter?

• Hvilke paragraffer/indsatser skal omlægges til gruppeindsatser?

Ad. 1. Perspektiver i forhold til at omlægge individuel træning til gruppetræning.

I de seneste år har vi haft stort fokus på at tænke i gruppedannelser som en integreret del af vores indsats, både monofagligt og tværfagligt. I 2024 er der løbende igangsat 9 grupper med 2-4 børn per gruppe. Gruppeindsatserne kan sjældent stå alene, men kan fungere som supplement til den individuelle træning. Vi har gode erfaringer med at afvikle gruppeforløb som korte intensive forløb eller som en begivenhed en gang om måneden eller hver fjortende dag, der erstatter den individuelle træning.

De positive effekter af gruppeforløb er, at børnene har nogle relationer, de kan spejle sig i og opnå succes i at indgå i et fællesskab med andre ligestillede børn.

Det er dog kun en mindre del af vores børn, der vil kunne formå at kunne indgå i et gruppetilbud.

Eksempel fra ergoterapeutisk indsats: Barn med en spiseforstyrrelse, en mental retardering, ADHD og autisme diagnose. Tilvænning til behandlingsrammen og terapeuten har været langvarig og barnet har fortsat store vanskeligheder med at rumme én til én kontakt med terapeut. Der arbejdes på at forbedre oralmotoriske forudsætninger, da han er meget oralmotorisk søgende hele tiden. Barnet vil ikke få kvalitet af at indgå med andre børn i behandlingsrammen.

Eksempel fra fysioterapeutisk indsats: Barn med Cerebral parese (medfødt hjerneskade). Barnet har store balanceproblemer, bevæger sig rykvist med arme og ben (ataktisk), svære mundmotoriske problemer der både udarter sig i spisevanskeligheder og udtalevanskeligheder. Ligeledes nedsat styrke og koordination i hele kroppen. Hun bliver hurtigt udtrættet både fysisk og mentalt. Gruppetræning er forsøgt, men barnet formår ikke at fastholde koncentration og opmærksomhed i rammen, og der bliver ikke kvalitet i træningen.

Eksempel fra musikterapeutisk indsats. Barn diagnosticeret med infantil autisme og retardering af middelsvær grad. Overstimuleres let. Henvist til musikterapi med henblik på at styrke barnets sociale og kommunikative forudsætninger. Der opnås kontakt til barnet gennem spejling og imitation af dets lyde og kropssprog. Musikterapeut og deltagende forælder har høj grad af opmærksomhed på at regulere mængden af stimuli og krav i rammen. Behandlingsfokus og graduering af stimuli vil ikke kunne imødekommes i en gruppesetting.

Vi vurderer, det kræver øget forberedelsestid at udarbejde program, hvor alle børnenes individuelle mål bliver adresseret, ligesom dokumentationstiden øges markant, da vi fortsat skal dokumentere vores indsats på det enkelte barn. Fordelingen af ATA-tid (ansigt til ansigt-tid) og forberedelsestid vil således forskubbes ift. fordelingsnøglen på individuelle forløb.

Hyppigt vil der behov for to terapeuter i rammen.

Vi har endvidere erfaret at der er større udeblivelse ved gruppeforløb end ved individuelle forløb. Vores hypotese er, at dette er forårsaget af, at der er større kravsætning end de børn, som er i indsats kan honorere qua deres komplekse funktionsnedsættelser.

Ad 2: Fokus på aktuelt støttebehov fremfor fast antal timer.

Vi kan ikke, ud fra det skrevne, vurdere hvordan denne procedure skal eksekveres. Vi vil dog påpege at de timer, der søges til indsats på nuværende tidspunkt, sker på baggrund af vores faglige vurdering af barnets aktuelle støttebehov. Skulle denne vurdering være ukorrekt, regulerer vi de bevilgede timer ved at sende ubrugte timer retur.

Derfor kan vi igen sætte spørgsmålstegn ved størrelsen af besparelsen, hvis ikke dette skal have konsekvenser for kvalitet og omfang af det trænings-/behandlingsmæssige tilbud børn får i vores indsats.

Konklusion

Vi anerkender at det til en vis grad giver mening at have et øget fokus på at indtænke gruppetilbud i indsatsen og at der kan være en lille besparelse ved dette.

Dog skal der tages højde for følgende:

1. Det er en mindre gruppe af tilbuddets børn, der vil kunne indgå i gruppetilbud.

2. Et gruppetilbud vil sjældent kunne erstatte den individuelle behandling helt.

3. Et gruppetilbud vil som udgangspunkt kræve to terapeuter i rammen.

4. Der er ekstra forberedelses- og dokumentationstid forbundet med afvikling af grupper.

Vi sætter spørgsmålstegn ved, om en ændring af visitationsproceduren vil kunne medføre besparelser på at ændre indsatsrammen.

Da denne budgetbesparelse omhandler to afdelinger, og vi ikke kender virkeligheden for vores kollegaer hos konsulenterne, kan det være svært at afgøre om denne besparelse er realistisk, herunder hvad er en realistisk fordelingsnøgle af besparelsen.

Vi er bekymrede for, at den forventede besparelse er urealistisk, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde en kvalificeret indsats for kommunens børn med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Det peger derfor ind i, at man politisk beslutter, at der er tale om en serviceforringelse.

Sascha Borup Andersen, ergoterapeut

Lone Kjelstrup Kortbek, fysioterapeut

Naja Lund Nygaard, fysioterapeut

Dorte Salling-Poulsen, musikterapeut.

Børn/unge med handicap har også ret til en god skolegang og specialundervisning

Hvad sker der med ordentlighed, rettidig omhu, respekt for at mennesker fødes med forskellige og måske anderledes forudsætninger?

Hvad er det for et menneskesyn vi oplever i dansk politik - over for mennesker med handicap?

Hvad er det for en politisk kurs, hvor børn og unge med behov for specialundervisning italesættes som ”for dyre” – som mennesker, der udsulter normalområdet i folkeskolen?

ALLE børn har ret til en god skoleuddannelse og afgangseksamen – uanset forudsætninger.

Unge med handicap ønsker også en ungdomsuddannelse, videreuddannelse, arbejde mhp. at bidrage til samfundet – det VIL de ligesom alle andre – de har også behov for at føle sig inkluderet i samfundet, for klare sig selv i voksenlivet.

Vi er mange pårørende, der er endt med, at vores børn i almenskolerne går ned med svær stress, belastningsreaktioner, PTSD-lignende symptomer, OCD, angst osv. pga. en helt fejlslagen inklusion, hvor der mangler helt basal viden om diagnoser, funktionsnedsættelser m.v.

Folkeskolerne er ikke gearede til inklusion – der mangler viden om diagnoser og hvad disse indebærer for børnene – flere skoler har ikke ressourcer til at løfte inklusionsopgaven.

Børn med særlige behov har brug for højt specialiseret viden i et specialiseret OG inkluderende undervisningsmiljø.

Og det kan de give børnene på Trekløverskolen.

Mange børn med særlige behov føler sig ikke inkluderet i folkeskolerne, de føler sig anderledes, ekskluderede, mobbet af kammerater og sat uden for fællesskabet.

De oplever ikke, at der tages tilstrækkeligt hensyn til deres handicap og måde at lære på.

De børn kæmper for at blive set, hørt og mødt og oplever blot modstand.

De børns selvværd og selvtillid er stort set ikke eksisterende, når de LANGT OM LÆNGE visiteres til Trekløverskolen.

Er det skolesystemet, der bør tilpasse sig børns særlige behov – eller skal børn med kognitive, neurologiske, fysiske funktionsnedsættelser tilpasse sig skolesystemets behov?

Jeg er ikke stolt over at være dansk – det klæder ikke dansk politik at udskamme handicappede børn i skolesystemerne – men desværre italesættes børn med handicap sådan. 

Det siger ALT om et samfund, når man fra politisk side kaster masken – for det er altid lettere at træde på de, som allerede ligger ned.

Der er en kompetent og højt specialiseret specialskole i Randers, Trekløverskolen, hvor børn og ansatte yder deres ypperste hver dag – hvorfor skal skolen spares sønder og sammen?

Hvorfor under Randers Kommune ikke, at ALLE børn, også dem med handicap, får så god en skolegang som muligt?

Der må kunne spares andre steder – for udgifterne på Socialområdet vokser sig kun større og større i fremtiden – fordi der ikke blev handlet rettidigt og ordentligt, mens borgerne var børn og unge i skolesystemet.

Venlig hilsen

Bettina Götsche

Høringssvar på kommende budget

Vi vil gerne indledningsvis udtrykke vores dybe bekymring over den nuværende udvikling inden for folkeskolen i Randers.

Rammebesparelse

Det er med stor bekymring, at vi ser på rammebesparelse på 0,5 %, især i lyset af de stigende krav til inklusion af elever med særlige behov i den almene folkeskole.

At pålægge det almene skoleområde yderligere besparelser, samtidig med at man forventer en øget inklusion af elever med forskellige udfordringer, fremstår som et paradoksalt og uhensigtsmæssigt tiltag. Inklusion er i forvejen en kompleks og ressourcekrævende opgave, som kræver en solid økonomisk ramme for at sikre, at alle elever modtager den nødvendige støtte og undervisning.

Skolefællesskaber

Det er med stor bekymring, at vi ser på forslaget om at etablere skolefællesskaber som et led i en økonomisk besparelsesstrategi. Erfaringerne fra kommuner som Brønderslev, Esbjerg og Norddjurs vidner om, at denne idé ikke blot er ineffektiv, men også potentielt skadelig for kvaliteten af den folkeskole.

En væsentlig udfordring ved skolefællesskaber er den organisatoriske kompleksitet, der følger med. Når organisationen bliver uoverskueligt stor, bliver det vanskeligt at sikre en effektiv drift og udvikling af den enkelte skole. Den nødvendige nærhed mellem beslutningstagere og udførere forsvinder, hvilket besværliggør hurtige og målrettede handlinger. Dette gør det sværere at skabe stærke skolefællesskaber, da der opstår for stor afstand mellem tanke og handling på flere niveauer.

Det er yderst bekymrende, at områdeledere i kraft af deres beføjelser kan træffe beslutninger om elevflytninger og lukning af klasser. Dette udgør en alvorlig trussel mod forældrenes og familiernes retsfølelse og underminerer i realiteten det frie skolevalg. Flytning af elever og klasser vil desuden føre til flere og større overgange for eleverne, hvilket er velkendt for at skabe vanskeligheder i deres skolegang. Dette øger risikoen for, at flere familier vælger privatskoler, hvilket vil underminere den folkeskoles attraktivitet og sammenhængskraft yderligere.

Det skal også understreges, at skolefællesskaberne indebærer en betydelig indskrænkelse af forældrenes indflydelse på skolernes drift og dermed en indskrænkelse af demokratiet i forhold til den enkelte skolenhed. Områdelederens mulighed for at lukke skoler og flytte elever vil yderligere fremmedgøre forældre fra beslutningsprocesserne, hvilket er i direkte modstrid med ønsket om øget lokal inddragelse og medbestemmelse.

Desuden er det væsentligt at fremhæve, at forslaget om mindre decentral ledelse ikke ledsages af forslag om at reducere den centrale ledelse i forvaltningen, selvom der i de seneste år er ansat yderligere personale i forvaltningen. En sådan ubalance mellem decentral og central ledelse er uhensigtsmæssig og bør korrigeres ved at foretage tilsvarende nedskæringer i den centrale ledelse og administration, hvis decentraliseringen reduceres.

Endelig er de økonomiske beregninger og besparelsesvurderinger, der ligger til grund for forslaget, præget af betydelig usikkerhed. Det er tvivlsomt, om de forudsatte besparelser kan realiseres, især når klassesammenlægninger først kan gennemføres i 0. og 7. klasse fra august 2025. Vi opfordrer til, at forvaltningen i stedet for at pålægge alle skoler omfattende besparelser overvejer en målrettet nedbringelse af antallet af skoler. Dette kunne være en mere realistisk og ansvarlig tilgang til de økonomiske udfordringer, uden at det går ud over alle skolernes kvalitet og stabilitet.

Besparelse af ungdomsskoletilbud

En reduktion af ungdomsskole tilbuddene kan have betydning for, eksempelvis valgfag, hvilket vil resultere i en merudgift for skolerne i forhold til at kunne dække behovet for valgfag i udskolingen.

Særligt bekymrende er risikoen for nedskæringer i tilbud som TEAM FIT, der spiller en central rolle i at støtte elever med skolefravær. TEAM FIT er et afgørende tilbud, der bidrager til elevernes trivsel og fremmøde, og dermed også til deres læringsudbytte og generelle udvikling. Hvis dette tilbud reduceres eller fjernes, vil det have negative konsekvenser for både eleverne og skolerne, som vil mangle den nødvendige støtte til at fastholde elever med højt fravær.

Endeligt vil en besparelse på ungdomsskolen medføre en nedgang i elevantallet på fodboldlinjen, hvilket kan medføre at flere elever bliver foreningsløse

Besparelse på Specialområdet

Hvis det besluttes at reducere budgettet på specialområdet med 10%, vil det have alvorlige konsekvenser for de pædagogiske og faglige læringsarenaer. Det vil være eleverne, der mærker effekten af en sådan politisk beslutning, da ressourcerne til at imødekomme deres komplekse behov vil blive drastisk reduceret. Dette kan føre til en betydelig forringelse af den støtte og de tilbud, der er nødvendige for, at eleverne kan trives og udvikle sig optimalt.

Besparelse på UU

UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) spiller en vigtig rolle i at vejlede unge mennesker om deres uddannelses- og erhvervsmuligheder. Hvis der laves besparelser på UU, kan det føre til en række udfordringer for de unge:

Personlig vejledning

UU-vejledere tilbyder personlig rådgivning til unge om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder. Ved besparelser vil der sandsynligvis være færre vejledere tilgængelige, hvilket kan betyde mindre tid og opmærksomhed pr. ung. Dette kan medføre, at mange unge ikke får den nødvendige støtte til at træffe velovervejede beslutninger.

Øget risiko for frafald

UU-vejledningen er ofte en støtte for unge, der har det svært i skolen eller er usikre på deres fremtid. Besparelser kan betyde færre ressourcer til at hjælpe de mest sårbare unge, hvilket kan øge risikoen for frafald fra uddannelsessystemet.

Svagere overgang til arbejdsmarkedet

UU-vejledningen hjælper unge med at bygge bro mellem skole og arbejdsmarked. Besparelser kan føre til mindre fokus på at forberede de unge til deres erhvervsmæssige fremtid, hvilket kan gøre overgangen til arbejdsmarkedet sværere og mere usikker for mange.

Med Venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Vestervangsskolen

Høringssvar til budgetforslag 2025 -28

MED-udvalget på Kristrup Skole anerkender, at Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation, hvilket alt andet lige vil kunne ses i alle sektorer. Vi er dog meget bekymrede for konsekvenserne af de fremlagte budgetforslag.

I arbejdet med ”De fire spor” og ”Kvalitet i folkeskolen” i Randers er der en intention om at skabe gode lærings- og undervisningsmiljøer for alle elever i kommunen. Ligeledes er der et vedvarende fokus på udvikling af det specialiserede område, hvor en endnu større del af opgaven omkring vores elever med særlige behov, skal være på den enkelte distriktsskole. Initiativer som ”Alle med i skolestart” og en skærpelse af visitationsprocessen er alle væsentlige elementer.

Vi er allerede en skole, der i en årrække har haft stor fokus på at skabe en skole for alle. Vi har mange tiltag, der minimerer behovet for at sende elever i specialiserede tilbud. Derfor bliver vi særligt bekymrede for de budgetforslag, som kan have konsekvenser for følgende:

Del 1 - 0,5% effektivisering.

• Færre timer til to-lærertimer / lærer- og pædagog timer

• Færre timer til mellemformer og anden supplerende undervisning – tiltag, som er med til at understøtte elever og personale i at skabe skolen for alle

• Færre midler til at understøtte det fysiske læringsmiljø – både ude og inde

• Færre midler til undervisningsmaterialer og øvrige elevaktiviteter

• Begrænsninger i samarbejdet mellem skole- og hjem

• Færre midler til kompetenceudvikling i personalegruppen

• Færre personale og dermed større arbejdsbelastning

• Begrænsede muligheder for akutte tiltag i forhold til begyndende skolevægring

Hvis der gennemføres besparelser på almenområdet, forringer det muligheden for at lykkes med højere kvalitet og læringsmiljøer for alle. Dette medfører en risiko for endnu flere elever i segregerede tilbud, og dermed en endnu større udgift på sigt.

Del 2 – Budget i balance

Specialklasser

10% reduktion af bevillingen til vores specialklasser. Vores elever i specialklasserne har meget komplekse udfordringer, og har brug for tæt guidning i deres skoledag og SFO-tilbud. 10 % reduktion vil belaste et i forvejen presset arbejdsmiljø (bl.a. grundet overbelægning), i personalegruppen. Derfor vil det være svært at lave besparelsen direkte på specialklasserne, og derfor bliver vores eneste måde at spare på at reducere i vores almenområde.

”Alle med i skolestarten”

Hvis alle børn skal starte i folkeskolen, betyder det, at vi skal inkludere endnu flere børn med udfordringer. De mange tiltag, vi i forvejen har sat i værk for at inkludere disse elever, vil blive udhulet med budgetforslagene. At trække en henvisning til 4. klassetrin vil øge risikoen for tidlig belastning hos børn, som ikke har været i det rigtige tilbud fra skolestart og dermed forøge udgiften i de specialiserede tilbud på lang sigt.

Samtidig øges risikoen for øgede kommunale udgifter til tabt arbejdsfortjeneste for de familier, hvis elevens mistrivsel fører til skolevægring.

Besparelserne skaber bekymring for, om flere ressourcestærke forældre tilvælger privatskole. Dette hænger ikke sammen med Randers Kommunes store fokus på ”Folkeskolen som første valg” og øger dermed risikoen for, at byens børn opdeles i et A og B-hold ift. ressourcetildelingerne for at kunne skabe et rummende og inkluderende skoletilbud for alle.

Ny finansieringsform

Vi er meget bekymret for det fremsatte forslag om en ny finansieringsform for elever i specialtilbud. Det kan få uoverskuelige konsekvenser for enkelte skolers økonomi, hvis modellen gennemføres som det er beskrevet i budgetforslaget.

Del 3 – Yderligere forslag til budget i balance

Skolefællesskaber

Angående etableringen af skolefællesskaber må det helt overordnet anses som dybt kritisabelt, at der har været så kort tid til at drøfte så omfattende strukturelle ændringer, der både påvirker forældrenes frie skolevalg og demokratiske muligheder omkring deres barns skole, herunder arbejdet i skolebestyrelserne.

Vores vurdering er, at ledelsesbehovet vil være det samme, men giver flere mellemledere, og dermed flyttes deres lønsum fra forvaltning til skolen. Det vil påvirke den enkelte skoles økonomi.

En moderne skole kræver en ledelse, der er tættere på praksis. Hvis den øverste leder ikke kender skolens medarbejdere, elever og forældre, bliver det en udfordring at lede skolefællesskabet. Det vil potentielt resultere i en større psykologisk utryghed for medarbejderne på de enkelte skoler. Det kan potentielt være en udfordring at fastholde lederne i skolefællesskaberne.

Vi er bekymrede for om etableringen af skolefællesskaber, får flere forældre til at vælge en privat skole. Særlig fordi eleverne vil kunne placeres i hele skoledistriktet, så klasserne bliver fyldt op.

Fremskudt rådgiver

Vi er bekymrede for, at reduktionen fra 9 til 5 årsværk vil have negativ indflydelse af den tidlige indsats og inklusion. De fremskudte rådgivere er med til at løse forskellige udfordringer med sårbare elever, som ligger udenfor skolens handlemuligheder. At nedprioritere dette område skaber både på kort og langt sigt større mistrivsel blandt de i forvejen udsatte børn og familier.

Ejendomsservice

Vi er bekymrede for konsekvenserne ved en reduktion på 20% af pedellernes arbejdstid på vores skole. Det vil få store konsekvenser for serviceniveauet, som i forvejen er udfordret.

Fritidsklub

En besparelse på fritidsklubområdet, vil kunne mærkes på børnenes hverdag i klubberne, da klubbernes budget er meget små.

Administration

En effektiv administration er tæt på elever, lærere, pædagoger og ledelse. Vi er derfor bekymrede for, at der etableres en model med fælles administration på færre enheder med mangel på personlig tilknytning til skolen.

Samtidig vil det gøre administrationen sårbar (fx ved sygemeldinger og lign.), hvis medarbejdernes funktioner specialiseres i en grad, så de ikke kan overtages midlertidigt af kolleger.

Førskolen

Vi er bekymrede for, hvordan førskoletilbuddet bliver i fremtiden med opmærksomhed på forældrenes motivation til at vælge førskoletilbuddet. De gennemarbejdede pædagogiske tiltag (kendte voksne, forudsigelighed etc.) som rammesætning for overgangen mellem dagtilbud og skole risikerer at bortfalde ved at pålægge forældrene en merudgift for en reduceret normering og dermed mindre kvalitet i tilbuddet.

MVH

MED-udvalget på Kristrup Skole

Nedgang fra 5 til 4 dagtilbudsområder

Det vil være ærgerligt at lade de cirka 800 medarbejdere få nye ledere/nye arbejdspladser. Vi forslår, at man i stedet beholder de 5 områder og inkluderer Dagplejen i områderne. Dermed vil dagplejerne også få ledere tættere på samt sparring og kurser sammen med institutionerne.

Indsigelse fra forældrebestyrelsen fra dagplejeområdet:

1. Forskellige behov og arbejdsgange:

• Unikke behov for dagplejen: Dagplejen og institutionerne har fundamentalt forskellige behov og arbejdsgange. Dagplejere arbejder som enkeltpersoner i private hjem, hvilket kræver en mere personlig og specialiseret ledelse. At inkludere dem i institutionernes strukturer kan føre til, at deres særlige behov bliver overset.

• Manglende specialisering: En leder, der både skal lede dagplejere og institutioner, kan risikere at miste fokus på dagplejernes specifikke udfordringer og udviklingsbehov, da de to områder kræver forskellig viden og ekspertise.

2. Risiko for reduceret kvalitet i dagplejen:

• Mindre opmærksomhed og støtte: Hvis dagplejerne bliver en del af et større område med institutionerne, kan der være risiko for, at de ikke får den samme opmærksomhed og støtte som før. Det kan resultere i, at dagplejerne føler sig overset og mindre værdsat, hvilket kan påvirke kvaliteten af deres arbejde og børnenes trivsel.

• Reduceret autonomi for dagplejere: Dagplejere værdsætter ofte deres selvstændighed og autonomi. Ved at inkludere dem i de større områder, risikerer man at påtvinge dem en institutionslignende struktur, som kan hæmme deres måde at arbejde på og reducere deres fleksibilitet.

3. Praktiske udfordringer:

• Logistiske problemer: Dagplejere arbejder ofte alene, og det kan være svært for dem at deltage i kurser og sparring sammen med større grupper fra institutionerne, da deres arbejdstid og praktiske forhold er meget anderledes.

4. Værdi af den nuværende struktur:

• Bevarelse af specialiseret støtte: Den nuværende struktur, hvor dagplejen har sin egen ledelse, sikrer, at dagplejere får målrettet støtte og sparring, der passer præcist til deres behov. Det giver også mulighed for, at dagplejeledere kan fokusere fuldt ud på at udvikle dagplejen og forbedre kvaliteten af tilbuddet til børnene.

• Risiko for forringelse af arbejdsmiljøet: En ændring i strukturen kan påvirke dagplejernes arbejdsmiljø negativt, hvis de føler, at deres arbejde bliver mindre anerkendt, eller at de skal tilpasse sig en struktur, der ikke passer til deres arbejdsform.

Udarbejdet af Forældrenestyrelsen i Dagplejen, Randers Kommune.

På vegne af forældrebestyrelsen for den selvejende institution Plantangården, kan vi ikke forstå prioriteringen af at skære i budgettet for skoler og dagtilbud. Ifølge budgetforhandlingerne for Budget 2025-2028 for Dagtilbudsområdet, skal der i 2025 spares 14.850 TDKK og fra 2026 skal det spares > 17.000 TDKK hvert år. Dette vil have stor betydning for det generelle dagtilbud i Randers kommune, men specielt for den tidlige indsats og normeringen.

Reduktion af budget til tidlig indsats:

Der er lagt op til at spare 2.000 TDKK hvert år fra 2025 til og med 2028, hvilket vil resultere i at børn og deres familier ikke vil kunne få den tidlige hjælp, som er nødvendig. Det er nødvendigt at der ydes en hvis kvalitet samt en fælles indsats fra flere faggrupper, som arbejder med den tidlige indsats for de udsatte børn og deres familier. Vi udtrykker derfor vores bekymring for dette spareforslag, da vi frygter at pædagogerne skal bruge flere ressourcer på udsatte børn som de muligvis ikke er uddannet i og derfor ikke føler sig helt trykke i opgaven. Dette er synd for både børnene, deres familier og pædagogerne, men også de andre børn der også må nøjes med færre pædagoger, når der skal fokuseres på udsatte børn, da vi selvfølgelig ikke kan overlade dem til dem selv. Vi frygter samtidig at med den forringede tidlige indsats en reduktion i antallet af børn der starter i førskole, og dermed ligger mere pres på børnehavepersonalet. Specielt med tanke på at det nu kun er er 2 måneder og ikke 5 måneder der hører under dagtilbud i førskolen.

Samtidig taler en besparelse i den tidlige indsats direkte imod Randers Kommunes ambition om fuld inklusion i indskolingen, der i sidste ende kan resultere i et yderligere fravalg af kommunale skoler.

Forringelse af normeringen:

Det er forslået at Randers Kommune øger anvendelsen af ledere som pædagogisk personale til maksimumandelen på 85% i hele perioden fra 2025 til 2028 . Dette vil have en effekt på den reelle normering, som børnene mærker da det er urealistisk at en leder skal bruge 85% af sin tid som pædagogisk personale. Vi føler også det er vigtigt at påpege at der er forskel mellem den pædagogiske leders opgaver og institutionslederens opgaver, særligt hos en selvejende institution som Platangården. Institutionslederen i en selvejende institution varetager både administrative, praktiske og pædagogiske opgaver, mens pædagogiske ledere i kommunale institutioner har en helt anden arbejdsfordeling.

Forslaget vil i praksis medføre at en pædagog vil blive afskediget, for at få økonomien til at fungere. Samtidig vil lederen ikke have tid nok til at være på stuerne, da de opgaver som lederen skal udføre, ikke er blevet mindre. Dette vil altså resultere i at børnene mister en pædagog. Det betyder at de resterende pædagoger skal løbe endnu hurtigere end de allerede gør, hvilket kan have en negativ effekt for deres arbejdsmiljø. Det kan resultere i sygemeldinger, som har konsekvens for samfundsøkonomien, den pågældende pædagog, men i høj grad også børnene der mister en tryghedsperson.

Derfor ser vi dette forslag som en måde at skære ned på personalet (omkostninger), men at tiltaget sælges til forældrene som om vi har den samme normering. Hvis det er holdningen at det kan lade sig gøre, må der være meget potentiale og store besparinger at hente hos de kolde hænder, hvor en leder så også må kunne bruge 85% af sin tid på opgaver ens medarbejdere laver, samtidig med alt ledelsesarbejde. Men det virker til at det primært er de varme hænder der er hovedfokus i besparelserne og dermed er det børnene der kommer til at mærke konsekvenserne. Hvor kan man se besparelserne på de kolde hænder i budgetforslaget?

Generelt er det et underligt signal at sende med det samlede forslag omkring massive besparelser på dagtilbud og skole, når vores regering siger at der bliver født for få børn. At man så forringer vilkårene får de børn der bliver født er nok ikke med til at øge opbakningen til deres forslag.

Generel kommentar til Den Økonomiske Ubalance:

Vi undrer os over at Randers Kommune mangler 140 mio. kr. hvert år, og skriver at 50 mio. kr. skyldes overførselsindkomster og 65 mio. kr. skyldes ubalance i socialområdets økonomi som de største årsager. At der er ubalance i kommunens udgifter til overførselsindkomster, på trods af at ledigheden har været meget lav, både i kommunen samt landet lyder underligt. Derudover at der ikke er nævnt noget om episoden hos Nordic Waste, gør os også bekymret for flere besparelser, hvis regningen ender hos Randers Kommune, og at dette bliver gemt væk som følge af at der snart er kommunalvalg igen.

Vedhæftet høringssvar fra Lokal-MED Ernæring Nord.

Jeg vil i al stilfærdighed minde byrådet om Randers Kommunes egen Børne- og ungepolitik fra 2023. Her er der 4 fokusområder, jeg vil her nøjes med at nævne de to:

TRIVSEL – Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer

FÆLLESSKABER – børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber

Som far til en ung pige med autisme/udviklingshæmning, ser jeg med bekymring på en så drastisk besparelse. Unge handicappedes muligheder for at deltage i aktiviteter/fællesskaber er i forvejen begrænsede. Ungdomsskolen tilbyder de unge med handicap et meningsgivende fællesskab med relevante aktiviteter målrettet deres funktionsniveau.

Jeg håber inderligt min datter fortsat får mulighed for at deltage i dette fællesskab med andre ligesindede.

Det undrer mig, at man er så bekymret for unge og deres skærmtid; deres manglende sociale liv (som det er synligt for de voksne, om ikke andet), og samtidig vil skære så voldsomt i Ungdomsskolens budget – og i øvrigt gøre det betydeligt sværere for 15.000 ’kunder’ pr. år at komme til Ungdomsskolens tilbud. Som jeg forstår det, er der problemer nok i diverse andre fritidsordninger og foreninger med at finde voksne nok; hvordan skal de håndtere de ekstra unge, som der ikke længere vil være plads til i Ungdomsskolen?

Jeg har selv fulgt et Japansk-kursus på Randers Ungdomsskole et enkelt år, og været i Værkstedet Broen i flere år – fra før det hed Broen, og stadig foregik i Vestervangsskolens billedkunstlokale, og indtil jeg flyttede fra byen mens jeg læste på universitetet. Meget af det jeg har lært der – både kunstfagligt og om at være menneske – bruger jeg i min hverdag nu, og jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg ville have været i dag, hvis ikke jeg havde haft det fællesskab dengang.

Desuden undrer det mig, at man overhovedet kan få sig selv til at skære så drastisk i budgetterne, når det kommer til kultur og fællesskaber. Er det ikke netop dét, vi skal bruge, for at trives, og derved spare på den lange bane? Se f.eks. projektet ”Biblioteker fremmer trivsel” og begrebet ”kulturmedicin”.

Høringssvar Budget fra Børnehave og vuggestue Rådmandsboulevard.

Ledelseandelen 85% i minimumsnormeringer:

Det vil medføre en væsentlig normerringsforringelse, hvis de pædagogiske ledere skal indgå med 85% af deres tid i normeringen. De vil ikke i praksis kunne ligge 85% af deres tid på stuerne, da de har andre vigtige arbejdsopgaver - dermed at der tale om “regnearks ressourcer” frem for reelle ressourcer.

Det vil betyde en stor kvalitetsforringelse for tilbuddet til vores børn og deres familier hvis man skal trække 31.5 timer ud af institutionens normering. Som det er nu er der nok at se til på stuerne, da andelen af børn med særlige behov stiger og dette kræver mere tid til det enkelte barn af personalet på stuerne.

En bekymring som man også får over dette forslag er, at det kan medføre et dårligt/stresset arbejdsmiljø, hvilket igen medføre et højre sygefravær.

Dette medføre, at det bliver svære at hold/ansætte pædagogisk personale i institutionerne, hvor andre kommuner nok vil fremstå som mere attraktive arbejdsudbyderen.

Drop sprogvurderinger på alle børn:

Drop at lave sprogvurderinger på alle børn. Dette kræver rigtigt mange personaleressourcer, da sprogvurderingerne skal laves flere gang i løbet af et barn vuggestue- og børnehaveliv. Ved kun at lave de lovpligtige sprogvurderinger, vil man kunne spare penge til nogle af de ressourcer, der bruges på at kontrollere, om de enkelte institutioner laver deres sprogvurderinger. Lad det kompetente personale, som er ansat i institutionerne, vurdere hvilke børn, der har brug for en særlig indsats.

Hvor burde man i stedet spare:

Man skulle kigge på, hvor man kunne spare penge på forvaltningsniveau, f.eks. på chefer, mellemledere og konsulenter.

Med de besparelser, som der er lagt frem, bliver der ikke tid til, ude i institutionerne, at gennemføre bl.a de forskellige tiltag, som igangsættes fra forvaltningen. Måske endnu mere vigtigt, med de fremlagte besparelser vil børn og forældre møde mindre fagligt personale i deres hverdag - og når man skal spare, må det være rimeligt at finde en mere fornuftig balance i besparelserne mellem “de varme hænder”, som børnene og deres forældre rent faktisk interagerer med i dagligdagen, og forvaltningen. En sådan balance synes ikke at være tilstede i det fremlagte budgetforslag.

Kristrup Vuggestue er normeret til 53 børn i alderen 0-3 år. Efter indførelsen af minimumsnormeringerne har vi gennem årene sikret rammer for børnene, der sikrer 1:3 som er gældende for vuggestuerne. Vi kan se en markant, positiv ændring på de enkelte stuer, hvor der er flere personaler og personaletimer tilknyttet den enkelte stue. Dette på baggrund af at personalet er gået op i tid og der er ansat flere personaler i institutionen. Vi har hele vejen fulgt de råd, forventninger og krav, Randers Kommune har haft. Vi er i mål med både minimumsnormeringer, 65% pædagoger & 35% pædagogmedhjælpere.

Pt. tæller institutionslederens timer 30% i minimumsnormeringerne. De tæller ligeledes 30% i den procentfordeling på 65% pædagoger, der ønskes for den enkelte institution. Hvis og når kommunen vælger at ændre på procentfordelingen for lederen, så den hedder 85%, vil vi opleve en forringelse. Her i Kristrup Vuggestue vil det betyde at pædagogerne skal gå ned i arbejdstid eller at vi bliver nødt til at afskedige en medarbejder, da vores budget, pga den nye tildelingsmodel, ikke kan bære at have en højere andel end de 65% pædagoger. Dette kommer til at betyde en forringelse for vores vuggestuebørn og den hverdag vi kan tilbyde dem.

Dernæst vil det i særdeleshed gå ud over kvaliteten af ledelsen, hvis flere timer inddrages på gulvet. I den selvejende institution Kristrup Vuggestuen ønsker vi nærværende, tilgængelig ledelse. En institutionsleder med kontor i institutionen, en leder der bl.a. har tid til sparring med personalet, observationer af børn, deltagelse i forældresamtaler og som er bindeled mellem vuggestue og andre relevante samarbejdspartnere. Hvis ændringen af procentsatsen for institutionslederens timer får den konsekvens, at timerne skal lægges i fast skema på gulvet, forringer det den tilgængelighed og kvalitet, som personalet og bestyrelsen ønsker og har behov for i en lederstilling i Kristrup Vuggestue.

Her i Kristrup Vuggestue er vi bekymret for, at besparelserne på området for tidlig indsats og PPR ville ramme os og ikke mindst vores børn og deres forældre.

Vi oplever allerede at det er svært at få møder i kalenderen med PPR, og vi har ind imellem måtte prioritere, hvem der skal hjælpes først og rettidigt. Hvis antallet af fremskudte socialrådgivere går fra 9 til 5 årsværk, så bliver kontakten mellem os, PPR og familierne forringet og det bliver endnu sværere at koordinere møder. Vi oplever at flere børnefamilier generelt har brug for mere råd og vejledning. Hvis der spares i sundhedsplejen,vil vi se endnu flere familier og børn, der har problemer og har brug for os og vores faglighed i en højere grad end de allerede har. En besparelse på området taler på ingen måde ind i tanken om og behovet for den tidlige indsats, som Randers Kommune har vægtet højt. Vi er bekymret for, at det sikkerhedsnet og de mennesker, det skal sikre de børn og familier som har særlige udfordringer, udvandes i en sådan grad, at det bliver ineffektivt. Vi frygter at besparelser vil forhindre en tidlig indsats og resultere i problemer vokser sig større og at de dermed vil kræve en langt større pædagogisk (og økonomisk) indsats senere i livet.

Den nye tildelingsmodel, som blev indført pr 1.1.2024, har strammet det økonomiske greb om driften i vores vuggestue betydeligt. Vi oplever at vedligeholdelse af vuggestuens udearealer, legeredskaber og inventar lider under denne besparelse.

I forhold til budgettet til vedligehold af legeredskaber, virker budgettet uigennemsigtigt.

Et budget i central pulje på 1 million kr.

Er det en pulje man kan søge? Bliver den jævnligt fordelt mellem de omtrent 107 institutioner i Randers kommune (46 vuggestuer og 61 børnehaver, baseret på google søgning), eller er det baseret på institutionsstørrelse?

Vi mener vedligehold og dermed sikkerhed noget man bør prioritere ret højt i børnebyen Randers.

Randers Kommune vil være børnenes by. De vil sikre kvalitet i deres dagtilbud. Det hænger på ingen måde sammen med de planer, der er for at spare både på drift og ikke mindst de faglig kompetente, varme hænder i Randers Kommune! Vi frygter hvad de foreslåede besparelser vil have for vores børn ikke mindst nu, men også på længere sigt.

På vegne af personalet, MED udvalget og bestyrelsen i Den selvejende Institution Kristrup Vuggestue

Mikkel Egholm, AMR

Jane Engmann, TR for BUPL

Som mor til to børn på Hornbæk Skole er jeg meget bekymret for det fremtidige budget.

De kommunale skoler i Randers er i forvejen pressede og rigtig mange vælger privatskoler i stedet. Det er et problem hvis de kommunale skoler samtidig skal kunne løfte inklusionsopgaven og være et attraktivt tilbud også for dem der har muligheden for at betale til en privat skole. Hornbæk Skole har netop formået at vende udviklingen hvor flere og flere valgte den lokale folkeskole fra. Det er et problem da gode kommunale tilbud også sikre vi også gode lokale fælleskaber og gør Randers attraktiv for børnefamilier. 

På Hornbæk Skole er der et mellemrumstilbud hvor elever der ikke trives, eller profiterer så godt af klasse undervisning, har en mulighed for at blive undervist i et mindre og andet pædagogisk miljø. De er stadig del af deres klasse, men har samtidig timer i mellemrummet der tilgodeser andre behov, end hvad der er muligt at dække i klassen. Mellemrumstilbudet er væsenligt og vitalt for alle elevers trivsel og udvikling. Netop muligheden for at andre elever får den hjælp de har brugfor giver også ro og gode læringsmiljøer i klasen og muliggør netop inklusion.

Hvis budgettet vedtages vil disse mellemrums tilbud forsvinde og jeg ser ikke Hornbæk Skole så vil kunne løfte inklusionsopgaven. Jeg frygter det betyder væsenligt forringet skoletilbud for alle elever og mistrivslen vil vokse. Det vil i sidste ende betyde at mange elever ikke oplever tryghed, trivsel og udvikling folkeskolen ellers skal sikre. Det vil udover store og alvorlige personlige konsekvenser for elever og ansatte samt deres familier også betyde at Hornbæk Skole i endnu højere grad vælges fra til fordel for privatskoler. Og inklusions opgaven i Randers Kommune vil være endnu sværere at løfte. En holdning jeg ved jeg deler med største parten af forældrene på skolen

Vh. Maja

(Jeg kan ikke slette linjen nedenfor) 

De er stadig tilknyttet klassen men har så at sige 

Område -MED Vest har holdt møde den 5. september 2024 og har følgende kommentarer til budget 2025-2028:

I hele område Vest bemærker vi, at økonomien i kommunen er meget presset. Det påvirker alle medarbejdere, og vi anerkender, det er en stor opgave at nå i mål med. Da der ikke har været mulighed for inddragelse i processen, har vi et stort ønske om, at medarbejdere bliver inddraget i processen efterfølgende i analyser og dermed også de forandringer, dette medfører.

Der kommer i den kommende periode fortsat flere ældre borgere, især + 85 årige, og vi oplever, der er flere pleje- og sygeplejekrævende ældre borgere, både i Frit Valg og på centrene, der er hårdt ramt af mange forskellige sygdomme.

Vi oplever en stadig stigende udvikling i tidligere udskrivelser fra hospital, som bl.a. betyder ældre, ikke raske borgere hjemsendes med ambulante behandlinger og længerevarende udredningsforløb.

Ligeledes vælger mange borgere at dø i eget hjem, hvilket betyder mange besøg i hjemmet og komplekse opgaver.

Alt i alt er forventningen derfor fortsat, at omsorgsområdet også fremadrettet vil være under et stort pres.

Derfor ønsker vi at gøre opmærksom på, vigtigheden af, at demografipengene fortsat tilføres, og at det er altafgørende for at kunne yde den rette hjælp til borgerne. Tilføres demografipengene ikke, er det nødvendigt at Byrådet tager stilling til det, og der bliver lavet nye kvalitetsstandarter.

Der er nu en ny Ældrelov i høring, som forventes implementeret i alle kommuner næste år og frem. Der er nationalt bevilliget midler til denne omlægning til ældreområdet, svarende til knap 20 mio. til Randers kommune. Vi mener at disse midler bør tildeles omsorgsområdet, da disse midler skal være med til at sikre kompetenceløft af medarbejdere, implementering af faste teams, tværfaglighed, visitation i pakker, udvikling af demensområdet m.v. Får området ikke tildelt disse midler, vil det blive umuligt at opnå det kvalitetsløft, forandring og udvikling, som der nationalt er forudsat. Vi oplever at mange borgere og især pårørende er bevidste om dette løft, der er lovet fra regeringen, så derfor vil dette medføre mange udfordringer.

Samtidig bemærker vi, at kommunen netop er tildelt engangsmidler svarende til 57 mio., og vi håber Omsorgsområdet kan tildeles nogle af disse midler, til den store opgave, vi står overfor.

Vi ønsker at gøre opmærksom på, at med så store besparelser er det nødvendigt at nedlægge hele tilbud og ikke pladser/boliger forskellige steder, vi ønsker ikke besparelser på den hjælp, hver borger modtager, medarbejderne kan ikke ”løbe stærkere”, så derfor peger vi på at nedlukke hele tilbud. Dette vil berøre færrest mulige ældre borgere.

Med de store besparelser i kommunen mener vi, det er nødvendigt også at kigge på struktur af organisationen ikke kun i Omsorg med i alle forvaltninger.

Lukning af hospice kan medføre et øget behov for hjælp af hjemme- og sygepleje, da de borgere der benytter muligheden for hospice evt. vil forblive i eget hjem.

Det er med bekymring vi kan se store besparelse på området for vedligeholdende træning og frivillighed. Disse tilbud er målrettet kommunens sårbare og svageste ældre borgere, der ikke kan benytte tilbud i andet regi. De har behov for støtte til træning både fysisk og socialt, og fjernes denne mulighed vil det bl.a. betyde stor risiko for social isolation og nedsat funktionsevne, som kan medføre et øget behov for hjemmehjælp. Under Corona nedlukning, hvor det ikke var muligt for borgere at få træning, kunne vi se en stigning i fald, samt væsentligt funktionsfald hos vores borgere.

Besparelsen er forholdsvis stor svarende til 20% af funktionens nuværende budget, så det vil medføre væsentlige ændringer for borgerne.

I forhold til besparelserne på ernæringsområdet, kan den øget pris for mad, betyde at flere borgere fravælger mad fra kommunen. Dette kan medføre at flere borgere vælger en dårligere kvalitet af mad, samt et øget behov fra medarbejderne til hjælp til mad.

Ved en evt. lukning af cafeer kan det medføre, nogle ældre ikke vil få den gode sunde mad, og ikke have mulighed for det sociale samvær.

Vi ser, at der er foreslået en analyse på cafe- og træningsområdet, og vi ønsker især at gøre opmærksom på vigtigheden af, at medarbejdere og ledere inddrages i analysen og dermed beslutninger om ændringer.

Område-MED glæder sig over at der også i 2025 er indregnet regulering af priserne og ikke kun på lønudgifterne – mange varer er steget i de senere år og økonomien er derfor en nødvendighed.

På vegne af medarbejdere i område-MED område Vest

Pernille Schou Pedersen

Næstformand

Kære byråd,

Jeg er klar over nødvendigheden af besparelser for at lægge et ansvarligt budget for Randers Kommune 2025-2028. Jeg føler mig imidlertid forpligtet til at give min mening til kende, da jeg er bange for at besparelserne vil få store konsekvenser – ikke kun fra 2025, men også på længere sigt.

Jeg er generelt bekymret for de mange besparelser, der vil komme til at ramme kommunens mest sårbare børn og unge. Som ungecoach har jeg oplevet, hvordan mistrivslen blandt børn og unge er steget. Antallet af børn og unge der kæmper med ensomhed, angst, skolevægring og lignende symptomer er steget markant- og udviklingen går kun den forkerte vej. Når børn og unge mistrives rammer det imidlertid hele familien. Jeg har ofte set hvordan forældre selv ender med at blive sygemeldt eller afskediget fra deres job, fordi de har været nødt til at lægge al energi i at tage vare på deres børn. Tit er årsagen at barnet eller den unge ikke er blevet mødt af den rette, tilstrækkelige hjælp, hurtig nok, hvilket resulterer i at problemerne ender med at vokse sig langt støtte end de oprindelig var.

Det i sig selv bør være en indikator for, at de store besparelser, der er lagt op til på børne- og ungeområdet, er både ukloge og kortsigtede med tanke på de store menneskelige og økonomiske konsekvenser de risikerer at få.

Når der i budgetforslaget er lagt op til at ungdomsskolerne i Randers opland skal lukkes, vil det efter min mening især ramme de mest sårbare unge. Det vil ekskludere de unge, hvis forældre ikke har ressourcer til at køre børnene til Randers – eller betale for busbilletten derind, da buskørsel til ungdomsskolerne jo også skal nedlægges jf. budgetforslaget.

Lukningen af ungdomsskolerne i de mindre lokalområder vil begrænse de unge i at deltage i meningsfulde aktiviteter og være en del af et socialt miljø uden for skoletiden. Dette kan i sidste ende resultere i en forværring af de unges sundhed og trivsel, da det bliver svære for de unge at mødes på en uforpligtende måde, et sted hvor rammerne om det sunde fællesskab er sat.

Selvom lukning af ungdomsskoler måske giver kortsigtede besparelser, kan de langsigtede omkostninger blive højere. Manglende støtte og aktiviteter for unge kan føre til sociale problemer, som kræver flere kommunale ressourcer på længere sigt, f.eks. i form af sociale ydelser eller øgede udgifter til kriminalitetsforebyggelse.

De unge uden for Randers by i forvejen er begrænset i at deltage i mange aktiviteter og tilbud, som kun udbydes inde i Randers. Hvis man vælger at lukke ungdomsskolerne i Randers opland vil det skabe en endnu større ulighed i de unges muligheder, hvilket øger risikoen for at skabe et A og et B hold i forhold til Randers ungdomsgeneration. Kan Randers som landdistriktskommune være det bekendt?

Jeg håber at byrådet vil tage ovenstående med i deres betragtninger, når de skal udarbejde det endelige budget.

Med venlig hilsen

Helle Simonsen

Indehaver af TeenageTrivsel

Høringssvar vedhæftet

Høringssvar på kommende budget

Vi vil gerne indledningsvis udtrykke vores dybe bekymring over den nuværende udvikling inden for folkeskolen i Randers.

Rammebesparelse

Det er med stor bekymring, at vi ser på rammebesparelse på 0,5 %, især i lyset af de stigende krav til inklusion af elever med særlige behov i den almene folkeskole.

At pålægge det almene skoleområde yderligere besparelser, samtidig med at man forventer en øget inklusion af elever med forskellige udfordringer, fremstår som et paradoksalt og uhensigtsmæssigt tiltag. Inklusion er i forvejen en kompleks og ressourcekrævende opgave, som kræver en solid økonomisk ramme for at sikre, at alle elever modtager den nødvendige støtte og undervisning.

Skolefællesskaber

Det er med stor bekymring, at vi ser på forslaget om at etablere skolefællesskaber som et led i en økonomisk besparelsesstrategi. Erfaringerne fra kommuner som Brønderslev, Esbjerg og Norddjurs vidner om, at denne idé ikke blot er ineffektiv, men også potentielt skadelig for kvaliteten af den folkeskole.

En væsentlig udfordring ved skolefællesskaber er den organisatoriske kompleksitet, der følger med. Når organisationen bliver uoverskueligt stor, bliver det vanskeligt at sikre en effektiv drift og udvikling af den enkelte skole. Den nødvendige nærhed mellem beslutningstagere og udførere forsvinder, hvilket besværliggør hurtige og målrettede handlinger. Dette gør det sværere at skabe stærke skolefællesskaber, da der opstår for stor afstand mellem tanke og handling på flere niveauer.

Det er yderst bekymrende, at områdeledere i kraft af deres beføjelser kan træffe beslutninger om elevflytninger og lukning af klasser. Dette udgør en alvorlig trussel mod forældrenes og familiernes retsfølelse og underminerer i realiteten det frie skolevalg. Flytning af elever og klasser vil desuden føre til flere og større overgange for eleverne, hvilket er velkendt for at skabe vanskeligheder i deres skolegang. Dette øger risikoen for, at flere familier vælger privatskoler, hvilket vil underminere den folkeskoles attraktivitet og sammenhængskraft yderligere.

Det skal også understreges, at skolefællesskaberne indebærer en betydelig indskrænkelse af forældrenes indflydelse på skolernes drift og dermed en indskrænkelse af demokratiet i forhold til den enkelte skolenhed. Områdelederens mulighed for at lukke skoler og flytte elever vil yderligere fremmedgøre forældre fra beslutningsprocesserne, hvilket er i direkte modstrid med ønsket om øget lokal inddragelse og medbestemmelse.

Desuden er det væsentligt at fremhæve, at forslaget om mindre decentral ledelse ikke ledsages af forslag om at reducere den centrale ledelse i forvaltningen, selvom der i de seneste år er ansat yderligere personale i forvaltningen. En sådan ubalance mellem decentral og central ledelse er uhensigtsmæssig og bør korrigeres ved at foretage tilsvarende nedskæringer i den centrale ledelse og administration, hvis decentraliseringen reduceres.

Endelig er de økonomiske beregninger og besparelsesvurderinger, der ligger til grund for forslaget, præget af betydelig usikkerhed. Det er tvivlsomt, om de forudsatte besparelser kan realiseres, især når klassesammenlægninger først kan gennemføres i 0. og 7. klasse fra august 2025. Vi opfordrer til, at forvaltningen i stedet for at pålægge alle skoler omfattende besparelser overvejer en målrettet nedbringelse af antallet af skoler. Dette kunne være en mere realistisk og ansvarlig tilgang til de økonomiske udfordringer, uden at det går ud over alle skolernes kvalitet og stabilitet.

Besparelse af ungdomsskoletilbud

En reduktion af ungdomsskole tilbuddene kan have betydning for, eksempelvis valgfag, hvilket vil resultere i en merudgift for skolerne i forhold til at kunne dække behovet for valgfag i udskolingen.

Særligt bekymrende er risikoen for nedskæringer i tilbud som TEAM FIT, der spiller en central rolle i at støtte elever med skolefravær. TEAM FIT er et afgørende tilbud, der bidrager til elevernes trivsel og fremmøde, og dermed også til deres læringsudbytte og generelle udvikling. Hvis dette tilbud reduceres eller fjernes, vil det have negative konsekvenser for både eleverne og skolerne, som vil mangle den nødvendige støtte til at fastholde elever med højt fravær.

Endeligt vil en besparelse på ungdomsskolen medføre en nedgang i elevantallet på fodboldlinjen, hvilket kan medføre at flere elever bliver foreningsløse

Besparelse på Specialområdet

Hvis det besluttes at reducere budgettet på specialområdet med 10%, vil det have alvorlige konsekvenser for de pædagogiske og faglige læringsarenaer. Det vil være eleverne, der mærker effekten af en sådan politisk beslutning, da ressourcerne til at imødekomme deres komplekse behov vil blive drastisk reduceret. Dette kan føre til en betydelig forringelse af den støtte og de tilbud, der er nødvendige for, at eleverne kan trives og udvikle sig optimalt.

Besparelse på UU

UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) spiller en vigtig rolle i at vejlede unge mennesker om deres uddannelses- og erhvervsmuligheder. Hvis der laves besparelser på UU, kan det føre til en række udfordringer for de unge:

Personlig vejledning

UU-vejledere tilbyder personlig rådgivning til unge om deres uddannelsesvalg og karrieremuligheder. Ved besparelser vil der sandsynligvis være færre vejledere tilgængelige, hvilket kan betyde mindre tid og opmærksomhed pr. ung. Dette kan medføre, at mange unge ikke får den nødvendige støtte til at træffe velovervejede beslutninger.

Øget risiko for frafald

UU-vejledningen er ofte en støtte for unge, der har det svært i skolen eller er usikre på deres fremtid. Besparelser kan betyde færre ressourcer til at hjælpe de mest sårbare unge, hvilket kan øge risikoen for frafald fra uddannelsessystemet.

Svagere overgang til arbejdsmarkedet

UU-vejledningen hjælper unge med at bygge bro mellem skole og arbejdsmarked. Besparelser kan føre til mindre fokus på at forberede de unge til deres erhvervsmæssige fremtid, hvilket kan gøre overgangen til arbejdsmarkedet sværere og mere usikker for mange.

Med Venlig hilsen

Skolebestyrelsen på Vestervangsskolen

Nedlæg ikke Hospice Randers. Værdien af stedets ydelser kan ikke gøres op i penge. Det kan ikke passe, at en by som Randers ikke har råd til 7 hospicepladsser.

Hospice Randers er simpelthen et meget velfungerende opholdssted, for de mennesker som nærmer sig livets afslutning.

Såfremt man nedlægger i Randers, er det nærmeste jo Rønde. Der er mange pårørende der får problemer med transport til besøg.

Besøg betyder meget for både de indlagte og pårørende i den sidste tid. Jeg kan godt forstå at de unge i byrådet ikke tillægger det, den store betydning, men jeres tid kommer også, og så vil jeg håbe at der er lige så godt et tilbud, som det vi har nu.

Til slut vil jeg godt rose et dedikeret personale i Randers under min hustrus sidste tid med kærlig pleje.

Nøglesystem. 

Vi bakker op om ”omlægning af nøglesystemet i omsorgsområdet”, som vi forudser vil give smidigere arbejdsgange.

Madspild.

Vedrørende yderligere besparelse pga. forventet reduktion af madspild, så arbejdes der allerede effektivt med dette, og vi ser det vanskeligt at honorere en yderligere besparelse.

Omlægning af cafetilbud:

I forbindelse med den foreslåede analyse af cafeernes åbningstider, gør vi opmærksom på, at hvis disse kunder overgår til levering af madservice i eget hjem, så er vi bekymrede for manglende social kontakt og ensomhed.

Vi forudser en forskelsbehandling, hvis cafeer i kommunens yderområder reducerer åbningstiden, da der ”på landet”, modsat i Randers by, ofte ikke findes alternative spise-/samlingssteder.

Det er desuden meget vigtigt at være opmærksom på, at cafeerne er drevet af plejecentrenes køkkener. Udover at drive cafeerne er disse plejecenterkøkkener, de fleste steder  et serviceorgan til hele huset,

herunder bl.a. samarbejde med boenhederne omkring tilberedning af mange måltider til centrenes beboere.

Så, vær opmærksom på, at cafedrift ikke er det samme som plejecenter-køkkendrift, selv om der kan være en synergieffekt. Den foreslåede analyse er vigtig.

Forøgelse af prisen for madservice og kostpakker.

Vi er bekymrede for de foreslåede prisstigninger på madservice, da der også i 2024 har været en ekstraordinær stigning. Vi er bekymrede for den generelle ernæringstilstand, hvis nuværende og nyvisiterede madkunder vil spare på denne udgift.

I vores daglige tætte kontakt med kunderne, oplever vi meget ofte at mange, er bekymrede for at udgiften til mad gør et stort indhug i deres pension. Flere og flere ægtepar vælger derfor at dele en portion, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Ligeledes er vi bekymrede for den foreslåede stigning på kostpakken på plejecentre. Allerede nu opleves det at nogle beboere ikke har råd til kostpakken. Vi frygter at flere ønsker helt at fravælge kostpakken.

Dette med stor bekymring for ernæringstilstanden, hvor der ofte i den sidste tid er behov for specialkost og nødning 6-8 gange om dagen.

Prisfremskrivning:

Vi har brug for at budgetterne også i de kommende år, tilføres den ”normale” prisfremskrivning, samt fremover undgår den ½ % effektiviseringsbesparelse vi før har oplevet.

Ordentlige og realistiske budgetter er en nødvendighed for at levere bæredygtig drift. Randers kommunes klimaplan/ Mad og måltidspolitik herunder forventninger til økologiske fødevarer presser budgetterne.

De nye affaldssorteringskrav gør desuden et større og større indhug i budgettet.

Vedligehold af en stor speciel maskinpark, som er 23 år gammel tåler ikke besparelser, hvis vi skal arbejde på forkant og driften skal være sikker og top-effektiv. (I skrivende stund har vi udskudt udskiftning af 2 stk. kølebiler, som er 11 år gamle. Det er ikke holdbart).

De seneste år er Madservice kundernes gennemsnitsalder steget til 80 år og med udsigt til flere og noget ældre borgere de kommende år, vil mønsteret omkring behov for flere diæter og specialkost betyde forringet serviceniveau, hvis budgetterne ikke fremskrives.

Vi ønsker at påpege behovet for, i fremtiden at gøre ordningen med voksenelevløn til ernæringsassistent-elever permanent.

Hvem skal lave maden i fremtiden? I løbet af få år er der udsigt til, at mangle mere end 3000 uddannede ernæringsfaglige medarbejder. Vi har på Madservice de seneste år mærket manglende tilgang/ansøgninger fra kompetente elevansøgere.

Dette bl.a. med årsagen i at der ikke i elevbudgettet har været afsat midler til voksenelevløn for ernæringsassist-elever (med undtagelse af 2024). For at kunne tiltrække og fastholde egnede elever nu og i fremtiden,                                                                                                                    er det nødvendigt at kunne tilbyde voksenelevløn. Vi møder potentielle elever over 25 år, som er etablerede og derfor kun ønsker ansættelse hvis vi kan give voksenelevløn.

Vi smider ”guld på gaden”; Ansøgerne forsvinder bl.a. til regionshospitalet og omegnskommuner, som netop har prioriteret at give voksenelev-løn.

Vi ønsker derfor, at der i budgetforhandlingerne, indarbejdes voksenelevløn til ernæringsassistentelever.

På sigt får det betydning for kvalitet, økonomi og forebyggelsesindsatsen, at ernæringsfaglige udfører de meget vigtige kerneopgaver som gør gavn for borgerne i Randers Kommune.

Generel besparelse i Ejendomsservice.

På Madservice Kronjylland er vi bekymrede, hvis der besluttes serviceforringelser som følge af besparelser i Ejendomsservice.

I vores behov for samarbejde med Ejendomsservice oplever vi allerede nu problematisk ventetid, når vi akut har brug for hjælp af medarbejdere med specifikke tekniske kompetencer.

Ramme- og effektiviseringsbesparelser.

Vi ser, at der steder i budgetforslaget, er indlagt oplæg til denne form for besparelser. Vi kalder det ”Salamibesparelser” som kan betyde, at vi vil vi være nødt til at skære ned på nogle af de tilbud vi leverer både til hjemmeboende og på plejecentrene.

Opgaver som i et helikopter-perspektiv giver mening at producere centralt på Madservice og som ellers vil betyde opgaveglidning til køkken og plejepersonale og dermed medføre en samlet øget udgift.

Med venlig hilsen B siden, MED-udvalget på Madservice Kronjylland

Høringssvar er vedhæftet

 Høringssvar til budgetforslag 2025-2028 fra MED udvalg Ejendomsservice.

Sparekataloget indeholder massive besparelser, hvilket vi kun kan beklage.

Ejendomsservice bliver ramt både på anlægssiden men også på service/drift.

Med begrænsede nybyggeri vil borgere/medarbejdere kunne imødese yderligere nedslidning af kommunens bygningsmasse, da bygningsmassen i Randers Kommune har en høj gennemsnitsalder og deraf følgende vedligeholdelsestilstand. Dette ud fra et niveau for eksisterende bygningsmasses tilstand som faktuelt også er under landsgennemsnittet.

Hvis besparelserne bliver til virkelighed, vil det i ES medføre personalereduktioner og større medarbejder rokader.

Vi anerkender at alle skal bidrage til et budget i balance, men det må samtidig være

et pejlemærke, gennem bred servicering bedst muligt, at sikre den kapital som ligger i bygningsmassen.

På vegne af B siden, MED udvalget i Ejendomsservice.

Næstformand Karl Henrik Von Benzon

Nu vælges der endnu engang at skære i de svageste borgers ydelser. Der vælges at skære i støtten til special elever, som nu ikke længere kan få hjælp i de institutioner som var sat op til dem. Nu kommer der igen et pres på den almindelige folkeskole som er tvunget til at arbejde over evne og tage flere elever ind som kræver meget støtte. Dette ender ofte i at eleverne ikke ønsker at komme i skole, hvilket ligger pres på forældrene. Igen og igen vælger forældre at holde deres børn hjemme, fordi skolerne og institutionerne ikke lever op til de krav som forældre er blevet lovet. Det presser deres karriere og Randers arbejdsmarkedet. Hvordan kan det igen være de svageste som besparelserne går ud over? Disse mennesker har brug for og ønsker hjælp for at kunne blive en del af samfundet, men når vi vælger dem fra bliver de sat i venteposition. Der kan de så sidde indtil vores system tager sig af dem som de har lovet.  

Hermed høringssvar fra Oust Mølleskolen vedr. budgetforslag 2025-2028

“I arbejdet med børn og unge i Randers Kommune skal der tages afsæt i et nyt fælles børne- og læringssyn, der bygger på en ressourceorienteret tilgang i arbejdet med elevernes trivsel og læring. Et syn, der i langt højere grad tager udgangspunkt i at styrke fællesskaberne omkring alle børn og unge, både i faglige- og trivselsmæssige sammenhænge. "En skole, der indretter hverdagen efter elevernes behov og forudsætninger, og som fokuserer på at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.”

Kommentar:

Vi hilser ovenstående afsnit fra budgetudspillet meget velkomment, og ser frem til, at der arbejdes målrettet med dette samt at vi kan være en del af løsningen.

Kommentarer til Handleplanens faglige tiltag:

Styrkelse af visitationsproceduren og det specialpædagogiske team

Der er taget initiativ til at styrke skolernes arbejde med at skabe læringsmiljøer med øgede deltagelsesmuligheder, så flere elever får mulighed for at deltage i almenundervisningen og i fællesskaber i deres lokalområde. Skole- og uddannelsesudvalget er blevet orienteret om initiativet på et udvalgsmøde i august 2024.

Kommentar:

Er det både det specialpædagogiske team og skolernes udviklingscenter, der kan hentes ind til råd og vejledning, og hvem har kompetence til hvad? Hvor skal skolerne henvende sig, hvis de har brug for råd og vejledning? Er det det specialpædagogiske team eller skolernes udviklingscenter - og hvem har det ledelsesmæssige ansvar? Hvor passer PPR ind i muligheden for råd og vejledning? De står jo også overfor en besparelse.

Det er meget svært at lave høringssvar på noget, som efterlader så mange spørgsmål.

Alle med i skolestart – som en investeringsmodel

Det skal sikres, at alle børn kommer med i en god skolestart, hvor indskolingen er for alle distriktsskolens elever og det udelukkende er elever med massive indlæringsvanskeligheder, der visiteres til et specialundervisningstilbud (primært Trekløverskolens afdeling på Blommevej). I tilknytning hertil peges der på mulighederne for at forstærke inklusionsindsatsen gennem en investeringsmodel, ved at løfte de pædagogiske og didaktiske kompetencer og ved at forbedre skolernes fysiske rammer, så de kan rumme flere forskellige læringsmiljøer.

Kommentar:

Ud fra et specialpædagogisk perspektiv er vi meget bekymrede for, at det er et mål i sig selv, at et barn skal have massive indlæringsvanskeligheder (på Blommevej er problematikkerne jo ikke alene et spørgsmål om massive indlæringsvanskeligheder), før et specialtilbud kan komme på tale i indskolingen. Det er vores klare opfattelse, at en tidlig indsats kan forebygge længerevarende segregering og at det for nogle børn, kan være medvirkende til at forebygge stærk mistrivsel og i sidste instans skolevægring, som pt er folkeskolens helt store udfordring. Vi har erfaring for, at det er meget svært at vende en negativ spiral, hvis barnet har været i et uhensigtsmæssigt miljø for længe. Jo tidligere vi kan arbejde med barnet, jo hurtigere kan vi få barnet videre til et blivende tilbud.

Vi er usikre på, hvordan “massive indlæringsvanskeligheder" defineres, med andre ord: Hvor dårlig trivsel skal barnet være i for at få tildelt en plads i et specialtilbud, og kan det måles i alder/klassetrin?

Oust Mølleskolen stiller sig til rådighed ift at løfte de pædagogiske og didaktiske kompetencer, og vi ser frem til at inklusions- og specialklasseaktørernes kompetencer bruges målrettet i arbejdet.

Fælleskommunalt pædagogisk team

Der oprettes et videns- og erfaringsforum – Det fælles kommunale pædagogiske team – som skal understøtte skolerne i arbejdet med at skabe endnu stærkere børnefællesskaber. Et centralt omdrejningspunkt bliver at styrke det tværgående samarbejde mellem skolerne og familieafdelingen, herunder PPR’s rolle i at bidrage til og understøtte arbejdet med at flere elever kan deltage i almenskolen.

Kommentar:

Det er meget svært at gennemskue, hvem der får hvilke opgaver på skoleområdet. Vi læser det som om, at der både skal være plads til skolernes udviklingscenter samt det fælles kommunale pædagogiske team. Dertil kommer det specialpædagogiske team, som skal sidde i skolernes udviklingscenter. Der er brug for en tydeliggørelse af kasketter samt gennemsigtighed ifht, hvem, der sidder hvor samt hvem der har hvilke kompetencer. Og hvem sikrer, at der tages udgangspunkt i praksis, når så mange interessenter skal have indflydelse på den enkelte skoles drift?

Gennemsigtig finansieringsmodel.

Der lægges op til at ændre finansieringsformen på specialundervisningsområdet, så den bliver mere gennemskuelig og der kommer større sammenhæng mellem visitationsbeslutninger og den efterfølgende betaling for specialtilbuddene.

Kommentar:

Stik imod intentionen er det svært at gennemskue hensigten med den fremtidige gennemsigtige finansieringsmodel. Specialklasser er mindre enheder med mere personale end i almen. Hvis man tildeler pr. elev, og der i en periode mangler 2 elever ud af 8, så vil vi få meget svært ved at balancere budgetterne, da det set over skoleåret med 4 visitationer med deraf følgende indkøring og udslusning, vil være en del udsving i den faktiske tildeling.

Det økonomiske incitament samt skolernes mulighed for at oprette egne enheder udgør en potentiel risiko for, at børn ikke får det tilbud, som de har brug for. Samtidig skaber det usikkerhed fra år til år i de specialklasser, som er dyrest og dermed også det mest specialiserede tilbud. Vi kan være meget bekymrede for, om man “afprøver” billigere tilbud, før man finder det rigtige, og dermed er der lagt en sti ud til mange skoleskift. Skoleskift, som på sigt vil mindske chancen for tilbagevenden til almen.

Vi vil gerne opfordre til at man laver en model, som IKKE skaber mere ulighed i skolernes økonomi, end der er i forvejen. Det bør altid være elevens behov og ikke skolens økonomi, der lægges til grund for valg af skoletilbud. Vi ser frem til en plan for, hvordan eleven sikres det rette tilbud.

Generelle kommentarer:

På Oust Mølleskolen arbejder vi ud fra den betragtning, at et barn er inkluderet, når det føler sig inkluderet. Det er vores erfaring, at vores elever (og deres forældre) har oplevet at blive udelukket af stort set alle fællesskaber gennem deres skoletid. De kommer til os med megen vrede, lavt selvværd og ingen tillid til voksne. Vores opgave er at genopbygge den tillid, så både børn og forældre kan opleve at folkeskolen er et trygt sted at være. Vi skal få barnet i trivsel, og derefter enten tilbage til den almene folkeskole eller som et minimum til et mindre indgribende tilbud. Vi er stærkt bekymrede for, at en så voldsom besparelse forringer vores muligheder for at arbejde lige så intenst og målrettet med børn og forældre, som vi har kunnet tidligere. Vel at mærke med nogle af de børn, som er allermest socio-emotionelt udfordrede i vores kommune og dermed ekstremt udsatte for at ende uden nogen form for uddannelse eller anden mulighed for selvforsørgelse.

Det er en gruppe af børn, som har rigtig meget potentiale i de rigtige pædagogiske rammer, men som også er i høj risiko for at ende uden for samfundets almene fællesskaber.

Familieskolen har i 15 år været en del af forebyggelsen på skoleområdet i Randers Kommune. Et tilbud, som har været gratis for folkeskolerne, hvor man har haft mulighed for at afprøve tiltag og rammer for børn med trivselsudfordringer i et relativt kort og intenst forløb med forældrene som en del af skoledagen 2-4 dage om ugen. Familieskolen kan være med til at sikre, at barnet kommer i bedre trivsel, og dermed bliver i den almene folkeskole. En reducering af serviceniveauet i tilbuddet vil selvsagt medføre en forringelse og dermed også en lavere succesrate.

Vi har en generel bekymring for omfanget af besparelserne på børn og unge i Randers Kommune. Der ligger rigtig meget forebyggelsesarbejde i de berørte områder, og vi kan være nervøse for den regning, der potentielt venter forude. Det er vores håb, at der kan findes andre løsninger, så enhederne kan fortsætte deres vigtige arbejde.

På vegne af

MED-udvalg samt skolebestyrelsen

Oustmølleskolen

Bestyrelsesformand

Palle Ditlev Rasmussen

Hospice Randers er et fantastik tilbud til terminale syge borgere som kan være svære at smertedække og pleje i eget hjem. Det har både stor betydning for borgeren, men også de pårørende. Den terminale er alene om sygdommen i hjemmet. På hospice er der nogle af dele smerten og følelserne med og ikke mindst et døgn bemandet personale til at tage vare om borgeren og sørge for at lindre den enkle i det sidste stadie af deres liv og måske deres sidste dage af deres liv. Det et med til at sørger for en lind og omsorgsfuld død. Det er ikke muligt at give dem samme pleje i hjemmet. Jeg er selv hjemme sygeplejerske og arbejder ofte med terminale i eget hjem. Mange bor op til en halv times afstand væk fra hvor vi køre udfra og selvom de ringer og har behov for hjælp ift. smerter eller andet, så kan vi stå i noget andet, det gør at der går længe før vi kan komme ud og hjælpe dem. På hospice kan de lindre nu og her og de skal ikke ligge i smerter eller andre gener og vente på daglig basis. Om natten dækker vi et meget større område, så her kan der gå endnu længere tid.

Ydermere kan vi risikere at en terminal bliver akut smerte præget og vi skal afvente afh. af medicin og der kan dermed få længe før de er smertedækket. Det er ikke etisk. Og ja de kan blive indlagt, men det er sjældent deres ønske. 

Det er hverken etisk eller forsvarligt at lukke et hospice ned. Ja der er andre hospices, men det er langt vej fra fx Randers og til Rønde og de har også brug for deres pårørende i nærheden, da de er en stor del af støtten i den sidste tid - derudover vil der være færre pladser ved at lukke 1 hospice og det vil blive svære for en terminal borger at få en plads på et hospice og mange flere vil dø på sygehuset som er de færrestes ønske. 

Udsatterådets høringssvar vedrørende budget 2025 Randers Kommune

På ekstraordinært møde den 6. september 2024 har Udsatterådet behandlet forslag til budget 2025 for Randers Kommune. Udsatterådet vil bemærke, at det er en kort tidsfrist fra offentliggørelse af forslaget om budget 2025 til frist for afgivelse af høringssvar.

Udsatterådets høringssvar omhandler primært forslag om socialområdets budget 2025, men berører også andre områder.

Først og fremmest består budget 2025 af forslag om besparelser på stort set hele socialområdet. Dette kommer oven i en række af besparelser gennem flere år. Udsatterådet konstaterer at besparelser på socialområdet ikke kun finder sted i Randers Kommune, men i stort set alle øvrige kommuner, hvorfor det således er en landsdækkende tendens. Årsagen kan være at området fra statslig side er blevet underfinansieret gennem en lang årrække.

Bortset fra enkelte forslag til budget 2025 er det på nuværende tidspunkt svært at beskrive konsekvenserne af besparelsesforslaget, da de ikke er videre konkret beskrevet. Overordnet frygter udsatterådet dog, at en konsekvens ved besparelserne vil være at store dele af den socialfaglige indsats vil forsvinde – på tværs af området.

Foruden praktisk hjælp til mestring af hverdagen har mange borgere, der modtager ydelser og indsatser på socialområdet, brug for en socialfaglig understøttelse i forhold til et udviklingspotentiale med ønsker, håb og drømme. Den socialfaglige indsats kan sagtens gå hånd i hånd med en praktiske bistand. Hvis man har det svært, kan det være lettere at tale med en socialfaglig medarbejder om sine tanker samtidig med at man udfører praktisk arbejde.

Besparelsesforslaget i Huset Tværs på psykiatriområdet er et eksempel på besparelser nu og her, som Udsatterådet kan frygte dels bliver dyrere på sigt og dels rammer borgernes muligheder for aktiviteter. I budget 2025 er et af besparelsesforslagene at reducere antallet af interne tilbud til brugerne af huset. Brugerne af huset skal i stedet modtage tilbud eksternt. Isoleret set er det en god praksis, at borgere på socialområdet inkluderes i civilsamfundet og deltager heri som alle andre borgere. Der er imidlertid borgere, der endnu ikke umiddelbart er i stand til at tage imod de eksterne tilbud. Denne gruppe af borgere har behov for de interne tilbud med henblik på at opbygge tilstrækkelig mestring til at kunne drage nytte af tilbud i lokalsamfundet.

Et andet forslag til her og nu besparelser, der senere kan få både menneskelige og økonomiske konsekvenser gælder ungdomsskolerne. I budgetforslaget lægges der op til markante nedskæringer på ungdomsskoleaktiviteterne i landdistrikterne. Samtidig forsåles det også at spare på transporten til og fra centrum. Udsatterådet er bekymret for at en gruppe af unge, der nu nyder godt af aktiviteter i ungdomsskole regi, vil blive efterladt uden nogen umiddelbar erstatning for de meningsfulde aktiviteter. Risikoen for nogle af disse unge er, at manglen på fællesskaber mv. på sigt vil føre til behov for meget dyrere foranstaltninger for Randers Kommune og et unødigt sårbart liv for den enkelte.

Udsatterådets høringssvar skal ses i forbindelse med Ældrerådets og Handicaprådets høringssvar samt det fælles høringssvar fra de tre råd.

På vegne af Udsatterådet i Randers Kommune

Med venlig hilsen

Christian Borg Formand

Høringssvar fra MED udvalg på Tirsdalens Plejecenter

Vedhæftet som besluttet på MED møde den 10/9 2024 

Det anbefales at der ansættes yderligere en medarbejder i på handicapområdet - psykiatri som forhandlingskoordinator. Jeg har kortvarigt været ansat i Voksenhandicap på Laksetorvet for ca. 2 år siden hvor jeg fik indblik i at der ikke var ordentlig styr på de udgifter der var på de botilbud og indsatser som jo er en af de store poster der gør at vi skal spare penge. Længe havde der ikke været en forhandlingskoordinator ansat til at gå ud og forhandle de dyre takster der var på botilbuddene. Jeg ved de nu har fået ansat 1 til dette, men hvis man skal have større fokus på at holde regningerne nede på dette område, vil det kunne betale sig at ansætte en ekstra, da der jo er mange tilbud både på børneområdet og voksen området både indenfor psykiatri og handicap og svært at nå at gøre et ordentligt stykke arbejde for en medarbejder. Derudover var der heller ikke et ordentligt system hvor disse takster var registreret i systemet så den der skulle varetage denne funktion skulle starte fra bunden. Jeg vil også sige det er noget sårbart at være en på dette område og et sted man burde have højfokus på, så vi altid får tjekket og beregnet tilbud, da man dengang lagde nogle af denne typer af opgaver ud på den enkelte socialrådgiver, som ofte var nye og uerfarne og derfor ikke havde nogen forstand på beregning af takster m.m.

Det kommer til at få alt for store konsekvenser for de unge, hvis der bliver lavet nedskæringer på 50% i Randers Ungdomsskole.

SektorMED, Omsorgsområdet har holdt møde den 3. september 2024 og har følgende kommentarer til budget 2025-2028:

Anbefalinger fra SektorMED Omsorg:

Involverende proces:

Sektor-MED omsorg anbefaler en grundig og inddragende proces i budgetarbejdet fremadrettet, da der ikke har været mulighed for inddragelse før offentliggørelsen af budgetforslaget.

SektorMED Omsorg bemærker, at budgettet for 2025-2028 er usædvanligt under pres og at det derfor er en enorm opgave at nå i mål med. Samtidig har der ikke været mulighed for inddragelse i perioden op til offentliggørelsen af budgetforslag i balance.

Det er positivt, at hvis man politisk vælger at spare på eks. cafeområdet, vedligeholdende træning m.v. at der gennemføres en nøjere analyse.

Vi ser derfor frem til, at der i den efterfølgende proces, sikres en inddragende proces.

Demografimidler og prisregulering:

Det er afgørende, at fremtidige budgetter indeholder demografimidler og både pris- og lønregulering, især med den forventede stigning i antallet af ældre og stigende forventninger fra borgere og pårørende.

SektorMED Omsorg glæder sig over at der i 2025 er indregnet demografimidler og regulering af priserne og ikke kun på lønudgifterne. Det er en vigtig forudsætning for at hverdagen kan hænge sammen.

Samtidig opleves det, at forventninger til servicen fra borger og pårørende er stigende, hvilket er med til at lægge et pres på området, også i fremtiden.

Opgaveglidning og besparelser:

Vi anbefaler, at der tages højde for mulige opgaveflytninger fra andre forvaltninger og internt i Omsorgsområdet, samt at besparelser gennemføres ved nedlæggelse af hele centre fremfor enkelte pladser.

SektorMED Omsorg vil også gerne udtrykke bekymring for, at en del af besparelserne i forslaget, har afledte effekter både internt, men også på tværs af forvaltninger.

Nedlæggelse af Hospice: vil, udover at forringe tilbuddet om palliativ pleje og omsorg, flytte opgaver til distrikter, sygepleje og aflastningspladser, eller give en merudgift, hvis borgere sendes ud af kommunen.

Besparelsen ved reduceret åbningstid i caféerne og fravær af ernæringspersonale vil medføre øget pres på både ernærings- og plejepersonale. Ernæringspersonalet skal bruge ekstra tid på forberedelse, mens plejepersonalet overtager ernæringsopgaver uden de nødvendige kompetencer. Dette kan resultere i lavere madkvalitet og variation samt øget risiko for fejlernæring, især ved behov for specialkost. Samtidig vil færre åbningstider reducere beboernes sociale samvær og trivsel omkring måltiderne, hvilket kan påvirke deres velvære negativt.

Besparelse på vedligeholdende træning: Vi ser allerede nu, at mange ældre ikke selvstændigt er i stand til at opretholde deres fysiske, kognitive og sociale kompetencer, men har behov for støtte til at deltage og opnå positivt udbytte af deres træning. I forvejen visiteres kun de mest sårbare og med besparelser på området op til 20% må det vurderes, at flere opgaver flyttes til udegrupperne i form af mere hjælp i hjemmet.

Besparelser på boligområdet: SektorMED Omsorg anbefaler, at der prioriteres at nedlægge hele centre og ikke få pladser på mange centre. At der ses på de mindre centre og på uhensigtsmæssig indretning for både personale og beboere , jf. boligplanens hensigt om, at der fremadrettet bygges større centre.

Vi undrer os over, at der i den nuværende økonomiske situation vælges af fortsætte med byggeri af nyt plejecenter i Dronning og samtidig foreslåes lukning af plejeboliger.

Besparelser på Specialpladser. SektorMED Omsorg anbefaler, at besparelsen samles på ét sted i stedet for ”Salami-metoden” med besparelser pålagt alle steder. Vi anbefaler også, at specialpladserne bliver fordelt mere samlet på færre lokationer. Dette for at opnå bedre drift, men absolut også faglighed.

Organisationsstrukturen: Omsorg har de seneste år effektiviseret og optimeret på arbejdsgange og mødeaktiviteter i forsøget på at opretholde et budget i balance. Vi har efterhånden meget svært ved at se nye løsninger og besparelser uden også at kigge på organisationsstrukturen. Næste mulighed kan være at se på Organisationen ift. antal områder. Det har været et opmærksomhedspunkt tidligere og vil være relevant at se på igen.

Fokus på rekruttering og fastholdelse:

For at imødegå rekrutteringsudfordringer anbefales det at politisk understøtte initiativer som voksenelevløn og sikre gode arbejdsvilkår, der kan tiltrække og fastholde kvalificeret personale.

Omsorgsområdet er allerede nu, men vil også fremover være stærkt udfordret af et mindre rekrutteringsgrundlag og vi har behov for faglighed. Hver tredje medarbejder i plejen er ufaglært og samtidig er der få ansøgere til meget få opslåede stillinger på tværs af faggrupper. Det er vigtigt, at man politisk er opmærksom på, at man kan være med til at afhjælpe denne situation ved f.eks. at give mulighed for voksenelevløn. Det gælder både sosu-personale og på ernæringsområdet.

Det er vigtigt, at man politisk er opmærksom på det samlede arbejdsmiljø. Vi har behov for at kunne tiltrække nye medarbejdere, at de bliver i faget og på arbejdspladsen Randers kommune.

Ældremilliarden og velfærdsteknologi:

SektorMED Omsorg finder det vigtigt, at midler fra ældremilliarden direkte understøtter omsorgsområdet, og at der fortsat investeres i velfærdsteknologi, som kan forbedre borgernes livskvalitet og selvhjulpenhed.

Den nye ældrelov er sendt i høring og forventes implementeret af alle kommuner i løbet af de kommende 3 år. SektorMED Omsorg konstaterer, at der fra nationalt hold er bevilget et kvalitetsløft med ældremilliarden til omsorgsområdet. Direktionens forslag er dog, at de penge kommer i kommunekassen.

Sektor-MED Omsorg finder det meget sårbart, hvis området ikke får del i de midler, der skal understøtte det nære sundhedsvæsens udvikling fremadrettet. Det vil IKKE give det kvalitetsløft, Regeringen ønsker.

Velfærdsteknologi kræver afsatte midler, som kan øge borgernes livskvalitet og gøre dem så selvhjulpne som muligt og i længst mulig tid.

SektorMEDOmsorg opfordrer til, at byrådet sikrer en langsigtet og bæredygtig udvikling af omsorgsområdet, hvor både medarbejdere og borgere trives. Dette med udgangspunkt i Randers kommunes værdier:

                                           Ordentlighed, Ligeværdighed, Udvikling og Frihed.

Der er behov for, at Omsorg får økonomisk mulighed til at leve op til dem.

På vegne af medarbejdersiden i Sektor-MED, Omsorg.

Gitte Mygind

Næstformand

I Randers kommune er der et stærkt politisk mål, om at folkeskolen skal være familiernes første valg.

Derfor finder vi det nødvendigt at med den ambition, at de store økonomiske udfordringer, der er i Randers, kommer til at berøre skoleområdet så lidt som muligt.

Det er tydeligt for os, at hvis den ambition og den politiske dagsorden om at inkludere flere elever i folkeskolen skal lykkes, kræver det, at der tilføres de nødvendige økonomiske ressourcer, den nødvendige faglige viden og de rigtige fysiske rammer.

Vi mener, at det fremlagte budgetforslag, hvor der er lagt op til så store besparelser på folkeskolen får voldsomme konsekvenser både på den korte men også på den længere bane.

På den kortebane vil eleverne opleve kaos, da det betyder meget uro i klasserne med flere elever og de børn med særlige behov også skal rummes. Eleverne får en rigtig dårlig skolestart som burde være det modsatte. Det får betydning for deres indlæringsevne og relations dannelse hvor vi kommer til at se elever der mistrives i folkeskolen. Skolerne kommer til at forsøge forskellige tiltag, men grundet manglende ressourcer forudser vi at det heller ikke vil lykkedes. Fakta bliver at de ressourcestærke forældre fravælger folkeskolen. Der skabes en negativ spiral, hvor børnenes behov overses og mistrivslen vil vokse, og familier flygte fra både skole og lokalsamfund. Det klinger hult, når der fremskrives en investering i inklusion og samtidig fjernes et beløb, der er noget større.

Vi ser de ressourcestærke forældre udskriver deres børn fra folkeskolen og ind i de private skoler. Denne løsning bliver for Randers kommune en dyrere løsning, da det er billigere at have dem i folkeskolen- så det der ser ud til besparelse bliver derved yderligere udgifter for Randers kommune.

Langå Skole er den lokale skole for 426 elever og forældre i Langå og byerne omkring. Sammenhængskraften i vores lokalmiljø hænger stærk sammen med en velfungerende folkeskole, som har familiernes og de lokales opbakning. En prioritering af folkeskolen giver flere tilflytninger, stærke lokale foreninger og vores by bliver attraktiv for unge børnefamilier og derved flere skattekroner i kommunen.

Langå skole løfter en stor og relevant opgave med specialklasserækken Satellitten, med 56 elever, og huser dermed den andenstørste specialklasserække i kommunen. De foreslåede besparelse på 10 % er en voldsom reduktion på et i forvejen underfinansieret specialområde samt special-SFO. Lige nu lykkes vi med at skabe rammer, der gør at eleverne trives og udsluses i almenskolen og samfundet generelt. Det kan vi ikke løfte på samme måde med en så voldsom besparelse. Vi frygter at besparelsen på specialklasserne kan medføre flere visiteringer fra specialklasse til specialskole, fordi børnene for sent henvises til specialklassen. Derudover vil almenskolens elever og personale også blive udfordret af de elever, som kommer til at sidde i et forkert tilbud. Det giver dårlige vilkår og mistrivsel for både de sårbare elever, deres klassekammerater og underviserne.

Når Randers kommune vælger at spare penge på den tidlige indsats, som forskningsmæssigt i Danmark er beskrevet som den bedste investering i børn, så er der ikke tænkt på hverken menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Ungdomsskolen

Ungdomsskolen bidrager til Langå Skole til gavn for vores elever på mange forskellige parametre. Der er et godt samarbejde, så vores unge tilbydes en relevant palette af valgfag, der er samarbejde omkring klubtilbud og vi har ungdomsskolefag på skolen. De store besparelser, som man foreslår på ungdomsskolen, vil få en betydning for tilbuddet til eleverne på Langå Skole. Og både i skoletiden men også i fritiden.

Rammebesparelser:

Pengene må og SKAL findes andre steder end på skoleområdet. Ved at blive ved med en reduktion i rammeaftalen år efter år udhuler fuldstændig muligheden for at have attraktive folkeskoler i Randers kommune. Vi har formået at opbygge et godt fundament ved at have dygtige ledere og medarbejdere som finder løsninger, men med dette budgetforslag er vi nået et stykke under det mulige.

Den besparelse der lægges op til, vil yderligere forringe arbejdsvilkårene for vores personale, og vil uundgåeligt føre til øget personaleflugt og flere sygemeldinger. Det vil gøre det endnu vanskeligere at rekruttere og fastholde det meget dygtige personale vi har på Langå skole i dag.

Vores ledere får en helt umulig og urimelig opgave som ikke kan løses ved besparelser.

Vi vil anbefale, at man forsøger at undgå endnu en rammereduktion på de enkelte skoler. At pålægge vores almene skoleområde yderligere besparelser, samtidig med at man forventer en øget inklusion af elever med forskellige udfordringer, fremstår som et paradoksalt og uhensigtsmæssigt tiltag. Rammebesparelserne vil dermed påvirke den pædagogiske og didaktiske kvalitet for alle vores elever.

I Randers Kommunes Børne- og ungepolitik fra 2023 er der fire fokusområder:

MEDINDFLYDELSE – Børn og unges stemmer skal høres

TRIVSEL – Børn og unge skal opleve trygge og nærværende relationer

FÆLLESSKABER – børn og unge skal være en del af meningsfulde fællesskaber

DANNELSE – børn og unges nysgerrighed, fantasi, kreativitet og gåpåmod skal fremmes

Vi håber de fokuspunkter stadig er et værdimæssigt vigtigt fokus for vores politikere.

Derfor vil vi opfordre jer politikere til at have modet til at gøre det eneste rigtige, og bevare kvaliteten i vores folkeskoler.

Hvis man skal vægte hvad er vigtigst vil det fra vores side altid være vores børns udvikling og trivsel. Vi har hørt ambitionen om ikke flere skolelukninger. Derfor tænker vi dog alligevel at skal man vælge mellem det dårligste og det mest dårlige bør man som politikker alligevel tage det modige valg og finde penge ved nedlæggelse af skoler og så investere i vores skoleområde i stedet for besparelse. På den måde vil en mindre del blive berørt fremfor at det er alle børn i kommunen der kommer i fare for mistrivsel.

Gennemgående for hele budgetforslaget virker det blot som tal på et exel-regneark. Hvis man skal lave så indgribende foranstaltninger i skoleområdet børe der ligeledes kalkulationsberegninger på den affødte effekt på kort og lang sigt for overhovedet at danne sig overblikket på hvilken betydning dette vil få.

Derfor kan vi kun opfordre til at budgettet forkastes og der gentænkes i helt andre modeller.

Skolebestyrelsen Langå Skole

Til Randers Kommune,

Som forælder til et barn på Hornbæk Skole føler jeg mig nødsaget til at udtrykke min bekymring over det foreslåede budget for 2025-2028. De planlagte besparelser vil, som jeg ser det, forringe skolens evne til at sikre, at alle børn trives, udvikler sig, og deltager aktivt i et meningsfuldt fællesskab. Jeg frygter, at disse besparelser vil påvirke både læring og trivsel negativt for vores børn.

Hornbæk Skole har gjort en fantastisk indsats, især når det kommer til inklusion. Skolen har nogle dygtige lærere og ledere, som formår at skabe et positivt og inspirerende miljø for både elever og medarbejdere. Som forælder har jeg oplevet, hvordan skolen er blevet valgt til af flere forældre og lærere, netop fordi den er et godt alternativ til privatskoler. Men jeg er bange for, at besparelserne vil ødelægge det, som gør skolen så unik.

En sammenlægning af ledelsen vil være særligt bekymrende. Jeg ved, hvor vigtig en stærk og synlig ledelse er for både lærerne og børnene. Hvis ledelsen bliver mindre tilgængelig, er jeg bange for, at det vil gå ud over børnenes hverdag og den støtte, lærerne har brug for, for at gøre deres arbejde godt.

Jeg tænker også meget på medarbejdernes trivsel. Hvis besparelserne fører til øget pres og usikkerhed for lærerne, vil det uden tvivl påvirke deres arbejdsglæde og i sidste ende børnenes trivsel. Vi har brug for, at lærerne har de rette rammer for at kunne fokusere på deres vigtigste opgave – vores børns læring og trivsel.

Det er også meget bekymrende, at der foreslås besparelser på specialområdet. Mange børn har brug for ekstra hjælp for at kunne deltage fuldt ud i undervisningen. Hvis denne støtte bliver skåret væk, frygter jeg, at de ikke vil få de nødvendige muligheder for at trives.

Endelig er jeg bekymret over, at skolen delvis selv skal stå for rengøringen. Det virker som endnu en forringelse, der vil gå ud over de penge og den tid, der burde gå til børnenes uddannelse og trivsel.

Som forælder er min største bekymring, at disse besparelser ikke blot vil påvirke næste år, men vil have langvarige konsekvenser for vores børn og skolen som helhed. Jeg håber derfor, at Randers Kommune vil genoverveje budgetforslaget og tage højde for, hvor skadeligt det kan være for Hornbæk Skole og vores børn.

Som forælder vil jeg gerne foreslå, at kommunen overvejer besparelser på andre områder, såsom:

• Digitalisering af administrative processer

• Energibesparelser i kommunale bygninger

• Effektivisering af indkøb på tværs af skoler

Jeg håber, at I vil tage disse bekymringer seriøst og finde en løsning, der ikke går ud over vores børn og deres fremtid.

Med venlig hilsen,

René

Forælder til elev på Hornbæk Skole

Høringssvar til ‘forslag til budgetbesparelser i Randers Kommune for 2025-2028’

Fra Sune og Sarah Kraglund, forældre til elev på Asferg Skole

Som forældre til et barn i 1. klasse på Asferg Skole og et barn i børnehavealderen er det trist og særdeles bekymrende at læse om kommunens forslag til budgetbesparelser.

Vi har bevidst valgt at støtte op om det kommunale skoletilbud i form af Asferg Skole trods det faktum, at Randers Kommune har rigtig mange private skoletilbud, som alle leverer gode og stabile alternativer til folkeskolen.

I valget af det lokale skoletilbud har vi vægtet nærhedsprincippet samt det faktum, at vores barn har mulighed for at følges med de børn, han gik i børnehave med og dermed kender og føler sig tryg ved. Vi har vægtet, at Asferg Skole er en lille skole, hvor alle kender alle - en skole, hvor der er trygge rammer og velkendte ansigter både blandt voksne og børn.

Men det risikerer vi at miste, hvis forslaget til budgetbesparelser vedtages. Særligt bekymrer det os, at der stilles et forslag om skolefællesskaber. Tænk sig, at man i kommunen tror, at vi som forældre vil købe ind på, at det vil ‘styrke kvaliteten’ at skabe skolefællesskaber, hvor en skoleleder praktisk talt vil kunne flytte rundt på børnene, som han/hun vurderer det bedst. Det lugter langt væk af, at elev nr. 29 i mange tilfælde vil blive flyttet, fordi det er for dyrt at lave to klasser, som elev nr. 29 pt udløser. Og på fuldstændig samme vis, vil en leder af et skolefællesskab kunne flytte en meget lille årgang på en skole som fx Asferg Skole til en anden og i forvejen større skole i det såkaldte skolefællesskab. Det kræver ikke meget at regne ud, at det på sigt giver skolelederne mandat til at lukke de små folkeskoler. Et mandat som skal og bør ligge hos kommunen!

Hvis besparelserne i dette forslag vedtages, kan I lige så godt bede forældrene om at vælge de private skoletilbud. Og i den sammenhæng kan I passende kigge på skoledistrikterne i kommunen og minde hinanden om, hvor stor en andel af eleverne, der allerede på nuværende tidspunkt vælger det kommunale tilbud fra. Mon ikke det tal ligger på omkring 50 % i mange af distrikterne?

Til sidst vil jeg gøre opmærksom på, at vi bør tale om ‘mindst mulig indgriben’ for det enkelte barn. Netop forslaget om skolefællesskaber går stik imod dette princip. Det handler om økonomi, og ikke om hvad der er bedst for det enkelte barn.

Vi appellerer derfor på det kraftigste til, at omtalte forslag ikke vedtages, og at andre muligheder undersøges.

Prioriter folkeskolen - En skole der kan og vil mere for flere - for mindre?

Dette høringssvar er skrevet af de Tillidsvalgte på Østervangsskolen på vegne af et personale, der dagligt går på arbejde for at yde deres bedste for børn og unge.

Et personale som dagligt gør deres for at udvikle og differentiere fagligt, personligt og socialt. Et personale som på samme tid skal have både individer og fællesskabet for øje, læring og trivsel, omsorg og udfordringer, inklusion og relationskompetence for blot at nævne nogle. Et personale som anerkendende møder børnene og de styrker og udfordringer de kommer med. Et personale som kerer sig og ikke blot ser børn som et tal i et regneark.

Det er derfor skræmmende og frustrerende at læse, at man i budgetforslaget skriver, at det pædagogiske personale og ledelserne rundt på skolerne, i årevis har arbejdet ud fra en manglende forståelse af fællesskabet betydning og en læring der har ført til forringelse af livsvilkår.

Ligesom alle andre af kommunens folkeskoler har vi her på Østervangsskolen igennem en lang årrække arbejdet samvittighedsfuldt og seriøst med inklusion. Man kan sige, at vi har villet det mulige for alle. Vi har således vedvarende søgt at skabe deltagelsesmuligheder for vores sårbare elever i det store fællesskab samt betragtet en visitation til et specialtilbud som den absolut sidste mulighed, når alle andre tiltag omkring en elev har været afprøvet.

I de fåtal af situationer, hvor vi som skole har set os nødsaget til at tænke et andet skoletilbud ind, er det hver gang for elevens liv og fremtidsmuligheder, at vi har truffet beslutningen. Vi kan derfor kun betragte en generel nedskæring på 0,5 % samt de nye yderligere besparelser på 6,37% svarende til 2.671.479 kr. på skoleområdet som en ekstrem forringelse af de muligheder, vi har for netop at arbejde med inklusion og dermed fastholde flest mulige elever i almenskolen.

Vi har desværre allerede, som vilkårene er nu, ved flere lejligheder oplevet, hvordan inklusion af særligt sårbare elever over en lang periode kan presse et klasserum til det punkt, hvor forældre med direkte henvisning til inklusionsudfordringen, har trukket deres børn fra vores skole og indskrevet dem på privatskoler. Vi kan kun være bekymrede for, at disse situationer med de planlagte besparelser vil tage til i hyppighed, og vi kigger derfor med stor professionel frustration ind i et muligt fremtidsscenarie, hvor elevgrundlaget i hhv. folkeskoler og privatskoler vil være så markant forskellige, at der reelt er tale om et A- og et B-hold. På det tidspunkt vil selve sammenhængskraften i vores samfund være på spil. At kalde “Alle med i skolestart – som en investeringsmodel” er direkte misvisende.

At denne faglige og økonomiske handleplan vil understøtte arbejdet med at skabe en folkeskole, hvor næsten alle børn og unge har mulighed for deltagelse i almenundervisningen og i fællesskaber i deres nærmiljø, er en utopi. Hvordan denne såkaldte ambitiøse handleplan både kan fungere som en voldsom spareøvelse og samtidig skabe en skole der kan indrette sig efter alle børns behov og forudsætninger, så de alle oplever faglige og trivselsmæssige sammenhænge, er umulig for os at se. Hvordan kan man skabe en skole, der kan og vil mere for flere- for mindre?

På denne baggrund kan vi kun på det kraftigste opfordre til, at man kigger andre steder end folkeskolen for at finde de manglede midler.

Skolefællesskaber - centralisering?

Vi kan som udgangspunkt godt følge den tanke, at der kan være gode muligheder for kvalitetsudvikling og inspiration i et udvidet skolesamarbejde. Vi kan dog være bekymrede for den model for skolefællesskaber som her er præsenteret, da vi kun kan få øje på, at en distanceret ledelse og et medfølgende øget ledelsesspænd vil indvirke negativt på ledere, lærere og pædagogers muligheder for samarbejde om dagligdagens udfordringer, og vi er derfor bekymrede for, at det vil forplante sig i den pædagogiske kvalitet i dagligdagen.

Vi frygter, at det er børnene, der kommer til at betale prisen, når der lægges op til, at de kan flyttes rundt på som brikker i et stort puslespil. Det lyder som om hensynet til relationer og det enkelte barns tilknytning til sit nærområde bliver tilsidesat til fordel for effektivisering og kassetænkning. Vi kan kun være bekymrede for, at forældre på denne baggrund fravælger folkeskolen.

Vi læser i budgetforslaget, at der lægges op til en besparelse på skolesekretær-ressourcer samt etablering af administrative fællesskaber. Med den mængde opgaver der de senere år er kommet til at ligge hos den enkelte skole, er skolesekretærernes i forvejen store og mangeartede opgaver kun vokset. En besparelse på dette område harmonerer derfor slet ikke med den gennemgribende decentralisering, der foregår på området.

Ved at lave administrative fællesskaber vil man desuden fjerne den nærhed og service, der til dagligt varetages af vores dygtige sekretærer. Dette vil medføre en forringelse af den samlede kvalitet på skolen.

10% besparelser på specialklasser - færre voksne til flere børn

Hvis besparelserne på 10% på dette område bliver vedtaget, kommer det til at gå hårdt ud over den pædagogiske kvalitet og dermed børnenes skoleliv. Det er i vores specialklasser, at vi samler vores mest sårbare elever, og dette fordrer dygtige voksne med en specialiseret viden om de enkelte børns udfordringer. Spares der her, vil det ikke længere være muligt at leve op til vores intentioner om at skabe et kompenserende skolemiljø, hvor vores elever kan opnå deres fulde potentiale.

Desuden er der kortere vej fra en specialklasse til en almen klasse end omvendt. Dette forhold gør det lettere at arbejde med inklusion også for børn, der vender tilbage til almenskolen efter et ophold i en specialklasse.

Hvis en besparelse på specialområdet vil komme til at betyde, at der fx bliver færre voksne til de samme/måske endda flere børn, så vil vi forringe vores afdeling betydeligt. Vi står i forvejen med en ændret børnegruppe, som over en årrække er blevet mere komplekse og pædagogisk krævende, vi vil ikke kunne tilbyde de specialpædagogiske rammer og forudsætninger, som de børn vi har nu, kræver. Vi er i forvejen en afdeling der er ved at springe rammerne, da vi er/har været en i markant vækst. Taberne i disse besparelser er og bliver børnene, da mange af vores børn IKKE vil kunne indgå i almen klasse.

Generelle “effektiviseringer” - besparelser

Vi læser i budgetteksten, at ordet effektivisering indtræder som et synonym for besparelse. I vores optik er en effektivisering en måde at gøre ting smartere, grundigere, men med samme udfald. En spareøvelse af trygge relationer, pædagogisk håndværk og faglig grundighed kan aldrig blive en effektivisering.

Vi forstår den økonomiske udfordring, Randers kommune står over for, men frygter at de voldsomme besparelser der er lagt op til på børne-og skoleområdet, vil få fatalte konsekvenser og på sigt ende med at være en dyrere løsning.

Vi frygter, at en konsekvens af handleplanen vil få flere forældre til at søge privatskoler, skabe større mistrivsel blandt elever og personale, hvilket kan medføre skolevægring og stresssygemeldinger. Er det tolærerordningen, der skal ophøre? Er det fjernelse af pædagog-ressourcen i skolen, der skal betale prisen, eller hvor og hvor dybt skal vi skære for at møde den foreslåede besparelse?

Vi undrer os over hvor effektiviseringerne kan ses ske på “kolde hænder”?, Hvordan effektiviseres der på Laksetorvet, pr-afdelinger, politiske udvalg mm?

Børnene skal gerne være vores alles vigtigste prioritet. De er kommunens vigtigste ressource og burde være den vigtigste investering i fremtiden.

Med venlig hilsen de Tillidsvalgte på Østervangsskolen

Hanne Holmgaard Berth (AMR)

Martinella Bach (TR)

Emir Smailagic (TR)

Iben Kristensen (AMR)

Randers Kommune står over for en alvorlig økonomisk situation. Vi anerkender nødvendigheden af at finde besparelser i budgettet, herunder på det administrative område, men vi er bekymrede over de langsigtede konsekvenser, dette kan have for kommunens evne til at levere kvalitetsservice til borgerne.

De administrative medarbejdere udfører en række vigtige opgaver, som understøtter frontpersonalet – såsom social- og sundhedspersonale, pædagoger og lærere – gennem opgaver som planlægning, koordinering, dokumentation, rapportering, økonomistyring, IT-support og meget mere. Uden et effektivt administrativt fundament risikerer vi, at frontpersonalet bliver pålagt yderligere opgaver, hvilket kan reducere den tid og energi, de har til at fokusere på deres kerneopgaver i direkte borgerkontakt.

De administrative medarbejdere spiller også en afgørende rolle i ledelsesunderstøttelse, hvor de bidrager til at sikre en effektiv styring af kommunen. De leverer nødvendige data, analyser, rapporter og beslutningsgrundlag til ledelsen, hvilket gør det muligt for ledere at træffe informerede og strategiske beslutninger. Uden denne støtte ville ledelsen skulle påtage sig flere administrative opgaver, hvilket påvirker deres mulighed for at fokusere på kerneopgaver og strategisk udvikling.

Randers Kommune har allerede lave udgifter til administration sammenlignet med andre kommuner. Som dokumenteret i den administrationsanalyse, der blev fremlagt ved sidste års budgetlægning, ligger Randers blandt de kommuner med de laveste administrative omkostninger pr. indbygger, især hvad angår central administration og ledelse.

Besparelser på administrative stillinger risikerer at føre til øget arbejdspres på de tilbageværende medarbejdere, hvilket kan resultere i stress, sygefravær og på sigt et fald i både effektiviteten og kvaliteten af kommunens ydelser. Dette kan yderligere forværres af længere sagsbehandlingstider, mangelfuld koordinering mellem afdelinger og en generel forringelse af serviceniveauet over for borgerne.

Det er vigtigt at bemærke, at de administrative medarbejdere spiller en central rolle i at sikre kommunens effektivitet ved at håndtere komplekse opgaver. De sørger for optimal ressourceudnyttelse, overholdelse af lovgivningen og korrekt dokumentation og rapportering. Uden disse funktioner kan der opstå fejl og mangler, som potentielt kan medføre dyre og tidskrævende konsekvenser i fremtiden. Hertil kommer betjeningen af det politiske system, som ligeledes må forventes at blive reduceret.

Skulle besparelserne på det administrative område blive en realitet, opfordrer vi til, at byrådet sikrer en ordentlig proces for de berørte medarbejdere, herunder omplaceringsmuligheder og den nødvendige støtte til at hjælpe dem videre i nye beskæftigelser. Omstillinger af denne størrelse kan ikke løses ved effektiviseringer alene, og vi vil derfor opfordre til en klar prioritering af, hvilke opgaver der i fremtiden ikke skal løses, så de tilbageværende medarbejdere ikke bliver overbelastet. Det er vigtigt, at denne proces håndteres med omtanke og ordentlighed for at skabe en retfærdig overgang for alle involverede.

Afslutningsvis vil vi understrege vigtigheden af, at Randers Kommune forbliver en attraktiv arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder og et sundt arbejdsmiljø for de tilbageværende medarbejdere. Dette er afgørende for både fastholdelse af viden i organisationen og for rekruttering af dygtige medarbejdere fremover.

Sektor MED Administrationen

Vi er naturligvis helt bekendte med den svære økonomiske situation som Randers Kommune står i og vil selvfølgelig medvirke til at tage vores del af opgaven på os, men generelt opleves det meget svært at afgive et høringssvar, hvor konsekvenserne fremstilles meget uklart i materialet og hvor erfaringerne viser, at en del af forslagene tages ud og erstattes af andre vedtagne forslag, hvor der ikke kan afgives høringssvar i.f.t. konsekvenserne.

Man kan naturligvis sige at vi er blevet hørt, men det opleves som et demokratisk problem, at alting skal foregå så hurtigt, at vi afgiver svar på noget vi ikke finder gennemarbejdet og vi så forventeligt/erfaringsmæssigt ender med beslutninger som vi ikke kan kvalificere eller reagere på når budgettet bliver endeligt vedtaget.

Men det skal naturligvis ikke afholde os fra at afgive følgende høringssvar på det foreliggende grundlag:

Vi er helt med på at indregningen af størstedelen af lederens arbejdstid er en tildelingsmodel. Men det er meget vigtigt for os at understrege, at det på ingen måde er realistisk, at man som leder af en selvejende institution, hvortil der ikke er administrativ assistance eller Ejendomsservice tilknyttet, kan finde tid til at være pædagog sammen med børnene. Dertil er der simpelthen for meget arbejde at udføre på kontoret og pædagogisk sparring til personalet – og på ejendom og grund. Ligesom det helt praktisk kan vække undren, at man kan opgøre arbejdstiden procentuelt når lederen er ansat uden højeste arbejdstid.

Når det så ikke er realistisk at der fra lederens side kan tilføres tid til børnene, medfører det, at nok opfyldes minimumsnormeringerne regnskabsteknisk, men i den virkelige verden vil de ikke blive opfyldt! Man skal altså som politiker være sig bevidst om, at hvis denne beslutning gennemføres så får børnene ikke den mængde voksne som minimumsnormeringerne lovgivningsmæssigt tilskriver.

Generelt er der gennem forslagene store besparelser på arbejdet med børnene – i såvel daginstitutioner som i skoler. En stor del af disse besparelser er på det specialiserede område. Hvis man som Byråd fremadrettet tænker, at det specialiserede område på skoledelen skal fylde mindre, så er det slet og ret som at ”pisse i bukserne”, at spare på daginstitutionerne, PPR og de fremskudte rådgivere. Det specialiserede område i skolealderen bliver ikke mindre af, at man vælger at spare på det forebyggende! Og arbejdet i daginstitutionerne – gode normeringer – og samarbejdet med PPR og de fremskudte rådgivere er alle sammen redskaber til at sikre, at så mange børn som muligt bliver i det almene tilbud og det fællesskab som det giver – og ikke får behov for et specialiseret tilbud.

Samlet set oplever vi, at det nære pædagogiske arbejde i de foreliggende spareforslag rammes meget hårdt og der med fordel kunne kigges ind i de forslag til en bureaukratisk forenkling som der tidligere har været arbejdet med og som vi ikke oplever noget udbytte af overhovedet. I det nære pædagogiske arbejde med børn og familier synes det oplagt, at kigge på om der kunne foretages reduktioner i administrationen på Laksetorvet i form af konsulenter m.m..

I den nuværende økonomiske situation er det måske i prioriterings øjemed bedre givet ud, at bruge ressourcerne ude hos børn og familier i stedet for at bruge dem til at overordnede projekter m.m..

Som et eksempel kunne man vælge at den obligatoriske sprogvurdering som SKAL laves på alle børn – og som praktisk talt ALLE institutioner har foreslået ændret i bureaukratiforenklingen – bliver justeret så det er en fagfaglig vurdering og ikke en regel, hvornår den skal laves. Dermed frigives der ressourcer til de børn, der virkelig har brug for at personalet bruger ressourcer på det.

Vi vil foreslå, at der gennemføres et minimum af besparelser i år 1 og at der så nedsættes relevante udvalg med deltagelse af aktører fra praksis til at udarbejde konkrete forslag som alle kan imødegå med tydelighed og ansvarlighed. Og for en god ordens skyld at aktørerne fra praksis er rigtige fagfaglige kompetencer og ikke kommunale konsulenter, fagforeningsrepræsentanter eller eksterne konsulentfirmaer.

Vi håber, at I besinder jer og træffer beslutninger, der er på et oplyst erfaringsgrundlag fra praksis og ikke pludselig efterlader os med forslag, der bliver taget op fra skuffen i en presset forhandlingssituation.

Aldershvile: Vi er kede af at det er foreslået at Aldershvile skal lukke, men vi ser det som en bedre løsning end besparelser af personale i ældreplejen. 

Dosismedicin: Vi ser det ikke som nogen besparelse, da denne opgave allerede udføres jvf: Randers kommunes instruks for dosisdispensering, som betyder at indsatsen max. tager 1 minut at håndtere. 

Hospice: Hvis hospice i Randers lukkes, vil det betyde ekstra pres på centrene og betyde at personalet skal opkvalificeres i fht. palliation, plus det vil betyde en større normering.  

Kvalitetsløft af ældreplejen: Konsekvensen af at de 65 millioner ikke bliver brugt til kvalitetsløft i ældreplejen i Randers kommune, vil være at der ikke kan leves op til det der er lagt op til i den nye ældrereform. Der vil ikke være mulighed for opkvalificering af medarbejdere de næste 4 år.

Medarbejderne kan godt se at Randers Kommune befinder sig i en alvorlig økonomisk situation. Vi er dog glade for at SØP – initiativerne fortsætter (Socialområdets økonomiske handleplan) og at det betyder man fortsat vil forsøge at investere sig ud af problemstillingerne inden for socialområdets økonomi. Vi oplever at vi arbejder på veldrevne tilbud, og det ikke giver mening at spare yderligere.

Vi er dog bekymrede for om rekrutterings – og fastholdelsesindsatserne alligevel bliver påvirket. Kan medarbejderne fortsat opleve at få en kompetence - og lønudvikling? Det er jo vigtigt, hvis man skal holde fast i kvalificeret arbejdskraft. Bostederne har haft svært ved at rekruttere personale, og vi kan jo se at det hurtigt kan blive markant dyrere at dække ind med fx eksterne vikarbureauer, hvis ikke kommunen selv kan finde medarbejdere.

Vi er bekymrede for hvordan besparelserne hos vores samarbejdspartnere inden for socialområdet kan komme til at påvirke driften, samt borgernes liv.

Lærings – og kompetencecenteret, hvor mange af borgerne har deres dagbeskæftigelse, kan komme til at få indført effektiviseringskravet på 0,5 % af driften om året, samt store omlægninger af aktiviseringsindsatsen (Fx CBR). Medarbejderne har en klar opfattelse af der er sammenhæng mellem borgernes livskvalitet, og kvaliteten af deres dagbeskæftigelse. Vi er bekymrede for at hvis ikke der kan tilbydes beskyttet beskæftigelse, der lever op til den gode kvalitet vi har i dag – så kan det resultere i dårligere trivsel. De borgere der er tilknyttet BVH har i forvejen massive støttebehov, og her kan dårligere trivsel hurtigt resultere i yderligere støttebehov. Det kan betyde øgede udgifter hos BVH.

Vi ser at forslaget om at flyttet myndighedsafdelingen børnehandicap over til familieafdelingen, kan være med til at gøre nogle borgerforløb bedre – samt udnytte ressourcerne mere optimalt. Vi frygter dog samtidig at konsekvensen kan være at overgangen fra myndighedsområderne barn til voksen, kan gøre opstarten på bostederne mere vanskelig for borgerne. Så spørgsmålet er om de dynamiske effekter man regner med, bliver modregnet i evt. dårligere forløb i overgangen fra barn til voksen?

Hvis der bliver nedlagt stillinger i kommunen, så opfordrer vi til at man evt. tilbyder intern omplacering – fx hvis der skulle være vakante stillinger på botilbuddene.

På vegne af medarbejderne, Botilbuddene Voksen Handicap

Som ung gik jeg meget på værkstedet Broen, som var utrolig essentiel for min sociale udvikling. Broen har introduceret mig for afsindigt mange værktøjer til at håndtere forskellige udfordringer i min hverdag, samtidig med at jeg fik lov at udtrykke mig kreativt. 

Besparinger på dette område kan have store sociale konsekvenser for de unge, som er lidt stille og ikke helt kan finde et sted de hører til - der er altid plads til alle på Broen. Underviser Pia Græsbøll er en uundværlig positiv indflydelse på mange unge, og bidrager til at vedligeholde et sundt og kreativt fælleskab i Randers Kommune. Såfremt der kommer besparelser kunne man frygte at der ikke længere er midlerne til at støtte disse unge mennesker, og hjælpe dem med at få selvtillid til at finde sig selv. 

Medarbejderrepræsentanterne i LMU på Ældrecenter Kildevang har følgende kommentarer til budget 2025-28

Demografimidler er særligt vigtige for ældreområdet, fordi de hjælper med at tilpasse ressourcerne til ændringer i befolkningssammensætningen.

Kort sagt er demografimidler vigtige for ældreområdet, da de sikrer, at ressourcerne følger befolkningsudviklingen, og at de ældre får den omsorg og pleje, de har brug for, uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Det er den økonomiske buffer, der hjælper kommunen med at håndtere og sikre et stabilt serviceniveau.

Det ærgrer os rigtig meget, at Regeringen ikke har øremærket midlerne fra den nye ældrelov.

Vi kan se, at det forslag Byrådet er præsenteret for, der inkluderes de i den generelle kommunale økonomi. Den nye ældrelov, som navnet angiver, er en lov vedtaget af Regeringen, det vil også sige, at der er forventninger til, at pengene tilfalder de opgaver og det arbejde den nye ældrelov fordrer. Vi frygter, at opgaven med at få implementeret den nye ældrelov uden brug af de midler der følger med, ikke er muligt, hvilket er en forventning fra ældre borger og pårørende.

Udover forslaget om lukning af Aldershvile, Hospice Randers, 13 boliger på Huset Nyvang og ældreboliger med mulighed for kald på Bakkegården, er der lagt op til yderligere besparelse på reduktion af boliger på 4,7 mio. Vi har et stort ønske om, at der i den proces kigges på hele matrikler frem for boliger spredt ud i Omsorg generelt. Dette vil give den størst mulige økonomiske gevinst, da der i den forbindelse vil kunne spares en hel drift, samt være med til at øvrige mere tidssvarende og rentable plejecentre fyldes op.

Derudover er det blevet meget tydeligt, at Forvaltningen efter Implement-rapporten fra 2021, har satset på at få mere ledelse og assisterende ledere ansat i Omsorg. Det er ekstremt vigtigt med en synlig, tydelig og faglig ledelse i hverdagen, men i situationen hvor kommunen skal sparre så mange penge på forebyggelse, drift og omsorg generelt, kan der med god effekt kigges på at slanke organisationen også på ledelses niveau.

I samme ombæring, er der efter vores overbevisning, både en økonomisk besparelse og en sikring af faglig kvalitet, hvis man samlede Korttidspladser og skærmede afsnit i større enheder, der er mere økonomisk rentable at drifte.

I forslaget ligger der også mulighed for at hæve prisen for plejehjemsbeboere, der modtager mad fra Kronjyllands madservice. Vi ser med bekymring på, at man ønsker at hæve prisen på mad for den enkelte borger. Dette skal ses i lyset af at risikoen for at merprisen kan medføre, at flere vælger kostpakken fra, hvilket både vil resultere i øget ressourcebehov til personalet, der skal servicere enkeltpersoner, men også en ernæringsmæssig risiko for en dårligere sammensætning af kosten. Vi ønsker at gøre opmærksom på, at vi dagligt oplever et meget stort og tankevækkende madspild, når det gælder mad fra Kronjylland, og vi foreslår en analyse, der kan bidrage til at ressourcerne og dermed både kommunens og borgernes økonomi forbedres.

Besparelserne på forebyggelse generelt er nemme at få øje på i budgetmaterialet inden for alle forvaltninger, vi vil dog gerne henlede opmærksomheden på, at evidensen for manglende forebyggelse i alle henseender ofte ender som en dyr løsning i sidste ende. Hvad enten det handler om sygepleje, træning eller sociale færdigheder i dagtilbud og folkeskole.

Det er dyrt at være fattig, og vi anerkender de svære valg I står overfor og de svære valg I skal træffe for Randers Kommune.

På vegne af

Lokal MED Ældrecenter Kildevang

Jack Thorøe Nielsen

Næstformand

Da jeg gik i udskolingen var jeg en karikatur af en nørd. Jeg brugte briller, var overvægtig, spillede computerspil, og læste mange bøger. Mine sociale evner var ikke ligefrem de bedste.

Alt det, var fuldstændigt lige meget når jeg mødte op til kunst ved værkstedet broen. 

Det var et sikkert rum, hvor man fik lov til at være sig selv, uden der blev sat spørgsmålstegn ved om man så passede ind med de andre "normale" 

Det var et frirum, når hverdagen derhjemme var hård, og Pia har altid været (og er heldigvis stadigvæk i dag 10 år efter jeg gik på hendes kunsthold) en støtte, en mentor, og vigtigst af alt, en ven.

Når man mødre op havde Pia altid en lille opvarmnings opgave klar, til før vi gik i gang med vores egne ting. Hvad vores egne ting var, varierede fra gang til gang. Alle havde deres egne projekter, lige fra at side og tegne små kruseduller i en sketchbog, til malerier, til en gips-buste, lavet ud fra egen krop. Og var det lidt svært, så var Pia altid lige ved siden af til at hjælpe, både med kunsten, men også med et godt råd, hvis det var uden for værkstedets 4 vægge problemet lå. 

Uanset om timerne ved Broen blev lagt i vores værksted, eller på en tur til et museum, har jeg altid værtsat de timer jeg har brugt der. De har givet mig evnerne til at kunne værdsætte kunst, hvilket jeg vil mene er en kundskab som kun bliver vigtigere at have som årene går.

Jeg håber at andre unge vil kunne få muligheden for at være en del af Værkstedet Broen i de næste mange år, så de kan nyde godt af det, ligesom jeg har gjordt.

Hospice Randers tilbyder omsorg og livskvalitet til uhelbredelig syge og døende mennesker og deres pårørende, hvilket giver en værdig og respekfuld afslutning på livet.pi

Sådan skriver Randers Kommune på sin hjemmeside vedrørende Hospice Randers.

Ordene omsorg, livskvalitet, værdig og respektfuld er netop essentielle, og Hospice Randers lever til fulde på dette.

Støtteforeningen ved Hospice Randers må derfor tage kraftig afstand fra en beslutning om at lukke Hospice Randers.

Vi hører fra alle sider, kun rosende ord om denne kronjyvel her i Randers Kommune; det gælder såvel det høje faglige niveau, som den kærlighed og omsorg, der tilbydes vores medborgere i en ufattelig svær sidste tid, men også den omsorg som den nære familie og alle andre besøgende møder.

Hospice Randers ligger centralt for de borgere og pårørende som betjenes og er derfor et virkeligt godt aktiv for Randers Kommune.

Hospice Rander møder stor anerkendelse fra alle sider og er også en magnet for frivillige, der gerne bidrager med mange forskelligartede opgaver til gavn og glæde for alle. Hospice Randers tilbyder også, som det eneste hospice, uddannelse til de frivillige.

Støtteforeningen udtrykker økonomisk tvivl om besparelsesforslaget, såfremt man, som foreslået, anviser alternative hospiceplacering for vore beboere.

Støtteforeningen opfordrer derfor Randers Kommune til at bevare dette velfungerende hospice.

På Støtteforeningens vegne

Per Winther

formand 

Den type af tilbud må absolut ikke fjernes fra lokalområdet, Det er det eneste tilbud de (meget aktive) især drenge har. Her kan drenge/piger med benzin i blodet mødes under ordende forhold. De unge der benytter dette tilbud kommer aldrig til at tage en bus til f.eks Randers Ungdomsskole.

Ungdomsskolens arbejde med de unge har meget stor indflydelse på lokalsamfundet.

Da jeg læser at Hospice Randers er i fare for at blive sparet væk, fik jeg simpelthen ondt i maven - rigtig ondt! Derfor dette skriv, som jeg håber Man rent faktisk vil læse igennem.

For det første kunne jeg blive nysgerrig på, om de der stiller sådan et foreslag i spil, mon selv har stået og skulle sige farvel til et meget elsket familiemedlem, ungt som gammelt?

Jeg har mistet begge min forældre inde på Hospice Randers - min mor i Feb 2014, da jeg var 36 og hun 56 -  og i Feb, her 10 år senere, mistede jeg så min far derinde - han blev 65. 65 år..... Jeg blev forældreløs som kun 46 årig, og mine 2 børn står nu uden "morforældre".

Min far fik en plads på Hospice Randers tilbage i Feb 2024, og fik 4 FANTASTISKE uger derinde -  Da vi stod på det alm sygehus, og fik at vide at der ikke var mere at gøre, brød vores verden sammen. Det var alt for tideligt, og tanken om at sige farvel til endnu en forældre var ganske ubærlig. Det var min fars ønske at komme på Hospice, og heldigvis var der plads. Han fik stuen, der lå ved siden af den, hvor han 10 tidligere, havde taget afsked med hans kone, min mor. 

Den første aften derinde, inviterede han på pizza for os nærmeste - vi mødte alle op med hhv cola og rødvin, og havde en rigtig dejlig aften i den fantastiske og hjemmelige dagligstue, hvor personalet hele tide var opmærksomme på, om vi manglede noget og om især far havde brug for noget. 

De 4 uger min far fik derinde var FANTASTISKE på alle tænkelige måder, og at den mulighed måske fratages andre dødeligt syge og deres pårørende, berører mig dybt. For at gøre dette skriv "så kort som muligt", vil jeg her skrive i punktform, hvad der er Hospice Randes FAKTISK kan, og gjorde for vores familie i en svær tid.

1. Meget omsorgsfuldt personale både i plejen og  hos de frivillige. De har alle en helt særlig empatisk tilgang til deres job, og er så fagligt dygtige og gode menneskekendere.
2. Ro
3. Tid - virkelig TID - til både den syge og de pårørende. Tid til en ærlig snak om angsten, frygten og de svære ting. Tid til grin og humor, som var særdeles vigtig for vores familie. Der var ALTID tid til at indfri min fars ønsker og behov, alt fra massage til en tur i kørestolen på altanen. Min far var aldrig til besvær, der var TID. ALTID, både dag og nat
4. Knus og et lyttende øre, både til den syge og de pårørende, hvis dette ønskes
5. Den sidste tid gøres  så behagelig som overhovedet muligt.
6. Vi oplevede både ansatte og frivillige der særligt "tog sig af" vores yngste søn på 7 år - det være sig en snak i vaskerummet, puslespil, højtlæsning, hjælpe med at ordne personaletaven ved vagtskifte, tilbud om en tur i regnskoven så vi "voksne" kunne snakke.
7. Introduktion til konceptet "sjælevenner" - De frivillige hækler/strikker 2 ens bamser, der er i en indpakning - så er der en bamse til den, der skal dø og en til, i vores tilfælde, børnebørnene. Bamserne er i forskellige former og farver, og man vælger frit. Begge vores børn har deres sjæleven på værelset - den yngste sover med den i sengen, den store har den i sin sofa. Min far blev puttet med "makkeren" i sin kiste.
8. I timerne inden døden indtraf, mødte vi en utrolig omsorg, forståelse og empati - personalet er gjort af et helt særligt stof, og de formåede at aflæse hvad VORES familie havde brug for - både min far, men også os som pårørende.

Hospice Randers er et helt særligt tilbud, som bør bevares - alt andet vil være uartigt, for der er simpelthen behov for det. Når en fødende kvinder bringer liv til verden, er det med en masse ekspertise omkring sig, der kan sørge for diverse tiltag, hvis et behov opstår. Bliver vi syge i livet kan vi går til læge, blive henvist til eksperter der kan hjælpe videre. Generelt er vi omgivet af fagfolk, hele livet, der viser vej, guider og hjælper - det være sig personalet i daginst, i skolen, under uddannelse osv. 

Det giver simpelthen ikke mening, hvis ikke der skal være mulighed for at være omgivet af den ekspertise, som Hospice Randers kan, hvis man ønsker det, i sin sidste tid.

Vores tid på Hospice Randers var SÅ meget mere end sorg, død, frygt - det var også alt det beskrevne i punkterne overfor, og vi ville aldrig have være de 4 uger derinde foruden. Vores sorgproces ville heller ikke have været den samme, hvis ikke det var for Hospice. Der blev skab et helt unikt univers omkring min far og os, og vi var i trygge rammer fra første sec, vi trådte ind.

BEVAR HOSPICE RANDERS.

VH Jannie.

det er med stor bekymring at måtte læse Randers kommunes budget forslag. Især forlag som "skolefællesskaber" er efter min overbevisning direkte med til at nedpriotere samt gøre de små bysamfund øde. Ingen vil priotere at flytte til et mindre bysamfund hvis der ikke er mulighed for fællesskab, institution og indkøb. Dermed vil værdier for os der allerede bor i de små lokale samfund også falde. Men den største værdi som vil falde og virkelig slå sig hårdt uden nogen er klar til at yde omsorg og hjælp, er vores børn. Vi har selv bevidst brugt blandt andet frit skolevalg, og tilvalgt os Asferg skole, idet Asferg er en skole med mindre klasser og som virkelig formår at rumme alle børn. Her er der tid til at være, vokse og udvikle sig til den man vil være. Asferg skole, er en skole som formår at guide børnene og priotere deres tryghed højt. Det er en skole med høj faglighed, og jeg vil som mor, blive enormt bekymret på mit og andre børns vegne hvis de pludselig skulle miste at blive set for den de er. Asferg er by i udvikling, hvor fællesskabet er højt. Det er nemt at mærke den kæmpe opbakning fra byens borger der er, både til skolen, træningshuset og dagtilbuddet, Hvilket også gør det nemt for de 3 tilbud at have et godt samarbejde på tværs.Jeg håber virkelige at politikkerne vil tænke sig om, inden de begynder at lave besparelser på børne unge området.  

VBU skal ikke lukkes fordi det fritidshjem kan noget, skolens SFO ikke kan. VBU er mindre, børnene er tættere på de voksne og de kan overskue stedet. Det kan de ikke på skolens SFO og slet ikke når spareforslaget tydeligt siger at der ikke er plads til alle børnene deroppe, hvordan forestiller du dig præcis at det skal blive godt?

Du og vi taber så meget trivsel på gulvet ved at tvinge alle ind i stordrift. Har du set dig omkring? Set den der trivselskrise? VBU er et menneskeligt alternativ i en stordriftstankegang. Stop op. Tænk anderledes og behold de små lokale steder, der fungerer.

Det der med at når vi løser problemerne i de første led er det meget billigere end når vi forsøger at lave lappeløsninger længere henne i processen.

Vores børn er de første led. Det er ikke hos dem vi skal spare eller lukke øjnene. Hvis vi snakker økonomi giver det i længden – og det er måske langt ud over dine år i byrådet – meget mere mening at løse problemerne i starten, i deres barndom. Hvis vi kan løse problemerne tidligt i værdikæden, slipper vi for en kæmpe udgift senere.

Jeg synes du skal tænke lidt ud over de næste 3 år når du vælger imellem og argumenter for de her forslag.

Jeg forstår godt man vil spare rigtig mange penge, men i min verden er ungdomskolen det helt forkerte sted at spare. Kommunen vil i forvejen gerne styrke ungdomskolen og sprede budskabet ud til endnu flere. Det tror jeg ikke man gør ved næsten at lukke Ungdomskolen. Jeg snakker mest om miljøer som Kaosambasdaen og på Nyholmsvej.

Det er to steder, som samler rigtig mange ungemennesker. De kommer af forskelige grunde. F-eks deres problemer hobbyer og mangel på venner. Der forgår rigtig mange underetninger fra personalet om unge der mistrives, problemer i hjemmet, diagnoser osv. Allesammen unge, der bliver udredt og står meget bedre på den anden side. Personer der måske var endt i ungdomsfængsel, opholdsteder, som koster endnu flere penge.

Men fordi de har nogen voksne omkring sig, der føler de lytter og vil de unge det bedste igennem kunst, musik, medie-desing mm. Så bliver de hjulpet som person til det bedre og står idag med uddannelser, arbejde, studenterhuer osv.

Men hvor skulle de underrettelser komme fra, hvis det ikke var for ungdomskolen og huse som Kaosambasaden og Nyholmsvej.

Værre endnu: Hvor vil nogen af dem ikke finde andre miljøer, hvis de ikke havde ungdomskolen. Og hvor dyrt vil det ikke lige blive, hvis de forsat ud af de dårligemiljøer.

Noget helt andet er bare kulturen i Randers. Vi er ved at komme oven på igen efter corona med kulturen i Randers. Samarbejder mellem RUK, Turbinen, Underværket og Ungdomskolen. Jeg havde personligt ikke selv stået med min musik og nogen af de bekendtskaber som jeg har idag, hvis det ikke havde været for Ungdomskolen. Flere musikere der er spiret fra Kaosambasaden, som helt sikkert inden for et par år står på Randers nye festival SOL. Er Det Ik Et Image Vi Gerne Vil give Randers?

Og hvis det er, er vi nogen der gerne vil komme og fortælle hvorfor der ikke skal pilles 9 mio. Kr. af ungdomskolen.

Men hvis man er ligeglad med unges trivsel, så okay. Det er vi bare ik?

Kære politikere i Randers Kommune.

Hvad skal der blive af vores børn og deres fremtid? Det er spørgsmålet, som mange af os forældre nu stiller os selv i kølvandet på de foreslåede besparelser på vores folkeskole – igen.

Disse besparelser vil ikke blot ramme skolesystemet nu, men vil få alvorlige og dyre konsekvenser for samfundet i mange år fremover. De værdier, som vores folkeskole er bygget på – fællesskab, tryghed og høj faglighed – synes at blive tilsidesat. Besparelserne vil ramme både børn i specialtilbud og de børn, der i dag klarer sig i den almene undervisning. Når ressourcerne til specialbørnene skæres, vil de blive kastet rundt mellem løsninger, der ikke passer til deres behov. De børn, der har brug for og krav på ekstra hjælp, vil få et forringet tilbud, og samtidig vil de resterende ressourcer i den almene folkeskole blive spredt tyndt.

Dette vil medføre:

- Forringet fagligt niveau for alle elever

- Større skolevægring blandt børn, der mistrives

- En højere sygdomsrate, både psykisk og fysisk, som følge af øget pres og stress

- En øget tilgang til de psykiatriske afdelinger, især for specialbørnene

For børnene, der i dag klarer sig i folkeskolen, vil besparelserne betyde, at lærerne og pædagogerne vil få færre ressourcer til at støtte dem. Det vil gå ud over undervisningen, fordi ressourcerne i stigende grad skal kanaliseres til specialbørnene, der har brug for ekstra hjælp. Resultatet bliver en skole, hvor ingen får den støtte, de har brug for.

Bag hvert barn står en familie, som hver dag må bære bekymringen for deres børns fremtid. Besparelserne vil give os forældre ondt i maven over, hvad det vil betyde for vores børns trivsel og velvære. Vi vil se en smadring af en velfungerende folkeskolekultur, og mange familier vil vælge at sende deres børn på privatskoler. Men her bliver specialbørnene ladt tilbage, for privatskolerne har ikke plads eller ressourcer til at rumme dem. De vil igen lide det største nederlag.

Som samfund ønsker vi, at voksne skal kunne arbejde og bidrage til arbejdsmarkedet. Men med disse besparelser vil forældrene bruge flere timer på logistik og kørsel for at finde et passende skoletilbud til deres børn – hvis de overhovedet kan finde et. Dette vil også betyde flere sygedage for både børn og forældre, fordi børnene ikke kan være i skolen på grund af mistrivsel og skolevægring.

Og hvad så med frit skolevalg?

Det vil ikke længere være en reel mulighed. Familierne vil ikke have noget valg – de vil kun have én mulighed tilbage, og den er langt fra tilfredsstillende.

Inklusion har længe været på tegnebrættet, men det er aldrig rigtig lykkedes. Alligevel vil man nu sende børn med særlige behov i fuld inklusion i den almene folkeskole, uden de nødvendige ressourcer. Dette vil ramme de børn med særlige behov endnu en gang, men det vil også gå ud over de børn, der kan klare sig i en folkeskole – og det vil ramme de lærere og pædagoger, som står med ansvaret hver dag.

Hvordan kan vi tillade, at det kommer hertil? Det er vores børn, der skal betale prisen – både de børn, der er i specialtilbuddene, og de børn, der forsøger at navigere i en folkeskole, der gradvist bliver ødelagt. Vi står over for en fremtid, hvor flere specialbørn vil ende i psykiatrien, flere forældre vil blive pressede, og folkeskolen vil blive splittet, mens flere børn flygter til privatskolerne.

Jeg håber inderligt, at I genovervejer disse besparelser og de katastrofale konsekvenser, de vil have for vores børn, vores skoler og vores fremtid.

Med venlig hilsen

Lone Sørensen (En mor med ondt i maven over mine børns fremtid)

Kære politikere med hænderne på pengekassen

Er bekymret for, om I har gennemtænkt jeres egne forslag til besparelserne.

Derfor vil jeg dele mine konstruktive tanker omkring dem.

Ungdomsskolen;

som mor til barn nr. 3 der benytter jeres fantastiske LOKALE tilbud om et ungemiljø. Her kan de unge hænge ud med vennerne og “bare” være sammen i et frirum med lyttende og aktive voksne der VIL dem.

Som Ole Gynter sagde “ de unge stemmer med fødderne, hvis de vil det, så kommer de.”

Og de kommer. De kommer for at være, deltage i aktiviter de har lyst til. Det er deres klub, det er her de har mulighed for at bidrage til et LOKALT fællesskab. Det er her de passer på hinanden. Det er her, de har noget at give sig til!

Hvad sker der hvis de ikke har noget at give sig til? Mit bud på dette; de kommer til at “hænge” på de lokale gadehjørner eller på lokale legepladser, hvor de i kedsomhed kan komme til, at gøre uhensigtsmæssige tilbage, der kan få konsekvens for deres fremtid.

kunne man, som I foreslår, lave kun to klubber?

Måske 🤷‍♀️

I foreslår de to klubber skal “centraliseres” (være i Randers N og Randers S.

og så kan “dem ude fra landet” tage bussen ind, der er jo ikke så langt. Men kære politikere DER ER LIGE LANGT.

kunne man forestille sig at den ene klub der bevares i Randers N. Kunne være i Øster Tørslev. Vi har et helt fantastisk ungdoms sted med en masse fede aktiviteter. Er sikker på at døren her er åben for alle. Også dem der tager bus 238 derud. Ellers kan deres forældre jo køre dem.

Det kunne også være den lokale Klub bus kunne lægge ruten forbi og tage jeres unge med ud til os.

På mærkværdig vis er det som om, at dem fra centrum har længere ud til den klub, end de unge har ind til jer.

Lukning af børnehuset Grøftekanten

I foreslår at lukke en velfungerende børnehave i skønne lokaler med højt til loftet og en legeplads der understøtter børnenes udvikling.

Børnehavens udfordring er dens antal af børn. Mit bud på dette børnetal er, at forældre ikke bliver tilbudt denne som en valgmulighed, når deres barn skal starte. Dette bud kommer også efter at have hørt en af jeres ledere udtale sig om dette. I forbindelse med dette spareforslag skriver I, at børnehuset i Øster Tørslev skal udbygges, så der bliver plads til nogle flere børn. Hvor er logikken i dette? Børnene i Grøftekanten deler, som det er nu, voksne, bus og ikke mindst personale. Og det fungerer. Hvorfor sætte penge i mursten, når der står et nyere børnehus med masser af plads i Gjerlev. Børnene i begge huse kender hinanden gennem fritidsaktiviteter. Lad der komme flere børn over i Grøftekanten - der er masser af plads, dygtige medarbejdere og højt til loftet. 

Specialskolerne:

I foreslår en massiv besparelse på dette område. Selvom om forskningen viser; ved at lave tidlig indsats, når vi flere børn, og derved kan vi mindske og på sigt ændre Randers kommunes socio økonomiske udfordring. For børnene med udfordringer er der, og de forsvinder ikke, tværtimod!

eks: et barn der er fejlplaceret, havner i mistrivsel. Et barn i mistrivsel, kan havne i skolevægring. Et barn med skolevægring bliver på sigt udfordret socialt. Et barn der er udfordret socialt, holder sig inde. Et barn der holder sig inde, lærer ikke at begå sig i sociale sammenhænge. Et arbejdsfællesskab er en social sammenhæng. Et barn kan ikke gå på arbejde, ender på overførselsindkomst. En person på overførselsindkomst bidrager IKKE til at sænke den socio økonomiske udfordring i kommunen. Tværtimod!

Et andet løsningsforslag til dette: 

Eks: et barn i vuggestuen er ikke som de andre. Barnets pædagoger laver observationer, indkalder til netværksmøder og samarbejder med forældre. De involverer BørnePsyk. Sammen bliver i de klar over, at barnet er infantil autist. Barnet kommer i special gruppe, special børnehave, starter  i specialklasse i folkeskolen. Da barnet når 4. Kl. starter det i en normalklasse, på en normal folkeskole. Dette pågældende barn er nu igang med at tage sin uddannelse. DETTE barn er der blevet taget rigtig hånd om fra starten. Der er lavet de rigtige indsatser - tidlig indsats!

Når, denne, nu UNGE person, er færdig med sin uddannelse, bidrager denne til samfundet. Vores fælles samfund og ansvar.

Lukning af plejehjem - inden 2025

Kan det passe at stakkel Fru Jensen i en alder af 92 skal have “rykket gulvet væk under sig”

Kan man tvinge nogen, i den alder til at flytte, opgive sit trykke liv og virke?

Hun har bidraget til samfundet siden hun startede med at arbejde og betale skat til os andre, siden hun var 10 år!

Det synes jer er skammeligt.

Kunne man her snakke om, at afvikle noget undervejs - i takt med at de stakkels ældre falder bort naturligt!

Kære politikere

Tænk jer nu om!

Det spare tiltag I er igang med, bliver lidt som at tisse i bukserne - det varmer kun et øjeblik - den store regning - kommer I til at betale senere!

De bedste hilsner - og med et stort ønske om ikke at afvikle “de små samfund endnu mere” 

Skolebestyrelsen på Hobrovejens Skole har på vores ordinære bestyrelsesmøde den 2. september 2024 drøftet budgetforslaget for 2025-2028. Vi ønsker at udtrykke en række bekymringer, da vi mener, at budgetmaterialet fremstår ukonkret, og at der mangler dokumentation på centrale punkter. Eksempelvis savnes der klare oplysninger om, hvordan de foreslåede skolefællesskaber skal sammensættes, og om alle skoler i kommunen er tænkt ind i denne struktur.

For skolebestyrelsen er offentliggørelsen af disse data afgørende for, at vi kan tage stilling til budgetforslaget på et oplyst grundlag. Oprettelsen af skolefællesskaber er en radikal beslutning, som vi frygter vil føre til en markant serviceforringelse for både personale, børn og forældre. Vi er også dybt bekymrede for, hvordan den enkelte skole økonomisk vil blive påvirket af tildelingen ud fra socioøkonomiske forhold. Der er en reel risiko for, at etableringen af skolefællesskaber vil skabe øget konkurrence mellem de kommunale skoler og de private skoletilbud i Randers Kommune, samt intern konkurrence mellem folkeskolerne.

Hobrovejens Skole har gennem målrettet arbejde skabt et stærkt inkluderende læringsmiljø. Dette afspejles i Den Nationale Trivselsmåling, hvor skolen ligger 5,5% over det kommunale gennemsnit i forhold til elevernes trivsel. De foreslåede besparelser på specialområdet vil dog betyde, at flere børn forventes inkluderet i den almene undervisning, samtidig med at bevillingen til to-lærerordningen bortfalder, og klassekvotienterne øges. Skolebestyrelsen ser en alvorlig diskrepans mellem de økonomiske rammer og de stigende krav til inklusion og undervisning.

Vi er også bekymrede over den nye finansieringsmodel for specialtilbud, hvor besparelserne kan resultere i en ukontrollerbar økonomi og en uigennemskuelig prisstruktur for visitationer til specialundervisning.

Skolebestyrelsen ønsker at udtrykke vores bekymring over de elev- og klassetalsprognoser, som Økonomiudvalget har fremlagt, da de indeholder væsentlige fejl, der kan få alvorlige konsekvenser for skolens fremtidige planlægning.

For eksempel angiver prognosen for skoleåret 2023/2024, at Hobrovejens Skole har 21 klasser, mens det faktiske antal er 22.

Vi ser også undervurderinger i de kommende år: Eksempelvis forudser prognosen for 2025/2026 et elevtal på 173 elever på mellemtrinnet, mens vores egne fremskrivninger viser 182 elever. Denne tendens gentager sig i årene frem til 2028/2029, hvor forskellen når op på 43 elever.

Denne fejl repræsenterer ikke blot en teknisk unøjagtighed, men en potentiel trussel mod skolens fremtidige ressourcer og driftsrammer.

Vi frygter, at disse fejlagtige prognoser kan have direkte konsekvenser for undervisningskvaliteten og skolens mulighed for at opretholde et stabilt og trygt læringsmiljø.

Derfor opfordrer vi kraftigt til en gennemgang og justering af prognosemodellen, så den i højere grad afspejler de faktiske tendenser og forhold på Hobrovejens Skole.

Hvis folkeskolen i Randers Kommune fortsat skal være det naturlige førstevalg for forældre, er det nødvendigt, at politikerne investerer i fremtidens skole. Ved en vedtagelse af det nuværende budgetforslag frygter vi, at de drastiske serviceforringelser vil føre til, at endnu flere forældre vælger private skoletilbud.

Vi anerkender de økonomiske udfordringer, Randers Kommune står overfor, men vi mener, at en del af besparelserne på skoleområdet kan findes i Skolernes Udviklingscenter, hvor der for nylig er oprettet en stilling som viceskolechef. Vi anbefaler, at antallet af konsulenter tilknyttet Udviklingscenteret reduceres, og at de tilbud, centeret tilbyder, minimeres. Samtidig understreger vi, at den foreslåede ramme vil medføre en øget arbejdsbyrde for personalet på skolerne, hvilket reducerer pladsen til det udviklingsarbejde, som Udviklingscenteret i dag faciliterer.

På vegne af skolebestyrelsen på Hobrovejens Skole

Jeppe Bøgh Pedersen

Formand

Jeg skriver hermed for at udtrykke min dybe bekymring over de foreslåede besparelser i folkeskolen og særligt det forslag, der indebærer, at én skoleinspektør skal dække flere skoler. Jeg mener, at disse forslag vil have alvorlige negative konsekvenser for kvaliteten af undervisningen, elevernes trivsel og det samlede skolesystem, som i forvejen er presset.

### 1. **Folkeskolens kritiske tilstand**

Folkeskolen har igennem flere år været udsat for gentagne besparelser, hvilket allerede har svækket dens ressourcer markant. Lærernes arbejdstid er presset til det yderste, der er skåret ned på støttetimer, inklusionen af børn med særlige behov er udfordret, og antallet af elever pr. klasse er steget. Denne konstante udhuling af skolens ressourcer gør det vanskeligt for lærere og ledere at levere den undervisning og støtte, som eleverne har krav på ifølge Folkeskoleloven.

Yderligere besparelser vil forstærke disse problemer og forringe mulighederne for at sikre, at skolerne kan tilbyde den faglige og pædagogiske kvalitet, der kræves. Eleverne, som er vores fremtid, bliver de direkte ofre for besparelser, hvilket vil kunne føre til dårligere læringsresultater og øget mistrivsel.

### 2. **Skoleledelsens afgørende betydning**

Forslaget om, at én skoleinspektør skal dække flere skoler, vil yderligere forringe kvaliteten af ledelsen i folkeskolen. Skoleinspektøren spiller en afgørende rolle i at sikre et stabilt, trygt og fagligt stærkt læringsmiljø for både elever og medarbejdere. At sprede ledelsesansvaret ud over flere skoler vil uundgåeligt betyde mindre tilstedeværelse, færre ressourcer til støtte for lærerne og mindre kontakt med eleverne.

I en tid, hvor skoler i stigende grad skal håndtere komplekse udfordringer som inklusion, sociale problemer og stigende krav til undervisningens kvalitet, er stærk ledelse mere nødvendig end nogensinde. En skoleinspektør, der ikke kan være nærværende og til stede i hverdagen på skolen, vil have svært ved at sikre sammenhæng og fællesskab, hvilket er grundlæggende for at kunne håndtere disse udfordringer effektivt.

### 3. **Skolens betydning for lokalsamfundet**

Folkeskolen er ikke bare et undervisningstilbud, men en central institution i ethvert lokalsamfund. At reducere skoleledelsen vil fjerne det nære og personlige ledelsesfokus, som er afgørende for at styrke samarbejdet mellem skole, forældre og lokalsamfund. I mindre samfund fungerer skolen som et samlingspunkt og som en bærende søjle for sammenhængskraften i området. Ved at reducere skolens lokale ledelse risikerer vi at svække denne vigtige funktion.

### 4. **Konsekvenser for elevernes trivsel og læring**

Kvaliteten af skoleledelsen har en direkte effekt på elevernes trivsel og læring. Hvis skoleinspektøren ikke har tid til at være til stede på skolen, vil det uundgåeligt påvirke det pædagogiske miljø negativt. Eleverne har brug for en stabil og synlig ledelse, der kan træffe hurtige beslutninger, sikre løbende opfølgning og være til stede, når der opstår konflikter eller udfordringer. Det er med skoleledelsen som med alle andre ledelser: Når den er fraværende, mister organisationen sin retning og styrke.

### Afslutning

Jeg opfordrer derfor kraftigt til, at de foreslåede besparelser bliver genovervejet, og at planerne om at lade én skoleinspektør dække flere skoler ikke bliver gennemført. Hvis vi skal sikre en folkeskole, som kan tilbyde vores børn den bedst mulige uddannelse og trivsel, skal vi investere i den – ikke beskære den. Uden en stærk og tilgængelig ledelse samt tilstrækkelige ressourcer vil vi sætte en hel generations fremtid på spil.

Med venlig hilsen,

Høringssvar til budget i balance 2025.

Fra medarbejderrepræsentanterne i medudvalget dagtilbud nordvest.

Kære Byråd.

Som medarbejderrepræsentanter i medudvalget dagtilbud nordvest, ønsker vi at udtrykke vores store bekymringer omkring det foreliggende budgetoplæg til budget i balance, med store besparelser på

dagtilbudsområdet, kan det få alvorlige konsekvenser for børn, personale og ledelse, det vil forringe den kvalitet der udføres i kerneopgaven, som giver børn i Randers kommune i alderen 0 til 5 år et godt børneliv.

Det er vores mening at besparelserne og forringelserne kan medføre.

VED ØGET ANVENDELSE AF LEDELSE SOM PÆDAGOGISK PERSONALE.

Vil det føre til markant normeringsforringelse i institutionerne, samtidig med en forøgelse til 85% vil hver pædagogisk leder reelt trække mange timer ud af institutionens normering, timer som vil mangle da det ikke er muligt at man som pædagogiske leder kan ligge så mange timer på stuerne.

Det vil betyde væsentlige kvalitetsforringelser for børn og familier, samt medføre dårligt og stresset arbejdsmiljø og en lang højere sygefravær, mindre tid til ledelse og mere uddelegering af opgaver til pædagogisk personale, som vil give mindre kvalitet til børnene.

REDUKTION AF BUDGET TIL TIDLIG INDSATS.

Kan have den konsekvens at det bliver svære at arbejde med børn og familier i udsatte positioner, samt medføre kvalitetsforringelser for alle børn og lægge et endnu større pres på personalet i form af højere arbejdspres og mere sygefravær.

Besparelser på sundhedsplejen vil også medføre øget pres på forældresamarbejdet i institutionerne.

NEDGANG FRA 5 TIL 4 DAGTILBUD.

Kan vi slet ikke se som en mulig besparelse, det giver ingen mening og vil ødelægge 5 gode dagtilbud som funger så godt.

Det vil medføre et langt højere ledelsesspænd for dagtilbudsledere og merarbejde for de pædagogiske ledere, desuden vil en så stor kulturændring skabe uro og utryghed hos personalet, samt tab af viden kvalifikationer og i værste fald personaleflugt.

Så kære BYRÅD lad ikke børn i Randers kommune få en forringet kvalitet i deres dagligdag.

Med venlig hilsen og på vegne af

Medarbejderrepræsentanterne i medudvalget dagtilbud nordvest

Næstformand Marianne Dalby Møller.

Det er med dyb bekymring at læse budgetforslaget 2025 - 2028.

Endnu engang ser det ud til at der skal spares på specialskolen Trekløverskolen Borup Byvej. 

denne skoles elever har store udfordringer,og er derfor dem der er sværest at løfte fagligt, så det er et helt forkert sted at spare. Besparelser der koster langt mere på sigt, end hvad der kan spares her og nu. 

Så kære byråd, TÆNK jer nu godt om. 

vi ved godt , at i kun tænker i kroner og ører, men hvad med de menneskelige omkostninger? Det er nu i skal

investere i børnenes fremtid. 

Giv dem den rette støtte nu, og derved mulighed så også 

de kan være med til at bidrage til samfundet på længere

sigt. 

      BEVAR TREKLØVERSKOLEN

Edel Andersen

Man KAN og må IKKE ignorere barnets tarv i denne sag. Vores børn er afsted mange timer om dagen men vi som forældre bidrager til fælles kassen så vi kan leve i et velfærdssamfund hvor alle får en bid af kagen. Men vores børn bliver glemt i kampen om en ‘bedre’ fremtid.

jeg aflevere et barn der er ked af at se sin mor gå, og overlevere til en pædagog der heldigvis har 2 ben og 2 arme. For den ene side er allerede optaget. Måske er begge endda, og så må det barn der er mindst ked af det på givende tidspunkt sættes til siden. Der er ikke nok voksne pr barn som det ser ud nu, så når man vil begynde at klippe håret af en allerede skaldet så kommer den person altså til skade. Pædagogerne og de ansvarlige ude i vuggestuerne løber rundt for at få enderne til at møde samtidig med at overholde lovgivninger. Det er IKKE rimeligt hvor hverken børn, forældre eller ansatte. 

Vi har et ansvar som samfund, for at give vores børn den bedste start på livet. Og hvis man bare kender lidt til barnets tidlige udvikling, så VED man at det her kun skaber flere problemer og større mistrivsel når børnene rammer skolealderen som stiller langt større krav længere fremme. Forslaget er vitterligt et forslag om at tisse i bukserne for at holde sig varm i frostvejr. 

Der findes bedre måder at lave besparelser uden at skære. 

Se blot moderaternes forslag om en forældre konto til at dække forældrebetaling i institution.

på den måde undgår kommunen at skulle betale fripladser. Det er blot 1 forslag ud af mange. Kunne man hæve prisen pr. barn? For jeg vil LANGT hellere betale mere for mit barn end at mit barn skal mangle den lille smule opmærksomhed og omsorg hun har KRAV på og fortjener når jeg er ude og bidrage til samfundet i stedet for at nyde tiden med mit barn.  

Høringssvar budgetforslag Randers 2025 - 2028

Det er med beklagelse, at man ved gennemlæsning af budgetforslag 2025-28 kan konstatere, at en lukning af Hospice Randers er i spil som spareforslag.

Som praktiserende læger i Randers kommune kender vi Hospice Randers som et rigtig godt tilbud til de terminale/døende patienter, og deres familier ikke at forglemme.

Personalet på Hospice Randers har stor viden om pleje og pasning af døende patienter, uagtet om de lider af cancer, KOL eller anden terminal lidelse. Der er et roligt, indbydende og accepterende miljø på hospice, og der kan tages hensyn til den døende og de pårørendes ønsker i den sidste tid.

Der er i mange tilfælde tale om meget plejekrævende patienter, der har behov for hyppig medicinindgift, og andre sygeplejeopgaver og som alternativ til ophold på hospice vil de skulle passes i eget hjem af hjemmeplejen, alternativt på aflastningspladser på plejehjem eller Tryghedshotellet, hvor personalet ikke nødvendigvis har samme specialviden om lindrende behandling som plejepersonalet på Hospice Randers er i besiddelse af.

Mange terminale patienter ønsker at dø hjemme, og for dem og deres nærmeste er der en stor tryghed i at vide, at hvis tingene ikke går som planlagt, kan man sadle om og blive henvist til ophold på Hospice Randers. Denne tryghed vil naturligvis forsvinde i tilfælde af lukning.

Ophold på Hospice Randers i den sidste tid er for mange døende med til at forebygge unødvendige indlæggelser, og sparer hjemmesygeplejen for mange hjemmebesøg.

Der er en stor tryghed for den døende i, at personalet er tilstede, og at de kender personalet og personalet kender dem og deres familie. Personalet på Hospice Randers er gode til at tage hånd om familien til den terminale patient det være sig gamle som unge.

Der er samtidig, desværre, familier hvor den døende har behov for ophold på Hospice, men hvor alternativet til Hospice Randers, nemlig Hospice i Rønde eller længere væk, vil medføre en, for familien, urealistisk transport fra Randers, og derfor måske mindre samvær med familien i den sidste tid.

Alt i alt vil en lukning af Hospice Randers, der må opfattes som et flagskib i den primære sundhedssektor i Randers, medføre en kraftig serviceforringelse for vores døende patienter og deres pårørende i Randers kommune.

Med venlig hilsen

Annie Uhlott

Praktiserende Lægers Organisation Randers

Høringssvar til Budgetforslag 2025-2028 fra Sektor-MED Kultur.

Høringssvar fra Forældrebestyrelsen i Dagtilbud Midt.

Vi i bestyrelsen i Dagtilbud Midt vil i dette høringssvar gerne rejse nogle bekymringer i forhold til de budgetbesparelser der er fremlagt i Randers Kommune.

At det foreslås, at de pædagogiske ledere for hvert børnehus kan gå fra 30% op til 85% indgåelse i normeringen, ser vi kan give adskillige udfordringer. Ved at man fjerner ledere fra administrative opgaver og placerer dem på gulvet, frygter vi, at bl.a personalet kan blive presset/ føle sig overvåget af sine ledere. Dette kan vi ikke se andet, end vil kunne have en negativ effekt på vores børns trivsel. De voksnes nervesystem er som bekendt det som afspejler sig i vores børn. En pædagogisk leders position og funktion er netop at skulle lede sine medarbejdere, og det kræver at lederen har de rette forudsætninger for netop dette.

I hvilken omfang vil det praktiseres? Vil det konsekvent kunne forværre den normering, som ellers ville være til personalet? Her frygter vi endnu engang, at det er den pædagogiske kvalitet som forværres.

Og hvem tager sig så af det administrative, som ellers ville ligge hos lederen? Vil det blive almen praksis, at selvom lederen skal være en del af de varme hænder, vil gå fra børnene for at kunne nå de daglige, administrative opgaver? Vi i bestyrelsen fra Dagtilbud Midt frygter netop dette.

Der bliver i budgetudfordringer "lovet" merforbrug på 2,8 mio. kr. til vedligeholdelse af redskaber. Men senere ser vi at der bliver trukket 1,8 mio. kr pr år. Grundet fejlberegninger.

Dette vil også have direkte indvirkning på den pædagogiske kvalitet, som Randers Kommune ellers kan se sig stolte af. Legepladserne er netop pædagogiske redskaber som er med til, at det pædagogiske personale kan leve op til den styrkede pædagogiske læreplan, og sikre vores børns fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det er vi bekymrede for!

En ting, som er tydelig for os i forældrebestyrelsen er, at en stor del af pengene går til udgifter til overførselsesindkomster (førtidspension, kontanthjælp, mv), her er vi uforstående overfor den modstridende beslutning om, at bryde en gammel "social arv" ved at spare på de særlige indsatser. Man vælger altså at tage 2 mio. kr. til tidlig indsatser. Hvis der fjernes/forringes muligheden for at hjælpe vores børn tidligt, så de ikke ender med problemstillinger, som ender i manglende uddannelse og derved ikke noget job, summasumarum, bliver til en fremtidig udgift til overførselsindkomst (førtidspension, kontanthjælp mv) så vil det på sigt aldrig være en udgift som ændrer sig.

Muligheden for at passe på børn og ansatte er også en negativ effekt ved at fjerne særlige indsatser. Et eksempel kan være ved at man fjerner fremskudt rådgivning. Denne funktion er vigtig for at kunne bremse alvorlige situationer, som kan eskalere uden den særlige indsats. De fremskudte rådgivere er netop med til at sikre vores børns, og deres forældres, mulighed for at bryde den sociale arv.

I Randers kommune valgte man for nogle år tilbage at lukke skoler ned for at spare. Det har resulteret i, at de kommunale skoler i Randers anses for at blive forringet. Kunne det tænkes, at hvis man går videre med at lave en nedgang fra fem til fire dagtilbudsområder, at man ikke blot gentager en sådan fejl? Vi i forældrerådet er ekstremt nysgerrige på, om det måske skulle være et andet sted man laver en reduktion. Kunne man evt. kigge på dagplejeområdet? Slå det sammen så man havde det liggende under de 5 dagtilbud? Det tænker vi giver mening i forhold til børnenes fortsatte trivsel.

De kommende annoncerede besparelse på 21,6 millioner i 2025, og stigende til 64,7 millioner frem mod 2028 er startskuddet på en kvalitetsforringelse samt en kortsigtet strategi for Randers Kommunes folkeskoler. Det er en skræmmende diskurs, der ovenikøbet ikke inkluderer de besparelser, som blev vedtaget sidste år, og som ikke fremgår af det fremlagte budget, på trods af, at disse allerede vedtagne besparelser får effekt i 2025.

I dette høringssvar fra Tirsdalen Skoles Skolebestyrelse vil vi fremsætte følgende hovedproblematikker vedrørende de fremsatte budgetbesparelser – konsekvenserne uddybes efterfølgende og vi håber I vil læse det fulde høringssvar:

• Manglende prioritering af vores almene skole og specialtilbud, hvilket vil øge tilgangen til privattilbuddene og undergrave folkeskolen yderligere i Randers Kommune.

• Generelle kvalitetsforringelser i forhold til nuværende didaktiske initiativer i den almene skole og specialtilbud inkl. kvalitetsinitiativet ’De fire spor’.

• Øget risiko for at forværre den trivselskrise vores ungdom er ramt af – også i forbindelse med besparelse på fritidstilbud.

• Fastholdelse og tiltrækning af lærer og pædagoger, hvis den almene skole kvalitetsforringes eller lokal ledelse bortskaffes i forbindelse med bl.a. skolefællesskaber.

• Positiv opbakning til udgifter vedr. kørsel med elever til specialundervisning.

Randers Kommunes folkeskoler formodes at skulle konkurrere med de private tilbud, men det virker som om, at den almene skole i Randers Kommune ikke er prioriteret som det naturlige førstevalg. Ikke engang den forekommende økonomiske indsprøjtning fra regeringen på 56,7 mio. over en firårige periode synes at kunne hjælpe når Randers Kommune budgetterer med endnu større besparelse. Der er ingen tvivl om, at de 3 dele i budgetforslaget frem mod et ’budget i balance’ og en skole der skulle kunne og ville være mere for flere, er synonym for kvantitet frem for kvalitet i den almene skole samt vores specialtilbud – sød musik for vores privatskoler.

Vi vil derfor gerne på det kraftigste opfordre vores politikkere til at genoverveje besparelserne på netop skoleområdet, da vores børn er fundamentet for fremtiden i Randers Kommune. Denne besparelse vil vi kunne mærke 10-30 år ud i fremtiden i forhold til Randers Kommunes socioøkonomiske problemstillinger. Vi skal investere i vores børn, ikke spare – alle børn skal have en god start på livet, ikke kun de resursestærke!

I Randers Kommune har vi haft fokus på trivsel og kvalitet, hvor vi blandt andet har arbejdet i fællesskab med De fire spor – et yderst relevant og værdifuldt initiativ. Dette arbejde kommer dog til at klinge hult når der ikke følger økonomiske resurser med, og netop kvalitet og trivsel kommer i klemme når vores skoleledere og personale får: færre to-lærertimer, færre timer til supplerende undervisning til elever med brug for hjælp, færre midler til vores mellemrumstilbud, dårligere rammer til elever, der mistrives, færre midler til understøttelse af de fysiske læringsmiljøer, færre midler til kompetenceudvikling af personalet samt færre personaler. Sidstnævnte vil efterviseligt øge risikoen mere sygefravær samt en øget lærer- og pædagogflugt.

Hvis vi kigger i forhold til kvalitet, på et af de konkrete forslag til besparelser, nemlig skolefællesskaber, så er det svært at forestille sig, at netop dette forslag vil kunne bære kvalitetsforbedring med mere fjernledelse i vores folkeskoler. Skolefælleskaber kunne de facto være et forslag, der kunne handle om skolelukninger – endnu et skub mod privat- og friskolerne. At opnå drift besparelser ved at skære i ledelsen på vores skoler, synes at se svært ud i et kommunalt skolesystem, hvor vores ledere allerede er udfordret på grund af et stort ledelsesspænd. Og i forhold til den førnævnte risiko for fastholdelse personale, så kan tiltrækning af lærer og pædagoger og blive en problematik, hvis man udvander ledelsen lokalt. Man kan uden tvivl opnå synergier ved øget samarbejde mellem skolerne – det ved vi allerede – det kræver ikke besparelser.

Til gengæld er der ingen tvivl om at den del af budgetforslaget, der omhandler udgifterne til kørsel med elever til specialundervisning, er et område hvor vi byder besparelserne velkomne. De omkring 7.200 forgæves kørsler og ca. 16.000 for sene afmeldinger af kørsel inden for en 13 måneders periode svarende til en merudgift på 3,4 millioner kroner. Her er klart potentiale for at spare yderligere end den forslået besparelse på 1 mio. kroner.

Det manglende fokus på trivsel og kvalitet i budgetforslaget fortsætter ud over skoletiden, når der lægges op til at halvere ungdomsskolen, og nedlægge fritidstilbud. Trivsel kommer yderligere på spil når der også skal spares PPR og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Til gengæld får vores lærere og pædagoger ifølge forslaget, mere tid til rengøring og at løse opgaver, som pedellen i dag løser – opgaver der ingenlunde skaber en folkeskole der kan og vil mere for flere!

Sidst men bestemt ikke mindst, så skal vores børn, der i fremtiden visiteres til et specialtilbud, også blive ramt af en kvalitetsforringelse som følge af besparelser på specialområdet. Og vores folkeskoler vil også blive ramt af ikke at have råd til at visitere de børn, der har et helt specielt behov. Disse børn vil derfor i højere grad blive bibeholdt i den almene skole – en inklusion drevet af besparelser og ikke af barnets behov. Disse er alle forslag, der helt bestemt ikke bringer øget kvalitet og bestemt ikke er langsigtede.

’Budgettet i balance’ er ikke en nem opgave for Randers Kommune og alle skal give noget. Men i en tid hvor vores børn og unge står i en historisk trivselskrise og er ramt af en digitalisering som vi først nu begynder at forstå konsekvensen af, er ikke fundamentet for en ungdom og en folkeskole der er klar til store besparelser! Det virker meget lidt rationelt og gennemtænkt at spare på unges skolestilbud og ikke mindst deres fritidstilbud i både Ungdomsskolen og VBU. Konkret på Tirsdalens Skole vil besparelserne give endnu flere udfordringer, hvis vi f.eks. ikke trækker på Ungdomsskolens tilbud, valgfag osv. og vores unge får et fattigere skole og fritidsliv samlet set. Effekten af disse besparelser er kortsigtet og vil uden tvivl give en øget udgift for andre kommunale områder på lang sigt.

Det er ikke tiden til at spare på vores børn og vores folkeskole!

På vegne af Tirsdalens Skoles skolebestyrelse

Det er bekymrende, at man har forslået at reducere ungdomsskolen med 50%. I mine øjne er det ikke en besparelse, men et decideret fravalg af, at ville de unge på lige vilkår, i by og på landet. Et fravalg der vil have langt større økonomiske konsekvenser på den lange bane, end de penge der spares på den korte. Jeg bor på landet med børn der går i 5 og 7 klasse. Den ungdoms kultur jeg selv har været en del af, kan jeg på ingen måde se, vil være til stede for mine børn, hvis spare forslaget på 50% vedtages. Det er ikke godt nok, i en kommune med en størrelse som Randers.

Jeg har læst budgetforslaget for 2025-2028 og jeg er mildest talt BEKYMRET for vores børn og unges fremtid. Jeg ved at disse besparelser kommer primært fordi Randers er en kommune med mange borgere på overførselsindkomster og som af den ene eller den anden grund fx ikke kan stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Dette kan kun afhjælpes ved en tidlig indsats i forhold til vores børn og unge, hvis den sociale arv skal brydes. Fx kan børn fra specialområdet med den rette pædagogiske indsats komme ud på den anden side af skolen med en afgangseksamen og en tro på egne evner og dermed kunne bidrage til samfundet. En besparelse på 10 procent på specialområdet vil give FÆRRE uddannede voksne til området og derved mindre tid til det enkelte barn, som i forvejen er i en udsat position.

Hvordan kan der endnu engang foreslås besparelser på specialområdet? Et område, der efter min mening, er alt for økonomisk presset i forvejen og har dårlig bemanding. Jeg har, både som forældre og pædagog, med egne øjne oplevet hverdagen i flere forskellige specialklasser og jeg ser dygtige og kompetente voksne knokle for børnenes trivsel og udvikling, men de er bare ikke hænder nok. Kan Randers Kommune være tilfreds med en specialpædagogisk indsats hvor børnene bliver ladt i stikken, mit svar er klart NEJ.

Jeg har hørt at Randers vil være børnenes kommune nr 1, venner der er LANG vej endnu, og med de besparelser som I ligger op til på specialområdet, så kommer I ikke i mål.

Kan nogle besparelser mon findes i egne rækker på Laksetorvet, hvor mange forskellige konsulenter har vi brug for i Randers Kommune? Børnene har i hvert fald MERE brug for voksne der er til stede og nærværende i særdeleshed også i specialtilbudene.

Slutteligt vil jeg knytte en kommentar til forslaget om at lukke VBU. VBU er et tilbud som faktisk kan rumme mange børn med specielle behov, og det gør de UDEN noget specielt tilskud. Hvis disse mange børn istedet skal i en special SFO bliver det dyrt for kommunen. VBU rummer alle børn også børn med specielle behov!

Jeg er dybt bekymret for vores børns skolegang, trivsel og fremtid og jeg frygter den store mistrivsel, der uundgåeligt vil følge med så store besparelser vil ramme børnene hårdt, hvilket i sidste ende kommer til at ramme Randers Kommune i fremtiden. Spiralen må brydes, kom nu ind i kampen og sæt fokus på den tidlige indsats og hjælp vores børn, også dem med specielle behov, så alle kommer ud på den anden side som borgere, der er klar til at arbejde og bidrage til kommunens udvikling.

Budgetforslaget for 2025-2028 for Randers Kommune viser betydelige besparelser på skoleområdet, hvilket slet ikke harmonerer med ønsket om Folkeskolen som førstevalg. Der er en besparelse på hele 21,6 millioner i 2025 stigende til svimlende 64,7 millioner i 2028. Og så er der ovenikøbet besparelser, der er vedtaget sidste år, men som ikke fremgår af det fremlagte budget – selvom disse får effekt i 2025.

Vi er meget bekymrede over den udvikling, og vi ser hellere, at der bliver investeret i området, så forældre finder det endnu mere attraktivt at vælge folkeskolen til.

Der kom for nylig en håndsrækning fra regeringen i form af 56,7 millioner i alt over en fireårig periode, eller hvad der svarer til 14,2 millioner om året. De penge kan med fordel puttes i puljen for skoleområdet, så besparelsen i det mindste vil være reduceret til omkring 7,4 millioner i 2025. Det vil da være en start.

Ifølge folkeskoleloven er folkeskolens formål at skabe et miljø, som sikrer, at eleverne har lyst til at lære og det i rammer, der skaber mulighed for fordybelse og deltagelse. De formål udfordres kraftigt via disse besparelser og medvirker til en forringelse af folkeskolen. Det vil alt andet lige også medføre, at folkeskolen bliver en mindre attraktiv arbejdsplads, som kan resultere i, at vi mister dygtige medarbejdere - og dermed i sidste ende have den konsekvens, at flere forældre fravælger folkeskolen.

Der er også tale om forringelser inden for førskolen, hvor en pædagog skal tage sig af væsentlig flere børn end tidligere fra 1. maj 2025. Det kan medføre, at forældre i stedet for holder deres børn i dagtilbuddet frem for at sende dem i førskole, hvilket i så fald vil være en uheldig udvikling, da der er rigtig gode erfaringer med at lade børnene komme i førskole, så de hurtigere vænner sig til skolelivet. I øvrigt er det en opgave, som dagtilbuddet heller ikke gearet til at håndtere - hverken på kapacitet eller ressourcer, hvilket også må siges at være en stor bekymring, da det ikke hænger sammen med Dagtilbudslovens §1 og §7.

Vi er derimod positive over for initiativet omkring De fire spor i Randers Kommune, men denne proces er svær at videreføre, da både trivslen og kvaliteten vil være stærkt udfordret, hvis der er færre penge at gøre det for.

Et af budgetforslagene handler om skolefællesskaber, som i yderste konsekvens kan betyde skolelukninger. Det går vi ikke ind for, og vi mener, at det er den helt forkerte vej at gå.

Forslaget lægger også op til driftsbesparelser ved at reducere i antallet af ledere på skoleområdet. Her har vi ved selvsyn set, hvor udfordrende det kan være, hvis der ikke er tilstrækkelig ledelse, som vi har manglet i en periode, men nu her efter sommerferien endelig er kommet tilbage på et passende niveau. Det kræver ledelse tæt på, hvis en skole skal drives ordentligt og effektivt.

Og selve den foreslåede proces i forbindelse med skolefællesskaber er yderst presset tidsmæssigt, så det vil også i sig selv være et argument for at droppe det.

Til gengæld er der en del af budgetforslaget, som vi er enige i, at der burde kigges nærmere på, og hvor der ligger en besparelse, og det drejer sig om udgifterne til kørsel med elever til specialundervisning. Omkring 7.200 forgæves kørsler og ca. 16.000 for sene afmeldinger af kørsel inden for en 13 måneders periode, hvilket svarer til en merudgift på 3,4 millioner kroner. Her er der lagt op til en besparelse på 1 millioner kroner. Det er da et godt sted at starte, og måske kan besparelsen ligefrem blive endnu større ved at have det som et indsatsområde.

Modsat medtager budgetforslaget desværre ikke i tilstrækkelig grad konsekvensberegninger, da det i flere tilfælde blot vil medføre, at udgifterne og problemerne flyttes fra et sted til et andet i kommunen, men at det i sidste ende ikke giver en besparelse.

Vi oplever også, at mens der skal spares, så bliver flere opgaver inden for ejendomsservice samtidig skubbet ud på skolerne, som medfører ekstraudgifter og ekstraarbejde. Og der er lagt op til en halvering af ungdomsskolen, besparelser inden for PPR og UU-vejledning og at fritidstilbud nedlægges. Vi mener ikke, at det er den rigtige vej at gå.

Og så er der tale om besparelser inden for specialområdet på 10 procent, hvilket vil medføre en væsentlig forringelse af den pædagogiske kvalitet med endnu færre voksne til det enkelte barn, som står i en udsat position. Hvis Randers Kommune vil være børnenes kommune og derved være der for ALLE børn, også dem med specielle behov, så er specialområdet ikke det rette sted at spare.

Opfordringen lyder derfor på at stoppe besparelserne på skoleområdet og i stedet for at prioritere og investere i folkeskolen, så den bliver endnu mere attraktiv.

På vegne af Kristrup Skoles skolebestyrelse

Randers Kommune står over for en alvorlig økonomisk situation. Vi anerkender at det er en svær proces at spare i det udmøntede omfang, herunder på det administrative område, men vi er bekymrede over de langsigtede konsekvenser, dette kan have for kommunens evne til at levere kvalitetsservice til borgerne.

Vi har en udvikling i demografi der tilsiger at vi i fremtiden får flere ældre borgere i Randers kommune der vil få behov for visitationsenhedens vurderinger med afsæt i serviceloven og Randers kommunes vedtagne kvalitetsstandarter på omsorgsområdet.

I tillæg hertil opleves der en stigning i ansøgning på hjælpemidler fra borger i alle aldersgrupper som bliver vurderet og behandlet i visitationsenheden.

Vi oplever større kompleksitet i sagerne i visitationsenheden, vi er nu i en proces hvor vi har været nødt til at omlægge medarbejderressourcer for at opprioritere juridisk bistand inden for egen budgetramme.

I visitationsenheden er vi den udmøntende del af serviceloven hvor vi arbejder med at undersøge og vurdere hvilken hjemmepleje og hjælpemidler borgerne i Randers kommune kan bevilges, uanset geografi eller social status. Ligeledes sikre vi borgeres frie valg og retssikkerhed. Dette udføres ved at møde borgerne hvor de er i livet, om det er i borgers eget hjem, på sygehuset, aflastningspladser mv. Kontakten med visitationsenheden sker når borgeren har en aktuel funktionsnedsættelse - oftest en livskrise som følge af for eksempel alderssvækkelse, faldulykke, demens, kræft, muskelsvind, trafikulykke.

En besparelse i visitationsenheden vil medføre medarbejderreduktion og dette vil nødvendiggøre at vi revurderer vores arbejdsgange.

Rammebesparelsen vil føre til:

• Øget opgavemængde på den enkelte medarbejder, da reduktion i medarbejderressourcer ikke fører til færre ansøgninger fra borgere.

• Større opgavepres og ændrede arbejdsopgaver og risiko for øget sagsbehandlingstid.

• Sagsbehandlingsfrister kan blive svære at overholde med reducerede medarbejderressourcer.

• Ved færre fysiske besøg ved borger risikeres det at borger bliver underkompenseret.

• Generelle serviceforringelser blandt andet reduceret tilgængelighed for borgeren.

Vi kan også være bekymrede for at der vil være en afledt effekt af øvrige spareforslag som kan have direkte og indirekte betydning på visitationsenheden, herunder at der skal laves 1600 revurderinger (svarende til 3 årsværk) i forbindelse med ændring af frekvensen af rengøring i hjemmet. Såfremt der indgås kontrakt på udlicitering af tøjvaskordning, skal yderligere revurderinger gennemføres. Dette vil påvirke den daglige drift markant. Derudover forventes der et øget opgavepres i forbindelse med overgangen til den nye ældrelov pr. 01.07.2025.

I hjælpemiddelgruppen er der i 2021 udarbejdet en hjælpemiddelrapport grundet lange sagsbehandlingstider. Derfor er visitationsenhedens hjælpemiddelgruppe midlertidigt opnormeret med 3 stillinger og vi er fortsat udfordret, senest grundet stigende antal ansøgninger.

Udarbejdet af

Medarbejderrepræsentanterne i Visitationsenhedens MED udvalg/10.09.2024

Et menneske skal være uhelbredelig syg og uden mulighed for helbredende behandling; kort sagt, døende - for at blive visiteret til hospice af læge eller hospital. Hvis mennesker i den face af deres liv ikke kan komme på hospice, er alternativerne indlæggelse på hospital, på plejehjem eller udvidet hjælp i hjemmet af hjemmepleje og/eller et palliativt team. Ingen af alternativerne kan give den tryghed, pleje, ro og omsorg for patienter og pårørende, som et hospice kan. Det kan på ingen måde være en besparelse for kommunen at nedlægge Hospice Randers og i stedet for skal ty til diverse dyrere (og dårligere) alternativer. 

Min mor er netop død den 20. august 2024 efter 3 ugers indlæggelse på Hospice Randers. På hospicet fik hun en værdig og respektfuld død og vi pårørende fik ro og overskud til at være omkring hende som familie - og ikke som plejere med ansvar for hendes medicin  og pasning, som vi havde gjort i måneder op til opholdets start. Min mor fik den bedste pleje af et erfarent og fagligt dygtigt personale. Sammen med de mange dejlige frivillige blev der i den grad taget hånd om både indlagte og pårørende. Vi efterladte er dybt taknemmelige for, at min mor fik lov til at dø på hospice og at hendes sidste tid dermed blev fyldt med den tryghed og omsorg som alle uhelbredeligt syg og døende mennesker fortjener. 

Nedlæg ikke Hospice Randers. Værdien af stedets ydelser kan ikke gøres op i penge.

Nu er der endelige nogle der bruger svømmehallen tit, så derfor villle det være irriterende, hvis I lukker den. 

Jeg har svømmeundervisning i hallen og det er jeg rigtig glad for. 

Der er også andre skoler der bruger den.  

Jeg synes det er sejt at gå på en skole med svømmehal. 

Meldingen er, at der skal ske besparelser – store besparelser i Randers kommune for at få økonomien til at hænge sammen. I den sammenhæng er det afgørende, at det er de rigtige beslutninger, der bliver truffet. Beslutninger om besparelser, som er bæredygtige for kommunens økonomi – både på kort og på lang sigt.

En besparelse på de fremskudte socialrådgivere under PPR på 44% er IKKE en bæredygtig besparelse. Det er en mindre besparelse i det store regnskab her og nu, men det bliver meget hurtigt dyrt for kommunen i afledte udgifter andre steder i organisationen.

En besparelse – og ovenikøbet næsten en halvering af nuværende antal fremskudte socialrådgivere fra 9 til 5 årsværk vil betyde, at serviceniveauet fra de fremskudte socialrådgivere vil være væsentligt nedsat i form af:

1. Væsentlig mindre sparring til daginstitutioner, folkeskoler, privatskoler, sundhedsplejersker og andre samarbejdspartner omkring børn/unge og familier
2. Væsentlig mindre deltagelse i netværksmøder i dagtilbud og skoler, hvor der gives råd og vejledning til både familie og fagprofessionelle omkring børn og unge i mistrivsel
3. Væsentlig mindre mulighed for at tilbyde og gennemføre samtaleforløb med børn/unge og forældre
4. Væsentlig mindre sparring på underretninger til fagprofessionelle
5. Væsentlig mindre sparring på skoler/institutioners proces og handleplaner omkring håndtering af fravær
6. Færre eller ingen tilbud som forældrekurset Invest in Play, parkurset PREP og fraværsindsatsen Back2School

Alt i alt vil det betyde væsentlig mindre opsporing og forebyggende arbejde ift. socialfaglige problemer hos børn og familier i Randers kommune. OG manglende forebyggelse er dyrt! De afledte konsekvenser af besparelser på de fremskudte socialrådgivere vil bl.a. være:

1. Større travlhed ved resten af PPR, da de vil skulle tage over på nogle opgaver, som de fremskudte socialrådgivere pt. varetager. Der er allerede travlt for samtlige faggrupper i PPR og der vil være reel risiko for længere ventetid på indsatser, afklaring og evt. henvisning til yderligere udredning for børn og unge i mistrivsel
2. Flere vil have brug for kontakt til Familie- og rådgivningscenteret, da problemerne vil vokse sig større uden forebyggelse. Det kan resultere i iværksættelse af flere foranstaltning som familiebehandling, kontaktperson, tabt arbejdsfortjeneste mv og i sidste ende evt. også anbringelser. Alle indsatser som er mere indgribende og dyrere.
3. Flere børn i mistrivsel, hvor daginstitutioner, skoler mv ikke har mulighed for den nødvendige sparring og derfor ikke kan handle på det og i sidste ende bliver nødt til at lave underretninger til Familie- og rådgivningscenteret.

Randers kommunes økonomi er særligt presset i år, men har været presset i mange år. Tidligere var det familieområdet, som skabte et stort økonomisk pres for kommunen. Det er gradvis blevet bedre bl.a. fordi der er lavet en handleplan for børn og familieområdet, hvor der i højere grad er fokus på tidlig opsporing og forebyggelse af sociale problemer hos børn, unge og familier. Et fokus og arbejde som de fremskudte socialrådgivere i høj grad er bærende af.

Og nu vil man så spare noget af løsningen på de økonomiske udfordringer væk, i form af en 44% beskæring af de fremskudte socialrådgivere i PPR?!

En beskæring af de fremskudte socialrådgivere kan på nuværende tidspunkt føles som en lille og ”nem” besparelse, men på den lange bane bliver det dyrt. Det bliver dyrt menneskeligt for de borgere i Randers som ikke længere kan få hjælp inden problemerne vokser sig store. Det bliver økonomisk dyrt for Randers kommune, da forebyggelse er væsentlig billigere end iværksættelse af indsatser, når problemerne har vokset sig store.

Fra Dansk Socialrådgiverforenings side vil vi hermed opfordre politikerne i Randers Kommune til at friholde de fremskudte socialrådgivere ved PPR fra besparelser – for alles skyld – menneskeligt og økonomisk.

Med venlig hilsen

Betina Agger

Regionsnæstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Den forslåede besparelse på Randers Ungdomsskole bekymrer mig. Vi har altid haft et godt samarbejde med Ungdomsskolen, både som forældre og plejeforældre til unge, der har nydt godt af ungdomsskolens mange tilbud.

Vi har også haft unge fra bl.a. heltidsskolen på virksomhedsbesøg tidligere i år. Det er derfor også mit indtryk at Randers Ungdomsskole allerede gør meget, for at holde budgettet og omkostningerne nede.

Jeg vil bede politikkerne overveje om ikke det er andre steder, der kan spares end på de unge og deres fremtid.

På vegne af Folkeoplysningsudvalgets medlemmer, der er valgt af foreninger og aftenskoler, ønsker vi at indgive et bidrag til høring om budgettet ift. Budgetforslag 2025-2028.

Udvalgets medlemmer anerkender den meget svære økonomiske situationen, som Randers Kommune står over for.

Vi repræsenterer alle de frivillige trænere, instruktører og ledere, som hver dag uegennyttig bidrager ude i foreningerne og aftenskolerne, og som understøtter vores lokalsamfunds sammenhængskraft og demokrati. Vi arbejder for, at det fortsat skal være attraktivt at påtage sig frivilligt arbejde til gavn for kommunens borgere.

Vi har i mange år arbejdet for, og gør det fortsat, at det skal være attraktivt og lettere at yde en frivillig indsats. Derfor håber vi, at området i forbindelse med budgetaftalen bliver behandlet skånsomt.

Nedtrapning af lokaletilskudsordningen til foreninger

Lokaletilskuddet er, som konsekvens af tidligere budgetforlig, ved at blive reduceret fra 75% til 65% frem mod 2026. Nedsættelse fra 75% til 72% er allerede effektueret i 2023 og 2024. I 2025 skal satsen reduceres yderligere til 68 % og fra 2026 og fremad yderligere til 65 %. Denne nedsættelse har stor økonomiske konsekvens for foreninger, der har lokaler under denne ordning.

Breddeidrætsmidler

Vi har selv været med til at pege på Breddeidrætsmidlerne, hvis der skal spares på vores område, da det ikke direkte påvirker de løbende driftstilskud til foreningerne.

Breddeidrætsmidlerne bruges af mange foreninger til opstart af nye aktiviteter samt fysiske rammer, som kan være med til at udvikle tilbuddene til fritidsbrugerne. Et bidrag fra breddeidrætsmidlerne bruges ofte som løftestang over for fonde og andre bidragsydere til at realisere projekterne. Her bliver den kommunale tilskudskrone ofte øget med flere hundrede procent.

Hvis rammerne for Breddeidrætsmidlerne bliver reduceret håber vi, at det bliver en midlertidig reduktion.

Randers Idrætshallers økonomi

Vi vil opfordre til, at der vedtages en langsigtet og bæredygtig økonomisk model for den selvejende institution Randers Idrætshaller. Der er behov for, at vi som by kan få skabt ro omkring driften af Arena Randers således, at der kan komme fokus på de gode oplevelser som lå til grundlag for den politiske beslutning om at udvide arenaen.

Reduktion af tilskud til hallejeordning

En reduktion i midlerne til Hallejeordningen vil betyde, at der bliver færre midler til at vedligeholde faciliteterne, hvilket er yderst problematisk, da de fleste idrætshaller består af en bygningsmasse tilbage fra 70-erne, som nu i den grad har brug for midler til dette formål.

Hvis rammerne for Hallejeordningen bliver reduceret håber vi, at det bliver en midlertidig reduktion.

Folkeoplysningsudvalgets størrelse og sammensætning

Vi er af den overbevisning, at udvalgets sammensætning med forenings- og aftenskolerepræsentanter sammen med hele SIK-udvalget er den rette konstellation frem for den tidligere model, hvor der kun sad to medlemmer fra SIK-udvalget. I den nuværende konstellation kan vi sparrer med SIK-udvalgets medlemmer og fungere som ”fagudvalg” for området. Alle sager fra Folkeoplysningsudvalget skal efterfølgende behandles på SIK-udvalget, og derfor tænker vi ikke, der er meget tid at spare ved en anden model. Måske antallet af møder i FU kan reduceres.

Som lokalformand for Hjerneskadeforeningen afd. Randers, ser jeg med det forslag der er fremlagt i forslag 9, en klar forringelse at mestringsvejlednings ordningen. Vores medlemmer, uanset på hvilket niveau de er i denne ordning, er klar sårbare mennesker, som har brug for at mødes face to face også til opgaver, som for en ikke skadet, kan virke banale.

Ligeledes vil en åben rådgivning skulle være åben og massivt bemandet, for at kunne dække de mange borgers udfordringer og dermed ikke blive en besparelse. En udfordring som nok desværre ikke vil være synlig for kommunen, da disse borgere i vid udstrækning ikke vil møde op i en åben rådgivning. Dette af den simple grund af rigtig mange af disse borgere der er visiteret gennem en §85, ikke mestre det sociale evne samt for hvem større forsamlinger eller blot det at overskue at kommer ud af hjemmet, kan være en stor udfordring.

Borgere med en erhvervet senhjerneskade, vil efter min mening blive ringere stillet og i større udstrækning blive ”Tabt på gulvet”. Derfor ser jeg dette forslag som en klar forringelse at mestringsvejleder opgaven, som en holdbar løsning, da dette på sigt kun vil efterlade borgere i et tomrum, men uløste opgaver, hvilket kun vil føre til utryghed, mistrivsel samt uløste opgaver.

Høringssvar vedrørende budget 2025-2028 fra Assentoftskolens bestyrelse og MED-udvalg

Skolebestyrelse og MED-udvalg ser med stor bekymring på omfanget og mulige effekter af den samlede foreslåede besparelse på skoleområdet samt PPR.

Skolebestyrelse og MED-udvalg finder det svært, på baggrund af foreliggende materiale, at vurdere de præcise effekter af det samlede forslag til besparelser set i sammenhæng med de tidligere vedtagne besparelser herunder den ændrede tildeling til førskole.

Skole-fællesskaberne.

Skolebestyrelse og MED-udvalg finder ikke at forslaget er tilstrækkeligt belyst og udfoldet i materialet med mulige effekter og konsekvenser. Derfor er det vanskeligt at forholde sig til det foreliggende samt beregne såvel direkte som afledte effekter heraf.

Vi har stor bekymring for, hvordan en organisering i skolefællesskaber kan have indflydelse på kontinuitet og stabilitet for elever og medarbejdere i de igangværende indsatser på skolen.

Inklusion i almenundervisningen på Assentoftskolen.

På Assentoftskolen arbejder vi for, at vores elever får de bedste deltagelsesmuligheder i den almene undervisning.

Derfor arbejder vi med kompetenceudvikling i form af kvalificering af sampraksis med to-lærerordning. Ved bortfald af ressourcer til to-lærer-ordning begrænses denne mulighed for praksisnær kompetenceudvikling i samarbejde med skolens vejledere markant.

I forhold til det beskrevne kompetenceløft ser vi store udfordringer, da kompetenceløftets forventede effekt ikke, for os at se, står mål med det beskrevne behov i forhold til at generere den foreslåede besparelse.

Vi ser med bekymring på forslaget til finansiering af specialpladser, hvor der samlet set er et merforbrug. Derudover er der forskellige takstniveauer, hvilket gør forslaget uigennemskueligt.

PPR

Vores samarbejde med PPR er baseret på en forebyggende indsats og tilgang som vi i de seneste år har arbejdet på at opkvalificere, så psykologerne har bedre mulighed for at arbejde praksisnært. Dette kræver mulighed for øget tilstedeværelse på skolen. Dette forudsætter, at vi fortsat har tilknyttet fremskudt rådgiver i samme omfang som nu, da fremskudt rådgiver er en særdeles vigtig samarbejdspartner og varetager en særdeles vigtig funktion i vores samarbejde omkring elevtrivsel og elevfravær.

Ungdomsskolen

Tilbuddene og mulighederne for de unge lokalt i Assentoft vil blive væsentligt forringede ved fuld effekt/gennemslag af de foreslåede besparelser.

Ejendomsservice

Ved den foreslåede reduktion af tiden til skolernes egen prioritering, er vi bekymrede for, hvorvidt flere udgifter pålægges skolen til udførsel af opgaver, der for nuværende løses af Ejendomsservice.

Skolebestyrelse og MED-udvalget ser på baggrund af ovenstående med stor bekymring på den påvirkning de foreslåede besparelser vil have på igangværende tiltag på skolen.

Skolebestyrelsen og MED-udvalget på Assentoftskolen

Jeg vedhæfter hermed Klub 85 høringsvar.

Randers den 10.september 2024.

Høringssvar fra MED-udvalg og Institutionsbestyrelsen ved KFUM’s Fritidsklub Solgården.

Vi er naturligvis helt bekendte med den svære økonomiske situation som Randers Kommune står i og vil selvfølgelig medvirke til at tage vores del af opgaven på os, men generelt opleves det meget svært at afgive et høringssvar, hvor konsekvenserne fremstilles meget uklart i materialet og hvor erfaringerne viser, at en del af forslagene tages ud og erstattes af andre vedtagne forslag, hvor der ikke kan afgives høringssvar i.f.t. konsekvenserne.

Man kan naturligvis sige at vi er blevet hørt, men det opleves som et demokratisk problem, at alting skal foregå så hurtigt, at vi afgiver svar på noget vi ikke finder gennemarbejdet og vi så forventeligt/erfaringsmæssigt ender med beslutninger som vi ikke kan kvalificere eller reagere på når budgettet bliver endeligt vedtaget.

Men det skal naturligvis ikke afholde os fra at afgive følgende høringssvar på det foreliggende grundlag:

Den foreslåede besparelse på fritidsklubtilbud-området er beskrevet præcis så uklart som vi anfører i indledningen. Forslaget om en besparelse på 500.000 på Fiskergården og Solgården gennem en harmonisering af driftstilskuddet i.f.t. antallet af tilmeldte børn siger intet om, hvorledes man forestiller sig en fordelingsnøgle, der kan medføre alt fra en meget lille besparelse til en kæmpebesparelse. Hvis resultatet af dette ”arbejde med harmonisering” resulterer i en besparelse på 500.000 til Solgården er det godt 16-17% af det samlede budget. Det vil få en kæmpe betydning i.f.t. lønsumsdelen, hvilket er den markant største post. Det medfører naturligvis, at det store pædagogiske arbejde, der foregår på Solgården for såvel almene som specialiserede børn og unge vil lide meget stor skade.

Solgården udmærker sig i særdeleshed ved at være et fritidstilbud, hvor børn fra såvel det almene som det specialiserede skoleområde kommer og har en dagligdag og en fritid, hvor forskellene omfavnes og børnene og de unge føler sig som en del af et vidtfavnende fællesskab. Sådan et tilbud skal man ikke beskære – sådan et tilbud skal man dyrke og gøre meget mere af!

Hvis I vælger at spare 500.000 kr. på Solgårdens budget som fremlagt hvert år frem til 2028, - har det store konsekvenser for vores forholdsvis lille sted, som faktisk løser en stor indsats.

Vi har indsatser, hvor vi løfter behovet fra specialskole og alm. skoler i skoletid, fritid og ferier. – Der kommer børn fra kl. 9.00 og frem til kl. 17.00, som ikke kan være andre steder end på Solgården.

Vi har lige nu 17 børn i vores specialgruppe – hvilken ikke kan presses mere i antal eller udfordringer for personalet. Vores oprindelige normering er på 5 specialbørn, og ved en pålagt besparelse ser vi at konsekvensen vil være, at så skal der findes anden løsning til de 12 børn vi har inde på ekstra bevilling.

Vi har på Solgården indmeldt 63 børn og det er 13 mere end vores normering på 50 børn. Der er ugentlig specielt her efter sommerferien 1 – 3 opkald fra forældre, som gerne vil have deres barn meldt ind på Solgården, men vi er nødt til at sige nej, da stedet pt ikke kan give det tilbud som ønskes til børnene, hvis der indmeldes flere.

Solgården er en gård der har dyr. Udover tilgangen/omgangen med dyrene herude er en del af vores pædagogiske grundlag, at børnene er med til alt, hvad der sker i løbet af året vedr. dyrene.

Hestene vi har, - er af stor værdi for mange af de børn der kommer på gården. (Værdien er ikke kun at de kan få en ridetur, men hestene kan og er så meget andet – også når alt bliver træls i skole eller blandt venner) mm. Størstedelen af vores heste er oppe i en alder, hvor der ikke er længe til, at de skal på pension, og derfor står vi og har brug for penge til at kunne købe nye.

Gården har brug for landbrugsmaskiner, i vores selvforsyning til foder mm til dyrene. Disse maskiner er dyre at vedligeholde eller at udskifte, hvis der opstår et behov.

Tidligere på året havde vi besøg af miljøtilsynet, og han gav tilsagn på, at han forventede at der kom et pålæg vedr. en overbygning af vores mødding. Denne mødding kan vi desværre ikke bygge selv, og derfor skal vi betale håndværker udefra, hvis det bliver aktuelt.

Vi håber at I har ovenstående i jeres tanker og vurdering, - når I skal træffe jeres beslutninger om hvilken andel vi på Solgården skal bidrage med.

Mvh.

KFUM’s Fritidsgård - Solgården

Randers Ungdomsskole har haft stor betydning for de venskaber og relationer, som jeg har opbygget igennem min opvækst, som ellers har været præget af ustabilitet. Jeg har været bruger af flere af ungdomsskolens tilbud, heriblandt kaosambassaden, som har lagt grundlag for de mennesker jeg omgås i dag. Det var en gamechanger at kunne komme ned til et ungemiljø, hvor dygtige stabile voksne, kunne præge min videre færden. Min kæreste og jeg mødtes igennem kaosambassaden tilbage i 2009. I dag er vi stadig sammen og venter os en lille dreng til oktober. Med andre ord; Randers Ungdomsskoles arbejde har en meget større indflydelse end man lige tror. De er med til at skabe muligheder og bygge bro imellem mennesker. Det har gavnet på hjemmefronten, men i høj grad også med det sociale netværk, der har været flittigt brugt i erhvervslivet.

Jeg synes man bør finde andre steder at spare så markant, så de unge i Randers Kommune fortsat har mulighed for at skabe tætte og sunde relationer

Da vi valgte VBU valgte vi det udfra trygge og hjemlige rammer, som VBU kan levere. Det var med til, at skabe tryghed for vores datter. Det gjorde, at hun kunne vokse og udvikle sig i et tempo som var vigtig for hende. Hun fik nærvær og professionel voksenkontakt som en pige med lidt krudt i numsen havde brug for. Min datter er den bedste udgave af sig selv i dag og det kan vi i den grad takke VBU for. Nogle børn har behov for mindre rammer og kendte ansigter. Den nærvær og støtte kan i min optik ikke leveres hvis rammerne ikke er til det. Sårbar børn skal ikke sættes i store uoverskuelige rum, med skiftende personale og mange børn. Derfor vil der måske være en besparelse nu, men det vil koste samfundet flere penge på sigt! 

Høringssvar fra Bestyrelse og MED udvalg i

Den selvejende Institution Børnehaven Tirsdalen

Hvis man i Randers Kommune vil tages bare en lille smule alvorligt i udsagnet om, at Randers skal være Børnenes By – så er der ting man bør overveje en ekstra gang.

Hvis man i Randers Kommune har et ønske om at vi skal løfte i fælles flok, være loyale og være velmotiverede i vores arbejde – så er der områder man skal sørge for at kigge på, når man skal spare og det skal man jo i Randers Kommune.

Vi har, her ude hos os, ikke brug for hænder, vi har brug for mennesker. Vi har brug for mennesker, der sammen med os kan løfte de familier, som snubler på deres vej og nogle af dem, der gør en forskel, er vores fremskudte socialrådgivere. De hjælper os med at hjælpe børnene og deres familier inden det går helt galt. De er vigtige mennesker, som gør en forskel for dem, som det hele handler om. De skaber værdi. Vi har brug for mennesker, der skaber stabilitet og som bruger deres faglighed direkte sammen med børnene, deres familier og med det pædagogiske personale. Vi oplever, at de allerede nu løber usigeligt stærkt for at nå rundt – så tanken om, at de skal omtrent halveres, fra 9 mennesker til 5, virker helt uigennemtænkt.

Vi, der står med vores børn i favnen og skal aflevere i et dagtilbud, og os, der står og tager imod børnene i børnehaven, har brug for at se, at man fra Laksetorvet går forrest. At man skærer ind til benet i hele det administrative lag – at man er villige til at skære fedtet væk, også når det er de mennesker man deler kantine med.

Hvis i vil have vores respekt og vores loyalitet er det vejen.

I dagtilbuddene indførte man i indeværende år en ny tildelingsmodel, som betyder at vi er voldsomt underfinancierede på vores drift.

Vi har minimumsnormeringer, som nu skal udhules af regnemaskinernes fokus på at jonglere med tal og gå mod kommunens egne visioner om, hvor meget af ledelsestiden der skal medregnes i normeringerne.

Forskning viser, at dagtilbud af høj kvalitet øger børnenes trivsel og også deres fremtidsmuligheder og dermed Randers Kommunes fremtidsmuligheder. Hvis vi på den lange bane vil sætte en prop i det styrtblødende socialområde – ja, så skal vi sikre børnenes trivsel.

Det skriger til himlen, når man fjerner midler fra vores tidlige indsats. Vi har brug for alle de mennesker, der skaber direkte værdi hos de små børn og deres familier.

Vores børn har brug for mennesker, der er nærværende og tæt på. For dem tæller djøf’ere og konsulenter ikke så meget.

De bedste hilsner

Bestyrelsen og MED udvalget i Børnehaven Tirsdalen

Kære Byråd

Da de mange Randrusianere på overførselsindkomst, angives som en stor del af årsagen til et budget, som ikke hænger sammen, vil vi anbefale at alle forslagene til besparelser, vurderes om de kan medføre flere på overførselsindkomst.

Mestringsvejledning

Vi har en bekymring i forhold til at mestringsvejledningen ikke længere skal træne praktiske færdigheder, men borgeren i stedet ydes hjælp til dette. For det giver en selvstændighed at kunne selv, og ikke være afhængig af hjælp fra kommunen. Borgere, både med og uden autisme, der bevilges mestringsvejleder, har ofte mange nederlag og er meget overbelastet. En "træning" i at klare praktiske gøremål selv, vil tage mange år. I forvejen venter borger op til et år på at modtage mestringsvejledning, hvor deres funktionsniveau falder. Rammebesparelsen vil øge denne ventetid.

Tanken om at lave geografiske steder, hvor borger kan komme og få hjælp eksistere allerede i dag, men det er de mest ressourcestærke borgere der bruger dem.

Sammenlægning af familieafdelingen og børnehandicap

Vi tænker det kan blive positivt, at sammenlægge familieafdelingen og børnehandicap. At man ikke skal vurdere om barnet hører til i den ene eller anden afdeling. Og i mange tilfælde senere flytte fra den ene afdeling til den anden. Men vi er bekymrede over, hvor det er man vil finde hele besparelsen.

Gruppeforløb i stedet for individuelle forløb ved familiekonsulenterne

Vi er bekymrede i forhold til at familiekonsulenterne skal til at lave gruppeforløb, i stedet for individuelle forløb i hjemmet. Det vil være de mest ressource stærke familier, der vil kunne profitere af dette.

Besparelse af tidligere investering i familieområdets faglige og økonomiske handleplan

Samtidig undre det os at man sparer de midler der i 2024 blev afsat til projektet My Way, i 2024 og 2025 til arbejdet med familieområdets faglige og økonomiske handleplan – herunder en videreførelse af de elementer fra projektet My Way, som kan bidrage til, at målsætningerne i handleplanen indfries. Hvilken betydning vil det have for familieafdelingen og dermed også Børne handicapafdelingen.

Overdragelse af boliger på Omsorgsområdet til Handicapområdet

Da omsorgsområdet har for mange plejehjemspladser, og der foreslås at lukke 1 af de 4 afdelinger på Huset Nyvang, vil vi foreslå at Huset Nyvang lukkes og bygningerne overdrages til Socialområdet. Formålet vil være at etablere nogle af de boliger, som socialområdet mangler, og betaler i dyre domme for i andre kommuner eller hos private udbydere. Dette vil mindske det store underskud som Socialområdet overfører fra år til år, og understøtte den plan som byrådet allerede har godkendt.

Store besparelser på specialundervisningen.

Besparelserne 10 % besparelsen på specialskoler og specialklasser, er voldsomme, og bliver endnu større når de allerede vedtagne besparelser fra tidligere budgetforlig, udmøntes de kommende år. Det bliver til opbevaring af eleverne og ikke til et specialiseret læringsmiljø.

Ønske om inklusion på almenområdet for færre penge

Det er da rosværdigt at almenområdet skal indføre nye måder til at lave inkluderende læringsfælleskaber, men der er ikke taget højde for at det tager lang tid og mange ressourcer at ændre en kultur. Midlerne til specialundervisningen blev lagt ud til almenskolerne for mange år siden, uden at almenskolerne har formået at ændre kultur og inkluder flere elever med særlige behov. Rammebesparelserne og besparelserne på PPR vil formodentlig ikke gøre det nemmere.

Ingen visitation til specialundervisning før i 4. klasse

Ønsket om at det kun er de børn med de allersværeste indlæringsproblemer, der kan henvises til Trekløverskolen på Blommevej fra 0-3 klasse, vil betyde at mange elever ikke får den støtte de har brug for. Vi kan allerede i dag se konsekvenserne, når en elev visiteres for sent. Det kræver mere omfattende tilbud, når de endelig henvises.

Skolefælleskaber

Etablering af skolefælleskaber, kunne vi frygte vil medføre, at endnu flere elever vil vælge privatskolerne, hvis du kan risikere at blive anvist en anden skole, end den nærmeste, for at få fyldt klasserne op. Dette vil udhule skoleområdets økonomi yderligt, da almenområdet ikke bare overfører penge til specialundervisning men også til privatskolerne, som mere end hver 4. elev vælger.

Ungdomsskolen

Flere af tilbuddene på ungdomsskolen, giver de unge viden, som de kan bruge på arbejdsmarkedet. Eller bygger noget af det op, der ikke lykkes i folkeskolen.

Indgriben i det frie valg af STU

De borger der visiteres til STU, mister reelt det frie valg, hvis kommunen kun vil betale den takst de selv driver STU for. Der vil blive lavet et A og et B hold, hvor dem der selv har mulighed for at betale vil kunne betale forskellen til det tilbud, de vurdere deres unge menneske bedst profiterer af. Mens andre ikke har den mulighed.

Landsforening Autisme Kreds Østjylland har en stor bekymring for, at besparelserne i Randers kommune vil medføre, at endnu flere vil ende på overførselsindkomst. Resultaterne fra tidligere års besparelser taler deres tydelige sprog. Forhåbentlig vil byrådspolitikerne denne gang træffe beslutninger til gavn for hele Randers kommune, og ikke for deres enkeltsager på bekostning af de svageste borgere og Randers kommunes økonomi.

Venlig hilsen

Elisabeth Sørensen

Landsforening Autisme Kreds Østjylland

Høringssvar vedr. forslag 1 i forvaltningens katalog til effektiviseringer/omprioriteringer på socialområdet

Bestyrelsen for Kirkens Korshærs Institutionstilbud ”Hjørnestenen” er nødt til at gøre opmærksom på, at der er en stor mangel i forbindelse med forvaltningens forslag til at sløjfe budgettet til de 12 herbergspladser i eksterne boliger, som Hjørnestenen har rådet over.

Vi undrer os således over, at forvaltningen totalt har undladt at gøre opmærksom på de reelle konsekvenser af forslaget.

De 12 pladser er grundlaget for det unge-projekt, som byrådet valgte at iværksætte for en årrække siden. Formålet med projektet var at sikre, at hjemløse unge ikke skal bo sammen med mere erfarne hjemløse og derigennem blive præget af deres mere omfattende misbrug af stoffer og alkohol. Derfor blev vi på herberget bedt om at indgå i et projekt, hvor unge boligløse under 25 år fra Randers Kommune kan tilbydes en midlertidig bolig med bostøtte udenfor herberget, indtil de er i stand til at kunne klare sig i egen bolig.

Det er det, som de 12 eksterne lejemål har været brugt til, og en fjernelse af budgettet herfor vil de facto betyde, at unge hjemløse helt ned til 18 år fremover kun kan tilbydes en bolig på herberget sammen med ældre hjemløse, der som oftest har et misbrug af en størrelse, som unge i den alder forhåbentligt endnu ikke har stiftet bekendtskab med.

De 12 lejemål har hidtil været i almennyttige boliger, men Socialtilsynet har tilkendegivet, at der efter den nye sociallov ikke kan etableres §110-finansierede lejemål hos almennyttige boligforeninger. Vi har derfor på herberget været i gang med at afhænde de 12 boliger, der var etableret dér, og i stedet undersøgt muligheden for at lave aftaler med private udlejere, som ifølge Socialtilsynet er en lovlig mulighed. Selv om det kan være svært at finde private udlejere, der tør binde an med en sådan social opgave, er det lykkedes at finde nogle lejemål, som vi har afventet forvaltningens godkendelse af. Hidtil uden svar, hvilket spareforslaget afslører grunden til.

I herbergsbestyrelsen er vi bevidste om, at Randers Kommune er i en situation, hvor der skal spares – desværre også på socialområdet. Imidlertid finder vi, at det vil være katastrofalt for arbejdet med at sikre hjemløse unge en god fremtid, hvis projektet med at kunne tilbyde dem en midlertidig bolig, uden at de kommer i kontakt med mere hårdføre hjemløse, helt skrinlægges.

Vi vil derfor opfordre til, at der bevares et budget til finansiering af minimum 4 eksterne lejemål, hvor vi kan tilbyde de yngste hjemløse unge en midlertidig bolig og hjælpe dem til at kunne klare sig i eget hjem.

Vi må yderligere gøre opmærksom på, at da der er tale om et §110-finansieret projekt, skal vi på herberget finde besparelser på et beløb dobbelt så stort, som det Randers Kommunen vælger at spare. Det har også betydning for de 700.000 kr., som der er lagt op til at skulle spares i 2026. Beløbet er udover finansieringen af unge-projektet, og skal således tages fra driften af herberget. Da andre kommuner og staten yder et stort bidrag til driften af herberget, betyder det, at for at Randers Kommune skal kunne spare 700.000 kr., kræver det, at herberget sparer 1,6-1,7 millioner kr. Det svarer til mere end 3 stillinger, og det vil bringe døgn-bemandingen på herberget i fare, hvilket vil være kritisk i forhold til herbergets målgruppe og placering i bymiljøet.

På vegne af bestyrelsen for Kirkens Korshærs Institutionstilbud ”Hjørnestenen”

Per Schultz-Knudsen

Formand

At foreslå skolefællesskabet og begrunde det med, at man vil øge kvaliteten i folkeskolen er uhørt.

Men jeg vil undlade at kommentere dette, for det klarer skolerne selv

Jeg vedlægger et billede af skoledistrikterne - skolerne udenfor bygrænsen dækker et stort område, er det rimeligt at flere børn skal have lang skolevej?

set udfra vedlagte billede af skoledistrikter, så har jeg svært ved at se fordelen for Spentrup (og resten af det Randers Kommune kalder landdistriktet)

Hvor stort et område skal vores skole dække ? Hvor mange af byens børn skal til andre skoler? Osv.

Jeg har svært ved at forstille mig, at børn indenfor bygrænsen sendes i landdistriktet.

Spentrup er en by, der ihvertfald de år, jeg har boet da, har haft et befolkningsgrundlag, så børnehave, skole, plejehjem mm. er en naturlig del af byen.

Efter sammenlægningen er vi blevet en centerby, der dog stadig blot er en del af landdistriktet.

Set fra “min stol”, så er det egentlig lige meget, hvad vi er, hver gang, der sker besparelser på nogle områder, så rammes det Randers kalder landdistrikterne altid, så meget ender med centralisering indenfor bygrænsen.

Det gælder bl.a. lige nu også om forringelser af bogbuskørsel (sikkert en besparelse biblioteket skal udmønte - og gør på landdistrikterne) - denne service er klart ikke forbedret siden sammenlægningen.

Kort, mit ærinde er, at Randers Byråd, inden det vedtager de fremlagte budgetforslag, overvejer at beskrive konsekvenserne for landdistriktet og byen hver for sig, at det overvejer, hvor forskelligt forslagene vil ramme - og sætter begrænsninger på, hvor stor en del af “rammebesparelser” på f.eks. kulturområdet, trafikområdet mm, der kan tages fra landdistrikterne (udover skolefællesskaber, så er det nuv. forslag om ungdomsskolen et godt eksempel)

Jeg kan flere eksempler 😀 

Trafikanalysen i Spentrup - der var meget i spil- vandring rundt i byen mm. , men endte med en klippet hæk, og nogle fliser ved busstoppested rettet op - ingen overvejelser om, hvordan trafikken egentlig burde reguleres 😀

Igen igen skal der spares på skoler i randers kommune..

Børn med særlige behov og diagnoser skal der spares på.. hvad fanden tænker i på?

Børnenes trivsel og fremtid smider i på gulvet. hvem taber i den her sparingsrunde , det gør børnene..

Har selv en dreng  i special klasse så ham kommer i til og ramme hvis det her bliver aktuelt.

Jeres plan er også og smide de her børn i almindelige klasser inden de kan blive visiteret .. 

Så ødelægger i da både børnene og deres klassekammerater..

STOP MED OG SPARE DER HVOR DET ER ALLER VIGTIGST.. VORS BØRN OG DERES TRIVSEL....

Jeg håber det ikke.

Jeg har arbejdet med Fodboldlinjen i 15 år, og har set den vokse fra én skole til at være på alle skoler. Fodboldlinjen er unik. Den er et tilbud til alle elever fra 4.- 9.klasse uanset fodboldmæssige evner. Sidste år benyttede 2500 elever sig af fodboldlinjens aktiviteter – og tallet har hvert eneste år været stigende.

Fodbold kan så meget, når man har mulighed for at bruge det i arbejdet med børn og unge.

Fodbold handler ikke kun om at ens favoritklub vinder om søndagen – det handler lige så meget om dannelse og om at gøre noget sammen. Fodboldlinjen fremmer inklusion og understøtter børns udvikling både fysisk og psykisk. Hver dag arbejder fodboldlinjens 35 trænere med det enkelte barns læring, sociale samspil og deres relationer.

I fodbold skal man fejle, lære af sin fejl, man skal øve sig og blive dygtigere. Sådan skal Randers kommune også være.

Undgå venligst at ødelægge Fodboldlinjen

Med venlig hilsen John Witting, Leder af Fodboldlinjen

Der er i Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden (SFE) forståelse for, at vores kommune er i en meget svær økonomisk situation. Derfor er det ekstra vigtigt at lave besparelser de helt rigtige steder for at kunne tilbyde bedst mulig sundhedsfremme og forebyggelse til borgerne.

Vi undrer os over, at der bliver sparet på sundhed, da det overordnet vil betyde, at vi kan lave færre sundhedstilbud til borgerne.

Vi er meget uforstående over for forslaget om at nedlægge tilbuddet til borgere med BED (Binge Eating Disorder). BED er den mest hyppige spiseforstyrrelse i Danmark. Op mod 50.000 danskere lider af denne psykiske lidelse. Borgere med BED er en overset gruppe, og det har store menneskelige og økonomiske konsekvenser både for borgerne, deres familier og Randers Kommune, hvis vi ikke kan give dem et forløb. Borgerne har yderst ringe muligheder for at få hjælp og støtte andetsteds, da gængse livsstilstilbud kan eskalere deres spiseforstyrrelse.

De foreløbige evalueringer af vores BED tilbud er meget positive. Borgerne forbedrer sig betydeligt på parametre som fx. trivsel, livskvalitet og selvvurderet helbred.

Konsekvenser ved at nedlægge tilbuddet til borgere med BED:

• Borgere med BED kan ikke få støtte og hjælp til at komme ud af spiseforstyrrelsen

• Andelen af borgere med følgesygdomme som forhøjet blodtryk, diabetes type 2, forhøjet kolesterol og fedme omkring organerne vil formodes at stige

• Dermed formodes øget sygefravær og flere borgere vil følge forløbsprogrammer for rehabilitering af hjertekarsygdom og diabetes

• Mistrivsel blandt borgere med BED vil formodes at stige. Borgere med BED har betydelig øget risiko for også at lide af angst og depression. Desuden har hver 8. borger med BED forsøgt selvmord

• Der formodes også en stigning i de sociale ydelser og omkostninger som følge af øget sygefravær, behandling og pleje, der er forbundet med de psykiske føl-gesygdomme ved BED

Derudover er der i SFE brugt ca. 150.000 kr. til uddannelse af to Madmentorer og en Vanecoach, der er brugt mange arbejdstimer til udarbejdelse af BED konceptet og oparbejdede kompetencer i SFE risikerer at forsvinde.

Alternativt forslag til besparelse - Mest sundhed for pengene

Da SFE efterhånden desværre kun har 17,6 fuldtidsstillinger fordelt på 23 medarbejdere, kunne et alternativt forslag være at spare på ledelseslaget fremfor de medarbejdere, der har borgerkontakt. Vi har i dag to fuldtidsledere i enheden. De seneste år har vi haft medarbejdernedgang, og der er fjernet opgaver fra ledelseslaget (fx ledelse af administration, rengøring og servicemedarbejdere, udlejning af lokaler og daglig drift af Randers Sundhedscenter).

På vegne af medarbejderne i Sundhedsfremme- og Forebyggelsesenheden

Næstformand (vikar for Pernille Taylor)

Gitte Miang Engstrup

Høringssvar til forslag til budget 2025/2028 fra Trekløverskolens skolebestyrelse:

Med fare for en gentagelse af de tidligere høringssvar, hvor de tidligere besparelser på Trekløverskolen har været beskrevet, kan det undre os, at det nu igen er Trekløverskolens elever med særlige forudsætninger og behov, som står for skud. Sagsnummer: 00.01.00-S55-2-22 (Budget 2024-27)

Det er derfor med stor frustration, at vi i forslag til budget 2025-28 kan læse, at Randers Kommune ønsker at øge besparelserne på Trekløverskolen. Vi savner de faglige begrundelser for de forslag til besparelser, der er lagt op til.

Trekløverskolens skolebestyrelse har følgende kommentarer:

Trekløverskolen – rammebesparelse på 10 pct.:

Vi er bekymrede for, at kvaliteten af undervisning og støtte bliver yderligere forringet efter flere års besparelser. Når der bliver færre ressourcer til at løse kerneopgaven, bliver det nødvendigt at prioritere skarpt i opgaveløsningen. Først og fremmest er det nødvendigt at dække de basale behov og de adfærdsmæssige udfordringer, der opstår i dagligdagen. Det er vores vurdering, at de adfærdsmæssige udfordringer bliver endnu mere udtalte, når der er færre ressourcer. Det vil derfor være vores vurdering, at fokus på udvikling og læring bliver sekundært.

Hvis eleverne bliver tilbudt den optimale støtte og udvikling, vil de på sigt kræve mindre støtte eller hjælp som voksne. Dette vil kunne reducere udgiften til særligt dyre enkeltsager, som er eksploderet over de senere år.

Vedvarende besparelser påvirker personalets arbejdsmiljø, da vilkårene er blevet forringet gennem de sidste år. Konkret har vi gennem seneste APV kunnet se et udfordret arbejdsmiljø, hvor særligt en manglende forudsigelig i hverdagen har fyldt. Med flere besparelser, vil dette blive mere udtalt for børn, forældre og personale.

Tallene der fremgår i rammebesparelsen på 10% er kun på Randers børn. Hvis taksten på børn i Randers kommune bliver sænket, bliver taksten for de ca. 30 børn, der er indskrevet fra andre kommuner også blive sænket. Derved vil økonomien Randers kommune modtager fra andre kommuner også bliver sænket væsentligt. Indtægten vil derfor blive reduceret for både Trekløverskolen og Randers kommune.

I budgetforslaget står: “Desuden vil det være nødvendigt at justere personalesammensætningen ved at ændre i forholdet mellem lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere.” Det vil medføre forringelser af kvaliteten af undervisningstilbuddet og dermed forringe elevernes trivsel og livsmestring og få konsekvenser på lang sigt for disse elever og deres muligheder i livet.

Alle med i skolestart:

I forslaget fremgår det: ”at der naturligvis fortsat vil være børn med massive og gennemgribende indlæringsvanskeligheder, som har behov for et vidtgående specialpædagogisk tilbud – primært de børn, der er målgruppen for Trekløverskolens tilbud på Blommevej.” Vi kan have en bekymring for børn, der kommer til Trekløverskolen på Borup Byvej og Støvringgårdvej efter at have været startet i almenskolen, da vi af tidligere erfaringer ved, at børn der kommer senere, er i mistrivsel, har tilegnet sig uhensigtsmæssige mestringsstrategier, skolevægring og flere tillægsdiagnoser.

Igen må vi understrege en bekymring for arbejdsmiljøet, da vi forudser børn med større vanskeligheder, end hvis de var kommet på Trekløverskolen i indskolingen. Personalet vil opleve en større arbejdsbyrde/belastning, da der bliver færre til at løfte opgaven. Med en følelse af utilstrækkelighed i ens arbejdsliv, frygter vi for personaleflugt/sygemeldinger, samt vi vil have svært ved at rekruttere og fastholde de dygtige medarbejdere grundet disse arbejdsmiljømæssige betingelser.

Vi er ikke enige i prioriteringen om, at børn til Borup byvej og Støvringgårdvej først skal visiteres på mellemtrinnet, når de kommer fra folkeskolen, da vi mener, at vi i stedet, skal investere i deres trivsel fra indskolingen. Hvis vi ikke når at få dem i trivsel inden skolens udgang, bliver de en samfundsbelastning i stedet for en ressource, som der er et stort fokus på i forvejen. Ved børn i mistrivsel, kan der udvikles skolevægring, hvilket bliver dyrere på længere sigt blandt andet grundet tabt arbejdsfortjeneste for forældre.

Kørsel:

Vi er enige i, at det er relevant at kigge på antallet af aflyste kørsler. Det er en unødig udgift.

12. skoleår:

Forslaget forekommer os utydeligt.

Skal vi forstå det sådan, at elever ikke længere kan tildeles et 12. skoleår på Trekløverskolen, da det medfører en bevilling pr elev, men at der ikke følger en bevilling pr elev i specialklasserækkerne, fordi der tildeles økonomi til en klasse, hvori en elev i et eventuelt 12. skoleår så vil optage en plads?

I så fald er det det en klar forskelsbehandling.

Centrale besparelser:

Vi kan undre os over, at man endnu engang bliver ved med at fjerne varme hænder, når vi oplever, at der fortsat øges og i hvert fald ikke spares på hænder i administrationen.

STU:

De unge mennesker, som er indenfor specialområdet, har i forvejen ikke så mange valgmuligheder for deres fremtid som andre unge mennesker. Derfor finder vi det bekymrende, at man med forslagene i budget 2025/28 også begrænser de unge menneskers valgmuligheder for STU pga. økonomi.

Visitation:

Der lægges op til, at et visitationsudvalg, som ikke ser og kender de enkelte børn, skal placere de relevante børn i skolestart specifikt på skolens matrikel på Blommevej. Det fratager skolens ledelse og forældrene dialogen om den bedst mulige placering, som imødekommer børnenes forudsætninger bedst.

Desuden er det uklart for os, hvad fast budget for Blommevej indebærer? Det er vores klare vurdering, at skolen fortsat har behov for fleksibilitet økonomisk på tværs af skolens afdelinger for at sikre den bedst mulige løsning af kerneopgaven.

Børn og handicap:

Der lægges op til, at trængte familier ikke længere kan få tilknyttet en personlig familiekonsulent, men at det fremover skal foregå i grupper. Vi forudser, at dette vil betyde, at flere forældre og familier får behov for ekstra sparring og støtte af skolen. Dette vil ikke være en opgave, skolen kan løfte med de besparelser, der lægges op til. Det er allerede vanskeligt på nuværende tidspunkt.

Water og wellness:

Trekløverskolen er af byrådet pålagt årligt at betale 246.600 kr. til water og wellness for forbrug af deres faciliteter. Det står ikke mål med omfanget af det behov, vi har, samt med omfanget af de foreslåede besparelser.

Konkluderende:

Trekløverskolen har nu i en del år oplevet flere både direkte og indirekte besparelser, og hver gang skaber det utryghed blandt både skolens personale og forældregruppen.

Vi har et stort ønske og håb om, at vi stolte kan gå ud og sige, at Randers Kommune investerer i os, i børnene og deres fremtid.

På vegne af Trekløverskolens skolebestyrelse

Lene Hyldborg-Thomsen

Kaosambassaden er en del af det kulturelle center i hjertet af Randers, der gør vores by helt unik.

Den triangel af kultur, der ligger få hundrede meter fra hinanden (Kulturhuset, Kaosambassaden og Underværket), giver unge Randers-borgere et bredt udvalg at bruge fritiden på. Det gør Randers til et fedt sted at bo, at der er noget at vælge imellem. Det gør Randers til en ’stor’ by, og det skaber samtidig mulighed for, at synergier kan opstå mellem de forskellige aktører. Underværkets formål er bl.a. at sikre mangfoldighed, at skabe kulturoplevelser for de få og for de fleste – og vi oplever, at husets målgruppe bliver bredere og yngre med Kaosambassaden som nabo.

Kaosambassaden har kontakt til det unge kulturelle vækstlag på en måde, hvor det enkelte unge menneske bliver mødt, hørt og forstået. Hvilket vi i Underværket og alle andre kulturaktører i byen kan bygge videre på, når ungdomsskolen slipper.

Underværket har de seneste år fokuseret på at styrke det lokale vækstlag inden for musik, film mv. Her er samarbejdet med Kaosambassaden en afgørende del af at kunne få kontakt til/udvikle netop det lokale vækstlag.

Hvad sker der, hvis disse unge ikke længere bruger deres fritid her i byen, hvor går de hen, hvis der ikke er en ungdomsskole i byen, der tilbyder, at man kan nørde med sin musik, lyst til at lave film, lyd, grafik m.m.?

Vi er i fuld gang med at rejse midler til Frk. Jensens Gård, som grænser op til Kaosambassaden. Drømmen er, at det bliver en oase i midtbyen, drevet af fællesskaber, og at det bliver et venue for kulturoplevelser. Her forestiller vi os ikke, at det kan gøres fuldt ud uden den unge generation som nabo.

I Underværket ser vi stor værdi i, at ungdomsskolen er en del af midtbyen og området ved Jens Otto Krags Plads.

Randers den 9. september 2024

Høringssvar til Budget 25 – 28, fra LOM, Center for Psykiatri og Socialt Udsatte.

Medarbejdersiden i LOM Center for Psykiatri og Socialt udsatte har gennemgået budgetmaterialet, med de udfordringer og ubekendte der er.

Udover de store økonomiske vanskeligheder bærer materialet også præg af at være gennemarbejdet i forhold til optimering af organisationen og en mere hensigtsmæssig og effektiv opgaveløsning.

Det er bemærket på LOM den 5. september, at flere af forslagene har været svære at gennemskue, i forhold til konsekvenser for både medarbejdere og borgere. Der er desuden stillet spørgsmål ved om alle forslagene overhovedet kan gennemføres, inden for gældende lovgivning og om der er taget højde for evt. øget udgifter ved at gå fra selvtilrettelæggende til arbejdsplan.

Det er positivt at der anbefales en analyse af socialområdet. På baggrund af flere års forsøg på at skabe økonomiske balance, uden held – ses en analyse som et redskab til at få fokus på muligheder for at handle mere effektivt, inden for både den økonomiske ramme og servicerammen.

Opmærksomhedspunktet:

• Der er flere af forslagene hvor det kan vise sig vanskeligt at gennemføre initiativerne i det ønskede tempo, besparelsen vil muligvis ikke kunne fuldt udmøntes i 2025.

• Vigtigheden af at holde fokus på det psykiske arbejdsmiljø både i processen omkring besparelser men også på længere sigt, så budgetterne ikke bliver fuldstændigt udhulet.

• Der er ikke umiddelbart initiativer til at løse den helt store udfordring med, særligt dyre enkeltsager, hvilket vi undres over.

• Der skal være en særlig stor opmærksomhed på at kvalitetsstandarderne tilrettes, så de er svarende til det serviceniveau der er gældende fremadrettet i Randers kommune.

• Dele af socialområdet bliver fremover ramt af effektiviseringskravet på de 0,5 %, således bliver alle arbejdspladser fremover en del af besparelserne.

Afslutningsvis henleder vi opmærksomheden på den meget korte hørringsperiode fra medarbejdersiden.

På den baggrund ser vi frem til den videre proces, omkring udmøntningen af de forslag der evt. bliver vedtaget og henstiller til at medarbejderne inddrages i processerne omkring evt. besparelser i henhold til Med aftalen.

Det er desuden vigtigt at der arbejdes med gennemsigtighed fra både direktionen og ledelsen, gennem hele processen.

Med venlig hilsen

På vegne af medarbejdersiden i LOM, Psykiatri og Socialt Udsatte

Helle Jensen, næstformand.

Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland takke for muligheden for at afgive høringssvar til Randers Kommunes budget forslag 2025-2028.

Vi anderkender fuldt ud den vanskelig situation som Randers Kommune befinder sig i og har respekt for de beslutninger, der skal tages som følge af de sparekrav der er i det fremlagte budget.

Der er dog flere forslag som der, efter vores mening, er visse udfordringer ved.

Forslaget om rammebesparelse på forebyggelse og sundhedsfremme vil efter vores mening have problematiske følger. I følge rapporten “Hvordan har du det?” Udarbejdet af Defactum i marts 2021 er særligt Randers Kommunes borgere udfordret af sundhedsmæssige faktorer der kalder på forebyggelse og sundhedsfremme. Bandt andet har flere borgere i Randers Kommune end gennemsnittet i Region Midtjylland +4 kroniske sygdomme, flere er rygere, flere er fysisk inaktive og flere af de 25-64 årige har nedsat erhvervsevne. Det bør tages med i overvejelserne omkring besparelserne, om en reduktion på forebyggelse og sundhedsfremme ikke blot vil blive dyrere om nogle år, både i kroner og ører, men også i livskvalitet for Randers Kommunes borgere.

I forhold til forslaget om besparelse på rehabiliteringsenheden, så er det ved dette forslag risiko for at 7 dagsreglen for påbegyndelse af genoptræning ikke kan overholdes. Det er vigtigt at genoptræning påbegyndes så hurtigt så muligt og når borgeren er klar, derved opnår man størst mulig effekt af genoptræningen og mindsker funktionstabet.

Vi kan se at forslaget også indeholder et fokus på en øget digitalisering af genoptræning. Den teknologiske udvikling er naturligvis noget som skal omfavnes, men det er vigtigt at huske på, at nye tiltag ofte tager både tid og ressourcer at implementere, både hos medarbejdere og borgere. Så skal digitaliseringen bruges til at fremme besparelser, vil det være vores anbefaling at man som kommune forholder sig realistisk til, hvornår man forventer effekt af den øgede fokus på digitalisering.

Vi står gerne til rådighed for yderligere uddybning af høringssvaret og I kan kontakte nedenstående ved behov.

Med venlig hilsen

Sanne Jensen

Regionsformand

Danske Fysioterapeuter Region Midtjylland.

Høringssvar fra MED-udvalget på Langå Skol

Høringssvar fra Distrikt Bakkegården

Efter gennemgang af forslag til besparelser i forhold til budgettet sender vi her et høringssvar.

Nøglesystem:

Der er flere steder i fritvalg hvor der er sat nøgleboks på ved borgernes hoveddør til opgang fx Flintebjerg alle 7. Vi indtaster en kode og kommer ind i opgangen. Ved de borgere som ikke selv kan lukke op til lejligheden kan der sættes en nøgleboks op hvor der bruges en personlig kode, Der kræves derfor ikke en systemnøgle for at komme ind til borger. Kunne det være den generelle løsning fremover?

I øvrigt kan ressourcestærke borgere og pårørende evt. selv anskaffe boksen.

Kompressionsstrømper:

Vedrørende at sove med strømper. Der er forståelse for, at det er et forslag hvor der kan spares.

Vi tænker dog at det altid skal være en lægelig vurdering hos den enkelte og ikke visiterende enhed.

Sygeplejeklinik:

Dette oplever vi er en god idé. Men det skal præsenteres som 1. prioritet når en borger visiteres ydelser, da det er svært for personalet at argumentere for klinik, når vi allerede har været i hjemmet.

Herunder tænker vi særligt også ny opererede grå stær patienter og blodtryksprofiler mm.

Øget klimaindsats:

Vi støtter absolut klimaindsatsen og undrer os meget over kontinuerlig leasing af dieselbiler, særligt i byområderne.

Tilpasning af antallet af ældreboliger med kald på Bakkegården:

Vi oplever at det giver god mening at nedlægge boliger på Bakkegården, da kommunen bruger mange penge på ”husleje” i tomme boliger.

Hvis man omlægger til alm bolig, kan de borgere der flytter ind, som har brug for hjælp, modtage hjælp fra fritvalgs-området.

Nedlæg Aldershvile:

Dette mener vi giver god mening, da det er en god besparelse og meget få det påvirker.

Omlægning af cafetilbud:

Vi oplever at mange borgere er ensomme og har svært ved at finde steder hvor de kan opsøge netværk.

På centrene der har cafe tilbud, oplever vi at de ”socialt udsatte” og ensomme ældre borgere søger tilbuddene.

At blive socialt isoleret, skaber store konsekvenser for borgerne, som i længden får brug for mere hjælp – grundet immobilitet og mangel på kognitiv stimuli.

Vi mener at tilbuddene i forvejen er mangelfulde.

Forøgelse af pris på mad:

Kostpakken på plejehjem er i forvejen alt for høj ift hvad en folkepension ligger på.

Madservice er lige steget og vi risikerer at nogle vælger det fra. Konsekvensen af mangel på sund og varieret kost kan i længden komme til at koste flere penge.

Vi oplever i forvejen at borgerne kan finde på at dele portionen i 2, så de sparer penge.

Så observeres der vægttab og igangsættes indsatser som involverer flere faggrupper på dette, som er en bekostelig affære.

Tilpasning af rengøringshyppighed:

Vi oplever at denne besparelse kan være relevant, hvis man er meget opmærksom på en individuel vurdering af borgeren.

Reduktion af vedligeholdende træning samt kørsel:

Der blev allerede for omkring 5 år siden i forbindelse med omstruktureringen reduceret væsentligt i trænings- og aktivitetstilbud til Randers Kommune. Dette var allerede dengang en væsentlig forringelse i borgernes mulighed for at vedligeholde fysisk, socialt og kognitivt funktionsniveau.

Man kan henlede opmærksomheden på tiden under Covid-19, hvor al vedligeholdende aktivitet og træning blev lukket ned; her oplevedes i høj grad, at borgernes funktionsniveau dalede, hvilket resulterede i øget hjemmeplejebehov. Dette vil sandsynligvis gentage sig, hvis man reducerer for meget i vedligeholdende aktiviteter.

Ovenstående kan også ses i sammenhæng med, at der også foreslås at reducere § 140 tilbud, hvor der foreslås reducering i genoptræningstilbud i såvel Rehabiliteringsenheden som på Genoptræningscenter Randers i Nellemann-huset.

Randers Kommune er stor geografisk, med flere små landområder/bysamfund, hvorfra der er langt til centrum. De borgere, som har brug for den vedligeholdende træning/aktivitet, har oftest ikke ressourcer hverken kognitivt, fysisk eller økonomisk til at transportere sig til/fra træning/aktivitet, hverken over kort eller lang afstand. Derfor vil der ikke være mange borgere, der kan benytte de centrale aktiviteter, hvis der reduceres i transportmuligheder.

Der er desuden mange af de dårligste borgere, som ikke er i stand til at forlade hjemmet og som har behov for træning i hjemmet. Der er allerede reduceret markant i denne hjemmetrænings-mulighed, hvilket udelukker mange borgere fra at modtage terapeutfaglig træning.

Hvis man vælger at reducere yderligere i § 140 træningstilbud samtidig med de vedligeholdende aktiviteter og transportmulighederne hertil/fra, vil det således medføre en væsentlig forringelse af borgernes mulighed for at deltage i nogen form for aktivitet/træningsmulighed. Dette vil, som set under Covid-19, højst sandsynligvis medføre øget hjemmeplejebehov og forringelse af borgers livskvalitet

Dosispakket medicin:

Vi har hele tiden ment at tjek af dosisrulle ikke har givet mening.

Det er bevist at apoteket laver mindre fejl end sundhedspersonale, det giver ikke mening at vi skal tjekke dem.

Forslag til øvrige besparelser:

Omlægning af 3 områder til 2 områder i fritvalg. Argumentet er administrative besparelser.

Vi foreslår at de 65 millioner, som følge af ældreloven, bliver brugt på at begrænse besparelser inden for ældreområdet, frem for at man begynder med nye tiltag.