Fordebat: Planlægning for byudvikling i Øster Bjerregrav og Over Fussing
Høringen er afsluttet
Høringen er afsluttet
Høringssvar
22 svar
Høringssvar vedr. strukturplan for Øster Bjerregrav og Over Fussing
Vi bor på Erantisvej 24, der blev købt som en udsigtsgrund. Vi er derfor en af de familier, der kan blive yderst berørt af udstykningerne på område A. Vi vil derfor gerne gøre kraftig indsigelse imod, at der bliver bygget på område A. Det bør derimod bevares som landbrugsjord samt et fantastisk naturområde.
Hvis der bliver bygget/udstykket på område A vil det navnlig påvirke os således:
- Mistet udsigt mod Over Fussing samt ned mod markerne og kirken, samt eventuelle indbliksgener fra kommende naboer.
- Væsentlig værdiforringelse pga. tab af herlighedsværdi. Vi er særligt nervøse for, at vi ikke kun mister udsigten, men også kan blive omsluttet af veje på begge sider af vores bolig. At gå fra udsigtsgrund til hjørnegrund er et stort tab i vores øjne.
Som nytilflyttet børnefamilie, elsker vi lokalområdet og gør flittig brug af alle faciliteterne. Vi håber på en fantastisk byudvikling, så flere kan få glæde af alt ØB og Over Fussing kan tilbyde. Vi mener i denne forbindelse, at område C samt D vil være mere hensigtsmæssig at udvikle på. Vi ser det kun som en styrke hvis Over Fussing og ØB bliver et stort fælleskab og for at bevare byens centrum vil udvikling på område C være med til at balancerer byen omkring centrum.
Hvis område A ikke kan bevares som det står i dag, vil vi sætte enormt stor pris på, at der blev bevaret en åben og grøn plan med stier, luft og lave parcelhuse til børnefamilier, som strukturplanen også tildels lægger op til. For os ville det i den forbindelse være at foretrække, med et grønt område/legeplads eller fællesareal i forbindelse med de eksisterende grunde, så byggegrunde eller vej ikke bliver placeret lige på den anden side af vores hæk og dermed skaber en væsentlig forringelse for vores udsigt og grunde generelt.
Vi gør slutteligt opmærksom på, at der bag os er et beskyttet dige og at alle arealer vest for byen er udpeget til værdifuld landskab.
Med venlig hilsen
Nina og Kennet
Hørringssvar fra 32 hustande/100 borgere
Hørringssvar fra underskrivende 32 hustande/100 borgere jvf 05. Marts 2021 (Erantisvej, Krokusvej, Påskeliljevej og Ov Fussingvej)
Vi vil gerne starte med at takke Randers kommune/PLAN for den proces vi har set det seneste år.
For 2-3 år siden oplevede mange i ØB, at der blev iværksat byggeplaner hen over hovederne på os.
Vi er overordnet rigtig positive for PLANs grundige og veldokumenterede arbejde, med den nye strukturplan, som er i høring.
Vi mener, at det er rimeligt, at ingen skal gå enegang.
Det er vigtigt, at alle får deres holdninger med.
Vi mener, at processen i ØB, som vi har haft nu, vil være en god rettesnor for andre byer i fremtiden.
Til det konkrete.
Plans strategi med lav bebyggelse, grønne kiler, biodiversitet med blomsterenge er det helt rigtige. Fremgangsmåden med grønne områder, der adskiller eksisterende og nye byggeområder, ved vi at kommunen lægger vægt på. Vi mener også at vide, at der er politisk gehør for den måde at udvikle områder på. Dette ser vi også i Dronningborg, Hornbæk, Haslund og andre steder.
Denne strategi er afgørende for at ØB er et attraktivt sted at bo og ikke mindst færdes i.
Og det bør ikke være på kompromis af, at lodsejer blot skal tjene så mange penge som muligt, ved at presse extra 4-5 eller flere boliger ind i byggeområdet, til gene for alle os der har boet i området i mange år. Den daglige glæde ved udsigten til natur, kirke, dyre- og fugleliv samt skove og bakker tilsat den ro området besidder er vi mange der sætter pris på.
Områderne A,D,C,B og H er for alle, der kender ØB, meget attraktive områder. Derfor bør disse 5 områder prioriteres først og samtidigt.
Vi har følgende kommentarer og ønsker til område A, hvor vi bor…
- Der skal prioriteres lav bebyggelse som PLAN foreslår. Dette blev der sagt ved første borgermøde og bekræftet via skitserne.
- Vi foreslår 30 meters afstand med lav blomstereng til skel, som vi kan se, der er afsat i område C
- Vi ønsker grønne kiler og afstand til skel, jvf. forvaltningens og det politiske fokus. Dette ser vi i andre byer, nævnt ovenfor.
- Biodiversitet skal prioriteres
- Vejadgang til område A ønsker vi kun øverst i Nord/Vest (trafikale hensyn) og den nederste skal give nem/attraktiv adgang til grønne arealer, som kan benyttes til skolebørn og andre, som vil nyde dette.
Den nuværende situation.
Siden seneste kommunalvalg har de valgte Politikkere og PLAN haft fokus på ØB. Og det mærker vi allerede positivt med igangværende byggeri.
Der er nye boliger på vej i ØB, som aldrig set før.
De nye boliger er/bliver en realitet før A,B,C,D og H.
Vi kan alle i ØB takke et flertal i byrådet og hurtig action fra PLAN, at der nu er færdig bygget 12 rækkehuse ved skolen (aktuelt er en håndfuld ældre parcelhuse i ØB blevet omsat til nye børnefamilier og sælgere er flyttet i de nye rækkehuse). Dertil kommer nu 11 parcelhusgrunde ved stadion/skole/aktivitetspark samt 50-60 rækkehuse er på vej. Alle med 20-30 meter brede grønne kiler.
Disse 50-60 rækkehuse, vil bl.a. blive beboet af ældre borgere i ØB, der omsætter parcelhuset til en god pris og flytter i de nye rækkehuse. Parcelhusene overtages så af nye tilflyttere (børnefamilier) til gavn for skole, købmand, boldklubben, aktivitetsparken og alle i ØB.
Dette er totalt ca 80 nye boliger nu….Vi forstår ikke dem som siger, at der ikke sker noget i ØB ??
Vi mener, at det giver god mening, at ældre borgere i ØB omsætter deres parcelhuse til nye unge tilflyttere med små børn.
På vegne af 32 hustande/100 borgere. (Erantisvej, Krokusvej, Påskeliljevej og Ov Fussingvej)
René Krebs
Leif Bols Østergaard
Lars Greve
Carsten Fuhlendorff
Høringssvar vedr. område A nord for Erantisvej i Ø. Bjerregrav.
Jeg er oprigtig bekymret for at herlighedsværdien og ejendomsværdien falder drastisk for de parceller der støder op til område A nord for Erantisvej.
Jeg bor selv på Erantisvej 8.
Det er en superb panoramaudsigt der forsvinder. Se vedhæftede billeder
Jeg tør ikke tænke på hvad det betyder i kroner og øre, men 25% af ejendomsværdien er da ikke utænkelig.
Der er et hus til salg på vejen, og det er ikke solgt. Tænker at det er fordi konsekvensenerne af strukturplanen endnu ikke er kendt.
Derfor er det vigtigt at det bliver en løsning som alle kan leve med..
Samtidig forstår jeg også at lodsejerne i de øvrige foreslåede områder ikke er specielt interesseret i byudvikling på deres jord.
Det fremlagte forslag fra kommunen synes jeg er rigtig godt, men synes ligesom mange andre, at der bør flere parcelhusgrunde med og det gerne rigtig hurtigt.
Så derfor må man flytte de foreslåede arealer hen til der hvor det også er realistisk at få bygget, altså hen til nordvest for Erantisvej.
For at kompensere for at parceller erstatter rækkehuse, i område A så vil en sti inklusiv grønt område hele vejen langs Erantisvej, Krokusvej og Påskeliljevej give lidt ”luft” til de nye naboer.
Desuden må det være muligt at skabe lidt kig, dels med byggelinjer og smalle stier mellem parcellerne de rigtige steder.
Dette vil jeg lade være op til fagfolkene fra kommunen.
Med venlig hilsen
Peter Krogh Madsen
Peter Krogh Madsen 8920 Randers NVØ Bjerregrav - vedr. strukturplan
TAk for et fint orienteringsmøde fra jeres planafdeling.
Som borger i Ø Bjerregrav finder vi det særdeles vigtigt, at man fremtidstænker byen, ligesom generationer før os har gjort!
Vi har børnehave, skole, købmand, idrætsliv, natur i "for- og baghave" og meget mere at byde på.
Derfor - få gang i gode parcelhusgrunde- meget gerne med attraktiv udsigt - så unge børnefamilier får lyst at flytte hertil.
Vi er i byen en stor efterkrigsgeneration, hvor tryghed i mindre boliger centralt i byen er at foretrække - her er vi allerede godt i gang med at få dækket behovet.
Med venlig hilsen
Elin og Bent Olaf Nielsen
Strukturplan og for debat for byudvikling i Ø Bjerregrav og Over Fussing
Tak til forvaltningen for en sober og brugbar gennemgang af processerne, der skal til for at by udvikle
på demokratisk vis. Flot arbejde.
Man kan være nok så enige om målet, der vil altid være mange synspunkter, der skal imødekommes.
Det, det handler om, synes jeg, er at vi får sat gang i byggegrunde til parcelhuse.
Attraktive byggegrunde, der kan tiltrække ressourcestærke børnefamilier.
Og der er hele arealet bag Erantisvej og ned til Holmevej, det rette sted.
Forvaltningen har designet området med en smuk og hensynsfuld streg, der tilgodeser eksisterende bebyggelse og fremtidig udvikling.
Det nye område vil løfte hele byen, således den bliver endnu mere attraktiv at flytte til / bo I.
Endvidere – tror jeg - vil det have en afsmittende virkning på alle øvrige områder og fremtidige udstykninger både prismæssigt og ønsket om forskellighed. Der vil blive noget at vælge imellem.
Kort og godt
PARCELHUS-GRUNDE NU – DET KAN KUN GÅ FOR LANGSOMT.
Kirsten Søgaard
8920 Randers NV
Høringssvar vedrørende område C
Se vedhæftede høringssvar.
Anne Birgitte Skjøtt 8920 Randers NVUdvikling der rykker, eller skal Øster Bjerregrav forbigåes?
Efter at have deltaget i flere af møderne og den gode proces, der har ledt op til forslaget for strukturplanen, blev jeg lidt trist over det uambitiøse bud på, hvad der skal være en del af den kommende kommuneplan. De skitser for områderne, der er præsenteret i strukturplanen for fremtidig byudvikling, er samlet set gode, og er kommet frem ved hjælp af et grundigt arbejde fra kommunen, der har inddraget borgerne i processen.
På borgermødet d. 24 maj blev det ret tydeligt at med det bud på områder, der skal udstykkes, var der ingen lodsejere, der umiddelbart var interesseret i at udstykke, da det på ingen måde var interessant for dem med de begrænsede foreslåede områder. Der blev bl.a. nævnt, at der skal inddrages yderligere delområder i område A allerede fra starten, for at det kan blive interessant. Der er derfor brug for, at der bliver udlagt nok, samt attraktive områder som bebyggelse for ellers sker der ingen udvikling.
Jeg bakker derfor op om det forslag, der blev stillet på borgermødet d. 24. maj, der lød på:
- at så mange af delområde 1, 2 eller 3 af de fremtidige mulige bebyggelsesområder vest for område A bliver udstykket med det samme.
- og/eller at område C også bliver inddraget som mulig bebyggelsesområde allerede nu.
udover de områder der allerede var i spil.
Jeg håber derfor, at der er opbakning til en byudvikling, der kan rykke på noget ift. fortsat at være et attraktivt område for børnefamiler. Byens borgere gør allerede i dag rigtig meget ift. at gøre området attraktivt, nu mangler vi bare opbakningen fra kommunen således det virkelig rykker noget.
Høringssvar til ”Strukturplan og Fordebat for byudvikling i ØB og OF
Først og fremmest er det et fint stykke arbejde kommunen har lavet i ”Strukturplanen for ØB og OF”, om end det har taget noget tid.
En del af grundlaget for denne strukturplan, kom til verden på borgermødet i forsamlingshuset, for godt et år siden. Et meget vel arrangeret møde, med stor opbakning fra lokalsamfundet.
Alle havde mulighed for at komme med deres syn på udvikling af byen, og geografisk var langt det meste af byen repræsenteret. Udkommet af denne aften, må derfor siges at være den mest demokratisk løsning, som kan præsteres i vores lille samfund. Ser man på det materiale som kom ud af mødet, er det entydigt, at området omkring Erantisvej (A), er det mest oplagte, og mest eftertragtede ifølge byens boreger. (Absolut flest og mest orange område)
Derudover var det sådan, at da ”stormen rasede” i Øster Bjerregrav ifm. KP 21, konkluderede kommunens egen fagfolk fra forvaltningen, i 2 omgang, at området nord for Erantisvej var det rigtige sted for byudvikling i Øster Bjerregrav.
Alligevel blev det, politisk, besluttet at der skulle findes ”den helt rigtige” løsning for Øster Bjerregrav.
Man må derfor sige at Randers kommune nu står med alt det data, de kunne ønske for at lave den ”helt rigtige løsning”.
Derfor kommer det MEGET bag på mig at man i strukturplanen alligevel ikke lytter til hvad fagfolkene tidligere har sagt og hvad borgerne gav udtryk for på mødet!
Så er der et kæmpe issue, som blev der blev i talesat ved sidste borgermøde 24/5.
Lodsejeren af de jordstykker som man planlægger at udstykke, er slet ikke interesseret i at lave byggegrunde som strukturplanen ser ud nu! Ejeren af jorden vest for Rugvænget (D), ”har ikke travlt” iflg. Kommunens egne udtalelser, og stykker nord for Erantisvej (A), bliver ikke udstykket, hvis ikke det bliver muligt at udstykke flere grunde på matriklen
Med andre ord peger alle pile mod udstykning nord for Erantisvej (A), i et væsentligt større omfang og væsentligt hurtigere, end det nu forslåede!
Endelig er der nødt til at gøres noget ved det samlede antal grunde som udstykkes. Skal ØB for alvor sikres en fremtid med institutioner, skole, købmand, skaterpark, og alt de andre herlige ting vi kan bryste os af, skal det gå meget stærkere med tilvæksten i befolkningen, end det som lægges op til for nuværende.
Vi har derfor brug for alle de byggegrunde der kan mønstres, og det så hurtigt som muligt.
Mit ønske er derfor at politikerne i Randers Kommune, tager ansvar.
Træffer de til tider svære og upopulære, men rigtige beslutninger for at vi kan få en by i vækst.
Bliver strukturplan vedtaget i sin nuværende form, begynder den egentlige afvikling af ØB og OF
Vi ender med en ubrugelig løsning, bogstaveligt talt. Der kommer ikke flere byggegrunde, end dem kommunen allerede er i gang med at udstykke i dag!
Strukturplan Ø. Bjerregrav
Dette høringssvar er på vegne af Nikolaj Christensen, lodejer i område A og Niels Erik Christensen lodsejer i område B, C,nyt areal tilregnvand ved område C samt dele af foreslået sti (ønske).
Vi anerkender det store og gode arbejde som ligger bag strukturplanen. Der er dog behov for markante ændringer, i område A.
Bjerregrav har et særdels stærkt civilsamfund, jfv.Stratekisk landsbyplanlægning for Randers Kommune. Dette skal vi værne om og styrke, hvilket kan gøres ved at udbyde parcelhusgrunde i passende antal og størrelse, sammen med et antal tæt/lav boliger. Hvis område A skal udstykkes er der behov for et væsentlig større areal, som med det samme kan udstykkes til åben/lav, og dette på bekostning af et mindre areal med grønne arealer. Grønne arealer findes i store mængder i absolut nærhed af Ø. Bjerregrav, dette kan understøttes af de mange borger som benytter enten eksisterende sti omkring møllerne( som ikke eksistere længere) eller bevæger sig gående eller løbende mosen eller Holmen rundt. Da vi arbejder daglig i området har vi en ret god fornemmelse af antallet.
Som lodsejer er vi løbende blevet spurgt til parcelhus grunde i området, hvorfor efterspørgelsen er til stede. Og det til trods for at der inden for overskuelig fremtid udstykkes kommunale grunde. Det er derfor afgørende vigtig at udstykningen sker hurtigst mulig og ikke når kommunens grunde er solgt.
En mulighed kunne være at flytte dele af område D til område A. Også om det skulle koste 4 uger mere.Forvaltningen skriver i strukturplanen, at dette område ikke er det mest optimale, og hvorfor fortjener Ø. Bjerregrav ikke det mest optimale?
Hvis strukutplanen bliver vedtaget som den ser ud i dag, vil der ikke blive udstykket noget som helst på den østlige side af det fredede dige.
Fremtidige udstykninger mellem Øster Bjerregrav og Over Fussing
I det udsendte debathæfte vedr. strukturplan for byudvikling i Øster Bjerregrav nævnes det i afsnittet vedr. "Nye områder" pkt. D. bl.a. "Der er udlagt 3 hektar i kommuneplanen i dag mellem Over Fussing og Øster Bjerregrav. Dette foreslås drejet 90 grader, så byerne ikke vokser helt sammen, og der sikres en grøn kile mellem de to byer".
Det lyder meget mærkeligt! Det anføres som omdet skulle være et argument eller en begrundelse.
Hvorfor i alverden ikke bygge de to byer sammen? Der enføres ingen argumenter og det er også svært at komme i tanke om nogle fornuftige grunde til at de ikke skal bygges sammen. Der er masser af eksempler på byer der i tidernes morgen er etableret med kort indbyrdes afstand, for sidenhen at vokse sammen.
Det er mellem de to byer, at det vil være det mest oplagte sted at etablere attraktive grunde som ikke generer andre allerede etablerede udstykninger og bebyggelser (her + i området NØ for Kirkevej, nord for Udsigten).
Mellem Øster Bjerregrav og Over Fussing er der masser af plads til mange fint udstykninger. Disse grunde vil kunne få god udsigt mod nord og sammenbygningen mellem de to små byer vil fysisk og psykisk styrke sammenholdet og fællesskabet de to byer imellem, særligt til fordel for "lillebror"-Over Fussing.
Området nord for Erantisvej kan med fordel bevares til landbrugsareal tilføjet enkelte stier til rekreative formål, med forbindelse mellem Erantisvej og Holmevej.
Bjerregrav skole er klar til flere elever
Hørringssvar ang. strukturplan for byudvikling i Øster Bjerregrav
Øster Bjerregrav skole er en lille landsbyskole og tilmed Danmarks ældste folkeskole med ca. 100 elever. De oplyste tal i forslaget til strukturplanen er ikke korrekte – vi er som andre skoler i landet påvirket af små årgange. Ydermere er vi påvirket af, at byen ikke har udviklet sig de sidste 10-15 år – antallet af børnefamilier er faldende.
Øster Bjerregrav har ikke været attraktiv og er ikke blevet prioriteret politisk.
Som skolebestyrelse håber vi at Byrådet vil kigge i Øster Bjerregravs retning med ambitiøse briller – vi har brug for et bredt udvalg af tilbud for at tiltrække nye borgere og forhåbentligt børnefamilier til byen. Det være sig både billige grunde, grunde med udsigt og mindre bebyggelse, der er attraktive for den lille nye familie og den ældre del af befolkningen, som ønsker at udskifte parcelhuset med en mindre bolig og stadig blive i byen.
Når vi som skolebestyrelse kigger på den fremlagte strukturplan, bekymrer det os, at man kun foreslår et lille område A og halvdelen af område D til en start. Ydermere bliver det alvorligt, da vi ved borgemødet d. 24. maj erfarede at ingen af lodsejerne af de respektive områder var klar til at udstykke.
- I område D blev der sagt ”lodsejer har ikke travlt”
- Ved område A blev det fremlagt at lodsejer ikke var interesseret i at udstykke så ”lille” en del med så minimal beboelse.
Det betyder, at hvis Byrådet følger Strukturplanens forslag, så står Øster Bjerregrav endnu engang uden udsigt til nye attraktive byggegrunde.
Den udstykning, der er ved at blive byggemodnet på kommunens egen jord midt i byen, er i vores optik langt fra ambitiøst nok, da placering her ikke afviger fra hvad der tidligere har været til salg på Løvsangervej. En bebyggelse hvor det har taget 10 år at sælge 8 byggegrunde.
Vi er nødt til at være attraktive, hvis vi skal konkurrere med de andre oplandsbyer som fx Stevnstrup og Assentoft. Øster Bjerregrav har så meget skøn natur at byde på, så lad os da bruge det som en grund til at vælge Øster Bjerregrav. Ydermere har vi på Bjerregrav skole kapaciteten de ikke længere har i Assentoft og Stevnstrup og så er vi tilmed den skole i Randers kommune med den højeste trivselsscore hos eleverne.
Vi bakker derfor op om det forslag, der blev stillet på borgermødet d. 24. maj, der lød på:
- at man allerede nu beslutter at udstykker 1, 2 eller 3 af de fremtidige mulige bebyggelsesområder vest for område A.
- og/eller at område C også bliver muligt allerede nu.
Vi anerkender det flotte stykke arbejde, der ligger i strukturplanen og håber også, at byrådet bakker op, ikke kun hvad angår områder til bebyggelse, men også de stisystemer strukturplanen foreslår, da det vil give videre mulighed for en sikker inddragelse af områdes natur i undervisningen.
Vi VIL i ØB !!!
På vegne af
Skolebestyrelsen
Bjerregrav skole
Skov ved hovedvej A16, tunnel under hovedvej og sti ved Fussing Sø
Nej, jeg ønsker ikke at mit landbrugsarel mellem hovedvej A16 og Øster Bjerregrav By skal være skov, jeg ønsker ikke tunnel under hovedvejen, og jeg ønsker ikke sti på mit landbrugsareal ved Fussing Sø. Med hensyn til sti ved søen har samtlige grundejere ved kommuneplanhøringen i foråret 2021 lavet et fælles høringssvar, hvor der der anføres retlige såvel som naturmæssige betragtninger imod en sti. Grundejerne afviser det med baggrund i den private ejendomsret. Det hedder i svaret i uddrag videre følgende:
" Randers Kommune er lavt placeret i forhold til landets øvrige kommuner, når det gælder mængden af uforstyrret natur. Det er netop menneskelig aktivitet og færdsel som er skyld i den ringe tilstand. Ved Fussing Sø er der et uforstyrret naturområde på de privatejede arealer og det vil være synd at spolere dem ved at anlægge en stærkt befærdet sti langs søen. Søen og arealerne omkring søen er fredet. Fredningen tilllader ikke tilførsel af materialer til området, fx til at lave sti. Formålet med fredningen af Fussing Sø er at bevare og beskytte de fine naturområder ved søen. Fredningen tillader derfor kun op til 3 robåde i søen, sejlads i bredzonen er forbudt og landgang fra søen er dermed heller ikke tilladt.
Restriktionerne er allerede i 1953 lagt på søen af hensyn til dyrelivet og det uforstyrrede landskab og lodsejerne har loyalt efterkommet fredningens bestemmelser lige siden.
Der er mange sjældne rovfugle ved Fussing Sø, nogle yngler endda i de privatejede områder, fordi der er for meget færdsel i statsskoven. Odder og isfugl er blandt de arter, der yngler ved søen.
Af hensyn til dyrelivet ønsker grundejerne ikke sti, men ud over det, vil en sti tværs over dyrkede arealer også betyde afskæring og tab af frugtbar og værdifuld landbrugsjord. Endelig vil en sti med offentlig adgang krænke privatlivets fred for os lodsejere, vi sætter stor pris på roen og det uforstyrrede landskab ved Fussing Sø, og vi ønsker ikke dette ændret.
Fussingø Statsskovdistrikt er udpeget som naturnationalpark, en nationalpark på naturens præmisser - ikke menneskes præmisser. Ifølge planer kan der blive tale om at sløjfe visse vejstykker i skoven for at værne om naturen og dyrene. Erkendelsen er, at får naturen fred og ro for mennesker fremmes biodiversiteten af både planter og dyr. En sti på søens nordside vil være i strid med de intentioner og hensyn til naturbeskyttelse, der ligger til grund for Naturnationalparken, og det vil betyde enden på det unikke dyreliv vi i dag har ved søen.
Arealet ved søen er fredet, omfattet af Natura 2000, visse områder er omfattet af NBL paragraf 3, hvor tilstanden ikke må ændres, alle forhold der ikke harmonerer med enlæggelse af sti."
Strukturplan forløbet er mærkelig grebet an. Hvorfor skal vi grundejere omkring Øster Bjerregrav - hvis jord der laves luftige planer for - først kontaktes om planerne, når de er færdige. Fait accompli. Det er respektløs. Hvorfor starter processen ikke med, at kommunen kontakter grundejerne, og spørger om de har nogle gode ideer, altså nogle ting der kan lade sig ved aftaler og forhandling, så det efterfølgende indgår i en høringsproces.........
Cand.jur. Torben Offersen
Høringssvar til oplæg vedr. udstykninger i ØB
Tak for et gennembearbejdet oplæg til fremtidig udvikling og nye udstykninger i ØB. Der er rigtig mange gode overvejelser i spil og det store forarbejde giver i og for sig god mening.
Dog mener jeg, at stykket vi også kalder for areal A efter Erantisvej, skal udstykkes som en´ udstykning med det fulde planlagte areal, således vi ikke udbyder tæt-lav som skitseret i debathæftet. Men udbyder alle 4 enklaver straks og hurtigst muligt. Her tænker jeg parcelhusgrunde, og på denne placering, de mest attraktive der potentielt kan komme i spil. Det giver ikke mening at splitte udstykningen op, da det er her den primære udvikling skal være. Vi skal turde være ambitiøse på vegne af byens udvikling og hele tiden have nye planer klar derved sker der en løbende udvikling.
Lodsejerne: Det er vigtigt, at der hurtigst mulig, kommer gang i en dialog med de lodsejere, der har jord som er med i planlægningen og at man i udvalget imødekommer deres perspektiver. Ingen arme ingen kager. På sidste borgermøde 24/5 fremgik det, at det er en reel mulighed at planerne slet ikke kan blive til noget, så her ligger et STORT stykke arbejde i at nå til enighed med lodsejere. I værste fald er der udarbejdet en kæmpe og mangeårig plan som aldrig kan blive til noget, og så er vi jo lige vidt og i afvikling, hvilket jo er det vi alle kæmper imod.
Tidshorisont: Det går ALT for langsomt, det er drænende at der skal gå så lang tid, vi snakker jo år. Kom nu, giv os/byen nogle "rigtige" byggegrunde. Vi har i årevis, jeg fristes til at sige, siden kommunesammenlægningen i 2007, været sat på standby vedr. byggegrunde. Der er som jeg lige ser det, udstykket 27 parcelhusgrunde i byen siden 2006 på nedenstående udstykninger. (foruden klynger af tæt-lav eller enkelte byggerier. Jeg tænker decideret planlagte udstykninger som er det jeg efterspørger)
10 stk. på Rugvænget ”de ulige” år 2006-2007
10 stk. på Rugvænget ”de lige” år 2008-2011
7 stk. på Løvsangervej bebygget 2016-2022
Imens er flere af kommunens andre landsbyer (dem som Randers kommune har valgt at satse på) vokser helt voldsomt. Byens udviklingskurven er nu knækket og går efter en meget flad stigning faktisk nedad. Det er IKKE ok at Randers Kommune bremser os i den ellers gode udvikling byen er i, med en masse andre rigtig gode initiativer fra bla. foreningslivet og private ildsjæle i byen. Den lange arbejdsgang er urimelig og selv om dialogen og planerne er godt i gang er tidshorisonten skræmmende langsom for en lille landsby som skriger på nye byggegrunde til den fremtidige udvikling.
Høringssvar
Når man ser på planerne i debathæftet, så virker det ikke til, at der er blevet lyttet særlig meget til ønskerne om mulige parcelhusgrunde. Der er flere igangværende og afsluttede projekter vedr. tæt-lav byggeri, heriblandt kommunens egen kommende udstykning med 32 rækkehuse, så mon ikke behovet er ved at være dækket for en stund, på dette punkt ? Desuden ønsker vi jo generelt set, at der kommer flere børnefamilier til området, til at understøtte institutionerne, skolen og boldklubben m.v. Hele grundlaget for aktivitetsparken og tilbygningen til hallen, bør jo tilgodeses, ved at tiltrække børnefamilierne. Mere problematisk er det nok, at de prioriterede områder generelt set virker for små, i forhold til projektudvikling. Det er forholdsmæssigt for dyrt at udvikle flere mindre arealer, end få større, eller sammenhængende arealer, uanset om det sker i kommunalt eller privat regi. Vi risikerer dermed, at det bliver uinteressant, at udvikle de små klatter, der er udpeget, og dermed udebliver den ønskede udvikling. Største udfordring for mig at se er, at man ikke har forsøgt, at koordinere udviklingsplanen med de berørte lodsejere. Det nytter jo intet, at man udpeger prioriterede områder, hvis den enkelte lodsejer, ikke p.t. er indstillet på at afgive jord til projektudvikling, eller til den foreslåede form for byggeri/projekt. Områdeprioriteringen bør helt klart ændres i forhold til, hvor der er mulighed for, og velvilje til, at udvikle. Dialog med lodsejerne er altafgørende, inden der vedtages nogen form for udviklingsplan, ellers risikerer vi at sætte det hele i stå. Uanset om områderne, der prioriteres hedder A,B, C eller D, så bør der kigges på mulighederne for, at udvikle på større sammenhængende eller tilknyttede arealer på samme tid. Som vi kunne høre på seneste dialogmøde, så er den nuværende prioritering af områder ikke anvendelig for udviklingen. Vi har manglet udstykningsmuligheder i alt for mange år, og vi har, som det aktraktive landsbysamfund vi er, ikke råd til, at vente længere på den ønskede og tiltrængte bosætning.
Nu må det være vores tur.
Var til et godt møde i Bjerregrav forsamlingshus. Jeg hæftede mig ved, at der var ønske om, at der blev lyttet til efterspørgsel på hustype og områder, så det var måske en god ide. Og hurtig igansættelse er også ønskeligt, da Ø. Bjerregrav er i en sårbar stand mht. børnefamilier. Vi skulle gerne hurtigst muligt udvikle, og med de nye lokale aktiviter, er der vel basis for det. Tænkte områder i fremtiden og hvor lodsejere ikke har travlt, bør måske ikke vægtes så højt, som en dialog med lodsejere, der gerne vil det hele nu og her. Jeg ønsker bare der kommer gang i de mulige aktuelle udstykninger.
mvh
Jette Jespersen
Vejdirektoratets bemærkninger til fordebat om byudvikling i Ø Bjerregrav og
Se vedhæftede høringssvar
Vejdirektoratet, Planlægning og Myndighed Aalborg 9220 Aalborg Øst
strukturplan Ø. Bjerregrav
Det er et fint oplæg til strukturplan, med flere gode elementer. som borger i byen har jeg ønske om at bevare og udvikle skolen, idrætslivet og købmanden.
dette kræver et større område ved erantisvej bliver udlagt her og nu til byudvikling, både tæt lav og åben lav bebyggelse.
det større grønne område ( 2,8 ha ) ved erantisvej bør reduseres på bekostning af større areal til bebyggelse.
Fordebat om byudvikling i Øster Bjerregrav og Over Fussing- STPR F2:2401467
Jeg skriver dette høringssvar for at udtrykke min fulde støtte til forslaget om at bygge parcelhuse bagved Erantisvej, og ikke tætlav som forslået i strukturplanen, selvom det kan have konsekvenser for udsigten fra visse huse. Jeg mener, at denne form for udvikling er afgørende for vores landsbys fremtid og vil bidrage til en bæredygtig og attraktiv udvikling af vores samfund. Samtidig vil jeg forslå, at stykket ved Rugvænget flyttes op til Erantisvej, netop grundet den attraktive beliggendhed. Lad mig uddybe.
For det første mener jeg, at det er vigtigt at fremme udviklingen af vores landsby for at sikre dens relevans og tiltrækningskraft. Ved at tilbyde parcelhuse kan vi imødekomme forskellige behov hos potentielle købere. Parcelhuse giver mulighed for mere privatliv og uafhængighed, samtidig med at de kan integreres harmonisk i naturens landskab. Ved at udvikle attraktive parcelhusgrunde kan vi tiltrække flere mennesker og skabe et mangfoldigt og dynamisk samfund.
Desuden vil byggeriet af parcelhuse have en positiv indvirkning på huspriserne i vores landsby. Når flere mennesker søger bolig i vores område, vil efterspørgslen stige, hvilket naturligt vil føre til en stigning i huspriserne. Dette er en fordel for nuværende beboere, da det øger værdien af deres ejendomme. Det er vigtigt at understrege, at det ikke er usælgelige grunde, men derimod attraktive boligmuligheder, der tiltrækker folk til vores landsby.
Det er også vigtigt at nævne, at parcelhusgrunde sagtens kan tænkes ind i naturens landskab på en måde, der respekterer og bevare den naturlige skønhed. Ved at tage hensyn til arkitektonisk design, landskabspleje og bæredygtige byggemetoder kan vi sikre, at parcelhuse integreres smukt i vores omgivelser uden at ødelægge den naturlige charme.
Desuden har vores foreningsliv brug for tilflyttere for at sikre dets fortsatte blomstring. Foreningslivet spiller en afgørende rolle i at skabe fællesskab og tilbyde aktiviteter og sociale muligheder for beboerne. Ved at tiltrække nye borgere gennem byggeriet af parcelhuse vil vi have større mulighed for at opretholde og styrke vores foreninger. Flere mennesker betyder flere potentielle medlemmer, frivillige og ressourcer til foreningsaktiviteter, hvilket er afgørende for deres overlevelse og vækst.
Yderligere har vores skolebrug for flere børn for at sikre dens fortsatte eksistens og succes. Med flere børn i vores landsby vil vi have større mulighed for at opretholde og forbedre vores skolemiljø. Dette er afgørende for at sikre, at vores børn modtager en kvalitetsuddannelse og forberedes til fremtiden. Byggeriet af parcelhuse vil tiltrække familier og bidrage til væksten af antallet af skolebørn, hvilket vil have en positiv indvirkning på vores skole og dens ressourcer.
Selvom det kan være en udfordring at afveje de potentielle konsekvenser for udsigten fra visse huse, er det vigtigt at se på den større sammenhæng og de positive effekter, som byggeriet af parcelhuse vil medføre. Landsbyens udvikling, stigningen i huspriserne, støtten til foreningslivet og skolens behov er alle afgørende faktorer, der vil sikre, at vores landsby forbliver attraktiv og bæredygtig på lang sigt.
Jeg opfordrer derfor høringsinstansen til at tage disse argumenter i betragtning og fortsætte med at støtte og fremme byggeriet af parcelhuse bagved Erantisvej til gavn for vores fællesskab og fremtidige vækst.
Kommentar til fordebat
I henhold til struktur plan og fordebat for byudvikling i Øster Bjerregrav, vil det være fordelagtigt at få lavet uvildige undersøgelser af hvor meget huspriserne bliver påvirket af byggeriet i nærheden af Erantisvej. Flere husejere på Erantisvej vil højst sandsynligt få et stort fald i værdien af boligerne, og i forhold til evt. nye byggeplaner må man fra kommunens side kompensere husejerne for dette. Evt. udvikling af området bør også tilstræbe at påvirke færrest mulige borgere og naturen.
Fordebat om byudvikling i Øster Bjerregrav og Over Fussing- STPR F2:2401467
Aarhus Stift har med tak modtaget kommunens brev af 9. maj 2023 med fordebat om byudvikling i Øster Bjerregrav og Over Fussing.
Det fremgår af debathæftet, at en del af det planlagte område ligger inden for kirkebyggelinjen jf. Naturbeskyttelseslovens § 19 til Øster Bjerregrav Kirke. Efter bestemmelsen må der ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand af 300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.
Stiftet skal bede om at blive hørt, når der foreligger mere konkrete planer for området
Naturbydel
Jeg håber, at kommunen kommer til at være garant for de gode intentioner om at “byudviklingen tilpasses landskabet” - det kunne fx være en naturbydel. Hvordan sikres landsbykvaliteterne, så landsbyen ikke udvikler sig til en forstadsby? Jeg tror på, at kommunen skal føre an med de positive rammer, så private investorers halvtilfældige initiativer ikke får lov at bestemme. Man ser for tit, at der er de samme typehuse og materialer, der skyder op alle steder - tør kommunen stille krav?
Udstykninger i Øster Bjerregrav
Vi ejer et hus på Erantisvej og har tidligere ytret at vi ikke er interesseret i der bliver bebygget bag Erantisvej. Dette da grundende på den side af vejen hvor vores hus ligger nr. 12 alle er udsigtgrunde og vi har købt huset grundet dette. Jeg kan godt forstå at kommunen mener at det er lettere at sælge grundene hvis man bygger på marken lige ud for Erantisvej. Men det er ikke rimeligt at kommunen udelukkende tænker på egen vinding ved at sælge grunde her. Da det vil fjerne værdi fra de ejendomme der ligger med udsigt til den side iforvejen fra Erantisvej. Mon ikke det er muligt at tjene penge på en anden måde end at smide borgerne og deres friværdi med i handlen. Så må i først tilbyde at købe de huse der ligger der og som ønsker at sælge. Det kan ikke passe at i blot vælger ud der hvor grundene er lettest at sælge uden hensyntagen til de borgere der bor der iforvejen og som har købt huset ud fra den forudsætning at det var en flot udsigt man fik og ikke en masse nye huse. Vi stemmer bestemt ikke for at der skal bygges der. Men at i vælger at bebygge der hvor man ikke er til gene for andre.