Planlægning for den fysiske udvikling i Stevnstrup
Høringen er afsluttet
Høringen er afsluttet
Høringssvar
48 svar
Høringssvar vedr. fremtidig byudvikling i Stevnstrup
Tak for et fint oplæg til Strukturplan Stevnstrup den 30. august.
Vi vil godt komme med nogle input til, hvordan vi mener byen kan udvikle sig.
1. Infrastrukturen har 1. prioritet. Dvs. forhold for bløde trafikanter forbedres,
belastede veje aflastes ved hastighedsbegrænsninger/chikaner plus etablering af ny indfaldsvej til byen.
2. Bevaring og udvikling af uberørte grønne områder til fælles benyttelse/aktiviteter for alle aldersgrupper.
3. Etablering af gang/cykelbro til erstatning for den nedrevne bro over jernbanen ved Skovbrynet. Den gamle bro blev virkelig brugt af mange cyklister og gående.
4. Udvidelse af boligmassen bør begrænses mest mulig og eventuelt stoppes indtil infrastrukturen er på plads.
Byen mangler dog en boligform, som på landsplan er hastigt voksende, og det er livsstilsboliger/fællesskaber for aktive seniorer f.eks. 55+
Boligformen har bl.a. den fordel, at 55+ borgere ikke behøver fraflytte byen, når parcelhuset ønskes afhændet (forhåbentligt til unge tilflyttere).
Mulighederne for 55+’erne i dag er jo nærmest kun rækkehuse eller “rynkeby” boliger (hvis man altså er gammel/dårlig nok 😬)
Eksempel på boligtypen: BALANCEN i Ry - Dit hjem midt i den smukke naturBofællesskab.dkhttps://bofaellesskab.dk › Se bofællesskaber
Mvh.
Jane og Kurt.
Fysisk udvikling af Stevnstrup
Indsigelse vedr. Fysisk planlægning Stevnstrup
Karen Plesner 8870 LangåPlanlægning for den fysiske udvikling i Stevnstrup
I forhold til den forslået byudvikling i Stevnstrup, vil vi gøre opmærksom på at den ekstra trafik der vil komme på Skovboulevarden.
Det kan godt være i vil lave udkørsel til Grenstenvej, men det må være forventelig at folk skal til og fra arbejde. De fleste vil i så fald køre mod Randers/motorvejen og da Skovboulevarden er den nærmeste vej ud af Stevnstrup, mod Randers vil de fleste bruge den. Vi vil fra råde mere trafik i krydset Skovboulevarden-Stationsvej-Stavnagervej, da det i forvejen er svært belastet og meget usikker at færdes for vores børn der skal til og fra IFA-klubhus. En tilretning vil kun gøre det mere farligt, da der i forvejen bliver kørt meget stærkt, og skære svinget så meget af at der bliver kørt i modsat vognbane. En tilretning vil kun gøre det være, det vil være bedre at lave noget der kan sænke farten da der bliver kørt alt for stærkt i byen, især ud af Skovboulevarden og på Stationsvej.
Opbakning til udvikling og strukturplan for Stevnstrup
Vi bakker op om Randers Kommunes forslag til strukturplan og tillæg til kommuneplan.
Vi mener, placeringen ved ådalen er helt optimal til nye boliger i Stevnstrup – der er selvfølgelig ingen i Stevnstrup, der har patent på områdets bedste udsigt og naturgrund. Lige nu er det grønne område med fremragende udsigt forbeholdt de få. Derfor er planen god, da det vil åbne byen og evt. de grønne områder op, som planen foreskriver. Som børnefamilie ser vi forslaget til strukturplanen som en grund til at blive boende i byen fremadrettet.
Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening, Randers
Hermed fremsender Danmarks Naturfredningsforening i Randers nogle bemærkninger til forslaget til udviklingsplan for Stevnstrup.
DN Randers er kritisk overfor at udlægge rammer for boligbebyggelse langs Grenstenvej (angivet som 1 og 2) og senere Stavnagervej (angivet som 3). En bebyggelse af disse flader ned mod åen vil ødelægge indtrykket af den enestående Gudenådal. Vi opfordrer til, at kommunen her tager sine egne planrammer seriøst. I disse er området er kategoriseret som særlig landskabelig interesse. Det er særligt vigtigt at bevare det, der i Kommuneplan 2021 er betegnet Karakterområdet Ådalene.
Hvis der skal tages nye områder i brug udover de allerede planlagte og udover muligheden for fortætning, finder DN Randers det mindre problematisk at tage det foreslåede område 4 i brug til byvækst.
Det er en selvfølge, at områderne screenes for beskyttet natur, både habitater og beskyttede arter, som f.eks. flagermus, inden en endelig planlægning lægges fast.
I forslaget til strukturplan udlægges skov i et område langs Randersvej ved Munkholmskonen. I lyset af, at den aktuelle skovrejsningsstrategi inkluderer energiskov i skovbegrebet, er det vigtigt at sikre, at der her bliver tale om en traditionel skov og ikke en pile- eller poppelplantage. Den type af energiskove, vi ser langs Randersvej, har ikke megen værdi, hverken for biodiversiteten eller som bynær skov.
På vegne af DN Randers
Christian Halgreen
På vegne af Munkholmskolens bestyrelse
Vi ser generelt positivt på udbygningen af og væksten til Stevnstrup by og dermed også skoledistriktet.
For at sikre en to sporet skole hele vejen til og med overbygningen kræver det fortsat udvikling af befolkningen i Stevnstrup. Det må ske gennem attraktive byggegrunde, hvor børnefamilier kan se sig selv. Det er vigtigt, at evt. kommende udstykninger har opmærksomhed på, hvilke boligtyper der planlægges. Erfaringen i Stevnstrup er, at parcelhuse med gode fælles arealer og stisystemer der sikrer børn en tryg færdsel i fritiden, er efterspurgt.
Ligeledes opfordrer vi til, at sikre skoleveje tænkes ind i planen.
En udstykning vil udfordrer veje i byen endnu mere, hvilket kræver sammenhængende stier, fodgængerovergange, cykelstier, fartdæmpning mm. Dette må være et vigtigt element i en kommende plan.
Området ved Munkholmhallen og skolen som fælles samlingspunkt.
En nytænkning af området omkring skolen, så dette bliver mere attraktivt for motionister, og andre vil efter vores overbevisning kunne hjælpe skolen. En øget færdsel på skolens område om aftenen og weekenden vil kunne sikre vores udendørs faciliteter i højere grad.
På bestyrelsens vegne.
Christian Lagoni
Indsigelse mod strukturplan for Stevnstrup
Vi kan kun tilslutte os den almene bekymring der bliver tilkendegivet herinde om byens eksplosive udvikling de sidste år.
Byens vækst har gjort den meget kompakt, hvor mange af de små ”uberørte grønne åndehuller” der var i byen tidligere er blevet bebygget. Grønne områder er blevet inddraget til udstykninger og broen over banen er blevet nedlagt uden erstatning.
Det grundlæggende problem ved Stevnstrups infrastruktur, med de manglende veje til og fra byen, er ikke blevet løst sideløbende med de sidste års ekspansion. Dette problem kan ikke kun løses med støjdæmpende asfalt.
Vi synes at der skal stoppes med at udstykke flere grunde til bebyggelse, men i stedet skal Stevnstrups infrastruktur opdateres og udbygges så den passe til byen størrelse og der er flere steder at veje, fortov mv. skal laves på ny, da de er blevet ødelagt.
De grønne område skal bevares og passes på ellers vil, det der engang kendetegnede Stevnstrup forsvinde.
Mvh
Per og Stine Thomassen
Liljevej 3, Stevnstrup
8870 Langå
Grenstenvej: Hastighedsregulering, fodgængerovergange, istandsættelse
Grenstenvej er en gennemgående busvej samt en central gennemkørselsvej for trafik til og fra villakvarterer i det syd-vestlige Stevnstrup.
Der er allerede inden evt. udstykning af flere grunde behov for:
1. Hastighedsregulering via f.eks. chikaner eller hævet asfalt
2. Etablering af fodgængerovergang(e), f.eks. ved de to busstoppesteder midtvejs og øverst på Grenstenvej.
3. Istandsættelse/vedligehold af vejen, jf. dårlig stand med huller, ”sunket” asfalt og mange lappeløsninger.
Indsigelse mod strukturplan for byudvikling i Stevnstrup.
Det er med stor undren og bekymring, at vi har læst debatindlæg og oplæg til ændring af kommunalplanen. I al den tid vi har boet i byen, har der stået, at de sydøst vendte ådals skrænter ned mod Gudenådalen ikke skulle bebygges men bevares. For os virker det meget besynderligt, at man vælger netop dette område til bebyggelse, når flertallet i byen stemmer for noget helt andet. Ved mødet i forsamlingshuset i Stevnstrup den 30/8, blev det i hvert fald klart for alle, at oplægget på ingen måde blev godkendt. Hvad der ligger til grund for den fundamentale holdningsændring i Randers Kommune, når det kommer til bevaringsværdig jord og landskab, kan vi kun gisne om. Det eneste vi kan komme frem til er ØKONOMI!!
Hvis man vælger at gå med denne plan, giver det anledning til flere bekymringer og megen undren…
1.Hvorfor vælger man at se bort fra, at det er et naturområde, der slet ikke bør bebygges? Randers Kommune hævder at de er med på den grønne bølge. Man vil gerne leve op til FN`s Verdensmål. Især mål nr. 15 tænker vi gør sig gældende her. Området her er klassificeret som bevaringsværdigt. Hvorfor er dette ikke vigtigt mere? Er det mon økonomien der vægter højere end at bevare den natur vi har tilbage?
2.Når vi taler natur, taler vi selvfølgelig også dyreliv og biodiversitet. På dette stykke natur findes der et rigt dyreliv. Vi ser blandt andet agerhøns, hjortevildt, harer, tudser og ikke mindst flagermus. Desuden er der et rigt fugleliv. Alt dette vil man med et begrænse til et minimum.
3.I kommunalplanen er der tegnet 2 stier ind i landskabet. Hvis disse reelt bliver etableret, vil alle byens borgere få mulighed for at gå turen ned igennem ådals skrænterne og nyde den fremragende natur, som vi i den grad skal værne om.
4. Hvad med infrastrukturen? Randers Kommune har svært nok ved at få tingene til at hænge sammen som byen er nu. Der er ikke økonomi til at vedligeholde veje og stier og ydermere at sikre en tryg skolevej for børnene. Trafikken i Stevnstrup er øget markant de seneste år. Der kører rigtig mange biler, og de kører stærkt. Stier og veje trænger til en kærlig hånd. Mon ikke man skulle gøre noget for at sikre dette, før man udstykker flere byggegrunde!!
Vi er af den opfattelse, at det kun er Randers Kommune der ønsker vækst i Stevnstrup. Lad os nu værne om den natur der er tilbage, får styr på vej forhold så vi trygt kan færdes, og så lige træde et skridt tilbage, og overveje om der overhovedet skal vækstes mere.
Med disse bemærkninger ønsker vi at protestere mod bebyggelse på å skrænterne sydøst for Grenstenvej.
Mvh Helle og Thomas Jensen, Grenstenvej 23
Nej tak til bebyggelse af Gudenådalen
Vedr. indsigelse mod dele af strukturplanen og tillæg til kommuneplan 2021 for byudvikling i Stevnstrup.
Jeg ser med bekymring på forslaget til strukturplan om bebyggelse af skrænterne i Gudenådalen.
På borgermødet blev der fra kommunens side lagt op til at forslag 3, én til én gav lige mange boliger og grønne kiler som de hidtidige planer med bebyggelse vest og nord for skolen. Men det er ikke rigtigt. For at tage naturen først. Den grønne kile nord for skolen er stort set utilgængelig og hvad er det så værd? Hvorimod alle borgere i Stevnstrup har en unik mulighed for at komme direkte ud i naturen langs både Stavnagervej og Gudenåstien. Jeg stiller mig her på ryggen af de andre indsigelser, som er kommet mod bebyggelse i Gudenådalen, fordi vi bytter unik natur med utilgængeligt krat.
Vedr. udstykning af spændende byggegrunde, så er de nuværende udpegede områder vest for skolen/blomsterparken fine kuperede marker, hvor der kunne laves spændende grunde/arkitektur uden at det vil gå ud over ret manges naturoplevelse, fordi det ikke er et område med stier i forvejen. De 3 cirkler markeret med 1(altså første fase) af en evt bebyggelse syd for Grenstenvej er alle relativt flade områder. Det vil sige, at man ikke får et helt kvarter med fantastiske udsigtsgrunde, som fx i Hornbæk, hvor alle husene kan få udsigt til ådalen. Man får i stedet 3 flade øer, hvor de yderste 4-5 huse får udsigt - som så forsvinder med fase 2. Så vi bytter fine udsigtsgrunde i et ikke benyttet naturområde med et almindeligt kvarter og samtidig ødelægger tilgængelig, meget velbesøgt, smuk natur.
Derfor ja tak til de eksisterende udpegede områder for byudvikling.
På borgermødet blev det også nævnt at Brugsen er tænkt som centrum i byen og det derfor giver mening at bygge rundt om centrum. Men med dykkercenteret til salg og en mulig dagligvarebutik der, ville centrum(for i hvert fald trafikken i byen) flytte sig og gøre det endnu mere aktuelt med rundkørsel e. lig tilslutning til Randersvej fra en forbindelse ml. skolen/Blomsterparken.
Jeg ønsker også at 40km-zonen udvides fra minimum før Munkholmvej(på Grenstenvej), hele Landsbygaden og ad Skovbvd. indtil byskiltet.
Skulle bebyggelsen af Gudenådalen alligevel vedtages, er tilkørselsvejen ml Grenstenvej 15 og 17 for smal til områdets trafik og med dårlige oversigtsforhold for udkørsel til Grenstenvej. Bliver Grenstenvej 17 opkøbt med henblik på tilkørselsvej, håber jeg, at der laves stor afstand til ml stikvej og Grenstenvej 15, som ligger lavt og klods op ad nuværende tilkørsel til marken.
Med venlig hilsen
Flemming Abildgaard
Grenstenvej 15, Stevnstrup
8870 Langå
Høringssvar vedr. strukturplan for byudvikling i Stevnstrup
Indsigelse mod dele af forslag til strukturplan og tillæg til kommuneplan 2021 for byudvikling i Stevnstrup.
Vi har med stor interesse læst debathæftet, forslaget til strukturplanen samt oplægget til ændringen af kommuneplanen.
Vi vil gerne starte med at rose kommunen for at lave en strukturplan for Stevnstrup, så der finders en langsigtet planløsning for vores by.
Vi har dog en række kommentarer:
1. Stevnstrup kan ikke bærer mere byggeri
2. Ødelæggelse et stort skønt naturområde og begrænsning af adgangen til naturen for byens beboere
3. Beskyttelse af ådalene og herlighedsværdier mellem Randers og Langå
4. Beskyttelse af dyreliv
5. Bæredygtighed og landsbypræg
6. Note vedrørende trafiktællingerne
Stevnstrup kan ikke bærer mere byggeri
Da vi flyttede til Stevnstrup i 2002, var landsbyen præget af åbenhed, højt til loftet og stort engagement fra byens beboere. Landsbyen oplevedes som åben, da den havde mange grønne åndehuller i form af uudnyttede arealer mellem husene og ligeledes var skoven og Stevnstrup ikke ”bygget” sammen. Ved at udbygge byen yderligere, ødelægges denne åbenhed blot yderligere, selv hvis der i de nye områder laves grønne kiler. Bymæssig bebyggelse er bymæssig bebyggelse og ikke natur.
En stor del af grunden til at mange søger til Stevnstrup er det fantastiske lokale engagement. Dette engagement opstår nemt i en landsby hvor mange kender mange. Men i takt med at byen er vokset, kender vi ikke hinanden som før hen, og antallet af folk der engagerer sig er ikke steget i samme takt, som byen er vokset. Vi ønsker at bevare Stevnstrup, som en landsby og give plads til at integrere de der er kommet til; derfor skal byen ikke udbygges yderligere.
Ødelæggelse et stort skønt naturområde og begrænsning af adgangen til naturen for byens beboere
I Stevnstrup har vi, der bor i byen umiddelbar adgang til naturen uden at skulle sætte os ind i en bil. Vi kan i dag gå en tur i skoven, en tur til åen og ikke mindst en tur mellem åbne marker og vådområder. Ved at bebygge området mellem Stavnagervej og Grenstenvej (Område C), fjernes den ene mulighed. Der vil stadig være mulighed for at gå et kort stykke gennem et markområde, men åbenheden og de store vider vil være væk, således vil det ikke længere være en attraktiv gåtur, som det er nu. Gåturen op ad Grenstenvej til Grensten og videre ned over stien til Stavnagervej og tilbage til Stevnstrup er en attraktion, fordi den kun kan beskrives som en naturoplevelse hver gang. De nuværende huse på Grenstenvej ligger delvist skjult bag bakkerne og virker således langt væk. Man får fornemmelse af åbenhed, højt til loftet og der gives plads til de store tanker. Også det allervigtigste, naturen kommer helt tæt på. Man kan være heldig at se ræve, rådyr og harer. Ligeledes mærkes vejret på en helt speciel måde, da man ikke er beskyttet for vinden, solen og regnen som ved åen eller i skoven.
Bebygges området, vil det ydermere gøre naturen mere utilgængelig for de ældre og gangbesværede, da denne natur er nærmere end både åen og skoven, da den ligger centralt.
Det er foreslået at udlægge et stykke jord til naturområde i udkanten af byen. Det er en god ide, at beskytte naturen yderligere, men det kan ikke erstatte den del man nu ønsker at bebygge (Område C). Dels er der langt for størstedelen af byens beboere, dels vil man ikke få den samme herlighedsværdi, som der findes på åskrænterne i dag. Men det er en god ide, at beskytte dette område også, således at Stevnstrup ikke bebygges yderligere.
Beskyttelse af ådalene og herlighedsværdier mellem Randers og Langå
Når man bevæger sig af pramdragerstien og på stierne på begge sider af åen eller på åen fra Randers til Langå har man adgang til et stort sammenhængende naturområde, med kun spredt bebyggelse, smukke åskrænter, og store vådområder. Hele det område, der forslås bebygget, er en vigtig del af dette store sammenhængende område der er udnævnt til at være særligt værdifuldt landskab af Randers kommune. Et særligt værdigfuldt landskab bør kun reduceres i forbindelse med særlig planmæssig begrundelse. Vi mener ikke, at skolebevarelse eller at en anden anlægsmæssig løsning vil være dyrere, kan tælle som særlig årsag, da bebyggelsen kan anlægges som foreslået i den nuværende lokalplan, uden at berøre åskrænterne. Men igen, ingen bebyggelse er at foretrække.
En del af det område er foreslås bebygget er ydermere lavlandsområde og andre dele er udlagt til potentielle naturområder. Kommunen har i sin kommuneplan for 2021 beskrevet at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg og at potentielle naturområder skal bevares og om muligt forbedres som levesteder for vilde dyr og planter.
For at vise ødelæggelserne i det store perspektiv har vi inkluderet billeder taget fra Laksevej fra modsatte side af åen. Stevnstrup går fra at være den ”gemte by”, hvor det er åskrænterne der dominerer udsigten til at være en fuldt synlig by, hvor åskrænterne er gemt under huse. Det skraverede område repræsenterer det område, der foreslås bebygget. Det sammen vil gøre sig gældende, når man færdes på eller ved åen eller på den cykelsti, som er anlagt mellem Randers og Langå.
Se vedhæftede filer: Billede1a, Billede1 og Billede2
Vi foreslår at området mellem Grenstenvej og Stavnagervej udlægges til fri natur, hvis det ikke længere skal være landbrugsområde. I den nuværende lokalplan er der udlagt stier, som ydermere kunne gøre naturen endnu mere tilgængelig for Stevnstrups befolkning. Fri natur vil øge biodiversiteten, sikrer dyreliv og gøre byen endnu mere attraktiv for børnefamilier og mennesker, som har en interesse i bæredygtig udvikling.
Link til oversigtskort med markering af beskyttede områder.
Beskyttelse af dyreliv
På det område der forslås bebygget i strukturplanen (Område C) lever der fugle, flagremus, tudser, padder, sommerfugle, hjortevildt og ræve. Gæs og andre trækfugle bruger desuden området når de er på træk. Derfor bør området ikke bebygges.
Bæredygtighed og landsbypræg
Der er i strukturplanen fokus på bæredygtighed. Bæredygtighed kan defineres ud fra man kriterier. For os betyder bæredygtighed at man bevarer natur og minimerer forbrug. Set i det perspektiv opnås bæredygtighed bedst ved vedligeholdelse og udnyttelse af allerede udlagt infrastruktur frem for udvidelse af bebyggede områder og yderligere infrastruktur, der skal vedligeholdes. Ved ikke at udbygge Stevnstrup yderligere kan anlæggelsesudgifterne og udgifterne til vedligeholdelse begrænses. Ydermere kan ønsket om at holde trafikbelastningen i byen nede imødekommes. Det kan godt være at undersøgelsen fra Rambøll ikke finder at trafikbelastningen er voldsom, men den er voldsommere end byens beboere ønsker. Igen vi ønsker at bevare Stevnstrup som en landsby, så det ikke bliver en forstad.
Note vedrørende trafiktællingerne
De trafiktællinger der blev præsenteret til informationsmødet omkring strukturplanforslaget, og som vi formoder er dem der har dannet baggrund for strukturplanen, var indsamlet i forskellige perioder for forskellige veje. De ældste var fra 2011, og dermed taget før der blev bygget færdigt i områder med nuværende bebyggelse. Andre var fra 2021 hvor vi jo var begrænset af Corona.
For at trafiktællingerne kan danne et valid grundlag for planlægning, må disse være taget i samme nutidige periode for alle veje der ønskes belyst. Desuden bør de tages i en periode med regnvejr, da der er betydelig forskel på belastningen af skolevejene afhængig af vejrforholdene.
Med venlig hilsen
Mette Zinck og Jesper G. Kragh
Jesper Gormsen Kragh 8870 LangåOpbakning til Randers Kommunes forslag i.h.t. ny strukturplan
Efter gennemlæsning af Randers Kommunes forslag til strukturplan og tillæg til kommuneplan samt deltagelse i borgermødet synes vi, såfremt der skal udvides med yderligere beboelse i Stevnstrup, at forslaget er en rigtig god idé – den bakker vi op om.
Vi mener, placeringen er helt optimal til nye boliger i Stevnstrup – især set i forhold til økonomi, miljø og infrastruktur samt dé argumenter kommunen fremlagde herfor på mødet d. 30. august 2023.
På vegne af ejerne:
Lavendelvej 2
Lavendelvej 4
Lavendelvej 6
Lavendelvej 8
Lavendelvej 10
Lavendelvej 12
Lavendelvej 14
Lavendelvej 16
Med venlig hilsen
Ulla Køpke
Indsigelse mod forslag til Strukturplan.
Foranlediget af Randers Kommunes strukturplan for den fysiske udvikling i Stevnstrup skal jeg hermed fremkomme med indsigelse mod strukturplanen.
Begrundelse for indsigelse:
Trafikken på Bymarksvej er stadigt voksende grundet Bymarksvej er primær adgangsvej til Munkholmskolen, Munkholmhallen og til børnehave.
I forbindelse med forslag til strukturplan har Randers kommune betalt Rambøll for at udarbejde trafikanalyse. Randers kommune har i den forbindelse tilsendt Rambøll trafiktælling for Bymarksvej for 2011. Af aktindsigt fra Randers Kommune fremgår, at indbyggertallet for 2011 ikke kendes, men kommunen oplyser samtidig, at der i Randers Kommune i 2010 var 1.809 indbyggere. Til sammenligning er indbyggertallet oplyst til i 2023 at være 2.565 indbyggere, dvs. 736 flere end i 2010.
Ved den påtænkte strukturplan antager Randers Kommune, at indbyggertallet vil stige betydeligt, nemlig til 4.200 indbyggere, dvs. 2.391 flere indbyggere end antal indbyggere for tidspunktet for den til Rambøll fremsendte trafiktælling. Endvidere vil strukturplanen medføre en befolkningstilvækst på 1.809 i forhold til indbyggertallet for 2023.
Randers Kommune har allerede ved lokalplan 598 belastet skolevejen betydeligt ved at tillade, at adgangsvejen til Trejgaardvej skete ad Bymarksvej. Dengang anførte Randers Kommune, at adgangsvejen ikke skulle være permanent, men ifølge forslag til Strukturplan synes at fremgå, at vejadgangen gøres permanent. Endnu engang vil Randers Kommune nu også med forslag til strukturplan tillade yderligere belastning af trafikken på Bymarksvej til skole, børnehave, Munkholmhallen mv., idet strukturplanen med den påtænkte udbygning af Stevnstrup vil genererer væsentlig yderligere trafik i byen som helhed, men specielt på Bymarksvej, som er primær adgangsvej til skole, børnehave og til Munkholmhallen.
Derudover er der i Strukturplanen påtænkt at ”aktivere området efter skoletid mv.” jf. side 18:
”OMRÅDEBESKRIVELSE OG HENSIGT Området omkring Munkholm Skole består i dag af boldbaner, lille skovområde i moseterræn, hede og en skråning med krat bevoksning. Hensigten med udviklingen af området er at aktivere området efter skoletid samt at give Stevnstrup et samlingssted, hvor borgerne kan mødes omkring fysiske aktiviteter og leg. Skitseforslaget sikrer, at der er plads til på sigt at udvide hallen samt at bygge ekstra lokaler til skolen mod vest, hvis det bliver relevant. Skovområdet vest for skolen er hjemsted for fredede orkidéer. Derfor har vi valgt ikke at placere nye funktioner i dette område.” (min understregning)
Igen har Randers Kommune ikke taget højde for hvilken yderligere trafik dette forslag vil medføre på Bymarksvej, herunder tung trafik til og fra skolen i forbindelse med eventuel udvidelse af Munkholmhallen og udbygning af Munkholmskolen.
Jeg bemærker i øvrigt, at Rambøll, som har forestået vejanalysen, den 7. februar 2023 har foreslået Randers Kommune:
”Vi har også foreslået, at der bliver gennemført en trafiktælling på Bymarksvej (vejen til skolen) nord for Grenstenvej, da den vil give et godt billede af, hvor meget trafik skolen genererer.
Hvis vi skal nå det indenfor den skitserede tidsplan, vil det være fint, hvis I kan gennemføre tællingen i uge 8, da uge 7 er vinterferie, så vi har tællingen i løbet af uge 9. Vil det kunne lade sig gøre?”
På trods heraf nøjes Randers Kommune med at fremsende trafiktællinger for 2007 og 2011. På seneste møde i forsamlingshuset oplyste en repræsentant fra kommune, at der ikke er sket besigtigelse af vejholdene på Bymarksvej. Med hensyn forespørgsel på selvsamme møde i forsamlingshuset om, hvorfor kommunen lod en trafikmåling for 2011 danne grundlag for Rambøll’s vejanalyse, blev det oplyst, at Rambøll tillige havde gps oplysninger. Af vejanalysen fremgår alene, at der har været gps data for Landsbygaden og ikke – som af kommunens repræsentant oplyst – for Bymarksvej.
Af modtaget aktindsigt fremgår tillige, at Randers kommune har foreslået en manuel trafiktælling i morgentimerne og eftermiddagstimerne. En sådan trafiktælling vil ikke give et retvisende billede at trafikken på Bymarksvej. Jf. i samme forbindelse, at Rambøll i sin analyse anfører, at en trafiktælling i tidsrummet 06 – 07 viser 88 biler. Denne tælling stammer fra trafiktælling tilbage til 2011, men derudover er det meget foruroligende, at der fokuseres på tidsrummet 06 – 07, når alle ved, at skolens mødetid er kl. 8.00, hvor lærere og elever møder ind på skolen.
Såfremt Randers Kommune agter at gennemføre strukturplanen eller dele heraf, bør der sikres en tryg skolevej, ligesom beboerne på Bymarksvej ikke skal belastes yderligere af den øgede trafikmængde, som i forvejen er for høj. Terrasser, der vender ud mod Bymarksvej, er stort set ikke anvendelige grundet trafikstøjen fra vejen.
Efter min opfattelse har Randers kommune ikke levet op til god forvaltningsskik, idet kommunen i den grad har svigtet sin opgave, idet kommunen ikke forud for strukturplanen har foretaget en gennemgående analyse at vejforholdene på Bymarksvej – og tillige også på andre veje i byen, som vil blive meget stærkt belastet af den yderligere trafik. Der bør foretages en ny trafiktælling (som bør foretages når såvel skole, børnehave og hal er åben), og hvor der tillige tages højde for hvor meget yderligere trafik udbygning i henhold til strukturplanen vil medføre, herunder også såfremt området ved skolen aktiveres til samlingssted til fysiske aktiviteter og udbygning af Munkholmhallen. Tal for 2011 bør aldrig danne grundlag for en analyse at vejforholdene i 2023, og da slet ikke, når der herudover ikke tages indregnes fremtidige konsekvenser ved udbygning af byen til 4.200 indbyggere.
Såfremt Randers Kommunes strukturplan – mod forventning - vedtages endeligt, skal jeg foreslå, at der etableres vejadgang fra Landsbygaden til børnehave, skole og Munkholmhallen. Den allerede stærkt trafikeret Bymarksvej kunne således aflastes ved gøres vejen ensrettet, og trafiksikkerheden for børn, der cykler eller går til skole kunne forbedres væsentligt.
Opfordring
Kommunen opfordres til på ny at overveje de betydelige konsekvenser for byens børn, såvel gående som cyklende, som gennemførelse af strukturplanen i den eksisterende form vil medføre. I den forbindelse skal jeg opfordre til, at der indarbejdes et langsigtet løsningsforslag til vejadgang til Munkholmskolen, børnehaven samt til Munkholmhallen, så børnene trygt kan færdes ved vejen, og forældrene trygt tør lade deres børn selv cykle eller gå til og fra skole, fritidsaktiviteter mm.
Indsigelse til strukturplan Stevnstrup
se vedhæftet pdf fil
Camilla Plesner Tanjong 8870 LangåIndsigelse til strukturplan
se vedhæfetet pdf fil
Karen Herdis Christensen 8870 LangåTænk nu for en gang skyld længere end blot den næste udstykning
Jeg savner en generelt sammenhængende plan for udvikling af byen, snare end en planlægning af i hvilken retning byen skal udvides næste gang.
Trafikken i byen har været kraftigt stigende i de 11 år jeg har boet i byen. På Skovboulevarden, Landsbygaden og Grenstenvej er trafikken blevet blevet øget, både i antal af biler og hastighed. Byen kalder på en ny "indkørsel", måske man kunne lave en ny indkørsel og parkeringsplads til skolen vest for denne fra Randersvej, med mulighed for fremtid udvidelse af byen (se billede 1). Så kunne man afskaffe den gamle skolevej (Bymarksvej), som lider under den kraftige trafik til og fra skolen. Man kalder på flere cykelister fra kommunen side, men hvor skal de være henne. Kunne man lave prioriterede cykelveje i byen hvor biler skal trække ind mod midten af vejen og give plads. En ny udstykning med til og frakørsel til Grenstenvej vil blot øge presset på Grenstenvej, Skovboulevarden, samt skolevejen Bymarksvej, som i høj grad er belastet pga. kørsel til skolen, børnehave og Trejgårdsvej, som efter planen ikke skulle have permanent udkørsel til Bymarksvej. Tænk ny for en gang skyld længere end blot den næste udstykning. Hvis der skal udbygges mere, så skal der tænkes længere og infrastrukturen skal i høj grad tænkes med fra starten.
Med hensyn til de grønne arealer, så virker det underligt at tilsidesætte tidligere beslutninger om beskyttelse af de sydvendte skråninger ved Grenstenvej, som ved flere tidligere lejligheder er blevet håndhævet når der har været ønsker om bebyggelse på netop disse arealer, senest i 1997. Arealer som allerede bidrager i stor stil til et varieret dyreliv, herunder gæs på træk, vildt, frøer/padder samt flagermus. Hvilket naturligvis også bør undersøges og belyses i forhold til beskyttelse af disse. Og hvorfor flytte disse allerede grønne arealer, og lave nye kommuneplansrammer for boligområde her. For så at ændre allerede eksisterende planer nord for skolen til grønt område længere væk fra byen. Den oprindelige plan, som måske er bedst skitseret i borgernes 1. valg i scenarie B, som allerede åbner op for en ny tilkørsel til byen, som evt. kunne flyttes længere ud af Randersvej med tilslutning til Grenstenvej rundt om Blomsterparken (se billede 1). Dette vil give aflastning til de trafiktunge veje og bedre mulighed for børn og unge at cykle på de veje der i dag benyttes til at køre børn til og fra skole og børnehave i bil. Og hvorfor ikke invitere til at benytte og udnytte de fine arealer syd for Grenstenvej, så alle i byen for noget ud af dem, i stedet for de få der kommer til at købe byggegrundene. Etabler de allerede påtegnede stier til offentlig benyttelse, lave regnvandsbassiner eller søer fra overfladevand, der er så rigeligt vådt på de marker i forvejen. Så bliver der plads til rekreativt område med adgang for alle centralt i byen og udsigt til de vidtstrakte horisonter. Og hvorfor blot lave udstykninger fordi det er der kommunen kan få den bedste pris pr. solgte enhed, med mindst mulig investering i infrastrukturen. Og så samtidig at dem der allerede har investeret i udsigten og betalt for den, skal se deres investering blive taget som gidsel eller i værste fald tabe betragteligt i værdi. Er det rimeligt?
Derudover så jeg helst en udvikling af de åbne rum i byen og udbygning af de fantastiske initiativer ved åen som ildsjæle allerede har sat i søen. Der er mange fint illustrerede eksempler i det udsendte forslag til strukturplanen, dette kunne bidrage til fællesskabet i vores by og gode byrum til aktiviteter og arrangementer. En anden helhedsskabene vision kunne også være at flytte fodbold baner og klubhusfaciliteter op til hallen (de eksisterende kan alligevel ikke bruges), så den ikke står tom halvdelen af året og alt klub og idrætsliv kunne samles et sted i byen. Der kunne måske også blive plads til nyt og moderne forsamlingshus i sådan et nyt samlingspunkt? De gamle fodboldbaner kunne bruges til nye ældrevenlige boliger, centralt i byen. Gammel forsamlingshus til ungdomshus/ungdomsklub. Ideerne kan være mange.
Håber i vil lytte og arbejde konstruktivt med alle indsigelserne, og tænke på bevaringen af de allerede eksisterende grønne arealer.
Venligst
Rasmus
Brems den fortsatte befolkningstilvækst i Stevnstrup
Brems den fortsatte befolkningstilvækst i Stevnstrup
Til Randers kommune
I ”Strukturplan/Tillæg til kommuneplan – Stevnstrup” fremhæves det, at der i perioden fra 2010 og frem har været en massiv befolkningsfremgang – en af landets største blandt gruppen af ”mindre byer”. Dernæst forudsiges det, at denne fremgang vil fortsætte.
Denne forudsigelse må dog i høj grad afhænge af, hvorvidt der tilskyndes til en sådan fortsat vækst, eller der i stedet bremses op og satses på at bevare og styrke de værdier, der har gjort Stevnstrup til den attraktive by, som byens borgere og tilflyttere har søgt.
Fra ”Forslag til strukturplan – Stevnstrup” skal det fremhæves, at
Væksten har betydet flere biler, der presser byens infrastruktur, og medfølgende fortætning inddrager og mindsker grønne, rekreative områder i byen, samtidig med at der bliver længere og sværere adgang til naturområder.
En workshop med borgere i 2021 fremhævede tydeligt, at det var væsentligt for borgerne med bylivets sammenhængskraft og nærheden i de personlige relationer. Ligeså væsentligt var byens og bylivets placering midt i et bynært naturskønt område. Det blev af borgerne samtidig betonet, at infrastrukturen er belastet udover det acceptable.
Under afsnittet ”Forslag til kommuneplanændringer” (s. 14) fremkommer forvaltningen med en anbefaling om, at det bør overvejes, om STEVNSTRUP fortsat skal vækste, eller om der skal tilbydes bosætningsmuligheder andet sted.
Jf. citat: ”At der ikke udlægges en ny udpegning i kommuneplanen til fremtidig byvækst skal opfattes som forvaltningens anbefaling om, at det bør overvejes, om STEVNSTRUP fortsat skal vækste eller om vi skal tilbyde bosætningsmuligheder andets sted.”
Fra ”Bilag 1 - Analyse og kortlægning”:
Af en spørgeskemaundersøgelse, som over 300 borgere har besvaret, fremgår det,
-at mange borgere oplever, at byens vækst begrænser sammenhold på tværs af byens borgere
-at en stor del af borgerne påpeger, at byen vokser for meget og for hurtigt, og at en stor del har et ønske om ingen eller færre nye udstykninger samt flere grønne oaser i de nye boligområder. Borgerne udtrykker bekymring for, at de grønne områder omkring byen forsvinder, og at den øgede tilflytning skaber uacceptable trafikale problemer og et pres på byens rekreative arealer.
Forvaltningen konkluderer af analysen, at det bør overvejes, om byen skal fortsætte sin vækst, da det ikke ønskes, at byens stigende vækst skal svække de forhold, der gør det attraktivt at bo i Stevnstrup.
Det fremgår med al tydelighed af ovenstående, at der er behov for i første omgang at stoppe op og tænke sig om og herefter i anden omgang at beslutte at bremse den fortsatte befolkningstilvækst i Stevnstrup.
Jeg henstiller til, at I politikere i Randers Kommune følger forvaltningens opfordring til at overveje eller genoverveje, om STEVNSTRUP fortsat skal vækste, eller om der skal tilbydes bosætningsmuligheder andet sted.
Indsigelse mod dele af oplæg til strukturplan
Vedrørende indsigelse mod dele af oplæg til strukturplan og tillæg til kommuneplan 2021 for byudvikling i Stevnstrup.
Det er med stor bekymring, at vi borgere i Stevnstrup har læst debathæftet, forslaget til strukturplan og oplægget til ændring af kommuneplanen. Det har i mange årtier været politikken vedrørende udvikling i Stevnstrup, at de sydøst vendteådalsskrænter ned mod Gudenådalen ikke skulle bebygges. Det er i planen ændret fundamentalt. Bebyggelse af ådalsskrænterne er blevet afvist af den tidligere overordnede planmyndighed, amtet, af flere gange. Første gang i 1972 – 73 og senere i 1997 i forbindelse med ændring af kommuneplanerne. Begge gange fordi man ønskede at beskytte ådalsskrænterne for fremtiden. Det er således med god grund, at ejerne af ældre huse på og ved Grenstenvej med hel eller delvis udsigt over Gudenådalen, har haft en forventning om, at den hel eller delvise udsigt ikke ville blive ødelagt af bebyggelse. Det har naturligvis også givet sig udtryk i en højere pris i forbindelse med erhvervelsen af ejendommene og vil med planens gennemførelse medførebetydelige formuetab og tab af herlighedsværdi.
Ud over vi ejere er der utroligt mange mennesker, der dagligt færdes på Grenstenvej og nyder den fri udsigt over Gudenådalen, når de befinder sig på Grenstenvej oven for nr. 41 og op mod Grensten. Grenstenvej er på denne strækning udsigtsmæssigt en ren ”margueritrute”, hvoraf man nu vil fjerne ca. halvdelen. Det er kun ved Stevnstrup og Grensten, man kan betragte disse fritliggende sydvendte ådalsskrænter. Den samme naturskønhed kan ses, når man færdes på sydsiden af Gudenåen, på Tebbestrupvej og Frisenvoldvej, hvor der er frit udsyn til ådalsskrænterne neden for Stevnstrup.
Det er således vores opfattelse at en naturperle vil blive ødelagt ved den foreslåede bebyggelse. Det er forvaltningen åbenbart helt klar over, idet den i forarbejdet til udvalgsmødet 100823 skriver ”Udpegningen som værdifuldt landskab syd for Stevnstrup indskrænkes. Områderne må ikke reduceres med mindre, der er en særlig planmæssig begrundelse.” Jf. Plan- og Landdistriktsstyrelsens geodata er området sydøst for Grenstenvej (scenarie C i ”Forslag til strukturplan Stevnstrup”) udpeget som særlig værdifuldt og bevaringsværdigt landskab i Gudenådalen. Det er netop kommuneplanens formål at beskytte værdifulde ogbevaringsværdige landskaber mod byggeri. Ud over at området i scenarie C er udlagt som værdifuldt og bevaringsværdigt landskab, så er store dele af scenarie C også udlagt som potentielle naturområder og lavbundsarealer, for hvilke retningslinjerne siger at de henholdsvis skal bevares og om muligt forbedres, og at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg. Udsigten fra de allerede tidligere foreslåede to rødstiplede stier,som de fremgår af ”Forslag til strukturplan Stevnstrup” vil også blive ødelagt af bebyggelse og beplantning. En udsigt til glæde for de mange vil med et blive gjort til glæde for de meget få.
Vi må således konstatere, at hvis området bebygges, så har alle disse beskyttende arealudlægninger og rekreative forslag kun været brød til folket og varm luft.
Vi synes, at forslaget ødelægger den smukkeste naturperle medåbne vidder og et rigt dyreliv. En naturperle, der under hensyntagen til udsigten fra de to stier vil kunne udvikles yderligere til et naturområde med sigte på at styrke biodiversiteten i det bynære område. Området kunne eventuelt udvikles i et naturprojekt under Naturstyrelsen.
Vi er også bekymrede for trafikforholdene på Grenstenvej. Grenstenvej er vejforbindelsen mod Grensten/Langå, og den vejforsyner det meget store boligområde Blomsterparken. Der køres desværre meget stærkt på Grenstenvej, og det er nærmest farligt at lade børn cykle til f.eks. Stevnstrup stadion, hvor de skal passere de mange parkerede biler. Derfor er yderligere store boligområder, som skal vejforsynes til Grenstenvej ikke forsvarligt. I lighed med Skovboulevarden mangler der på Grenstenvej i dag hastighedsbegrænsende/-dæmpendeforanstaltninger til 40 km/h som følge af de to vejes trafikbelastninger og lige indløb til byens centrum.
Den ønskede udvikling (hvis den er ønsket!?) kan i stedet opnås gennem scenarie B, der også er borgernes første-valg. De trafikhensyn, der nævnes som ulemper for scenarie B, må helt åbenlyst være af mindre betydning end bebyggelsen af et værdifuldt og bevaringsværdigt landskab i strid med de nationale interesser for åbne landskaber og Landskabskonventionen. Hvis kommunens ønske om at bygge langs Grenstenvej (scenarie C) er rent økonomisk, som følge af at en del af disse grunde på den sydvendte side af udstykningen vil kunne sælges som meget dyre udsigtsgrunde, så må dette åbenlyst vige for hensynet til vores fælles natur og landskab. Når først naturen og udsigten er solgt, så kommer den aldrig tilbage. Scenarie B er borgernes førstevalg og ligger ikke i et beskyttet område, ligesom de trafikale forhold kan løses ved en ny vej fra Randersvej vest for tvillinggårdene op til nordsiden af Munkholmskolen, hvor der kan etableres en af- og pålæsningsplads. Denne vej skal være fødevej for de i kommuneplanen udlagte områder 3.02.B.8 og 3.02.B.9 samt Trejgårdsvej. Trejgårdsvej skal så lukkes for bilkørsel ud mod Bymarksvej, skolekorridor, hvor trafikken så mindskes, ligesom trafikken i Landsbygaden kun øges begrænset.
I vurderingen af behovet for yderligere boliger/tilflytning til Stevnstrup af hensyn til bevarelse af offentlige funktioner, skolem.v., skal det tages i betragtning, at mange parcelhuse i Stevnstrup er opført i 70’erne og 80’erne, hvorfor der er rigtig mange 65+ borgere, som snart vil ønske at flytte i en mindre bolig, hvorpå nye børnefamilier kan flytte ind i parcelhusene. Om 10 – 20 år vil detgentage sig med de borgere, som byggede i boomet fra 2000 og frem.
Med disse bemærkninger ønsker vi på konstruktiv vis at protestere mod bebyggelse på åskrænterne sydøst for Grenstenvej.
Stevnstrup har brug for en ekstra vej
se vedhæftet
Annette Pannerup 8870 LangåHusk vores børn.
Jeg synes byen mangler en stor dejlig legeplads til glæde for alle vores børn.
Det håber jeg der medtænkes i planerne for byens udvikling.
Forslag til kommuneplan, Stevnstrup
Godt og gennemarbejdet forslag som Randers Kommune har lavet.
Jeg har et par forslag at tilføje dertil:
Vejadgangen til de nye boligområder mellem Grenstenvej og Stavnagervej føres til Stavnagervej - gerne tæt på Gudenådalens Børnehus, hvorved Grenstenvej ikke får yderligere trafik.
Det nye rekreative område holdes syd for denne vej, således at hele idrætsanlægget på Stationsvej/Stavnagervej ligger samlet - kun gennemskåret af Stavnagervej.
Alternativt kan Stavnagervej ændres, så den føres vest for nr. 4 og nr. 6 og hele idrætsanlægget.
Der er fortsat plads til forbedring
Som det bemærkes i forslaget til en ny strukturplan for Stevnstrup, er mange Stevnstrupborgere bekymrede for trafikken i byen. Dog mener jeg ikke, at det er rimeligt, at skyde Stevnstrupborgerne det i skoene, at man ved borgermødet i oktober 2022 pegede på scenarie B som favorit, blot fordi det ville give udsigt til en ny udkørselsmulighed fra Munkholmskolen og til Randersvej. Der er flere andre ting, der gør et sådan boligområde attraktivt. Først og fremmest ville området ligge meget skolenært, og det er enormt attraktivt. Hvis man virkelig ønsker at undgå mere bilkørsel til Munkholmskolen, så er et nyt skolenært boligområde løsningen, med lukkede stisystemer der fører hen til Munkholmskolen.
Ligger boligområderne i scenarie B for tæt på Randersvej? Nej, for de ligger ikke tættere på Randersvej, end det allerede bebyggede område på Snehvidevej. Desuden er der som bekendt planlagt et nyt boligområde nord for Snehvidevej, der også ligger tæt på Randersvej. Det er desuden muligt at gentænke område K og L, og reducere deres areal ud mod Randersvej, og samtidig hente det “tabte” areal ved også at udlægge område H og I til boligområde.
Kan man planlægge en ny udkørselsmulighed fra Munkholmskolen, der ikke fører til øget trafik på Bymarksvej? Ja, det kan man godt. Som skitseret i scenarie B, kan der laves en vej fra Munkholmskolens parkeringsplads og ud til område L. Denne bør være ensrettet, så det kun er muligt at køre væk fra Munkholmskolen og ud til Randersvej. Der skal selvfølgelig fortsat være en vej med to retninger, fra boligområde H, I, K og L og ud til Randers vej. Derudover kan man anlægge en ny P-plads og et nyt “Køs og kør”-område, ved skolens nordlige side, hvor beboere fra boligområde H, I, K og L, kan sætte deres børn af, når de skal i skole.
Angående Rambølls analyse af trafikken på Landsbygaden, så er det betryggende, at langt de fleste kører under 50 km/t på denne vej, især da den er meget smal og snoet. Dog savner jeg oplysninger om, hvor hurtigt de aller hurtigste trafikanter på strækningen kører? Og samme oplysninger for Skovboulevarden og Grenstenvej.
Det som der i høj grad er problemet med Landsbygaden, og i øvrigt også Skovboulevarden og Grenstenvej, er vejens udstyr - eller mangel på samme. Hvis man trygt skal kunne sende sit barn afsted til skole på egen hånd på cykel på disse veje, så bør cykelister sikres bedre. Der bør som minimum være afmærkede cykelstier, eller bedre endnu: cykelstier der er adskilt fra kørebanen med en kantsten. Skovboulevarden og Grenstenvej befærdes desuden af tung trafik, i form af lastbiler til og fra industri, samt af busruter. Det er måske også mere på Skovboulevarden og Grenstenvej, at man skal finde trafikanterne med de højeste hastigheder.
Hvis man vælger at planlægge nye boligområder svarende til scenarie C, vil det medføre øget trafik på Grenstenvej og Skovboulevarden. Man vil desuden skabe et boligområde, hvor der med sandsynlighed vil være behov for at køre sine børn til skole, for at undgå at sende dem ud på byens større og mere trafikerede veje. Scenarie C indeholder en god mulighed for at skabe flere ældrevenlige boliger nær centrum i område C og D. Område E ville jeg dog på ingen måde beskrive som værende “nær centrum”.
Skulle scenarie C blive aktuelt, bør man af respekt for de eksisterende boliger på Grenstenvejs østlige side, etablere en ubebygget zone på 50-70 meter, der adskiller de eksisterende boliger fra et evt. nyt boligområde.
Jeg ser gerne at der fortsat sikres vækst af Stevnstrup, men dette bør ikke ske, uden at finde bedre løsninger for byens indfaldsveje.
Forslag til kommuneplan i Stevnstrup
Godt og gennemarbejdet forslag som Randers Kommune har lavet.
Jeg har et par forslag at tilføje dertil:
Vejadgangen til de nye boligområder mellem Grenstenvej og Stavnagervej føres til Stavnagervej - gerne tæt på Gudenådalens Børnehus, hvorved Grenstenvej ikke får yderligere trafik.
Det nye rekreative område holdes syd for denne vej, således at hele idrætsanlægget på Stationsvej/Stavnagervej ligger samlet - kun gennemskåret af Stavnagervej.
Alternativt kan Stavnagervej ændres, så den føres vest for nr. 4 og nr. 6 og hele idrætsanlægget.
Høringssvar I forbindelse med Den fysiske udvikling af Stevnstrup
Samlet høringssvar fra alle husstande på Trejgaardsvej, 8870 Langå:
Indledningsvist vurderes det, at de 2 afholdte workshops i Stevnstrup udelukkende er anvendt som input til strukturplanforslaget.
Dette konkluderes at være fornuftigt, da input og forslag fra disse møder og de deraf følgende scenarier A, B og C på ingen måde kan anses som værende repræsentative for Stevnstrups borgeres mening om byens udvikling.
Kun et fåtal har deltaget og desværre ingen med tilknytning til scenarie B.
Den generelle opfattelse af hovedlinjerne i den foreslåede strukturplan er positive, da den understøtter
-En samlet by (fremme en sammenhængende bystruktur)
-Sikrer eksisterende rekreative områder (bevarelse og sikring af eksisterende rammer)
-Supplerer med skovrejsning (supplement til det naturskønne miljø)
-Bidrager med nærhed til naturen (styrke forbindelse til naturen til gavn for alle).
Et samlet Stevnstrup, der udvikles i forlængelse af nuværende hovedfærdselsårer, er i tråd med bæredygtig byudvikling og tager hensyn til trafikal situation.
Et yderligere hovedtræk foreslås at være
-”Sikker vej til daginstitution, skole og fritidsaktiviteter”
for bedre at understrege, at der tages højde for den nuværende og fremtidige trafikale situation i kommuneplanen.
Hermed følger specifikke kommentarer/ forslag til den foreslåede strukturplan primært på baggrund af borgermøde i Stevnstrup forsamlingshus onsdag d. 30 august 2023:
1.Det er ikke hensigtmæssigt at etablere en vej mellem Trejgaardsvej og børnehaven, da:
-Uvildig rådgivningsvirksomhed RAMBØLL teknisk ikke ser det muligt.
-Der kun er 18 meter mellem skellinjerne på Trejgaardsvej til børnehavens facade i dag, hvilket også umuliggør anlæggelse af ensrettet vej som foreslået på borgermødet
-Daginstitutionen vil miste udeareal til børnene, hvilket allerede er kritisk med hensyn til kapacitet
-Den trafikale situation ved skole og børnehave vil blive yderligere farlig, da anvendelse af vejen vil ske ved overfart over eksisterende færdselsretning og cykelvej for byens skolebørn (venstresving)
-Pladsen til skolebus vil blive yderligere indskrænket og kan dermed skabe farlige situationer for trafikanter, fodgængere og cyklister
-Naturen generelt i skovstykket vil lide skade – herunder vil fredede dyr, der lever i området i form af Flagermus, Tudser og frøer miste leve-, yngle- og jagtplads. Derudover færdes mange andre dyr i området (Råvildt, ræve, harer etc. samt et rigt fugleliv).
-Der er allerede etableret en opsamlingsbrønd for regnvand fra Snerlevej, Mimosevej, Gyldenlakvej og Blomsterparken for at afbøde og forebygge yderligere skader på grund, belægning og huse på Trejgaardsvej under kraftig regn.
2.Det er primært om morgenen, der er stort pres på trafikken fra Bymarksvej mod daginstitution, Skole og hal. Derfor foreslås aflastning af trafikken om morgenen ved daginstitution/ skole/ hal i form af:
-Etablering af dropzoner på relevante udpegede steder
-Genindførsel af ”Gå-busser”, hvor større elever opsamler mindreårige elever og følger dem i skole fra definerede drop zoner
-Etablering af ”Indkørselsforbud” på vejafsnittet fra Munkholmsvej op til P-pladsen ved daginstitution/ skole/ hal i tidsrummet mellem 7.30 – 8.30 på hverdage – med undtagelse af beboere på Bymarksvej, Bjerregaardsvej og Trejgaardsvej eller besøgende med legitime ærinder (f.eks. renovation), skolebus og institutionernes personale.
-Etablering af gadelys på sti mellem Bøgebakken og Eventyrkvarteret, der vil understøtte, at flere går eller cykler i skole, samt fremmer sikker skolevej.
-Etablering af skolepatrulje ved fodgængerovergang på Landsbygaden mod Hulvejen for at sørge for, at fodgængere sikkert kan krydse vejen.
Den foreslåede Rekreative ramme mod Nordvest:
Den foreslåede rekreative ramme mod Nordvest fungerer i forvejen som rekreativt område. Området er meget besøgt af Stevnstrups borgere til gåture mellem hestefolde, samt af skole, SFO og børnehave i forbindelse med ”Grøn Undervisning” jvf. Friluftsrådets anvisninger.
Området er et unikt, let tilgængeligt og meget vigtigt læringsmiljø for børn i Skole, SFO og børnehave. Derudover er det også børnenes helt specielle og unikke naturrum til udfoldelse i deres nærmiljø i fritiden. Det foreslås derfor at bevare området i dets nuværende ejerskab eller at beskytte det gennem fredning.
Derudover anbefaler vi at fjerne områderne 3.02.B.9 og 3.02.B.8 fra kommuneplanen for at støtte strukturplanens centrale mål om en sammenhængende by, bevarelse af rekreative områder, skovrejsning og nærhed til naturen.
Vi opfordrer til at undgå tidligere overvejede udstykninger eller vejbyggeri i området da:
-Området huser rigt dyreliv, hvor blandt andet fredede dyr har leve-, yngle- og jagtplads
-Området er det eneste tilbageværende natur og grønne område i Stevnstrup by til glæde for alle
-Området er det eneste tilbageværende ”landsby karakteristika” i Stevnstrup by
-Området er det eneste tilbageværende i Stevnstrup by med nærhed til naturen, hvilket også er en central del af strukturplanen
-Området er vådområde og muligvis også lavbundsområde, hvilket gør dræning, kloakering og naturlig afvanding vanskeligt.
-Problemer med regnvandsafledning på Trejgaardsvej eksisterer allerede
-Trafiksituationen ved Bymarksvej og skolen vil blive yderligere farlig og kritisk, og vil på ingen måde understøtte Sikker skolevej.
-Trejgaardsvej er ikke egnet til øget trafik
-Det vil skabe farlige trafikforhold omkring det private daginstitutionstilbud på Trejgaardsvej 19
-Det vil kraftigt modarbejde strukturplanens centrale mål om En samlet by, Sikring af eksisterende rekreative områder, Supplere med skovrejsning og Bidrage med nærhed til naturen.
Yderligere forslag til indarbejdelse i Strukturplanen:
1.Vi anbefaler etablering af en udkørsel til Randersvej fra den eksisterende planlægning (Ny udstykning) mod Nord, eventuelt en rundkørsel eller lignende på Randersvej. Dette vil reducere gennemkørsel i Skovparken og undgå krydsning af den eksisterende sti, som mange af byens beboere inklusive skolebørn anvender.
2.Vi opfordrer til etablering af en cykelsti mellem Fladbro kro og Helstrup helst hele vejen til Langå, da Randersvej er farlig og benyttes af mange cyklister
3.Vi opfordrer til at etablere cykelsti eller fuldt optrukket linje på hovedfærdselsårer i Stevnstrup til sikring af cyklister, samt at indføre parkering forbudt på disse strækninger
Dette høringssvar er indsendt på vegne af alle husstande på Trejgaardsvej, 8870 Langå
Beskyttelse af bevaringsværdigt landskab og det lokale dyreliv
VI skriver for at udtrykke vores bekymringer og indsigelser vedrørende planerne om bebyggelse af ådal-skrænterne ned mod Gudenådalen i Stevnstrup.
Vi håber, I vil tage vores synspunkter i betragtning og genoverveje denne beslutning.
Beskyttelse af bevaringsværdigt landskab og naturskøn rute:
Området sydøst for Grenstenvej er udpeget som et bevaringsværdigt landskab i Gudenådalen ifølge Plan- og Landdistriktsstyrelsens geodata. Kommuneplanens formål er netop at beskytte bevaringsværdige landskaber mod byggeri.
Desuden vil planens gennemførelse betyde fjernelse af en naturskøn rute på Grenstenvej, hvor mange mennesker nyder den frie udsigt over Gudenådalen. Det er kun i Stevnstrup og Grensten, man kan betragte disse sydvendte dal-skrænter.
Beskyttelse af naturen og det lokale dyreliv:
Store dele af det pågældende område er også udlagt som potentielle naturområder og lavbundsarealer, der skal bevares og forbedres ifølge retningslinjer. Bebyggelse og anlæg bør helt undgås i disse områder. Planen om bebyggelse af ådal-skrænterne vil ødelægge en smuk naturperle, true det lokale dyreliv og forringe de åbne vidder.
Beskyttelse af ådal-skrænterne:
Det har i mange årtier været politikken at beskytte disse skrænter mod bebyggelse. Gentagne gange er bebyggelse af ådal-skrænterne blevet afvist af planmyndighederne for at sikre deres beskyttelse. Ejerne af ældre huse på og ved Grenstenvej har berettiget forventet, at deres udsigt ikke ville blive ødelagt af bebyggelse. Priserne på disse ejendomme afspejler også denne forventning, og gennemførelsen af planen vil medføre store formuetab og betydeligt tab af herlighedsværdi, som ikke kan opgøres i kolde kontanter.
Konsekvenserne af tidligere dårlige beslutninger:
Det er desværre tydeligt, at Stevnstrup allerede er blevet "forbygget" og byen vokset for hurtigt. Dårlige beslutninger, herunder for mange byggetilladelser, har medført tab af grønne oaser og en kritisk infrastruktur i byen. Vi opfordrer jer til at lære af disse fejltagelser og tage hensyn til de eksisterende udfordringer, i stedet for at smide mere brænde på bålet ved at tillade mere bebyggelse.
Vi opfordrer jer på det kraftigste til at genoverveje bebyggelsen af ådal-skrænterne og beskytte dette unikke naturområde, som vi alle nyder og sætter stor pris på hver eneste dag.
Desuden, hvis der er behov for flere ældre- og plejeboliger i Stevnstrup, vil vi foreslå, at sådanne boliger kan bygges på handicapcentrets område ved tilkørselsvejen ved Randersvej, uden at det er nødvendigt at køre gennem byen. Dette vil være en mere hensigtsmæssig placering.
Vi håber, at I vil lytte til vores bekymringer og tage dem i betragtning.
Men venlig hilsen
Jette Sørensen og Brian V. Nielsen
Grenstenvej 21, Stevnstrup
8870 Langå
PS Vi forslår, at man etablerer en stor kunstgræsbane på skolens nuværende græsareal, da det vil give mulighed for forskellige udendørsaktiviteter året rundt. Ved at have en kunstgræsbane kan fodbold, fitness, atletik og andre aktiviteter finde sted uanset årstiden eller vejrforholdene.
Ved at bruge skolens nuværende græsareal til etablering af kunstgræsbanen undgår man at påvirke det bevaringsværdige landskab. Dette sikrer, at den naturskønne og bevaringsværdige natur i området bibeholdes.
Derudover vil etableringen af en stor kunstgræsbane også have fordele for skolen og dens elever. Det vil give eleverne mulighed for at dyrke forskellige udendørsaktiviteter på skolen, hvilket kan bidrage til deres fysiske sundhed og trivsel. Det kan også fungere som et samlingspunkt for både elever og lokalsamfundet, hvor forskellige arrangementer kan finde sted.
Alt i alt vil etableringen af en stor kunstgræsbane på skolens nuværende græsareal være en win-win situation. Det vil give mulighed for forskellige udendørsaktiviteter året rundt, samtidig med at det bevaringsværdige landskab bevares.
Friplejehjem/ældreboliger i Stevnstrup
Vedrørende udnyttelse af matrikel nr. 9o, vil vi opfordre til at benytte området til friplejehjem eller ældreboliger i stedet for grønne områder. Placeringen lige ved de eksisterende ældreboliger, samt den korte afstand til brugsen og bussen, gør at området egner sig godt til dette formål. Det er nemt at koble på det eksisterende stisystem, der giver adgang til områdets faciliteter. Grundens placering vil give gode muligheder for at bygge et ældreområde med god beliggenhed og en flot udsigt til dets beboere. Ældreboliger er generelt en mangelvare i Randers, og ikke mindst Stevnstrup.
Mvh.
Anders Nielsen
Høringssvar Munkholmhallen
Høringssvar vedrørende strukturplanen i Stevnstrup
Vi er meget begejstrede for strukturplanens ideer om udviklingen af Munkholmhallen samt udeområdet omkring Munkholmhallen og -skolen.
Munkholmhallen’s kapacitet:
Meget tyder på at Stevnstrup vil fortsætte med at vokse i de kommende år og dermed vil behovet for at udvikle Munkholmhallen vokse tilsvarende.
Udlejningskapaciteten i Munkholmhallen har været presset igennem flere år. Flere af idrætsforeningerne i Stevnstrup har igennem de senere år måttet begrænse træningstiderne for deres brugere, primært børn og unge.
Munkholmhallen kan ikke tilbyde tilstrækkelige faciliteter til gymnastik- og motionsforeningen i byen. Kommunens lille gymnastiksal er ikke optimal for den store gymnastik og idrætsforening.
Selvfølgelig skal en eventuel haludvidelse være handicapvenlig både med hensyn til adgangsforhold og faciliteter.
Servicefunktioner til udeområderne:
Vi mener tankerne med udeområderne mellem Munholmhallen og -skolen vil tiltrække mange flere brugere til området – hvilket er positivt. For at underbygge udviklingen af udeområderne mener vi at ved bygningen af den nye hal kunne man tænke servicefunktioner til udeområderne ind som f.eks. toiletter, omklædning, bad, cykelvask, grejbank, vandpost etc.
Plan for fremtiden:
Munkholmhallen er interesserede i at høre nærmere om og deltage i udviklingen af et padelanlæg som angivet i strukturplanen.
Bestyrelsen i Munkholmhallen er åbne for dialog med Randers Kommune, hallens brugere og andre interessenter for en potentiel udvikling og udvidelse af Munkholmhallen.
Venlig hilsen
Bestyrelsen i Munkholmhallen
MED Munkholmskolen
I forhold til de skitserede planer for Stevnstrups fortsatte vækst har Munkholmskolen følgende kommentar:
Det er vigtigt, at infrastrukturen prioriteres i den kommende strukturplan, så der er sikre skoleveje og cykelstier til skolens område samt skolens bygningsmasse kan rumme flere elever, hvis vi bliver 3 sporet på grund af flere nye udstykninger i Stevnstrup.
Trafikken ved skolen kan i spidsbelastningsperioder til tider virke kaotisk. Derfor er det ikke formålstjentligt med mere trafik på vejene omkring skolen.
MED-udvalget Munkholmskolen
Høringssvar i f.m. oplæg til ændring af kommuneplanen
Det er med stor bekymring, at vi har læst debathæfte og oplæg til ændring af kommuneplanen.
Ved ændringsforslaget ønsker Randers kommune at udvide byen på de sydøst vendte skrænter ned mod Gudenådalen. Det kommer som en overraskelse for os, at kommunen ønsker at udbygge Stevnstrup , idet der så sent som i Strukturplan 2021 gøres opmærksomt på, at man fra forvaltningens side ikke ønsker at udpege noget område i Stevnstrup, idet det skal overvejes om Stevnstrup fortsat skal vækste eller der skal tilbydes bosætningsmuligheder andre steder. (Afsnit ”Forslag til kommuneplan ændringer 2021).
I perioden 2010 – 2018 er Stevnstrup vokset med mere end 25%, hvilket gør den til en af de hurtigst voksende mindre byer i Danmark (byer med 1000 – 3000 indbyggere i 2010, kilde: Realdania).
I dag bor her 2.565 mennesker og med den påtænkte fulde udbygning bliver indbyggertallet ca.4.200, hvilket hverken infrastrukturen, kloaksystemer eller kravene til servicetilbuddene i byen kan følge med til. Den nuværende vækst har allerede betydet langt flere biler på et vejnet der ikke er blevet udbygget i flere årtier, når det gælder veje ind og ud af byen. Og dermed flere støjgener for beboerne langs de mest trafikerede veje.
I forbindelse med beslutningen om vækst i Stevnstrup er der foretaget en trafikanalyse af firmaet Rambøll, som har konkluderet, at der ikke er noget alarmerende eller noget uden for normalen byens størrelse taget i betragtning samt vejenes kapacitet. Den konklusion er vi ikke enige i, når der ses på spidsbelastningstidspunkterne.
Det ser ud som om, at Rambøll har brugt målinger af trafikken i deres analyse, som ligger flere år tilbage i tiden. For Bymarksvejs (skolevej) vedkommende er der sidst målt i 2011. Stationsvej i 2017, Grenstenvej 2019 og Skovboulevarden 2020.(Jvf.. Kort side 22 i Strukturplanen) Når man ved, at Stevnstrups vækst har været høj også inden for de sidste år, kan man da ikke lade målinger fra 2011- 2020 ligge til grund for en analyse i 2023.
Kommunen vælger i sit tillæg til Strukturplanen, at bruge et af det smukkeste område i Stevnstrup til en udbygning af byen. Et areal, som er levested for dyr og planter og samtidig en fortælling om istidens påvirkning af landskabet. Mange naturområder er forsvundet gennem tiden og med dem også levesteder for mange vilde dyr og planter på grund af ussel mammon.
Det ønsker vi ikke sker i vores dejlige Stevnstrup.
Birthe og Claus Rasmussen
Grenstenvej 8
Grønt område
På Landsbygaden mellem nr. 5 og 7 er der et jordstykke, som tilhører kommunen. Engang var der et vandværk der, men det blev revet ned for år tilbage, og området er nu meget tilgroet og nærmest ufremkommeligt. Stedet kalder på at blive forskønnet. Jeg vil derfor foreslå, at kommunen omdanner dette område til en park med borde og bænke - og hvis det er muligt med en sti op til Bymarksvej.
Med venlig hilsen
Kim Vium Jørgensen
Vedr. nyt byggeri i Stevnstrup
Inden I begynder med at bygge fra Grenstenvej ned til Stavnagervej, er det mere væsentligt, at I førsteprioriterer tilkørselsforholdene til Stevnstrup.
Der er stort set kun en indkørsel til Stevnstrup, Skovboulevarden, og den er allerede meget overbelastet. Altså ikke flere udstykninger før tilkørselsforholdene bliver bragt i orden.
Endvidere bør der være 40 km zone i hele Stevnstrup.
Indsigelse mod dele af strukturplan for Stevnstrup
Vi kan kun tilslutte os den almene bekymring der bliver tilkendegivet herinde om byens eksplosive udvikling de sidste år. Vi tænker at en fremadrettet udvikling af byen, uundgåelig skal være mere kontrolleret og gennemtænkt. I de sidste 5 – 10 år er der etableret en ny integreret daginstitution på Stavnagervej - All4Labels med X antal medarbejdere er kommet til byen og helt nye rækkehus områder ved Englystvej og Lindeparken er etableret. Alle de nye tiltag har været med øgede trafikale gener/problemer på Skovboulevarden som konsekvens. Der bliver blot bygget videre på en i forvejen kendt problemstilling.
Der mangler en helt nutidig undersøgelse af, hvordan en øget boligmasse med planlagt placering, vil påvirke en i forvejen belastet indfaldsvej til Stevnstrup. Der er pt. intet alternativ til Skovboulevarden, hvis man skal mod Randers. Vi er bosiddende på Skovboulevarden og har mærket, hvordan antallet af biler er eksploderet de sidste år - til tider med meget høj fart.
Det grundlæggende problem ved Stevnstrups infrastruktur, med de manglende veje til og fra byen, er ikke blevet løst sideløbende med de sidste års ekspansion. Dette problem kan ikke kun løses med støjdæmpende asfalt, selvom vi har noteret os det positive forslag, og vil være et kærkomment initiativ.
Byens vækst har gjort den meget kompakt, hvor mange af de små ”uberørte grønne åndehuller” der var i byen tidligere er blevet bebygget. Grønne områder er blevet inddraget til udstykninger og broen over banen er blevet nedlagt uden erstatning.
Lad os nu bruge den tid der er nødvendig, og en gang for alle, få lavet en holdbar og gennemtænkt plan. Hvis byen skal vækste mere, skal der arbejdes og udvikles på de parametre byens borgere oplever som problematisk, så vi får skabt et solidt fundament for yderligere udvikling. Evt. etablering af nye boligområder i Stevnstrup, må vi foreslå placeres, så anden tilkørsel end Skovboulevarden kan benyttes.
- Endnu en vej ind/ud af byen som alternativ til Skovboulevarden
- Trafiksikkerhed for cyklister og fodgængere
- 30/40 km zone i hele byen
- Bevarelse af uberørt natur
Vedr. trafik til Munkholmskolen.
Forslag: Gør det ikke særligt kønne "grønne" område på hjørnet af Landsbygaden og Grenstenvej til et "Kiss and Goodbye område" (hente-/bringeområde), som kendt fra flere lufthavne. Måske vil dette forslag kunne tage lidt af den ret voldsomme skoletrafik på Bymarksvej.
K.S. Kristensen
8870 Langå
Ønsker til strukturplan Stevnstrup.
Forslag til trafiksikkerhed: Der skal etableres en ubrudt kantlinje fra udkørsel af Blomsterparken (eller fra Grenstenvej 47) til Engvej 18 (start på grusvej til åen). Et ønske hertil skal være at der vil være plads til en lad-cykel. En sådan kantlinje vil betyde, at cyklister vil kunne cykle til F.eks. Sport på stadion uden at skulle lave store sving uden om parkerede biler. I.F.Alliancen fodbold er en af de klubber i Danmark der har haft størst tilgang af ungdomsspillere inden for de sidste par år.
Forslag til ny vej: Vi foreslår en helt nye vej fra Grenstenvej (efter Blomsterparken) til krydset på Randersvej/Gl. Silkeborgvej (vejen ind til Helstrup). Evt. kunne der etableres en rundkørsel i krydset Randersvej/Gl. Silkeborgvej - dette ville også sænke farten.
Åen i Stevnstrup: Vi skal passe på naturen ved åen (som ligger i særligt følsom natur område).
Tidl. gangbro over jernbanen: Vi har et stort ønske om at den tidligere gangbro over jernbanen (ved Skovbrynet) genetableres. Således at Gudenå-stien ikke “brydes”. Gangbroen var fantastisk for gående og cyklister.
Vedrørende indsigelse mod dele af oplæg til strukturplan
Vedrørende indsigelse mod dele af oplæg til strukturplan og tillæg til kommuneplan 2021 for byudvikling i Stevnstrup.
Det er med stor bekymring, at vi borgere i Stevnstrup har læst debathæftet, forslaget til strukturplan og oplægget til ændring af kommuneplanen. Det har i mange årtier været politikken vedrørende udvikling i Stevnstrup, at de sydøst vendte ådalsskrænter ned mod Gudenådalen ikke skulle bebygges. Det er i planen ændret fundamentalt. Bebyggelse af ådalsskrænterne er blevet afvist af den tidligere overordnede planmyndighed, amtet, af flere gange. Første gang i 1972 – 73 og senere i 1997 i forbindelse med ændring af kommuneplanerne. Begge gange fordi man ønskede at beskytte ådalsskrænterne for fremtiden. Det er således med god grund, at ejerne af ældre huse på og ved Grenstenvej med hel eller delvis udsigt over Gudenådalen, har haft en forventning om, at den hel eller delvise udsigt ikke ville blive ødelagt af bebyggelse. Det har naturligvis også givet sig udtryk i en højere pris i forbindelse med erhvervelsen af ejendommene og vil med planens gennemførelse medføre betydelige formuetab og tab af herlighedsværdi.
Ud over vi ejere er der utroligt mange mennesker, der dagligt færdes på Grenstenvej og nyder den fri udsigt over Gudenådalen, når de befinder sig på Grenstenvej oven for nr. 41 og op mod Grensten. Grenstenvej er på denne strækning udsigtsmæssigt en ren ”margueritrute”, hvoraf man nu vil fjerne ca. halvdelen. Det er kun ved Stevnstrup og Grensten, man kan betragte disse fritliggende sydvendte ådalsskrænter. Den samme naturskønhed kan ses, når man færdes på sydsiden af Gudenåen, på Tebbestrupvej og Frisenvoldvej, hvor der er frit udsyn til ådalsskrænterne neden for Stevnstrup.
Det er således vores opfattelse at en naturperle vil blive ødelagt ved den foreslåede bebyggelse. Det er forvaltningen åbenbart helt klar over, idet den i forarbejdet til udvalgsmødet 100823 skriver ”Udpegningen som værdifuldt landskab syd for Stevnstrup indskrænkes. Områderne må ikke reduceres med mindre, der er en særlig planmæssig begrundelse.” Jf. Plan- og Landdistriktsstyrelsens geodata er området sydøst for Grenstenvej (scenarie C i ”Forslag til strukturplan Stevnstrup”) udpeget som særlig værdifuldt og bevaringsværdigt landskab i Gudenådalen. Det er netop kommuneplanens formål at beskytte værdifulde og bevaringsværdige landskaber mod byggeri. Ud over at området i scenarie C er udlagt som værdifuldt og bevaringsværdigt landskab, så er store dele af scenarie C også udlagt som potentielle naturområder og lavbundsarealer, for hvilke retningslinjerne siger at de henholdsvis skal bevares og om muligt forbedres, og at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg. Udsigten fra de allerede tidligere foreslåede to rødstiplede stier, som de fremgår af ”Forslag til strukturplan Stevnstrup” vil også blive ødelagt af bebyggelse og beplantning. En udsigt til glæde for de mange vil med et blive gjort til glæde for de meget få.
Vi må således konstatere, at hvis området bebygges, så har alle disse beskyttende arealudlægninger og rekreative forslag kun været brød til folket og varm luft.
Vi synes, at forslaget ødelægger den smukkeste naturperle med åbne vidder og et rigt dyreliv. En naturperle, der under hensyntagen til udsigten fra de to stier vil kunne udvikles yderligere til et naturområde med sigte på at styrke biodiversiteten i det bynære område. Området kunne eventuelt udvikles i et naturprojekt under Naturstyrelsen.
Der observeres desuden dagligt store flokke af gæs, som græsser både morgen og aften på de omtalte arealer.
Vi er også bekymrede for trafikforholdene på Grenstenvej. Grenstenvej er vejforbindelsen mod Grensten/Langå, og den vejforsyner det meget store boligområde Blomsterparken. Der køres desværre meget stærkt på Grenstenvej, og det er nærmest farligt at lade børn cykle til f.eks. Stevnstrup stadion, hvor de skal passere de mange parkerede biler. Derfor er yderligere store boligområder, som skal vejforsynes til Grenstenvej ikke forsvarligt. I lighed med Skovboulevarden mangler der på Grenstenvej i dag hastighedsbegrænsende/-dæmpende foranstaltninger til 40 km/h som følge af de to vejes trafikbelastninger og lige indløb til byens centrum.
Den ønskede udvikling (hvis den er ønsket!?) kan i stedet opnås gennem scenarie B, der også er borgernes første-valg. De trafikhensyn, der nævnes som ulemper for scenarie B, må helt åbenlyst være af mindre betydning end bebyggelsen af et værdifuldt og bevaringsværdigt landskab i strid med de nationale interesser for åbne landskaber og Landskabskonventionen. Hvis kommunens ønske om at bygge langs Grenstenvej (scenarie C) er rent økonomisk, som følge af at en del af disse grunde på den sydvendte side af udstykningen vil kunne sælges som meget dyre udsigtsgrunde, så må dette åbenlyst vige for hensynet til vores fælles natur og landskab. Når først naturen og udsigten er solgt, så kommer den aldrig tilbage. Scenarie B er borgernes førstevalg og ligger ikke i et beskyttet område, ligesom de trafikale forhold kan løses ved en ny vej fra Randersvej vest for tvillinggårdene op til nordsiden af Munkholmskolen, hvor der kan etableres en af- og pålæsningsplads. Denne vej skal være fødevej for de i kommuneplanen udlagte områder 3.02.B.8 og 3.02.B.9 samt Trejgårdsvej. Trejgårdsvej skal så lukkes for bilkørsel ud mod Bymarksvej, skolekorridor, hvor trafikken så mindskes, ligesom trafikken i Landsbygaden kun øges begrænset.
I vurderingen af behovet for yderligere boliger/tilflytning til Stevnstrup af hensyn til bevarelse af offentlige funktioner, skole m.v., skal det tages i betragtning, at mange parcelhuse i Stevnstrup er opført i 70’erne og 80’erne, hvorfor der er rigtig mange 65+ borgere, som snart vil ønske at flytte i en mindre bolig, hvorpå nye børnefamilier kan flytte ind i parcelhusene. Om 10 – 20 år vil det gentage sig med de borgere, som byggede i boomet fra 2000 og frem.
Med disse bemærkninger ønsker jeg på konstruktiv vis at protestere mod bebyggelse på åskrænterne sydøst for Grenstenvej.
Mvh.
Pia Johansen
Violvej 6, Stevnstrup
8870 Langå
Høringssvar til kommuneplan med byudvikling i Stevnstrup
Jeg er generelt positiv overfor det forslag til planstrategi for kommuneplan, der er fremlagt.
Efter min opfattelse er det den helt rigtige placering af nye boliger i byen.
Når man ser på alternativerne, der var angivet i materialet fra begyndelsen, vil denne placering være langt mere central og dermed den bedste placering i byen.
Jeg håber dog på, at der vil blive angivet visse regler i forhold til byggeriernes højde, ligesom beplantnings-regler vil være en klar fordel – i hvert fald omkring højden på beplantningen.
Jeg er klar over, at der vil blive ekstra trafik til Grenstenvej, medmindre der bliver tale om, at det nye område får tilkørsel fra Stavnagervej i stedet. Dette vil dog betyde yderligere pres på krydset Skovboulevarden/Stationsvej/Stavnagervej, hvorfor en ændring her bliver et absolut must.
Under alle omstændigheder bør Grenstenvej trafiksikres. Dette kunne være ved at lave en ”2-i-1”-afmærkning. Som det er nu, udgør parkerede biler en stor risiko for cyklister (både børn og voksne), når de skal passere disse.
Skovboulevarden bør ligeledes sikres/forbedres.
Mvh Lene Guldberg
Indsigelse mod dele af forslag til strukturplan og tillæg til kommuneplan
Til Randers Kommune.
Fra Helle og Hans Viggo Martinsen
Vedrørende indsigelse mod dele af forslag til strukturplan og tillæg til kommuneplan 2021 for byudvikling i Stevnstrup.
Det er med stor bekymring, at vi borgere i Stevnstrup har læst debathæftet, forslaget til strukturplan og oplægget til ændring af kommuneplanen. Det har i mange årtier været politikken vedrørende udvikling i Stevnstrup, at de sydøst vendte ådalsskrænter ned mod Gudenådalen ikke skulle bebygges. Det er i planen ændret fundamentalt. Bebyggelse af ådalsskrænterne er blevet afvist af den tidligere overordnede planmyndighed, amtet, af flere gange. Første gang i 1972 – 73 og senere i 1997 i forbindelse med ændring af kommuneplanerne. Begge gange fordi man ønskede at beskytte ådalsskrænterne for fremtiden. Det er således med god grund, at ejerne af ældre huse på og ved Grenstenvej med hel eller delvis udsigt over Gudenådalen, har haft en forventning om, at den hel eller delvise udsigt ikke ville blive ødelagt af bebyggelse. Det har naturligvis også givet sig udtryk i en højere pris i forbindelse med erhvervelsen af ejendommene og vil med planens gennemførelse medføre betydelige formuetab og tab af herlighedsværdi.
Ud over vi ejere er der utroligt mange mennesker, der dagligt færdes på Grenstenvej og nyder den fri udsigt over Gudenådalen, når de befinder sig på Grenstenvej oven for nr. 41 og op mod Grensten. Grenstenvej er på denne strækning udsigtsmæssigt en ren ”margueritrute”, hvoraf man nu vil fjerne ca. halvdelen. Det er kun ved Stevnstrup og Grensten, man kan betragte disse fritliggende sydvendte ådalsskrænter. Den samme naturskønhed kan ses, når man færdes på sydsiden af Gudenåen, på Tebbestrupvej og Frisenvoldvej, hvor der er frit udsyn til ådalsskrænterne neden for Stevnstrup.
Det er således vores opfattelse at en naturperle vil blive ødelagt ved den foreslåede bebyggelse. Det er forvaltningen åbenbart helt klar over, idet den i forarbejdet til udvalgsmødet 100823 skriver ”Udpegningen som værdifuldt landskab syd for Stevnstrup indskrænkes. Områderne må ikke reduceres med mindre, der er en særlig planmæssig begrundelse.” Jf. Plan- og Landdistriktsstyrelsens geodata er området sydøst for Grenstenvej (scenarie C i ”Forslag til strukturplan Stevnstrup”) udpeget som særlig værdifuldt og bevaringsværdigt landskab i Gudenådalen. Det er netop kommuneplanens formål at beskytte værdifulde og bevaringsværdige landskaber mod byggeri. Ud over at området i scenarie C er udlagt som værdifuldt og bevaringsværdigt landskab, så er store dele af scenarie C også udlagt som potentielle naturområder og lavbundsarealer, for hvilke retningslinjerne siger at de henholdsvis skal bevares og om muligt forbedres, og at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg. Udsigten fra de allerede tidligere foreslåede to rødstiplede stier, som de fremgår af ”Forslag til strukturplan Stevnstrup” vil også blive ødelagt af bebyggelse og beplantning. En udsigt til glæde for de mange vil med et blive gjort til glæde for de meget få.
Vi må således konstatere, at hvis området bebygges, så har alle disse beskyttende arealudlægninger og rekreative forslag kun været brød til folket og varm luft.
Vi synes, at forslaget ødelægger den smukkeste naturperle med åbne vidder og et rigt dyreliv såsom hjortevildt, harer, tudser, padder og flagermus. En naturperle, der under hensyntagen til udsigten fra de to stier vil kunne udvikles yderligere til et naturområde med sigte på at styrke biodiversiteten i det bynære område. Området kunne eventuelt udvikles i et naturprojekt under Naturstyrelsen.
Vi er også bekymrede for trafikforholdene på Grenstenvej. Grenstenvej er vejforbindelsen mod Grensten/Langå, og den vejforsyner det meget store boligområde Blomsterparken. Der køres desværre meget stærkt på Grenstenvej, og det er nærmest farligt at lade børn cykle til f.eks. Stevnstrup stadion, hvor de skal passere de mange parkerede biler. Derfor er yderligere store boligområder, som skal vejforsynes til Grenstenvej ikke forsvarligt. I lighed med Skovboulevarden mangler der på Grenstenvej i dag hastighedsbegrænsende/-dæmpende foranstaltninger til 40 km/h som følge af de to vejes trafikbelastninger og lige indløb til byens centrum.
Den ønskede udvikling (hvis den er ønsket!?) kan i stedet opnås gennem scenarie B, der også er borgernes første-valg. De trafikhensyn, der nævnes som ulemper for scenarie B, må helt åbenlyst være af mindre betydning end bebyggelsen af et værdifuldt og bevaringsværdigt landskab i strid med de nationale interesser for åbne landskaber og Landskabskonventionen. Hvis kommunens ønske om at bygge langs Grenstenvej (scenarie C) er rent økonomisk, som følge af at en del af disse grunde på den sydvendte side af udstykningen vil kunne sælges som meget dyre udsigtsgrunde, så må dette åbenlyst vige for hensynet til vores fælles natur og landskab. Når først naturen og udsigten er solgt, så kommer den aldrig tilbage. Scenarie B er borgernes førstevalg og ligger ikke i et beskyttet område, ligesom de trafikale forhold kan løses ved en ny vej fra Randersvej vest for tvillinggårdene op til nordsiden af Munkholmskolen, hvor der kan etableres en af- og pålæsningsplads. Denne vej skal være fødevej for de i kommuneplanen udlagte områder 3.02.B.8 og 3.02.B.9 samt Trejgårdsvej. Trejgårdsvej skal så lukkes for bilkørsel ud mod Bymarksvej, skolekorridor, hvor trafikken så mindskes, ligesom trafikken i Landsbygaden kun øges begrænset.
I vurderingen af behovet for yderligere boliger/tilflytning til Stevnstrup af hensyn til bevarelse af offentlige funktioner, skole m.v., skal det tages i betragtning, at mange parcelhuse i Stevnstrup er opført i 70’erne og 80’erne, hvorfor der er rigtig mange 65+ borgere, som snart vil ønske at flytte i en mindre bolig, hvorpå nye børnefamilier kan flytte ind i parcelhusene. Om 10 – 20 år vil det gentage sig med de borgere, som byggede i boomet fra 2000 og frem.
Med disse bemærkninger ønsker vi på konstruktiv vis at protestere mod bebyggelse på åskrænterne sydøst for Grenstenvej.
Fartbegrænsning på Landsbygaden
Der bor efterhånden mange børnefamilier på Landsbygaden som skal krydse vejen for at komme til skole eller til fortovet. En del af Landsbygaden ligger i en 50 km/t zone hvor der jævnligt kommer biler og lastbiler i endnu højere fart. Det skaber mange farlige situationer både for udkørende biler og fodgængere. Mit forslag vil være at sænke fartbegrænsningen samt at opsætte bump, der kan hjælpe på sikkerheden.
Vi bor selv på et hjørne hvor udsynet er ringe, og ønsker derfor dette rigtig meget.
Vh Camilla
Stevnstrup
Hej.
Her kommer lige mine forslag.
30 km Zone over hele byen.
Rynkeby udvides op af Grenstenvej lave huse - ingen træer over 3 meter.
hæk max 1,80 cm.
Udsigten
Erhverv = dykkercentret og modsatte side af Randers vej .... Ikke nævnt med et ord hvorfor ??
Centrum af byen ved Brugsen = Byg en Rundforbi Cafe som kan samle folk på torvet.
Havnen = Ikke nævnt med et ord ..... Nok fordi den er godkendt.
Broen som stærkt savnes over skinnerne ?? hvornår kommer den ??
Med venlig hilsen
Kurt Kloborg
Sammenhæng i Stevnstrups å-stisystemer v/ de 2 åer
Jeg er begejstret for administrationens forslag til udbygning ved Stevnstrup Badestrand! Men jeg savner en mere sammenhængende plan, hvor man medtænker sammenhæng/ forbindelser med gang-cykelstier over/til Tebbestrup enge, Gudenåstien og cykelstien til Langå event. via en ny vedhæftet cykel-gangbro via jernbanebroen i Stevnstrup.
Indsigelse mod dele af strukturplan og tillæg til kommuneplan
Til Randers Kommune.
Vedrørende indsigelse mod dele af oplæg til strukturplan og kommuneplanændringer for byudvikling i Stevnstrup.
Det er med stor bekymring, at vi, borgere i Stevnstrup , har læst debathæftet og oplægget til ændring af kommuneplanen. Det har i mange årtier har været politikken for udvikling i Stevnstrup, at de sydøst vendte ådals skrænter ned mod Gudenå dalen ikke skulle bebygges. Det er i planen ændret fundamentalt. Bebyggelse af ådals skrænterne er blevet afvist af den tidligere overordnede planmyndighed, amtet, af flere gange . Første gang i 1972 – 73 og i 1997 i forbindelse med ændring af kommuneplanen. Begge gange fordi man ønskede at beskytte ådals skrænterne for fremtiden. Det er således med god grund, at ejerne af ældre huse på og ved Grenstenvej med hel eller delvis udsigt over Gudenå dalen, har haft en forventning om, at den hel eller delvise udsigt ikke ville blive ødelagt af bebyggelse. Det har naturligvis også givet sig udtryk i en højere pris i forbindelse med erhvervelsen af ejendommene, og det vil med planens gennemførelse betyde betydelige formuetab og tab af herlighedsværdi.
Ud over vi ejere er der utroligt mange mennesker, der dagligt færdes på Grenstenvej og nyder den fri udsigt over Gudenå dalen, når de befinder sig på Grenstenvej oven for nr. 41 og op mod Grensten. Grenstenvej er på denne strækning udsigtsmæssigt en marguerit rute, hvor man nu vil fjerne ca. halvdelen. Det er kun ved Stevnstrup og Grensten, man kan betragte disse fritliggende sydvendte ådals skrænter. Den samme natur skønhed kan ses, når man færdes på syd siden af Gudenåen, på Tebbestrupvej og Frisenvoldvej, hvor der er frit udsyn til ådals skrænterne neden for Stevnstrup .
Det er således vores opfattelse at en naturperle vil blive ødelagt ved den foreslåede bebyggelse. Det er forvaltningen åbenbart helt klar over og ligeglad med, idet de i forarbejdet til udvalgsmødet 100823 skriver ” Udpegningen som værdifuldt landskab syd for Stevnstrup indskrænkes. Områderne må ikke reduceres med mindre, der er en særlig planmæssig begrundelse.”Jf. Plan- og Landdistriktsstyrelsens geodata er området sydøst for Grenstenvej (scenarie C) udpeget som Bevaringsværdigt Landskab i Gudenå dalen. Det er netop kommuneplanens formål at beskytte bevaringsværdige landskaber mod byggeri. Ud over at området i scenarie C er udlagt som værdifuldt landskab/bevaringsværdigt landskab, så er store dele af scenarie C også udlagt som potentielle naturområder og lavbundsarealer, for hvilke retningslinierne siger, at de henholdsvis skal bevares og om muligt forbedres, og at lavbundsarealer så vidt muligt skal friholdes for byggeri og anlæg. Udsigten fra de planlagte stier i kommuneplanen vil også blive ødelagt af bebyggelse og beplantning. Vi må konstatere, at hvis området bebygges, så har alle disse beskyttende arealudlægninger og rekreative forslag i den nuværende kommuneplan kun været ” brød og skuespil for folket” - varm luft til brug ved skåltalerne.
Vi synes, at forslaget ødelægger den smukkeste naturperle, de åbne vidder og området for de mange dyr som hjortevildt, tudser, padder og harer – samt det at der flyver flagermus i alle haverne langs Grenstenvej. Desværre kendes bosted eller art ikke på disse flagermus.
Vi er også bekymrede for trafikforholdene på Grenstenvej. Grenstenvej er vejforbindelsen mod Grensten/Langå, og den vejforsyner det meget store boligområde Blomsterparken. Der køres desværre meget stærkt på Grenstenvej, og det er nærmest farligt at lade børn cykle til f.eks. Stevnstrup stadion, hvor de skal passere de mange parkerede biler. Derfor er yderligere store boligområder, som skal vejforsynes til Grenstenvej, ikke trafikalt forsvarligt.
Den ønskede plads til udvikling kan i stedet opnås gennem scenarie B, der også er borgernes første valg. De trafikhensyn, der nævnes, som ulemper for scenarie B, må helt åbenlyst være af mindre betydning end bebyggelsen af et bevaringsværdigt landskab i strid med de nationale interesser for åbne landskaber. Hvis kommunens ønske om at bygge langs Grenstenvej (scenarie C) er rent økonomisk, da der jo bliver tale om meget dyre udsigtsgrunde, så må dette åbenlyst vige for hensynet til vores alle sammens natur og landskab. Når først naturen og udsigten er solgt, så kommer den aldrig tilbage. Scenarie B er borgernes valg og ligger ikke i et beskyttet område, ligesom de trafikale forhold kan løses ved en ny og nødvendig vej fra Randersvej vest for tvillinggårdene op til nord siden af Munkholmskolen, hvor der kan etableres en af- og pålæsnings plads. Denne vej skal være fødevej for de i kommuneplanen udlagte områder 3.02.B.8 og 3.02.B.9 samt Trejgårdsvej. Trejgårdsvej skal så lukkes for bilkørsel ud mod Bymarksvej, skolevejen, hvor trafikken mindskes, ligesom trafikken i Landsbygaden ikke øges.
I vurderingen af behovet for yderligere boliger/tilflytning til Stevnstrup af hensyn til bevarelse af offentlige funktioner, skole m.v., skal det tages i betragtning, at mange parcelhuse i Stevnstrup er opført i 70,erne og 80,erne, hvorfor der er rigtig mange 65+ borgere, som snart vil ønske at flytte i en mindre bolig, hvorpå nye børnefamilier kan flytte ind i parcelhusene. Om 10 – 20 år vil det gentage sig med de borgere, som byggede i boomet fra 2000 og frem.
Med disse bemærkninger ønsker vi at protestere mod bebyggelse på å skrænterne sydøst for Grenstenvej.
Denne indsigelse sker på vegne af ejerne/beboerne af følgende ejendomme i Stevnstrup:
1Grenstenvej 47
2Grenstenvej 39
3Løvetandsvej 4
4Grenstenvej 35
5Grenstenvej 19
6Munkholmvej 1
7Violvej 16
8Violvej 14
9Grenstenvej 26
10 Krokusvej 16
Mvh. Hans Kortbek, Grenstenvej 47, Stevnstrup, 8870 Langå
Strukturplan Stevnstrup
Vi går ind for, at der ikke udstykkes flere byggegrunde i Stevnstrup, så lang tid vores veje ikke er i orden.
- prioritet: nyt støjsvagt asfalt på Skovboulevarden og Grenstenvej.
- prioritet: etablering af sikker cykelvej på Skovboulevarden, Stationsvej og Grenstenvej evt i form af "2 minus 1 vej".
- prioritet: nedsættelse af hastigheden i hele byen til 30/40 km i timen.
Indsigelse mod dele af strukturplan og tillæg til kommuneplan
Til Randers Kommune.
Vedrørende indsigelse mod del af oplæg til strukturplan og tillæg til kommuneplan for byudvikling i Stevnstrup.
Jeg konstaterer at forslaget til strukturplanen inddrager arealer til boligformål foran min ejendom, Grenstenvej 47, Stevnstrup, matr.nr. 45a. Undertegnede har en tinglyst udsigtsdeklaration på området foran min ejendom på matr.nr. 45b, som beskytter udsigten over Gudenå dalen fra min ejendom.
Jeg vil på denne baggrund protestere mod planlægning af boligbyggeri der. Såfremt planens gennemføres på nævnte matr. nr., vil jeg naturligvis kræve erstatning for tab af udsigt.
Om baggrunden for den nævnte deklaration henviser jeg til min indsigelse til Langå Kommune i 1997, hvor man havde tilsvarende ønsker om at bygge boliger på området. Det blev dengang afvist af Amtet. Indsigelsen fra 1997 vedhæftes til orientering.
Vedrørende indsigelse mod strukturplanen i øvrigt, så henviser jeg til en fælles indsigelse fra borgere på og ved Grenstenvej i Stevnstrup.
Mvh. Hans Kortbek
Strukturplanen for Stevnstrup.
Ved mødet i Stevnstrup Forsamlingshus d.30.august 2023, blev det klart for alle, at oplægget fra Randers kommune
absolut ikke blev godkendt.
Der er for mange ikke løste opgaver angående de trafikale problemer, det på trods af adskillige henvendelser til Randers
kommune.
Randers kommune ønsker vækst, men det skal ikke være for enhver pris.
For øjeblikket er der rigtig mange børnefamilier i Stevnstrup, og første opgave må være, at sikre deres færden til og fra skole
og fritidsaktiviteter. Det gør man ikke ved at øge befolkningsantallet, men ved at sørge for sikre forbindelser.
Få nu lavet de cykelstier, sænk hastigheden i Stevnstrup, få Skovboulevarden sikret.
Når det er gjort, kan vi tale strukturplan igen.
Trafikbelastning
I forbindelse med en evt. udvidelse af boligområder i Stevnstrup håber vi, at der tages højde for den øgede trafik i byen. Særligt Skovboulevarden er belastet og støjniveauet er højt. Ny vejbelægning med støjdæmpende asfalt vil kunne hjælpe, samt evt. hastighedsbegrænsende foranstaltninger.
Grønne Områder - Respekt omkring Stevnstrups Beskedne Infrastruktur
Jvfr tidligere fremsendte underskrifter fra en stor del af beboerne i området ved Skovparken, Bøgebakken, Hvidhøj - var/er mange imod udstykning af marken mellem disse områder.
Første indsendelse til Randers Kommune Teknik & Miljø tilbage i 2011.
Der er ikke mange grønne åndehuller tilbage i området efter intensiv bebyggelse i seneste årti - ligesom vejnettet er overbelastet, og derudover er skole, børneinstitutioner samt idrætshal fuldt belagt.
Så istedet for endnu en stor udstykning er der tidligere afgivet forslag om at lave grønt område, beplantning af træer mv på marken.
Randers Kommune halter efter Danmarks lovgivning om skovarealer, så at beplante området med træer kunne give et bidrag for at efterleve lovgivning.
Asfaltering af stier
Hej.
Jeg vil gerne foreslå at stisystemet fra stevnstrup og over engen ind til Randers regnskov blev asfalteret, så det blev en behagelig cykeltur, og ikke en bumletur. Derudover, vil det også gøre det nemmere for handicappede i kørestol og forældre med barnevogne. De nuværende stier er meget smalle.
Mvh. Trine.
Bevar grøn områder i Stevnstrup
Jeg boet på Randersvej i snart 20 år
Jeg ønsker at bevar den sidste mark som vi har udsigt til. - Gerne beplantes som park lignede med træer, stor legeplads og hundeskov.
Trafikken på Randersvej og Skovboulevarden er alt for høj evt. nedsættelse af fartgrænsen ville gøre meget for os der bor tæt på vejen. ( Har prøvet mange gange at få farten ned )
På forhånd tak
Jane Nielsen