Cyklistforbundet høringssvar til KP21

Generelle bemærkninger

Mål bør være styrende for planer. Politikker udstikker mål og planer angiver hvordan målene nås. Byrådet vedtog i oktober 2020 Mobilitetspolitik for Randers, hvori der er opstillet forslag til, hvordan der sikres en god fremkommelighed for trafikken, samtidig med samspillet mellem de forskellige transportformer forbedres. Vi minder om, at byrådet vil

• vil fokusere på de transportformer, som belaster miljøet mindst.
• Etablere fremtidens trafik- og transportsystemer på en sådan måde, at der tages hensyn til en reduktion af den miljømæssige belastning fra trafikken, befolkningens sundhed og emissioner af CO2, partikler m.v.

Målet med kommuneplanen er derfor at skabe rammer, der muliggør realisering af de vedtagne politikker herunder mobilitetspolitikken. Der bør således ikke indgå prioriteringer i selve kommuneplanen, der alene er et plan instrument.

Hovedstier

Vi noterer med stor tilfredshed, at KP21 medtager 12 ud af de 13 hovedruter, som vi tidligere har skitseret i vedhæftede bilag Randers – hvor søvejen møder 13 cykelveje.

At der kun er 12 og ikke 13 kan tilskrives, at KP21 både klassificerer stier efter sted og efter funktion. Skole stier udtrykker en bestemt funktion, mens hovedstier og rekreative stier øjensynlig klassificeres efter om de løber langs hovedfærdselsåre eller i naturen. Det er noget rod, eftersom hele ideen med stier er at stille en funktion til rådighed for borgerne.

Cyklistforbundet opfordrer til alene at klassificerer stier i KP21 efter funktion, idet transportbehov jf. intentioner i Mobilitetspolitikken går forud for rekreativ anvendelse. Det vil betyde at følgende strækninger klassificeres som hovedstier:

• Eksisterende banesti fra Spentrup til Hadsundvej
• Eksisterende Gudenåsti fra Langå langs Gudenåen til Fladbro
• Planlagt sti fra Kristrup Engvej til Uggelhuse
• Planlagt sti fra Langå langs jernbanen til Ulstrup

Med klassificering af Kristrup Engvej til Uggelhuse når KP21 op på de af Cyklistforbundet foreslåede 13 cykelveje til/fra Randers, således at således at det gamle slogan Byen med de 13 landeveje kan revitaliseres i en moderne cykel udgave.

At en hovedsti også har stor rekreativ værdi kan vi kun glædes over, og det vil alt andet lige bidrage til en større benyttelse.

Som ny hovedsti eller rettere supercykelsti foreslår vi, at der medtages en forbindelse fra Fladbrovej langs E45 til Bøsbrovej, idet en eksisterende underføring lidt nordvest for Solvangsvej udnyttes – se vedhæftede kortskitse. En sådan forbindelse vil sammenbinde Hornbæk og Helsted med de mange arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner i Frederiksdal og Paderup området. En del eksisterende markveje og spor kan opgraderes.

Den trafikale barriere Randersbro håndteres hvad angår bilister med KP21’s arealudlæg til Klimabroen. Der er i høj grad også behov for at håndtere selvsamme barriere for gående og cyklende, der ønsker at bevæge sig øst-vest/vest-øst i Randers C. Dette behov vil øges markant med de mange kommende borgere i Flodbyen, der for manges vedkommende dagligt vil gå eller cykle hen til Randers Station.

Cyklistforbundet opfordrer til, at der medtages en bevægelsesforbindelse mellem Justesens Plæne og Bolværksgrunden. Der kan hentes inspiration fra Kolding kommune, hvor man i 2018 for 4,5 mio. kr. anlagde en sænketunnelpassage ned i Kolding Å under Kongebrogade – se vedhæftede.

Skolekorridorer

Cyklistforbundet opfordrer til, at fjerne retningslinje Sr. 2 ”Stier og andre tiltag i skolekorridorer prioriteres højt”. Kommuneplanen er som nævnt et plan instrument og ikke et prioriterings instrument. Vi mener, at der skal etableres forhold, så flest mulige – ikke kun skolebørn – kan cykle trygt og sikkert. Dertil komme, at ideen om skolekorridorer er en teoretisk øvelse, så snart vi kommer blot lidt væk fra de enkelte skoler. Børn bor overalt og har mange veje til deres skole. Private skoler i Randers har ca. 2.500 elever. Disse mange skolebørn har naturligvis også krav på tryg og sikker cykling – til skole og alle andre formål – og mange af disse kommer fra oplandet til Randers by jf. vedhæftede kort over elever til Randers realskole.

Vi noterer med tilfredshed flere fine eksempler i KP21 på, at eksisterende stier og markveje er indtænkt som skolekorridorer f.eks. fra Lem til Dronningborghallen og fra Asferg op forbi Trikelhøj vindmøllerne til Fårup. Sidstnævnte giver dog grundlag for undren: Hvorfor bruge 1 mio. på en krydsningshelle på en længere skolekorridor (via Ejstrup Møllevej), når man er opmærksom på Trikelshøj alternativet?

At markere strækningen Gjerlev – Øster Tørslev som en skolekorridor sender et forkert signal. Det er naturligvis oplagt at alle – ikke blot skolebørn – cykler mellem Gjerlev og Øster Tørslev.

Rekreative stier

Der er i Randers kommune rigtig mange muligheder for at cykle ud i naturen på småveje, grusveje, markveje, stier og spor uden at de nødvendigvis er medtaget i KP21.

KP21 kan gøre en forskel ved at medtage steder, hvor der lukkes huller mellem eksisterende stier som det f.eks. ses langs jernbanen mellem Kousted og Fårup og langs jernbanen mellem Langå og Ulstrup.

Foreslåede rekreative stier, hvor der tidligere løb jernbane mellem Sønderbæk og Fårup, og fra Haldvej og videre nord på, bør tages ud af KP21. En besigtigelse ude i terrænet viser, at der på det meste af disse strækninger overhovedet ikke er spor af jernbane tracéen.

Cyklistforbundet i Randers 8981 Spentrup

Udvidelse af ellers afviklet område i Udbyhøj

Forslaget til kommuneplan 2021 indledes i afsnittet "Mål og retningslinjer" med følgende:

""Kommunens potentiale udfoldes gennem udvikling af byer og landsbyer med afsæt i det enkelte lokalsamfunds kvaliteter og den styrke, som forskellighederne skaber".

Efter stigende interesse og et mere og mere fyldt bybillede i de seneste par år, er det mig en gåde hvorfor Udbyhøj endnu fortsat skal afholdes fra enhver form for udvikling fra Randers Kommunes side. Der skrives i forslaget til kommuneplan 2021 følgende:

"Området omkring Mellerup og Udbyhøj samt Udbyhøj Lystbådehavn har potentiale for turisme og fritidsliv, hvorfor byrådet ønsker at arbejde videre for ferieboliger og sommerhuse."

Det er så også den eneste gang, der nævnes noget konkret herom. Der stilles ingen konkrete initiativer op, som skal hjælpe med at sikre turismen og de nyligt blomstrede erhverv herude, som lever af netop de glade gæster om sommeren. Hvis ikke Danmarks bedste badevand og det store arbejde i Naturpark Randers Fjord skal markedsføres og drages nytte af; hvad skal der så til?

Jeg finder det ydermere interessant at der fra byrådets side er interesse i at "arbejde videre for ferieboliger", når der har været flere henvendelser i forbindelse med køb af grunde til netop sommerhuse og ferieboliger, men hvor man her er blevet mødt med skepsis og ubeslutsomhed fra kommunen. Ikke engang en pris kan man få på en af de (meget) få grunde, som ikke er dækket af strandbeskyttelsesloven og/eller reglerne for bebyggelse på såkaldt "Særlig værdifuld landbrugsjord" (læs: sand med lidt jord på).

Der nævnes i forslag til kommuneplan 2021: "Der skal ikke etableres nye boligområder, men byrådet ønsker at understøtte omdannelse af eksisterende landsbyer, med respekt for den nuværende identitet og historie."

Som jeg læser det, er kommunen altså ikke interesseret i at gøre noget ud af de i lokalplan LP68 (vedhæftet) allerede projekterede arealer, som blot venter på at blive udstykket herude. Altså er det ikke nok med at folk ikke kan udstykke nye grunde herude; det er heller ikke i kommunens interesse at få realiseret de tidligere projekter, som er sat i søen. Også her er der flere eksempler på henvendelser omkring køb af føromtalte grunde, som er blevet mødt med uvillighed fra kommunen.

Alt i alt virker det til, at man fra kommunens side gerne vil fremhæve naturen i yderområderne, men ikke ønsker at bidrage til udviklingen af disse områder. Der udstykkes ikke nye grunde til beboelse, og sommerhuse og ferieboliger er tilsyneladende heller ikke mulige at opføre.

Jeg vil gerne bede om en klarlægning af de konkrete tiltag, der skal være med til at fremme turismen og den lokale dagligdag herude ved vandet, og kan evt kontaktes hvis der mangles inspiration hertil.
Jeg er sikker på at vi er flere i byen, der gerne står til rådighed hvis der fra kommunens side ønskes ny lokalplan udarbejdet med fokus på netop udvikling af området.

En natursti fra Randers til Udbyhøj langs fjorden er et godt initiativ, men det virker til at fremme Randers mere end yderområderne.

Med venlig hilsen,
Mike Møller Madsen.

Mike Møller Madsen 8970 Havndal

Flytning af klubhus fra Stadionalle op til området ved Purhushallen

Projekt: Fårup Sønderbæk IF samlet ved Purhus hallen.                                   

Begrundelse:

Fårup Sønderbæk IF´s har et klubhus samt adgang til fodboldbaner nede på adressen Stadion Allé 56, 8990 Fårup.

Da vores klubhus, ifølge et møde med Kultur & Fritidsforvaltning, er godt slidt ned, med de dårligste omklædningsrum i hele Randers Kommune. Vi havde talt em en restaurering af klubhuset, men Kultur & Fritidsforvaltningen mente at ligeså godt kunne nedbryde eksist. klubhus og bygge et nyt.

Efter ovenstående møde har vi vendt det med vores fodboldafdeling som er positiv i forhold til at flytte banerne til området ved hallen.
Gymnastikken ønsker at flytte deres aktiviteter fra skolen til en ny bygning ved hallen.
Både tennis og petanque er som udgangspunkt positive, men petanque ønsker en afskærmning, da de er bekymrede for, at deres baner bliver ødelagte. De nuværende tennisbaner er lige restaureret og derfor følger de først med senere.  

Beskrivelse:

1. Fodboldbaner: 11 mandsbane, 3+5-mandsbaner og 7/8 mands bane.
   1. Hegn
   2. Lysmaster (kan vi flytte dem nede fra Stadion Allé 56?)
   3. Bander/reklameskilte (som eventuelt monteres på hegnet)
   4. På arealet mellem Purhushallen og Kirkegården skal der udføres terrænregulering til banerne.
2. Tilbygning til hallen ~ 1.250 m²:
   1. Omklædningsrum (4 stk.), toiletter og dommeromklædning: c  200 kvm.
   2. Depot til fodbold: ca. 70 kvm
   3. En multihal/gymnastiksal som kan anvendes af gymnastik, håndbold, badminton m.m.  

(kortbane: 20x26 meter) + udenomsareal: ca. 800 kvm

1. 1. Depot til gymnastikudstyr m.m.: ca. 120 kvm

Vi har vurderet de ønskede rumbehov v Hvordan rummene skal placeres og eventuel niveaudeling vil vi gerne have hjælp fra arkitekt eller andet.

1. Etablering af lys og eventuelt rigtig stibelægning på hjulsporet

1. Flytte tennis og petanque op til halområdet inklusive skure.

Tennisbaner inkl. tennishus kunne evt. ligge i ”hullet”, som eventuelt graves større. (Der skal føres vand frem dertil). Dette

Dette har ikke første prioritet, men der skal disponeres for dette også. 

1. Parkeringspladser:

Med hensyn til parkeringspladser er nogle ved Purhushallen. På Gøgevej, Ved Lægehuset og ved det tidligere Rådhus.

Bilag: Oversigtsplan er vedhæftet.

P.b.v.

Fårup Sønderbæk IF

Sten Bendtsen

M: 40 36 39 26

 

Fårup Sønderbæk IF 8990 Fårup

Flyt dagligvarebutik til idrætscenteret i Dronningborg = fælles synergi

Randers Idrætshaller, RGF og Salling Group bakker op om projektet - se vedhæftet høringssvar.

Det er vigtigt at projektet medtages netop nu i planlægningen fordi:

• Byggeprojektet på Dronningborghallerne, plejehjem og institutionen er igangsat
• Den nye kommuneplan er i forslag
• Der er igangsat VVM til brug for igangsætning af Ringboulevardens forlængelse
• Flytning af Netto i Dronningborg til Udbyhøjvej ved Dronningborghallerne bør indarbejdes i kommuneplanen nu.

 

Der er opbakning til projektet fra parterne - se vedhæftede høringssvar. Udvikling af en ny dagligvarebutik ( ved flytning af gl. Netto)  til indkørsel til det nye område ved Randers Idrætshaller, nyt plejehjem og ny institution i Dronningborg. se vedhæftede Præsentation.

Der kan skabes meget synergi til aktiviteterne i området ved at flytte Netto dagligvarebutikken. Så kan borgerne både handle, hente børn, besøge bedsteforældre, dyrke idræt, mødes et og samme sted.

Samtidig er det en lukning af Netto i Dronningborg og dermed en mulighed for kommunen at lave en bedre trafikalløsning der fx via et mageskifte eller at lukning af butikken kan løse trafikalt problemområde – tæt ved en Rismølleskolen.

 

Ved at indtænke dette nu så kan der laves en trafikalløsning ved den forventede placering af omfartsvejen så de bløde trafikanter håndteres optimalt.

PRO Developments A/S 8930 Randers NØ

Opbakning til ændring af bevaringsværdi for Langå Stationsbygning

Langå Stationsforening, der driver Station K, vil gerne udtrykke opbakning til ændring af Langå stationsbygnings bevaringsværdi.

Stationen har siden 1862 været Langås dunkende hjerte og har i høj grad formet byens identitet. Den kulturelle betydning hele stationsområdet har for Langå og opland kan ikke undervurderes.

På Station K håber vi på at kunne fortsætte vores arbejde med at skabe (kultur-) liv og fællesskab i de historiske bygninger. Vi har hele vejen oplevet stor opbakning fra Langås borgere til vores aktiviteter i bygningen og er netop ved at øge vores synlighed i det gamle billetsalg for rejsende på Langå Station.

En nedrivning af stationsbygningen vil ikke bare være en nedrivning af en bygning med stor lokalhistorisk værdi. Det vil også være en nedrivning af et højaktuelt kulturelt fyrtårn i Langå og i kommunen. Det vil være en nedrivning af en bygning, hvor lokale iværksættere har deres daglige arbejdsplads, og det vil være  et tilbageslag for den optimisme og skaberånd, der trives i byen.

Derfor støtter vi en ændring af Langå stationsbygnings bevaringsværdi.

På vegne af Langå Stationsforenings samlede bestyrelse

Anders Pedersen, Karen Holm, Thomas Madsen, Harald Langåsdalen, Inger Brorson, Søren Nørgaard, Laurits Axelsen, Troels Finneman, Johannes Hejl, Mads Horsbøl og Andreas Madsen

Langå Stationsforening 8870 Langå

Indsigelse mod reduceret byudviklingsområde øst for Dronningborg

Høringssvar vedhæftet.

Verdo Vand A/S 8920 Randers NV

Bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2021 fra Eurowind Energy A/S

Se vedhæftede bemærkninger.

Eurowind Energi A/S 9500 Hobro

Bemærkninger til forslag til Kommuneplan 2021 fra Eurowind Energy A/S

Se vedhæftede.

Eurowind Energi A/S 9500 Hobro

Høringssvar til Kommuneplanforslag 2021 vedr. udpegning af område til bioga

Som bebor i Hørning by, skal jeg forslå, at at udpegning af område til biogasanlæg ved Hørning ophæves.

Upegningen er med til at stoppe udviklingen af Hørning og gør det mindre attraktivt at flytte til området omkring Assentoft, Drastrup og Hørning. Et område som er attraktivt for mange og som især kan trække nye og yngre personer til kommunen fra bl.a. Aarhus, da afstand er hertil ikke er mere end 25-30 min. 
Vi er selv tilflyttet Hørning, fordi det var attraktiv på flere parameter - priser, afstand til Aarhus og Randers, unge og børn i byen mf. 

Udpegningen har en negativ effekt overfor overstående. 

Et biogasanlæg i området, vil skabe mange og store gener.
Tung trafik til og fra anlægget
Lugtgener som trods nu teknologi, stadig opstår jævnligt - tag blot en tur syd på via E45 mod Aarhus - her passeres et biogasanlæg hvor der ofte lugter rigtigt slemt.
Afstanden til Hørning er blot 500m - byen vil bliver stærkt påvirket at alle gener
Afstanden til Hørning Kirke er også lav.
Skæmmende for oprådet, naturen og kultueren.
 

Det skal der for på det stærkeste anbefales, at den udpeget placering ophæves. 

Simon Rosenberg Borup
8960 Hørning

 

Simon Rosenberg Borup 8960 Randers SØ

Vedrørende dagligvarebutik Øster Bjerregrav

se vedhæftet høringssvar

PRO Developments A/S 8930 Randers NØ

Afrunding af Helsted bykant til unikt bæredygtigt grønt boligfællesskab

Se vedhæftede høringsforslag

PRO Developments A/S 8930 Randers NØ

Høringssvar for Skanderborggade 62, 8940 Randers SV

På vegne af ejeren af Skanderborggade 62, 8940 Randers SV (matr.nr. 48a Vorup By, Vorup) anmoder jeg hermed om, at kommuneplanforslaget, som er i offentlig høring, ændres for ejendommen.

 

Vedhæftet er et oversigtskort, som viser ejendommens beliggenhed. Desuden viser oversigtskortet en mulig disponering af ejendommen med tæt-lave boliger. Ejendommen er i dag en del af et område udlagt til åben-lav bebyggelse i det fremlagte kommuneplanforslag. Vi anmoder om, at kommuneplanrammenejendommen udlægges til både tæt-lave og åben-lave boliger. Alternativt kun til tæt-lave boliger.

 

På ejendommen er i dag placeret en gammel beboelsesbygning fra 1902 samt en udhusbygning fra 1927. Begge er utidssvarende og vil inden for en kortere årrække være nedrivningsmodne.

 

Ejendommen ligger ikke som en naturlig del af parcelhusområdet ved Saxofonvej, da adgangen ikke sker herfra, og derfor vil det også være naturligt at opføre et mindre antal tæt-lave boliger på ejendommen.

 

Vedhæftede plan er et bud på, hvordan ejendommen kan disponeres, men er ikke nødvendigvis en endelig plan.

Bjørn Christiansen Landinspektører 8960 Randers SØ

Høringssvar for matr.nr. 6er Romalt By, Kristrup – Egehøjvej, Romalt

På vegne af ejeren af matr.nr. 6er Romalt By, Kristrup (areal syd for Egehøjvej i Romalt) anmoder jeg hermed om, at kommuneplanforslaget, som er i offentlig høring, ændres for ejendommen.

 

Vedhæftet er et oversigtskort, som viser arealets beliggenhed i Romalt. Efter oversigtskortet er indsat en plan med et forslag til disponering af et nyt område med tæt-lavt boligbyggeri. Ejendommen er i det fremlagte kommuneplanforslag udlagt til rekreative formål. Området er desuden omfattet af lokalplan 105 fra 2006. Her ligger størstedelen af området som areal, der skal friholdes for bebyggelse. Virkeliggørelse af området til boligområde kræver således såvel en ændring af kommuneplanen samt en ny lokalplan for stedet, hvilket ejeren er indstillet på.

 

Arealet er ubebygget og ligger i dag mellem eksisterende bebyggelse i den gamle del af Romalt og således ikke i det åbne land. Der fastholdes med området fortsat et frit areal ind mod de nyere parcelhusområder i Romalt og mod grusvejen Kastrupsmindevej mod syd. Det er hensigten at opføre den nye bebyggelse i traditionel stil og med facader i jordfarver, så de indpasses bedst muligt i det eksisterende landbymiljø i den gamle del af Romalt. Den nye bebyggelse vil dog komme til at ligge umiddelbart øst for et nybygget hus på Egehøjvej 2 og overfor et nybygget hus på Egehøjvej 3. Begge er opført i traditionel stil, men giver i forvejen området et nyere præg. Derfor vil de viste boliger fint kunne indpasses i området.

 

Selve området er i den viste plan disponeret med dobbelthuse på forholdsvis store grunde og med et centralt beliggende grønt friareal. Helt mod vest er også lagt et friareal for at skabe luft til det eksisterende hus på Romaltvej 131. Der er således masser af lys og luft i bebyggelsen, hvilket passer ind i de landlige omgivelser.

 

Ejeren af arealet har fra lokale beboere fået flere henvendelser i forhold til at etablere et boligområde på arealet, idet flere kunne være interesserede i en bolig på stedet. Derfor er der en stor tiltro til, at boligerne vil være attraktive.

 

Vi anmoder således om, at udpegningen i kommuneplanforslaget ændres, og at arealet i stedet udlægges til tæt-lave boliger.

Bjørn Christiansen Landinspektører 8960 Randers SØ

Høringssvar vedr. udpegning af område til biogasanlæg ved Hørning

 

Randers Kommune

Plan og udvikling

 

Høringssvar til Kommuneplanforslag 2021 vedr. udpegning af område til biogasanlæg ved Hørning.

Som formand for Hørning og Omegns Borgerforening skal jeg her foreslå, at udpegning af område til biogasanlæg ved Hørning ophæves. Der opfordres således til, at det i kommuneplanen udpegede område ved Hørning til et evt. kommende biogasanlæg fjernes.

Hermed vil Randers Kommune være ligestillet med andre Kommuner i Danmark, hvor nogle har ophævet udpegningen af områder til biogasanlæg og andre ikke har udpeget områder.

Ønsket begrundes bl.a. med, at området langt fra opfylder de krav, som man må stille til et sådant anlæg. Her tænkes på:

• Gode til- og frakørselsforhold.
• Nærhed til gylleproducenter.
• Nærhed til områder udpeget til Store husdyrbrug.
• Nærhed til aftagere af afgasset biomasse.
• Hensyn til naboer, byer, natur og miljøinteresser.
• Hørning by godt 500 m fra anlægget. (500meters afstand er minimumskrav til afstand)
• Hørning Kirke i en tilsvarende afstand

Hertil kommer, at udpegningen har haft en negativ indvirkning på Hørnings udvikling. I Hørning mangler vi byggegrunde, men et naturligt område til udvikling af Hørning (forlængelse af Vibevej, Drosselvej, Ternevej, Kærsangervej og Bogfinkevej) er blevet fravalgt som følge af nærhed og udsigt til område udpeget til biogasanlæg.

I Hørning er der generelt stor bekymring for de påvirkninger opførelse af et biogasanlæg på det udpegede område vil medføre. Her tænkes bl.a. på frygt for lugtscener og tung trafik, ligesom en placering af et så stort anlæg i det åbne land vil være meget voldsom og ødelægge landskabet.

Som udviklingen har være de seneste år, vil det nok ikke være realistisk, at der på noget tidspunkt vil blive opført et biogasanlæg på det udpegede område, hvilket underbygger kravet om, at udpegningen af området ophæves, således udviklingen af Hørning by ikke hæmmes som følge af nærhed til udpegningsområdet.

Det skal således på det kraftigste kræves, at det udpegede område til biogasanlæg ophæves.

I forlængelse af ovenstående vedr. udvikling i Hørning ønsker Borgerforeningen en dialog med Kommunen vedr. muligheder for nye byggegrunde i Hørning. Muligheder kunne være areal ved Gundestrupvej (areal vest for stadion) og evt. tidligere nævnte område (forlængelse af Vibevej, Drosselvej, Ternevej, Kærsangervej og Bogfinkevej). Borgerforeningen finder det vigtigt, at udpegning af mulige områder for nye byggegrunde sker i overensstemmelse med de aktuelle lodsejere. Borgerforeningen ser gerne, at der i Kommuneplanen indgår muligheder for nye byggegrunde i Hørning.

 

Venlig hilsen

Erik Engvang

Formand for Hørning og Omegns Borgerforening

 

 

 

Hørning og Omegns Borgerforening 8960 Randers SØ

Placering og etablering af biogasanlæg

Høringssvar vedrørende placering og etablering af biogasanlæg - se vedhæftede dokument.

EHJ Energi A/S 8940 Randers SV

Høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2021 for Randers Kommune

Hermed vedlægges høringssvar til forslag til ny Kommuneplan for Randers Kommnue, og som vedrører adressen Bjerggarv Stationsvej 23-27, Råsted, 8920 Randers

med venlig hilsen

på vegne af SSC-Ejendomme A/S, Esbjerg

Novus Tegnestue ApS

Thomas Hviid

Novus Tegnestue ApS 8240 Risskov

Nye servicefunktioner og erhvervsområde til Helsted borgerne

Se vedhæftede høringssvar

PRO Developments A/S 8930 Randers NØ

Indsigelse mod rekreativ sti langs Clausholmvej

Denne indsigelse vedrører den planlagte rekreative sti på adresserne Clausholmvej 38 og Clausholmvej 40, 8960 Randers SØ.

Vi undrer os over Randers Kommunes forslag til plan om at føre en rekreativ sti tværs igennem vores private have og grund, og vil hermed gøre opmærksom på, at vi ikke ønsker at støtte op omkring etablering af en sådan offentlig sti.  Der findes i området allerede et stisystem, som der er rig mulighed for at udbygge, uden at påføre private lodsejere unødvendige gener.

Vi ønsker ikke at frasælge eller udstykke jord – hverken til offentlige stier eller boliger.

Vi vil dog gerne bakke op omkring etablering af den cykelsti langs Clausholmvej, som har været på tale igennem de sidste 30-40 år. Det var allerede dengang utrygt at bevæge sig til fods eller på cykel langs den, og skoleelever fik udstedt buskort på Kommunens regning for at undgå at skulle færdes på vejen. Trafikken på Clausholmvej er siden da kun steget – både persontrafik og tung trafik – og må forventes at stige yderligere i fremtiden.

 

Anne-Carina Christoffersen & Thorben Christoffersen, Clausholmvej 38

Betina Hviid Søjberg & Danni Søjberg Hviid, Clausholmvej 40

Betina Søjberg 8960 Randers SØ

Stevnstrup i Udvikling

Efter vores overbevisning, så mangler Kommuneplanen visioner for udviklingen af Stevnstrup og Gudenådalen.

• Planen for udviklingen af Stevnstrup bør fremgå af Kommuneplanen
• Randers Kommune bør ligeledes udarbejde en helhedsplan for Ådalen og hvordan Kommunen ønsker at området skal benyttes i fremtiden og hvordan vi tager hånd om den unikke natur.

 

Stevnstrup’s udvikling

Stevnstrup er en skøn by at bo i. Stevnstrup er fuldt af dynamik og gode tiltag, der udvikler sammenholdet. Vi er tæt på naturen med Fladbro Skov og Gudenåen lige i baghaven. Vi har et aktivt idrætsliv og foreningsliv. Vi har en skole til 9. klasse, idrætshal og 2 børnehaver.

Vi må dog sande at Stevnstrup er lige på kanten til at være for lille. Det er ikke nogen selvfølgelighed at der er en skole til 9. klasse, det så vi ved den sidste skolereform. Hvis skolen eller de ældste årgange bliver flyttet til andre byer, vil det få en række afsmittende konsekvenser for hele byen.

Derfor er det vigtigt at Stevnstrup udvikler sig og bliver større. Efter vores mening vil en bæredygtig bystørrelse være på 3.000-3.500 indbyggere, således at der er basis for detailhandel og der kan sikres 2-3 spor på byens skole.

 

Bosætning

Der bør i Kommuneplanen for Randers Kommune fremgå at der skal undersøges for udstykning af områder i og omkring Stevnstrup. Der er et stort behov for udstykning af parcelhuse og ældreboliger efter de seneste års fokusering på rækkehuse.

Efter vores mening er der flere muligheder for at skabe bynære områder for udstykning, selvfølgelig i samarbejde med lodsejere og under hensyntagen til infrastruktur/natur/naboer etc. Områder der evt. kunne undersøges er:

• Færdiggørelse af udstykningen ved Skovparken.
• Syd for Stevnstrup ”bymidte”, mellem Grenstenvej og Stavnagervej. Ved at udbygge dette område bliver Stevnstrup mere som en by med bycentrum. Området vil være attraktivt, fordi der vil være rig mulighed for udsigt, tæt på skole, tæt på natur, tæt på indkøb, tæt på idræt etc. etc.

Vi foreslår at udstykningen baseres på bæredygtighed og at bækken tages med i udformningen af området.

• Nord/nordvest for Blomsterparkkvarteret. Udbygning af dette område er efter vores overbevisning en naturlig fortsættelse af byen ved Blomsterparkkvarteret. Området ligger med let og sikker adgang til Munkholmskolen og idrætshallen og let adgang til motorvej.

Der bør etableres en udkørsel til Fladbrovej ved den nye udstykning, samt forbindelse til Blomsterparken.

• Udstykninger bør have en høj grad af ”Grønne kiler” så naturen så vidt muligt bringes ind i byrummet og fordre mulighed for bevægelse bredt i bybilledet.

 

Grønne områder

Stevnstrup’s fine udvikling igennem de seneste 10 år gør at der er opstået et behov for at der etableres grønne åndehuller i byen.

• Byens centrum – pladsen overfor Brugsen. Fra gammel tid er der asfalteret, men asfaltpladsen bruges ikke til noget i dag. Det er synd og skam, da området er placeret midt i Stevnstrup.

Skulpturpark?

Udendørs træningscenter?

Legeplads

 

Sportspladsen bag skolen og området omkring Munkholmhallen.

Sportspladsen mellem skolen bør udvikles til Outdoor friluftsområde.

• • Beach håndbold/volleyball/fodboldbaner
  • Petanque baner
  • Grillhytte
  • Teknik cykelbane
  • Udsigtstårn med mulighed for klatring/rappelling
  • Løbebane/forhindringsbane
  • Crossfit (container med udstyr)
  • Container med musikanlæg
  • Osv.

Området omkring Munkholmhallen skal forberedes til en udvidelse af halkomplekset således, at den pressede hal har plads til at udvide for nye aktiviteter.

 

Dette rekreative område tænkes sammen med følgende:

 

Helhedsplan for Gudenådalen.

Gudenåen er både kommunens vigtigste naturressource og et yndet udflugtsmål for borgere og turister. Gudenåen er unik for Randers og vi bør værne og udnytte den bedst muligt. Gudenådalen er derudover bynær natur for Randers, Hornbæk, Stevnstrup, Langå, Vorup, Tebbestrup, Væth.

Derfor foreslår vi at der udarbejdes en helhedsplan, hvor alle interessenter høres.

Helhedsplanen for Gudenådalen bør indeholde svar på:

• Hvordan ønsker vi at naturen skal udvikle sig
• Hvor skal naturen have fred for mennesker
• Hvor skal der være adgang for gåture
• Hvor skal der være adgang for cyklister
• Hvor skal der være shelterpladser
• Hvor skal der være anløbspladser for kanoer/småbåde
• Hvor skal der være gang/cykelbro(er) over Gudenåen, for at forbinde nord og syd siden af kommunen og for at skabe tursløjfer for gående og cyklister.
• Hvor skal der etableres udsigtspunkter

 

Mvh

Hennink Munkholm Eriksen

Formand Stevnstrup Borgerforening

&

Christian Lagoni

Hovedformand IF Alliancen

 

 

 

IF Alliancen 8870 Langå

ændring af beslutning om indkørsel via Skovparken til nyt boligområde

HVis der besluttes at udstykke marken ved Skovparken/Eventyrkvarteret i Stevnstruo vil det være meget uforstående, hvis der skal være gennemkørsel gennem skovparken. Det er en lokalplan som er over 10 år gammel og der sket meget siden det "udkast". Byen er vokset meget og der er for nuværende en mindre god indfrasruktur i byen. Og lede 100 til 150 biler gennem skovparken hver dag og ud på i forvenjen meget trafikeret skovboulevard vil være under alt kritik,. Vi der bor på Skovpaken har mærket en stor stigningen i trafik på skovboulevarden gennem de seneste år. (mange nye huse/rækkehuse mv). Det er til stor gene og der køres meget stækrt på skovboulevarden. 

Der må kunne findes et meget bedre alternativ til en indkørsel til nyt boligområde end gennem skovparken. Det kunne være direkte ud på Randersvej med etablering af en rundkørsel eller ligende. At lede yderligere trafik gennem skovparken/skovboulevarden er på ingen måde hensigtsmæssigt med den udvikling der har været i byen frem til nu. 

Peter Runo Elsnab 8870 Langå

Høringssvar til kommuneplan 2021 fra Randers Regnskov

Høringssvar til kommuneplan 2021 fra Randers Regnskov

Randers Regnskov har med interesse læst forslag til kommuneplan 2021 for Randers Kommune. Overordnet indeholder kommuneplanen mange gode visioner og perspektiver, men også nogle forslag, der efter vores opfattelse kunne udvikles, skærpes eller modificeres.

Vores kommentarer angår nogle specifikke rammeområder.

Rammeområde 1.02.O.20 – Hvidemøllevej syd for banelegemet

Hvidemølleområdet er tilføjet som perspektivområde med mulighed for opførelse af beboelse. Randers Regnskov er stærkt bekymrede over dette forslag af flere årsager: Erfaringer fra andre bynære zoologiske anlæg viser, at støj (fra både dyr og mennesker), lugt og mange gæsters færdsel ofte skaber konflikter imellem zoologiske anlæg og beboelse, der ligger tæt på.

Randers Regnskov foreslår i stedet, at området imellem Randers Regnskov og Randers Naturcenter udvikles til et nyt ”grønt udviklingsområde, hvor de arealer, der ikke afsættes til udvikling af Randers Regnskov, skal anvendes af Vandmiljø Randers til forsinkelsesbassiner eller skal indgå i kystsikring, prioriteres til grønne erhverv, rekreative områder og friarealer, der harmonerer med den sidste bræmme af natur langs pramdragerstien. Evt. beboelse kan stadig placeres i området nord for Hvidemøllevej.

Rammeområde 1.02.L.1 - §3 areal syd for Pramdragerstien

I den eksisterende kommuneplan kan der etableres bygninger med tilknytning til lystbådehavnen i dette rammeområde. Dette bør udgå i den nye kommuneplan, idet området ved Randers Naturcenter og kano- og kajakklubben, hvor lystbådehavn er relevant, er blevet tildelt et særskilt rammeområde 1.02.R.23.

Rammeområde 1.01.R1 – Justesens Plæne

Ifølge den eksisterende kommuneplan kan der kun opføres enkelte mindre bygninger til serviceformål og publikumsbetjening inden for rammeområdet. Randers Regnskov er i dialog med Randers Kommune om en kommende udvidelse ud mod Tørvebryggen. Udvidelsen vil foregå i to etaper, en udvidelse af forhallen og en dome ud mod Justesens Plæne. Denne funktion passer ikke ind i det foreslåede rammeområde, idet den brolagte runde plads øst for Randers Regnskov regnes med til Justesens Plæne.

Randers Regnskov foreslår på at grænsen for rammeområdet i stedet rykkes øst for det påtænkte udvidelsesområde for Randers Regnskov, så disse arealer i stedet indgår i rammeområde 1.01.O.6. - Randers Regnskov.

Rammeområde.1.01.O.6 – Randers Regnskov

Parkeringssituationen på Tørvebryggen har historisk set været en udfordring i spidsbelastningsperioder. Randers Regnskov foreslår derfor, at kapaciteten øges ved, at der anlægges en ”P-skov” - et beplantet p-hus - umiddelbart øst for den nye Hvidemøllebro, og at strækket fra p-huset til Justesens Plæne tilsvarende forgrønnes, så der opstår et en sammenhængende grøn front ud mod Tørvebryggen fra Randers Bro til den nye Hvidemøllebro.

På vegne af Henrik Herold

Ole Sommer Bach

Randers Regnskov 8900 Randers C

Udviking af Stevnstrup

Indsigelse mod Rammeområde 3.02.B.8 - Boligområde nær Vestergård.

Indsigelse mod Rammeområde 3.02.B.8 - Boligområde nær Vestergård.

Stevnstrup har i de sidste 20 år været i en rivende vækst og byen summer af liv.
Den hyggelige lille landsby som byen altid har værnet om, er ved at forsvinde og er desværre ikke så  lille og hyggelig mere, da nogle få har "storby" tanker om vores lille skønne plet, på alle andres vegne.

Vejene i Stevnstrup er ikke egnet til den tiltagende kraftige trafik, her tænkes specielt på Landsbygaden, men også f.eks indfaldsvejen til blomsterparken, som iøvrigt er i en miserabel forfatning ligesom vejene der fører til skolen er svært belastet.
At være blød trafikant på Landsbygaden er en farlig affære, da vejen er meget smal, så 2 biler lige akkurat kan passere hinanden. Skal 2 lastbiler passere hinanden, er den ene nød til at køre op på fortovet, og det er desværre dagligdag at opleve situationer, som kunne gå rigtig galt.
Det er især et problem, når der er mange i Forsamlingshuset og bilerne bliver parkeret langs Landsbygaden, så skal den tunge trafik også finde plads på fortov og rabatter.
At udstykke et område her vil blot øge trafikken  og det er vejen desværre slet ikke lavet til.

At fortsætte med den massive udstykning i den gamle landsby er åbenbart blevet et mantra for nogle, på bekostning af charmen og nærheden i landsbyen.
Man ønsker at bevare landsbyidyllen og de mange gamle gårde, men når man endnu en gang, pønsertpå at udstykke den sidste jord omkring gårdene, hvad kan man så bruge dem til, og så klinger det hult at man vil bevare landsby charmen.

Rammeområde 3.02.B.8 er igen et eksempel en udstykning fra en gammel gård, som har bidraget med jord til rigtig mange udstykninger her i byen.
Jorden lige bag gården som bruges til dyr (grunden til man har en gård) , som man nu vil udstykke.
 

Vi bor netop  her, i Stevnstrup, da vi ønskede at komme til en lille by, med højt til lofte og luft omkring os, alt dette, er nu ved at forsvinde og vi kunne lige så godt, flytte retur til Randers midtby, hvor vi så havde alle bekvemmeligheder omkring os, men vi ønsker at blive i Stevnstrup, da byens nærhed og lillehed er værd at bevare og kæmpe for.

Jeg er med på vi skal udvikle os og byen skal vokse for at være attraktiv, men kunne vi sætte tempoet ned, få etableret en ordentlig infrastruktur, sørge for grønne områder, altså i bund og grund, bevare det Stevnstrup folk er flyttet her til for, istedet for at lave en mini storby.

Tankerne og ideerne er mange i vore lille by, og der kommer helt sikkert til at være en fortsat udvikling, til glæde for alle, men håber man vil sænke tempoet og gentænke, hvor nye udstykninger skal placeres, så vi værner om vores skønne natur og ikke ødelægger charmen ved byen.

 

 

 

Karsten Mittrup Pedersen 8870 Langå

Museum Østjyllands udtalelse vedr. Randers Kommuneplan 2021

Museum Østjylland ser meget positiv på det fremsendte forslag til Randers Kommuneplan 2021. Specielt afsnittene Kulturarv, Kulturmiljøer, Fredninger og Beskyttelser samt Skovrejsninger har mange væsentlige og nuancerede tilkendegivelser omkring bevarelse af kulturmiljøer og fortidsminder og dermed også den identitet kulturarven giver for nutidens og fremtidens borgere.

I kommuneplanen er der tillige skabt rum for samarbejde med Museum Østjylland omkring konkrete vurderinger i de enkelte kulturhistoriske sager, herunder også en intention om bevarelse af fortidsminderne.

Det er særdeles positivt, at Randers Kommune er opmærksom på, at ”Nogle bygninger, kulturmiljøer og fortidsminder er fredede, eller på anden måde beskyttede af lovgivning, beskyttelseszoner og indsigtslinjer. Andre kan beskyttes gennem planlægning og sagsbehandling, mens endnu andre slet ikke er registrerede. Sammen med Museum Østjylland og de lokalhistoriske foreninger arbejder kommunen for at pleje og sikre fortidsminder, fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer, samt øge befolkningens kendskab og adgang til vores fælles kulturarv” (side 267).

 

Museum Østjylland har dog nogle ønsker om tilføjelser

Kulturmiljøer

De skjulte fortidsminder er kun nævnt i afsnittet Kulturmiljøer og her kun i forbindelse med kulturarvsarealer (side 276). Museum Østjylland vil også gerne have sikret de skjulte fortidsminder, som ligger uden for kulturarvsarealerne, da disse er beskyttet af museumslovens § 27.

Dette kan f.eks. gøres ved at omskrive:

Byrådet vil: Sikre at der i planlægningen tages hensyn til kulturarvsarealer, herunder arkæologiske fund i de udpegede kulturarvsarealer, samt skjulte/uregistrerede såvel som registrerede fortidsminder uden for kulturarvsarealerne.

I det fremsendte forslag nævnes i afsnittet Kulturmiljøer på side 274. ”Byrådet vil… sikre at der i planlægningen tages hensyn til kulturarvsarealer, herunder arkæologiske fund i de udpegede kulturarvsarealer. Og videre på side 276 står der, at ”inden for områder udpeget som kulturarvsarealer (se kort) skal der ved planlægning af byggeri, anlæg og andre indgreb tages hensyn til mulige forekomster af arkæologisk følsomme levn”. I redegørelsen står der ”Foruden synlige fortidsminder er der kulturspor, såsom bopladser og gravhøje, der ikke umiddelbart er synlige i terrænet og kan være truet af byggeri og landbrugsdrift. Staten og Kulturhistorisk Museum har udpeget kulturarvsarealer, hvor der er vished eller formodning om værdifulde, men skjulte, fortidsminder. Det er vigtigt at vide, da det betyder at der muligvis skal laves en arkæologisk udgravning inden nyt byggeri eller nye anlæg i disse områder. I områder, hvor Randers Kommune ved, at sandsynligheden for større arkæologiske fund er stor, vil kommunen derfor være særlig opmærksom, når der skal etableres nye anlæg”.

Museum Østjylland ser gerne her en præcisering i forhold til de skjulte/uregistrerede fortidsminder, som ligger uden for kulturarvsarealerne.

Endvidere skal Kulturhistorisk Museum i citatet rettes til Museum Østjylland.

 

Solenergi

Museum Østjylland ser gerne, at byrådet udover at tage hensyn til ”de natur-, landskabs- og oplevelsesmæssige kvaliteter i det åbne land” (side 149), også tager hensyn til kulturhistoriske interesser herunder bevaringsværdig kulturmiljøer samt registrerede såvel som uregistrerede fortidsminder.

Endvidere vil det være ønskværdigt, hvis det blev indskrevet, at der ikke må placeres solcelleanlæg inden for fredede områder eller inden for fortidsmindebeskyttelseslinjer (iht. Naturbeskyttelsesloven §18), ligesom det er indskrevet i afsnittet om vindmøller.

 

Grønt Danmarkskort

Af side 247 fremgår det, at kommunen påtænker at nedprioritere pleje af fortidsminder, hvilket Museum Østjylland synes er utroligt beklageligt. Det er en kommunal opgave, som Randers Kommune har pligt til at udføre iht. museumslovens § 29i, stk. 1, og som er særdeles vigtig i forhold formidlingen af fortidsminderne overfor kommunens borgerne.

 

Hvis I har spørgsmål til det fremsendte er I velkommen til at kontakte museet.

 

 

Med venlig hilsen

Hanne Schaumburg Sørensen                     Benita Clemmensen
Overinspektør, historiker                               Overinspektør, arkæolog

Museum Østjylland                                       Museum Østjylland

Museum Østjylland 8900 Randers C

Høringssvar for Orkestervej 11 og 13, 8940 Randers SV

På vegne ejerne af Orkestervej 11 og 13 (henholdsvis matr.nr. 51 og 13a Vorup By, Vorup) anmoder jeg hermed om, at forslaget til den kommende kommuneplan ændres for de to ejendomme.

 

Vedhæftet er et oversigtskort. Dette viser vores forslag til en ændret kommuneplanramme, hvor det røde areal udlægges til åben-lav bebyggelse, og hvor det blå areal udlægges til tæt-lav bebyggelse. I dag er hele området udlagt til rekreativt areal og park jf. Byplanvedtægt nr. 17 fra 1969 samt både den nuværende kommuneplan og forslaget til ny kommuneplan, som er i offentlig høring.

 

Primært ønske:

Inden for det røde areal ligger to boliger inkl. enkelte udbygninger. Disse har ligget på stedet siden 1850 og 1890. Begge ejere ønsker fortsat at blive på stedet, og de ønsker på sigt at opgradere boligerne til nutidig standard. Ejeren af Orkestervej 13 har konkret et ønske om at nedrive de gamle bygninger på ejendommen og i stedet opføre nyt, som kan benyttes og ikke skæmme området, som ejendommen gør mere og mere, da bygningerne er nedrivningsmodne.

 

De nuværende kommuneplanrammer samt rammerne i kommuneplanforslaget, hvor området er udlagt til rekreativt område og park, betyder at ejerne ikke kan få lov at nedrive og genopføre nyt på stedet. De kan alene udføre opdateringer og mindre ajourføringer, som vi har fået besked om fra Randers Kommune. Ejerne er således låst på ejendommene uden mulighed for at forbedre ejendommene væsentligt ved f.eks. nybyggeri, som er nødvendigt for reelt at bo på stedet i hvert fald fsva. Orkestervej 13. Derfor ønskes det røde areal udlagt til åben-lav bebyggelse.

 

Sekundært ønske:

Det blå areal på oversigtskortet ønskes udlagt til tæt-lav boligbebyggelse. Dette areal er også udlagt til rekreativt område og park i Byplanvedtægt nr. 17, i den nuværende kommuneplan samt i forslaget til ny kommuneplan. Arealet har altid fungeret som dyrkningsjord eller have for Orkestervej 13. Arealet har aldrig været taget i brug til rekreativt areal, selvom det er over 50 år siden det blev udlagt hertil i Byplanvedtægt nr. 17. Randers Kommune ejer matr.nr. 95 Vorup By, Vorup, som ligger nord og øst for Orkestervej 13. Matr.nr. 95 omfatter netop parkarealer og en sø, som allerede i dag fungerer som rekreativt område på stedet. De rekreative arealers størrelse vil således ikke ændres i forhold til i dag. Derfor ønskes udlægget ændret, så det kan benyttes til boligformål svarende til de omkringliggende områder i Vorup.

 

Ejerne af Orkestervej 11 og 13 er vidende om, at en ændring af kommuneplanen også vil kræve en ny lokalplan for stedet, hvis det skal blive muligt at få gennemført ønskerne for de to arealer.

Bjørn Christiansen Landinspektører 8960 Randers SØ

Matr. nr. 5E, Neder Hornbæk By, Hornbæk

Som direktør for Trim Development ApS, der er indehaver af matr. nr. 5, Neder Hornbæk By, Hornbæk fremsendes hermed materiale vedrørende ønske om at en del af grunden udlægges til boligbebyggelse.

Der ønskes, jf. projektmaterialet, at få indarbejdet en byggeret på 11 boliger á ca. 120 m².

Boligerne er placeret på grundens nordvestligste hjørne, tæt på eksisterende anlagte veje (Olivarius Jürgensens Vej og Niels Ebbesens Vej)

Projektets placering på matriklen er delvist valgt med respekt for nogle af grundens bindinger og vil passe fint ind i samspil med det regnvandsbassin, som Randers Kommune netop har vedtaget etablering af på den sydligste del af grunden.

Herunder placering trukket langt tilbage i forhold til ”fredet fortidsminde” (øst/vest gående sti i den sydlige del af området), og samtidig  er bebyggelsen friholdt fra område udlagt som §3 natur /eng.

Boligerne tænkes principielt udført som boliger i 2 etager, hver med egen terrasse/ altan, og udlagt fællesopholdsområde.

Bebyggelsens disponering er udformet med hensynstagen til at områdets natur inddrages som en del af bebyggelsen, som udsigt og stor værdi som rekreativt område.

Trim Development ApS 8643 Ans By

Øget byggehøjde - Rammeområde 1.02.BE.4 - Mariagervej/Frejasvej

Vi ønsker byggehøjden hævet til min. 12 meter og gerne 15 meter, som en del af kommuneplanrammen.

Ifm. udvidelse af og etablering af Kirke, Omsorgs- og Kulturcenter på Mariagervej 117, Mariagervej 115 og Asavænget 30, ønsker vi mulighed for at bygge højere end nuværende begrænsning på 10 meter.

Byggehøjde i tilstødende rammeområder er væsentligt højere, eksempel på disse områder er:

• Rammeområde 1.02.BE.12 – Falbegrunden, byggehøjde 20 m
• Rammeområde 1.02.O.9 - Nyvangsskolen Nyvangsvej, byggehøjde 16 m, 3,5 etager
• Rammeområde 1.02.B.52 - Rindsvej 2, byggehøjde 15 m, 3 etager
• Rammeområde 1.02.B.43 – Energivej, byggehøjde 15 m, 3 etager

Vi ser det som en naturlig udvikling at justere byggehøjden så den matcher kommuneplanen i omkringliggende områder og flere bygninger inden for området som fx Frejasvej 1.

Den Evangeliske Frikirke 8920 Randers NV

Natur, kultur, uddannelse og ældre generation i Stevnstrup

Forslag om udviklingsprojekter med fokus på naturen, kulturen, uddannelse efter folkeskolen og en voksende ældre generation i og omkring Stevnstrup

Naturen omkring Stevnstrup er et stort aktiv, og vi skal bruge naturen endnu mere. Endvidere er der brug for at udvide infrastrukturen i form af decideret bybuslinje med større frekvens end den nuværende ”max en gang i timen” kørsel, således at befolkningen i Randers kommune kan komme til/fra naturen og kulturen i Stevnstrup, samt at vores unge mennesker under uddannelse og den ældre generation i Stevnstrup, kan komme til/fra Randers med en større frekvens, specielt morgen og eftermiddag mandag til fredag. Derfor foreslår vi:

2.1: Udvikling af et besøgscenter i Skovhuset ved Fladbro,

Udvikling af et besøgscenter i Skovhuset ved Fladbro, med let tilgængelig information om Middelsom Herreds-områdets unikke natur og kultur. Primære aktører kunne ud over frivillige fra lokalområdet være Randers Naturskole, Kulturhistorisk Museum Østjylland samt Randers Regnskov    

2.2: Udvikling af en natursti Gudenå-Nørreå mellem Stevnstrup Badestrand ved Engvej og Gudenåstien ved Fladbro.

Herunder kunne man arbejde på at etablere en cykel-gangbro på jernbanebroen over Gudenå med forbindelse til Tebbestrup Kær a la cykel-gangbroen til Vorup Enge bag Randers Regnskov. De primære aktører må være lokale frivillige. PS: Som et kuriosum kan det nævnes, at en sådan cykel-gangbro langs jernbanen over Gudenå vil føre forbi den del af Gudenå, der blev tilovers, da den ny jernbanebro blev anlagt i 1930`erne. En ny cykel-gangbro vil i øvrigt gøre Stevnstrupungdommens periodevis ret hyppige fisketure over jernbanebroen til den gamle Gudenå med de store fisk langt mere sikker.  

2.3: Udvikling af et fritidscenter ved Fladbro med faciliteter til børn og unge, vinterbadning og eventuelt med bådhus til kajakker.

De primære aktører kunne være frivillige fra Stevnstrup og Hornbæk suppleret med medlemmer fra Kano og Kajakklubben Gudenå.

2.4: Bybuslinje til/fra Stevnstrup

Med udviklingen i natur og kultur, samt udviklingen af Stevnstrup, som nu det femte største beboelsesområde i Randers og deraf flere og flere både unge mennesker under uddannelse og en voksende ældre generation med offentligt transport behov, bør bybuslinjerne i Randers kommune udvides til også at omfatte Stevnstrup, med minimum ½times frekvens.

Peter Lindgaard 8870 Langå

Høringssvar til kommuneplan 2021, rammeområde for lokalplanlægning 4.02.B.2

Høringssvar til kommuneplan 2021, rammeområde for lokalplanlægning 4.02.B.21

 

Der er vedhæftet skitse, med henblik på visualisering af de foreløbige planer, med udstykning af det angivne areal, samt ønske til udvidelse af rammeområde og et senere perspektiv-areal for fremtiden.

Årsagen til, at vi ønsker arealet tilrettet/udvidet er bl.a., at det syner forkert i forhold til kommende by-afgrænsning, at udstykke et arealet, som en lille knopskydning i dette hjørne. Hvis vi ser på nuværende skel og byzone/landzone afgrænsningen lidt længere mod nord, så er skellet mod hækken af ejendommen Holmevej 9B byzone, mens den del af ejendommen, der ligger nordvest for hækken, er landzone. Dermed vil det være en meget mere regulær afgrænsning, både i forhold til den nuværende opdeling af by og landzone, og i forhold til byens helhedsudtryk, hvis dette ”hjørne” blev fyldt helt ud.

I Ø. Bjerregrav og O. Fussing, har kommunen selv vurderet, at vi har alle tænkelige muligheder, for at vækste, på flere plan. Vi har en særdeles attraktiv geografisk placering i forhold til motorvejsnettet, og natur. Desuden har vi både skole, børnehave, vuggestue, indkøb, aktivitetspark, e-sportsafdeling og idrætshal med fitnesscenter, der er åbent 24/7. Et meget aktivt foreningsliv og mange frivillige kræfter.

Desværre har vi i en lang årrække været begrænset i bosætningsmulighederne, da den eneste kommunale udstykning for parcelhusgrunde, har været påvirket af en forfejlet lokalplan, der ramte helt ved siden af efterspørgslen. Her skulle der bygges ”rødt i rødt”, altså røde teglsten på både murværk og tag, hvilket under ingen omstændigheder har været i tidens ånd, hvor der bygges mere og mere individuelt. Først efter den nylige ændring af lokalplanen, er der kommet salg i grundene. Vi ved dermed at efterspørgslen er til stede. Desværre har vi på den baggrund haltet gevaldigt efter eks. Stevnstrup, som har en nogenlunde sammenlignelig placering som Bjerregrav og O. Fussing. Når vi så samtidig hører, at der i Stevnstrup regnes med ca. 100 nye byggegrunde alene i 2021, så stiller vi os noget uforstående overfor, at vi ikke kan få ”tilkendt” et areal, der kan tilbyde op mod 25-35 parcelhusgrunde og gerne lidt rækkehusgrunde også, så vi opnår en kombination af de mest attraktive boligtyper p.t.  

Der bliver endda mulighed for at opnå en særdeles flot udsigt, fra stort set alle grundene, særligt de, der ligger længst mod vest, da der er tale om et skrånende areal. Vi har brug for tilflytning, for at holde hånden under vores aktiver, som landsby- samfund og til at understøtte byens positive udvikling, og vi kan skabe den selv. Arealet er kendetegnet ved at være centralt beliggende, tæt på skole, idrætshal og aktivitetspark. Det er vanskeligt at finde et areal, som tilbyder en bedre eller lignende udsigt, hvilket klart styrker efterspørgslen. Placeringen ligger væk fra Viborgvej og påvirkes dermed ikke af trafikstøj. Vi har brug for at få vendt udviklingen med lange salgstider på grunde, som har været påvirket negativt, af manglende muligheder, både i form af beliggenhed og begrænsninger i lokalplanen. Postnummer 8920 er det område, hvor der er solgt langt flest byggegrunde via ejendomsmæglere i 2020, med 46 stk. salg. Nærmeste område er postnummer 8930 med 26 stk. salg. Dertil skal lægges kommunens eget salg af grunde. Vi er dermed beliggende i det mest ”hotte” område af kommunen, i forhold til ny bosætning. Særligt mærker vi en stor del af interessen fra tilflyttere til området, i højere og højere grad kommer fra Aarhus-området. De vægter let adgang til motorvejsnettet, nærmiljø og natur. Hvis vi så samtidig kan tilbyde en udsigtsgrund, frem for flad mark, så kommer der helt sikkert turbo på salget og tilflytningen til kommunen generelt.

Vi ser også gerne, at kommunen tager initiativ til udstykning af området mellem Rugvænget og Løvsangervej, som vi også vurdere er et attraktivt område. Der er som nævnt stor efterspørgsel og det vil give et stort løft til hele byen og området. Naturnationalparken er en realitet og det vil givetvis resultere i øget naturturisme, hvorfor vi gerne vil have et godt grundlag, for vores lokale købmand, der bliver den nærmeste indkøbsmulighed for de besøgende, herunder naturturister, badende i Fussing sø, Mountainbikere, motionister, hundeluftende, ridende m.v.

Desuden vil det understøtte børnehaverne, skolen m.v., som netop har fået et stort løft i form af den fælles aktivitetspark. Vi kan se, at aktivitetsparken også trækker besøgende fra Randers og opland, særligt i weekenderne.

Vi er bekendt med, at de nuværende ejendomme, særligt på Erantisvej/Krokusvej og til dels Påskeliljevej, har gavn af en fremragende udsigt, over landmandens mark, som påtænkes udstykket. De ejer naturligvis ikke på nogen måde udsigten, og kan ikke disponere over andens mands ejendom, men vi er bestemt opmærksomme på, at udsigten bør sikres i det omfang, det med rimelighed, kan lade sig gøre. Vi kan se, at der frygtes byggerier i op mod 8,5 meters højde, hvilket jo blot er standard for et villa-kvarter, men yderst sjældent bliver udnyttet. Derfor har vi i dispositionen/situationsplanen forsøgt, at afsætte et område, tiltænkt lave rækkehusbyggerier på arealerne nærmest Erantisvej/Krokusvej og Påskeliljevej. Samtidig er placeringen af rækkehus-arealerne, så tæt på byens centrum, som muligt, i denne udstykning. Endvidere er der projekteret med meget store parcelhusgrunde, som desuden ligger på tværs af parcellerne på Erantisvej. På den måde placeres der så få nye byggefelter som muligt, foran de nærmest beliggende eksisterende parcelhusgrunde. Det skal understreges, at det alene er en skitse og dermed kan der være mulighed for at flytte på byggefelterne, hvis det kan være med til at sikre, at der skabes mere luft/udsigt til beboerne på Erantisvej/Påskeliljevej. Vi ønsker, så vidt muligt, at tage individuelle forhold i betragtning. 

Med venlig hilsen og lokal entusiasme

Nikolaj Kjær Christensen, Tommy Hjortshøj Lerche, Morten Burmølle Andersen og Jesper Hedegaard Jensen.

Jesper Hedegaard Jensen 8920 Randers NV

Udvidelse af idrætsanlæg i Helsted

Lokalplan

I forbindelse med den nye lokalplan, vil vi gerne gøre opmærksomme på de udfordringer der er i Helsted Fremad IF.

Vi har store udfordringer med pladsen, og med de udbygningsplaner der er for området og den udbygning der er sket gennem de seneste år i Helsted, så kan vi kun se ind i en fremtid hvor plads udfordringerne bliver endnu større.

Vi kan dog også se at der er muligheder for at øge græsarealerne ganske betydeligt.

Vi ser gerne at læbæltet mod øst/Hobrovej reduceres og at læbæltet mod syd på banearealet længst mod øst fjernes. Dette vil åbne op for at man kan udnytte den resterende del af matrikel Helsted By, Borup 12g til fodboldbaner, til stor gavn for de mange børn og unge i og omkring Helsted.

Det vil naturligvis også være ønskeligt hvis matrikel Helsted By, Borup 12dæ på sigt også kan inddrages til fodboldbaner.

Udover fodboldbaner, kan man tænke sti-system ind i området, hvor man kan forbinde Nordbyen med Folkeskoven ved Oustmøllevej. Det vil give gode muligheder for både vandre og løbeture.

Området er beskrevet i Byplanen som område 1.06.R.12, og vi ønsker at hele eller en del af dette område får samme anvendelsesmulgiheder som område 1.06.R.7

Steen Haugaard Fransen

Helsted Fremad IF

Helsted Fremad IF 8920 Randers NV

Indsigelse mod Rammeområde 3.02.B.8 - Boligområde nær Vestergård.

Indsigelse mod Rammeområde 3.02.B.8 - Boligområde nær Vestergård.

Stevnstrup har i de sidste 20 år været i kraftig vækst.
Vores hyggelige lille landsby er faktisk slet ikke så lille og hyggelig mere.

Enkelte veje i Stevnstrup er slet ikke egnet til så kraftig trafik, her tænkes specielt på Landsbygaden.
At være blød trafikant på Landsbygaden en farligt, vejen er smal, 2 biler kan lige akkurat passere hinanden.
Skal 2 lastbiler passere hinanden, er den ene nød til at køre op på fortovet. 
Det samme problem er der, når der er mange i Forsamlingshuset og bilerne parkerer langs Landsbygaden, så skal den tunge trafik også op på fortovet for at passere.
At udstykke et område her vil blot øge trafikken og det er vejen slet ikke lavet til.

At fortsætte med udstykning i den gamle landsby er trist.
Man snakker om at bevare den gamle del af landsbyen og de gamle gårde der ligger der.
Men når man vælger at udstykke den sidste jord omkring gårdene, hvad kan man så bruge dem til.

Rammeområde 3.02.B.8 er igen en udstykning fra vores gård, en gård som har bidraget med jord til rigtig, rigtig mange udstykninger her i byen.
Det er jorden lige bag gården som bruges til vores dyr, som man nu vil udstykke. Vi bor netop her, så vi kan have vores dyr herhjemme.
Det føles lidt som at blive tvunget fra ens eget hjem, man har ikke engang spurgt os, om vi vil udstykke/sælge jorden.
Men det kan vi hermed meddele – det vil vi ikke.

Landsbygaden 31
 

Anne Christensen 8870 Langå

Bevaring af stationsbygningen i Langå

Jeg vil gerne bakke op om, at Byrådet med kommuneplanen hæver bevaringsværdien for stationsbygningen i Langå. Den har en vigtig historisk betydning i en by som Langå, der er bygget op omkring banen. Den er fortsat et vigtigt og synligt tegn for Langås selvforståelse som et knudepunkt på jernbanenettet i Danmark og for byens fortsatte udvikling og mulighed for at gøre sig relevant for nye tilflyttere. I dag huser bygningen Station K, som yder en fantastisk indsats i at skabe et aktivit kultur- og iværksættermiljø i byen. Også noget, som har stor betydning for byens identitet som en by, hvor det er godt og sjovt at bo.

Jeg vil gerne opfordre Byrådet til at tage kontakt med andre kommuner, hvor der også er fundet nye og meningsfulde måder at bruge de gamle stationsbygninger på. De kunne nemt stå i samme situation hvor Banedanmark fx ønsker nedrivning. Jeg tror, at der er brug for at lægge et samlet pres på Banedanmark for at bevare disse bygninger, som har stor, kulturel værdi både historisk og i nutiden.

Anna-Maj Geyti 8870 Langå

Landsbyafgrænsning og kommuneplanramme

Høringssvar til KP21 fra Kirsten Lorentzen og Finn Rytter Larsen vedhæftes som et worddokument.

Kirsten Lorentzen 8983 Gjerlev J

Høringssvar til Kommmuneplan 2021

Indsigelse mod registrering af Langå stationsbygning som bevaringsværdig

Kommunen lægger i kommuneplan 2021 op til, at Langå stations hovedbygning erklæres bevaringsværdig.

DSB gør igen opmærksom på, at vi fra Banedanmark har erfaret, at der i forbindelse med baneprojekterne for opgradering og elektrificering af jernbanen mellem Aarhus og Aalborg er planer om at ekspropriere og efterfølgende nedrive stationsbygningerne. DSB er i dialog med Banedanmark vedrørende nyindretning af stationen mv., som følge af den planlagte nedrivning.

Dertil kommer, at der i 2018 blev vedtaget en lokalplan for Langå Bymidte og Stationsområde. Stationsbygningen ligger i planområdet, men blev ved denne oplagte lejlighed ikke registreret som bevaringsværdig, selvom det skete for andre bygninger i bymidten.

I det lys mener DSB ikke, at det tjener noget formål, at stationsbygningen erklæres bevaringsværdig og DSB gør indsigelse imod dette forslag.

 

Ramme 3.01.BE.5 Langå Stationsområde

Rammen omfatter dele af Langå station (stationsbygninger og stibro) samt remiseområdet øst for stationen. DSB mener, at station og stibro som følge af den funktionelle tilknytning skal være placeret i ramme 3.01.T.4 Baneterræn Langå.

DSB 2630 Taastrup

Byudvikling 4a og 5a Ø. Tørslev By, Ø. Tørslev.

Se vedhæftede redegørelse

Bjørn Chrisitansen Landinspektører 8960 Randers SØ

Genovervejelse af beslutning om indkørsel via Skovparken, Stevnstrup

Som beboer på Skovparken, Stevnstrup, er jeg ekstremt bekymret for kommunens plan om at lave indkørsel gennem vores stillevej ned til den planlagte udstykning ved siden af Eventyrkvarteret, mellem Skovparken og Randersvej.. 

 

Det nye område har siden 2005 været planlagt til bebyggelse og Langå Byråd vedtog i maj 2007 lokalplan 177. Heraf fremgik det, at vejadgang til delområde 2, som omfatter den nye lokalplan 689, skal ske fra Skovboulevarden og Skovparken. Der er dog sket mange forandringer i Stevnstrup by siden 2007 og derfor vores ønske om at kommunen genovervejer en beslutning, der ikke er hensigtsmæssigt i Stevnstrup anno 2021. 

Ud fra lokalplanen, så er det kommunens hensigt, at de 80 nye beboelser mellem Skovparken og Randersvej vil få indkørsel til det nye område via Skovparken. Dette finder vi særdeles uhensigtsmæssigt af primært 3 årsager:

1. Når der pludselig er biler fra 80 husstande der skal have indkørsel gennem Skovparken, som vel at mærke er en STILLEVEJ med hastighedsbegrænsning på 25 km/t, så vil det resultere i en markant stigning i daglig trafik, som både er til gene for os beboere de i 15 ejendomme, og som vores vej i øvrigt slet ikke er gearet til.
    

2. På nuværende tidspunkt er Skovparken et lukket vejsystem med velbesøgte stier. Risikoen for uheld vil stige markant ved at åbne for trafik, og det vil kræve en masse ekstra foranstaltninger for at sikre at der ikke sker ulykker.
    

3. Trafikken på Skovboulevarden ind til Stevnstrup er i forvejen slem og der bliver kørt alt alt for stærkt - på trods af at der ligger på en rideskole og klatreparken. Den trafik bliver kun gjort værre af at lede trafik til yderligere 80 husstande denne vej fremfor Randersvej.

 

Jeg vil gerne appellere til at kommunen kraftigt genovervejer beslutningen om at lave indkørsel gennem Skovparken. Det må være muligt at lave indkørsel gennem eventyrkvarteret, som i langt højere grad er gearet til den slags trafikmængde, eller som minimum sikre at der laves indkørsel begge steder, så både Skovboulevarden og Skovparken ikke belastes uhensigtsmæssigt.

Mads Bugge 8870 Langå

Området Randersvej -Skovparken -Bøgebakken-Eventyrparken byggemodning.

Det ville være meget ønskeligt, om trafikken til og fra den nye udstykning - omtalt i overskriften, undgår at passere skolestien, der løber fra Skovboulevarden til Landsbygaden igennem et lille stykke skov ved Skovparken.

Med venlig hilsen

HJB

Hans Jørgen Birkmann 8870 Langå

Grundejer af matr. nr. 121a, Vorup By, Vorup (Århusvej 144, 8940 Randers SV

Som direktør i Jordbanken ApS, ejer af Århusvej 144, 8940 Randers SV indgiver jeg hermed høringssvar angående adressen Århusvej 144, 8940 Randers SV. Jeg har indgået en aftale med Dreamride Ejendomme ApS vedr. etablering af et motorcykelværksted med tilhørende salg af motorcykler i lighed med deres ejendom i eksempelvis Roskilde. Deres virksomheder er veldrevne med flotte ejendomme, hvorfor jeg håber, at Randers Kommune vil være positiv indstillet på at omdanne den nuværende kommuneplanramme (1.10.E.12) til også at kunne omfatte detailhandel med pladskrævende varegrupper. Jeg er bekendt med, at der skal udarbejdes planlægning for det samlede område, herunder løsningen af områdes trafikale afvikling, hvilket jeg meget gerne bistår med at realisere. Jordbanken ApS vil derfor gerne medvirke til at flytte den første sten i udvikling af et område, som er en markant og til stedse fin placering ift. trafik, for Randers By og i øvrigt p.t. ikke er en æstetisk pæn velkomst eller afsked med byen set fra og til E45.

Jeg har fået udarbejdet en visualisering af den ønskede bygningstype, som vi planlægger skal udgøres af en vinkelbygning. Bygningen vil fremstå med et fodaftryk på ca. 1.620 m2, og et etageareal på ca. 2.540 m2, da der bliver indskudt dæk i en del af bygningen. Flagene i visualiseringen er misvisende, da de ikke vil udgøres af det amerikanske flag, derimod flag med firmalogo.

Jordbanken ApS 8643 Ans By

Radikale Venstres høringssvar. Bedre sammenhæng - bedre kommune

Høringssvar Radikale Venstre vedr. kommuneplan 2021 

Radikale har læst Kommuneplan forslag 2021 med interesse. Overskriften er: En kommune – seks karakterområder. Det er jo en 12 årige plan.

Vi er enige i, at der ved planlægning selvfølgelig tages hensyn til de boligbehov, der ses i de karakterområder, ligesom det er fint, at der tænkes på ”de grønne områder” og de grønne kiler.

Vi giver lige her en tilkendegivelse vedr. bosætning og erhverv uden for Randers by.
Vi iagttager positivt, at der nu gives byggemulighed i Haslund. Haslund er jo på visse stræk at betragte, som en landsby, tæt på Randers. Fint byen gives mulighed for at udvikles yderligere.

I Storkommunens tid har der været en uskreven regel om, at byerne uden for Randers, og de mindre landsbyer, skal have mulighed for boligudstykninger, hvis der er behov for dette. Det samme har gjort sig gældende med hensyn til erhverv.
Radikale Venstre foreslår, at dette skal være en implicit del af kommuneplanen.

Mht. detailhandel ser Radikale Venstre, at det er vigtigt, at der fremover i endnu højere grad planlægges, så der er mulighed for fortsat dagligvarebutiksforsyning uden for Randers by og en varieret dagligvarebutiksforsyning i Randers` købstæder. Med varieret tænkes også på, at der planlægningsmæssigt gives plads til andre butikstyper end discount butikskonceptet – eksempelvis supermarkeds konceptet.

Byer som Gjerlev, Gassum, Havndal, Asferg, Øster Tørslev, Råby, Fårup, Øster Bjerregrav, Spentrup har stadigvæk egen dagligvarebutik.
Det skal nævnte byer også gerne have om 100 år. Byrådet kan bl.a. understøtte nævnte byer (og andre mindre byer) ved at områderne får lov til at besvare/udbygge eksisterende servicefunktioner, samt ved at byerne gives mulighed for nye boligudstykninger og erhverv. Placering af dagligvarebutikker i Randers by har betydning for landsbyernes fremtidsudsigt mht. dagligvarebutiksforsyning; det tilrådes at der rent planmæssigt tages hensyn til dette.

Skal målet ”Midtbyen – også om 100 år ”, der ses i kommuneplanforslaget, lykkes, kræves der ekstra fokus fra byrådets side – løbende investeringer/penge fra Randers Byråd til fremtidssikring af de næste 100 år er et must.
Midtby liv hele døgnet kræver tillige fokus og et visionært byråd. Den strategiske midtbyplan er et skridt i den rigtige retning.

Radikale Venstre påpeger, at klimaændringerne er en stor udfordring for kommunen; både i og uden for Randers by. Klimaændringernes konsekvenser må der planlægges for i kommuneplanen. Oversvømmelser og de truende grundvandsstigninger er elementer, der må tages i betragtning, ved kommune- og lokalplanlægning. Kald der proaktiv forebyggende planlægning. Vi radikale antager, at der implicit tages hensyn for dette i kommuneplanens forslag til arealanvendelse og dermed udvikling.

Når vi taler om grundvand, er det klogt at sammenkæde dette med planlægning af nye skovområde. Radikale Venstre ser for sig både bynær skov, men også skove, hvor det handler om at målet er større biologisk mangfoldighed, så at sige. Randers kommune skal planlægge for mere skov. Det er trist Randers kommunes skovareal kun udgør ca. 9%, hvor landsgennemsnittet ligger på 14,5%.  Som der står skrevet under forslag til kommuneplan under ”Mål og retningslinjer”, er mange naturområder forsvundet gennem tiden, og det til ugunst for dyre- og planteliv. Godt der i planen udpeges nye potentielle naturområder. Radikale Venstre ser gerne Randers kommune i løbet af de næste årti nærmer sig landstallet med hensyn til skovareal.
Grønne spredningskorridorer i hele kommunen må indtænkes, for at sikre flere levesteder for mange vilde dyr og planter.

Flere vådområde skal iscenesættes/planlægges. Det skal ses som både et klima og natur tiltag. Et konstruktivt samarbejde med det politiske landsniveau (og landbruget) er en af nøglerne til målopfyldelse.

 

Radikale Venstre bifalder meget, at FNs verdensmål indtænkes i kommuneplansarbejdet. Bæredygtig vækst og udvikling nævnes tillige i forslag til kommuneplan; og det er store og ambitiøse ord, der forpligter vores beslutningstagere: Randers Byråd.
FNs verdensmål overholdelse handler i den grad om det liv vores efterkommere får mulighed for at leve.
"Vi har ikke arvet jorden fra vores forfædre, vi har lånt den af vores børn" – der skal være en grøn tråd i kommende kommuneplaner for Randers Kommune.

Bedre sammenhæng - bedre kommune

Mogens Nyholm
Radikale Venstre
Randers Byråd

Mogens Nyholm Jensen 8940 Randers SV

Forslag om nyt muligt byvækst område på matrikel 15h, 16m og dele af matrik

I området syd for Haslund by foreslås det, at der udpeges et nyt område med mulig fremtidig byvækst. Dette område vil kunne blive et laboratorie, hvor byudvikling, bynær naturudvikling og klimasikring sammentænkes.

For at skabe den vilde natur tæt på byen, vil Haslund Bæk kunne genslynges. Dette vil give mulighed for at udnytte arealerne tæt på bækken til både skybrudsbassin, eng og et større rekreativt område med plads til vild natur. Disse arealer kan indrettes så de giver mere vild natur i bækken og samtidig imødekomme både Randers Kommune og Vandmiljø Randers’ behov ift. skybrudsbassiner og forsinkelse af regnvand.

Selve arealet til boliger forventes at udgøre cirka syv ha, mens der i direkte forbindelse etableres fem ha natur herunder bæk, engarealer og bassiner samt stisystem. Et naturområde vil desuden være med til at skabe en bedre afskærmning til de landbrugsarealer, som i øvrigt dyrkes på matrikel 16c.

Hele området kan der laves gode adgangsmuligheder til via Bækvejen og/eller Haslundkærvej, samt direkte stitilslutning til de tilstødende kvarterer mod nord. Den eksisterende sti, som løber langs den nuværende bygrænse, tilsluttes nye stier, så der bliver adgang for hele byen til den ny bynære natur.

Med det efterhånden meget begrænsede udbud af nye grunde til både tæt-lav og åben-lav bebyggelse vil Haslund være et oplagt sted at se på en mindre udvidelse, som nemt vil smelte sammen med den eksisterende by. Derfor anmoder vi om, at enten hele arealet eller en del af det inddrages i den kommende kommuneplan som et område med mulig fremtidig byvækst.

Christian Gylling Jensen 8370 Hadsten

Biogas område Hørning

Jeg ønsker biogas udpegningen fjernet.

Der har ikke været forespørgsel på at opføre biogas anlæg, i de 8 år området har været udpeget.

Jeg er ejer af dette område, og ønsker ikke at sælge. Desuden giver det stor usikkerhed/uvished med sådan en udpegning på sin jord.

Lars Jørgensen 8960 Randers SØ

Sikring af eksisterende natur i Randers Syd

Dette svar vedrører forhold i Paderup Mose, Moselund og Tørholt, som er beliggende i det planlagte forstadsområde Munkdrup Bakker og indgives i forening af en gruppe beboere og lodsejere fra områderne.

Baggrund

Efter gennemsyn af Randers’ Kommuneplan 2021 er vi bekymrede for, at man har overset behovet for at sikre de økologiske forbindelser bedre, hvorved den eksisterende vilde natur i området vil blive yderligere fragmenteret, stresset, og gå tabt, ved den nuværende plans gennemførelse.

Ved udstykning til ny bebyggelse langs Clausholmvej vil man afskære dyrelivet fra at kunne vandre frit i den sidste tilbageværende passage fra de §3 beskyttede engarealer og Paderup Mose til skovrejsnings- og skovområderne øst for Clausholmvej. Se figur 1 og 2. Dette vil have den følgevirkning at migrerende vildt vil blive så presset og stresset, at det må forventes at forsvinde helt fra engarealerne og Paderup Mose.

Endvidere mener vi, at omdannelse af landzonearealerne i i området (Moselund og Tørholt) til rekreativ brug vil decimere det eksisterende dyrelivs levesteder. Arealerne, der ligger øst og sydøst for de §3 beskyttede vandløb, engarealer og Paderup Mose er tidligere landbrugsarealer, som i dag består af eng, brakmark og skov. Arealerne er for længst blevet en del af dyrelivets levesteder og naturen her kunne med fordel udvikles til §3 beskyttede naturtyper. Hvis disse områder i stedet får rekreativt formål, vil den øgede menneskelige aktivitet forstyrre dyrelivet og forringe naturkvaliteten med den følgevirkning, at vildtet vil forsvinde fra de §3 beskyttede engarealer og Paderup Mose. Se figur 2 og 3.

Vi tror på, at projektet med at etablere den nye forstad i forening med den eksisterende beskyttede natur kan gøres mere bæredygtigt. Tilretning i forhold til de 2 ovenstående punkter vil efter vores bedste mening have en stor effekt på bæredygtigheden og vi har således følgende ændringsforslag:

Forslag til ændringer

Vi foreslår at område 1.09.B.15 og 1.09.B.16 bibeholder status som landzone, med anvendelse som naturområde. Dyrkede arealer forudsættes taget ud af drift, og der udarbejdes en plan i samarbejde med kommune og lodsejerne med henblik på at genoprette disse randområder til §3 standard med sikring af rødlistearter for øje, og rejsning af skov, hvor dette måtte være mest hensigtsmæssigt. De arealer, der er naturligt egnede til det, kan dog anvendes til ekstensiv landbrugsmæssig drift, f.eks. som græsningsareal.

Begrundelse:

• Bosætning her vil stresse det eksisterende dyreliv og afskære vildtet fra at kunne migrere til det eksisterende natur, skov- og skovrejsningsområde på østsiden af Clausholmvej.
• Vores forslag vil sikre et større sammenhængende naturområde og sammenhæng med den eksisterende natur og fremtidige skov på østsiden af Clausholmvej, og dermed biddrage til at binde fragmenterede naturområder sammen.
• Ved at opretholde landzone vil vi have større adgang til at søge fondsmidler til naturgenopretning.
• Fremtidige bosætninger vil være afhængige af vand fra Vilstrup Vandværk, som i forvejen er presset på vandkvaliteten i forhold til nitrat. Ved at undlade at etablere ny bosætning, afværges yderligere pres på vandboringerne fra dette vandværk.

SDG målopfyldelse:

• SDG 15.5: Beskyttelse af biodiversitet og naturlige levesteder
• SDG 15.9: Tag hensyn til økosystemer og biodiversitet i national og lokal forvaltning
• SDG 6.1: Adgang til rent drikkevand
• SDG 6.3+6.6: Desuden vil ovenstående afhjælpe den manglende implementering af delmål 6.3 og 6.6 for Vilstrup Vandværk

Vi foreslår at område 1.09.R.9 og 1.09.R.10 bibeholder status som landzone, med anvendelse som naturområde. Området forudsættes taget ud af drift og der udarbejdes en plan i samarbejde med lodsejerne for at genoprette naturen til §3 standard med sikring af rødlistearter for øje. For område 1.09.L.4 foreslår vi at det bibeholder status som landzone.

Begrundelse:

• Forslaget vil sikre ro på de af dyrelivets nuværende levesteder, som ikke pt. er §3 beskyttede, og man undgår derved at stresse vildtet, når de fouragerer på områderne.
• Forslaget vil sikre fred til at dyrelivet stadig kan migrere til det eksisterende natur, skov- og skovrejsningsområde på østsiden af Clausholmvej.
• Ved at genoprette §3 natur på disse små græs og lejlighedsvis opdyrkede jordlodder, der grænser op til, og ligger spredt mellem, de §3 beskyttede vandløb, engarealer og Paderup Mose og dermed sikre et mere sammenhængende beskyttet naturområde.
• Ved at genskabe §3 natur, vil der også være sikret sammenhæng med det eksisterende fredede natur, skov- og skovrejsningsområde på østsiden af Clausholmvej, hvorved det sammenhængende naturområde forøges i Randers Syd og Randers Kommune.

SDG målopfyldelse:

SDG 15.5: Beskyttelse af biodiversitet og naturlige levesteder

SDG 15.9: Tage hensyn til økosystemer og biodiversitet i national og lokal forvaltning

 

Afrunding

Vi tror på, at disse mindre justeringer vil være en forbedring af kommunens overordnede udviklingsplaner til gavn for velstand og trivsel for hele kommunens borgere. Når man opregner det, er det kun en mindre mængde boliger, som området går glip af.

Til gengæld vil det sikre bevarelsen af den eksisterende vilde natur til gavn både lokalt i Randers Syd og i kommunen som helhed, og leve op til byrådet beslutning vedr. økologiske forbindelser; 1) Skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge, og 2) At de økologiske forbindelser kan benyttes af så mange forskellige typer af dyr, planter og svampe som muligt, Jf. Kommuneplanen 2021, side 229.

 

Afsendere

Leo Strunge, Paderup Mosevej 12, 8960 Randers SØ

KFUM Spejderne, Vorup-Kristrup Gruppe, Paderup Mosevej 20, 8960 Randers SØ, v/Gruppeleder Niels Krag, Andersminde 5, Romalt, 8960 Randers SØ.

Jette Søby og Hans Manthai, Paderup Mosevej 55, 8960 Randers SØ

Kenneth Lager, Paderup Mosevej 56, 8960 Randers SØ

Anne-Carina og Thorben Christoffersen, Clausholmvej 38, 8960 Randers SØ

Betina Hviid Søjberg og Danni Søjberg Hviid, Clausholmvej 40, 8960 Randers SØ

Tobias Søjberg, Mona Søjberg og Lene Søjberg, Clausholmvej 54, 8960 Randers SØ

Lone og Jens Ove Søjberg, Clausholmvej 56, 8960 Randers SØ

Vinnie og Søren Christensen, Clausholmvej 58, 8960 Randers SØ

Benny Sørensen, Clausholmvej 62, 8960 Randers SØ

Sven Holm, Kirkevadbrovej 40, 8960 Randers SØ

Jens Ove Pedersen, Tørholt I/S, Kirkevadbrovej 36, 8960 Randers SØ

Peter Søjberg, Gundestrupbakken 40, 8990 Fårup

 

Lene Søjberg 8960 Randers SØ

Høringssvar Kommuneplan 2021, Munkdrup

Det ses af forslag til Kommuneplan 2021, at der er sket markante ændringer på den rekreative ramme 1.09.R.6 ift Kommuneplan 2017.

I afsnittet "Revision af kommuneplanrammer" fremgår det, at der skal ske en omfordeling af det område (1.09.R.6) som i Kommuneplanen fra 2017 var udlagt til rekreativt område, således at området ændres til et område med fremtidig byvækst.

Der argumenteres med, at området skal tilpasses helhedsplanen, som er vedtaget i 2019.

Høringssvar her kommer fra Mille Holm, Munkdrupvej 20, 8960,Randers SV som i væsentlig grad bliver berørt af de planlagte ændringer.

Det fremgår således af forslag til kommuneplan 2021, at kommunen nu ønsker at give mulighed for beboelse hele vejen rundt om gården, beliggende Munkdrupvej 20.

Af slide i det fra Randers Kommune udsendte materiale til borgermødet, fremgår dette tydeligt, med to nye områder (syd og vest for gården) som direkte beskrives som beboelsesområder, og så er der et lille område nord for gården (det gule), hvor det er uklart for os, hvad Kommunen ønsker med dette. Hele området var i Kommuneplan 2017 udlagt til rekreativt område.

Under alle omstændigheder er der med Kommuneplan 2021 forslag om, at kommunen vil ændre væsentligt på planlægningen for området.

Da denne ændring vil få ikke ubetydelige konsekvenser for ejeren af Munkdrupvej 20, protesteres der på det kraftigste mod ændringerne som er foreslået i Kommuneplan 2021 for dette område

Hilsen Mille Holm

Mille Holm 8960 Randers SØ

Byudvikling i Øster Tørslev

Byudvikling i Øster Tørslev

En del af matr.nr. 5 a Ø. Tørslev By, Ø. Tørslev nordøst for åen og stien ønskes med i byudvikling i forbindelse med, at der er planer om, at nuværende landbrugsejendom nedrives beliggende Gjerlevvej 23, Øster Tørslev, 8983 Gjerlev J.

Området ligger i naturlig forlængelse af den nuværende afgrænsning og området har en placering som gør det oplagt at anvende til beboelse.

Det påtænkes at området ønskes anvendt til åben lav og tæt lav boligbebyggelse.

 

Gert Lorentzen 8983 Gjerlev J

Høringssvar vedr. Kommuneplan 2021 / Område udlagt til biogasanlæg

På vegne af menighedsrådet for Hørning Kirke.

Randers kommune har udpeget et område ved Hørning til et evt. kommende biogasanlæg. Til dette har menighedsrådet for Hørning Kirke flg. indsigelser:

• Menighedsrådet for Hørning Kirke er bekymret for den tunge trafik, som et sådant biogasanlæg naturligt vil medføre. Erfaringer viser at den tunge trafik påvirker kirkens fundament. Desuden vil kirken generelt generes af den øgede, tunge trafik.
• Der er bekymring for lugtgener i forbindelse med anlægget. Erfaringer viser, at uanset udviklingen i de tekniske løsninger, vil der jævnligt være svære lugtgener.
• Med den foreslåede placering, vil et biogasanlæg ødelægge indsigt til, og udsigt fra, Hørning Kirke.
  • Ved Hørning Kirke er der udlagt et stort kirkeindsigtsområde. Den foreslåede placering af biogasanlægget ligger lige uden for dette område, men vi mener at placeringen, alligevel vil blive forstyrrende for kulturlandskabet, set fra omgivelserne mod Hørning Kirke.

 

På vegne af Menighedsrådet for Hørning Kirke

 

Anne Nielsen

Krogsagervej 2, Krogsager, 8960 Randers

Meninghedsrådet for Hørning Kirke 8960 Randers SØ

De rekreative stier bør være for alle rekreative trafikanter!

De planlagte rekreative stier for gående og cyklister bød også være for ridende. Ryttere er en gruppe af rekreative trafikanter som generelt overses i kommuneplanen. En ridesti (eller spor) behøver ikke kræve ekstra anlæggelse eller vedligehold, da det er nok at tilllade ridning i et smalt spor langs med cykle- eller gangstien.

Tina Mariette Hansen 8990 Fårup

Anvendelsesændring af forslag til kommuneplanramme 1.10.R.6

På vegne af ejer af Sdr. Borupvej 25, 8940 Randers SV, skal jeg herved forespørge på muligheden for at ændre den foreslåede kommuneplanramme 1.10.R.6 til boligformål for så vidt angår matr. nr. 1ae, 7b, 7c og 1ad, Sdr. Borup By, Haslund, der i alt udgør 3.506 m2. Jeg har erfaret, at disse 4 matrikler i forslag til Kommuneplan 2021 er udlagt til rekreative formål. De pågældende 4 ejendomme nævnt i fuldmagten, var i Kommuneplan 2017 udlagt til erhverv indenfor rammeområde 1.10.E.10.

Ejeren ønsker af afhænde de pågældende ejendomme til boligformål, og har indgået en salgsaftale derom under forudsætning af at kommuneplanrammen tilpasses. Ejendommene er beliggende mellem allerede bebyggede ejendomme, og kan indgå som en naturlig del heraf som selvstændigt rammeområde, eller alternativt som del af den kommuneplanramme der er gældende på naboejendommene i dag, 1.10.BE.1

Plan & Udvikling ApS 8600 Silkeborg

Infrastruktur og øst-vest trafik i nordbyen.

Høringssvar i vedhæftet fil.

Borger med navne og adressebeskyttelse .

Indsigelse til kommuneplan 2021 vedr. Hornbæk

Indsigelse til kommuneplan 2021.

Kunne desværre ikke kopiere det ind her men har vedlagt et dokument og 2 bilag. Hvis nogen problemer eller spørgsmål ring på 23831896 eller skriv på mgoensgjeppesen@outlook.dk

mogens jeppesen 8920 Randers NV

Høringssvar til ændret bymidteafgrænsning syd for Gudenåen.

Coop Danmark ønsker en konstruktiv dialog med Randers Kommune om en kvalitetsbetonet udvikling af dagligvareudbuddet i takt med de kommende års byudvikling i Randers. En indskrænkning af bymidten syd for Gudenåen begrænser disse muligheder væsentligt. Problemstillingen er uddybet i det vedhæftede.

Mvh Gitte Rejmers, Coop Ejendomme

Coop Danmark A/S 2620 Albertslund

Høringssvar for matr.nr. 6fb Romalt By, Kristrup – Mariesmindevej, Romalt

På vegne af ejeren af matr.nr. 6fb Romalt By, Kristrup (areal mellem Mariesmindevej og Grenåvej i Romalt) anmoder jeg hermed om, at kommuneplanforslaget, som er i offentlig høring, ændres for det nævnte matr.nr.

 

Vedhæftet er 2 planer, hvor den første viser arealets placering, mens den anden angiver en potentiel disponering af området, som ønskes udlagt til åben-lav og tæt-lav bebyggelse. Arealet er i dag dyrket landbrugsareal og udlagt til landområde i det forslag til ny kommuneplan, som er i høring.

 

Boligområdet er placeret med gode adgangsmuligheder fra Mariesmindevej, hvorfra man let kommer til Romalt Boulevard. Området er desuden placeret som en naturlig udbygning af boligområderne i Romalt mod syd. Placeringen langs Grenåvej medfører, at der må forventes at skulle anlægges en støjvold samt et beplantningsbælte på stedet. I den forbindelse skal der naturligvis udføres en række støjberegninger.

 

Planen med angivelse af en mulig disponering af området viser 2 rækker parcelhusgrunde med et grønt areal i midten, så området vil få et boulevard-lignende præg i den østlige del. Desuden er vist enkelte større grønne arealer. Længere mod vest er vist en mulig disponering af et tæt-lavt område med et grønt fællesareal i midten.

 

Med Romalts efterhånden meget begrænsede udbud af grunde til både tæt-lav og åben-lav bebyggelse anser vi en placering af et boligområde på det viste sted for en oplagt mulighed. Derfor anmoder vi om, at enten hele arealet eller en del af det inddrages i den kommende kommuneplan som fremtidigt boligområde til tæt-lav og åben-lav bebyggelse.

Bjørn Christiansen Landinspektører 8960 Randers SØ

Erhvervsudvikling - Gl. Viborgvej

I forbindelse med Randers Kommunes høringsforslag til planlægning for Kommuneplan 2021, indsendes nedenstående bemærkning vedr. matr.nr. 2bo Neder Hornbæk By, Hornbæk.

Det er ejerens ønske at foretage en udvikling af området på matr. nr. 2bo længst mod øst (grænsende op mod motorvejen). Dette ønskes anvendt til erhvervsområde, i det der her påtænkes opførsel af kombineret lagerbygning / kontor målrettet e-handelsvirksomheder og udnytte den oplagte eksponering mod motorvejen.
Der er tiltænkt adgangsveje fra Gl. Viborgvej, således at der sker en naturlig tilkobling til erhvervsområdet beliggende nord for. Der vil således ikke være nogen påvirkning fra Fladbrovej.

Der fastholdes fredsskov på den resterende del af 2bo

Ronnie Bach Nielsen
ejer af matr.nr. 2a og 2bo Neder Hornbæk by, Hornbæk
 

Ronnie Bach 8920 Randers NV

Arealer og gasledning

Se vedhæftede høringssvar

Pecaland ApS 8240 Risskov

Hensigtsmæssig trafikregulering ifm. udstykning Randersvej/Stevnstrup

Beboerne på Skovparken i Stevnstrup er bekymret for udviklingen ift. trafik både på Skovboulevarden men specielt også på Skovparken, som de seneste godt 15 år har været stillevej med 25 km/t hastighedsbegrænsning. 

Det nye område har siden 2005 været planlagt til bebyggelse og Langå Byråd vedtog i maj 2007 lokalplan 177. Heraf fremgik det, at vejadgang til delområde 2, som omfatter den nye lokalplan 689, skal ske fra Skovboulevarden og Skovparken.  Det er således siden 2007 været planlagt en vejadgang til det nye boligområde via Skovparken. Der er dog sket mange forandringer i Stevnstrup by siden 2007 og derfor vores ønske om at kommunen genovervejer en beslutning, der ikke er hensigtsmæssigt i Stevnstrup anno 2021. 

I Eventyrkvarteret i Stevnstrup (området foran svømmehallen og ind mod Randers) er der de senere år sket meget bebyggelse – lokalplanmæssigt er der nu udsigt til, at der vil komme ca. 80 parcel- og rækkehuse nederst på marken ind mod selve skoven. Dette har ligget i lokalplan i flere år, men jeg synes planen er overhalet "indenom" af den generelle byudvikling i Stevnstrup. 

Som nævnt er Eventyrkvarteret meget udbygget ligesom der senest er sket opførsel af ca. 25 nye rækkehuse på Lindeparken/Skovboulevarden. Desuden mange nye ejendomme i området ved Munkholmskolen. 

Ud fra lokalplanen, så er det kommunens hensigt, at de 80 nye beboelser mellem Skovparken og Randersvej vil få indkørsel til det nye område via Skovparken. Dette finder vi særdeles uhensigtsmæssigt af primært 3 årsager:

1. Skovparken er et lukket vejområde med stilleveje – der er i dag 15 ejendomme på Skovparken. Hvis lokalplanen realiseres i sin nuværende form, vil trafikken til det nye område gå via Skovparken – der kan således forventes betydeligt øget trafik på vejen, når 80 nye husstandes biler (bliver jo nok 120-125 biler yderligere) skal køre frem og tilbage via Skovparken dagligt.
    
2. Skovparken er pt. et lukket vejsystem.  For enden af Skovparken er der gang- og cykelsti, der forbinder Skovboulevarden via stisystemet helt op til det gamle Stevnstrup.  Hvis Skovparken skal åbnes for trafik, vil trafikken skulle passere stisystemet og der skal dermed sættes bomme eller andet op ift. trafiksikkerheden. Uanset vil der opstå farlige situationer, når stien skal krydses. Kommunen har til dette synspunkt oplyst at stisystemet er uden for lokalplanens område, så en ændring omkring stiens forløb håndteres uafhængigt af lokalplanen ?  Dette argument virker jo absurd ift. stisystemet i høj grad skal ses i sammenhæng med lokalplanen og byens udvikling ?. 
   
   Stevnstrup er heldigvis by i udvikling og det kan også mærkes på trafikken. Vi har forsøgt at kontakte Randers kommune ift. at sænke farten på Skovboulevarden, da trafikken på denne vej synes øget markant. Vi har også forsøgt at argumentere for, at de eksisterende fartsænkninger foran rideskolen skal flyttes længere tilbage fx op til hvor skoven slutter – i øjeblikket virker det som om, at farten først sænkes, når bilisterne rammer den ”tidligere” bygrænse helt inde ved rideskolen.  Det betyder, at bilister kommer i for høj fart ud af skoven og helt ind i selve Stevnstrup by ved rideskolen, før farten sænkes. Vi har heller ikke forståelse for, at der er 50 km. begrænsning helt fra Himmelbovej, forbi Fladbro Kro og ud forbi skoven, når der så samtidigt bliver 60 km tilladt op i gennem skoven ind mod Stevnstrup ?  Vi er oplyst, at 50 km. zonen skyldes tidligere alvorlige trafikuheld i området - men det er vel næppe argumentet for at fastholde en høj fart andetsteds? Der er dårlige oversigtsforhold specielt nede fra Randersvej og op ad Skovboulevarden – området er meget besøgt både pga. dyreskoven, Fladbro Kro og ikke mindst pga. Klatreparken, som har mange besøgende, der parkerer på P pladsen ved klatreparken. Cykelsti på Skovboulevarden bruges som kombineret cykel- og gangsti, da der ikke er fortov. Alt for ofte bliver der kørt med for høj fart i begge retninger og der er mange børnefamilier, der besøger skov og park. Dette problem er ikke blevet mindre med udbygningen af Stevnstrup på Skovboulevard siden og vil bestemt ikke blive mindre, når der kommer en ny udstykning med 80 husstande, hvor bilerne også skal via Skovboulevarden. Vi er oplyst, at hastighedsgrænsen på 60 km/t blev besluttet før klatreparken blev etableret. Kommunen har oplyst, at årsagen til den lave hastighedsgrænse på Randersvej ved Fladbro Kro er at der er mange krydsende fodgængere. Jeg tror, der er betydeligt flere krydsende fodgængere, løbere og cyklister på Skovboulevarden end foran Fladbro kro. Generelt tænker jeg også, at de 4-500 meter på Skovboulevarden med 60 km/time ikke kan betyde det helt store for trafikafviklingen, hvis det blev ændret til 50 km/t? Men med tilladt 60 km/t resulterer det bare tit i hastigheder op/ned af Skovboulevarden på 70-80 km/timen. Jo flere beboere, der skal via Skovboulevarden jo forstærket vil dette problem være. 
    
3. Farten på Randersvej er høj. I T-krydset foran handicapcentret er der dårlige oversigtsforhold i begge retninger - de nye udstykninger i Eventyrkvarteret og i vest byen har i dag indkørsel via T-krydset.  Det vil være helt oplagt, om der kunne etableres fx en rundkørsel midt på Randersvej, der både kunne lede trafikken ind til de forventede nye udstykninger nederst i Eventyrkvarteret (der er vil også udsigt til mindst 75 nye husstande i det område?) samt de  80 nye beboelser mellem Skovparken og Randersvej? Ved at etablere ny indkørsel via Randersvej vil de nye husstande i Eventyrkvarteret heller ikke alle skulle igennem den eksisterende beboelse i kvarteret med indkørsel ved siden af Handicapcentret. Positiv sideeffekt vil desuden være sænkning af farten på Randersvej. Mit forslag kunne som sagt være en rundkørsel midt på Randersvej mellem delområde 2 og 3 i lokalplanen (fx der hvor der er grøn farve mellem de to områder i planen ) – oversigtsforholdene er dårlige på Randersvej både pga. niveauforskellene og fordi der køres i blødt sving ind/ud af skoven ved starten på delområde 2.

Med venlig hilsen 

Lars Elkjær, Skovparken 11, Stevnstrup 

Lars Elkjær 8870 Langå

Høringssvar fra Allégården Asferg ApS

Hermed høringssvar fra Allégården Asferg ApS

Allégården Asferg ApS 8990 Fårup

Høringsvar til Randers Kommuneplan 2021

Jeg indsender hermed høringssvar på vegne af min farfar Mogens Høg Andersen, Højbakken 3, Stevnstrup (8870 Langå), da han har problemer med at få sit NemID til at virke.

Anders Gerding Yde 8000 Aarhus C

Øget trafik på Skovboulevarden og adgang til ny bebyggelse via Skovparken

Beboerne på Skovparken i Stevnstrup er bekymret for udviklingen ift. trafik både på Skovboulevarden men specielt også på Skovparken, som de seneste godt 15 år har været stillevej med 25 km/t hastighedsbegrænsning. 

Det nye område har siden 2005 været planlagt til bebyggelse og Langå Byråd vedtog i maj 2007 lokalplan 177. Heraf fremgik det, at vejadgang til delområde 2, som omfatter den nye lokalplan 689, skal ske fra Skovboulevarden og Skovparken.  Det er således siden 2007 været planlagt en vejadgang til det nye boligområde via Skovparken. Der er dog sket mange forandringer i Stevnstrup by siden 2007 og derfor vores ønske om at kommunen genovervejer en beslutning, der ikke er hensigtsmæssigt i "dagens Stevnstrup". 

I Eventyrkvarteret i Stevnstrup (området foran svømmehallen og ind mod Randers) er der de senere år sket meget bebyggelse – lokalplanmæssigt er der nu udsigt til, at der vil komme ca. 80 parcel- og rækkehuse nederst på marken ind mod selve skoven. Dette har ligget i lokalplan i flere år, men jeg synes planen er overhalet "indenom" af den generelle byudvikling i Stevnstrup. 

Som nævnt er Eventyrkvarteret meget udbygget ligesom der senest er sket opførsel af ca. 25 nye rækkehuse på Lindeparken/Skovboulevarden. Desuden mange nye ejendomme i området ved Munkholmskolen. 

Ud fra lokalplanen, så er det kommunens hensigt, at de 80 nye beboelser mellem Skovparken og Randersvej vil få indkørsel til det nye område via Skovparken.  Dette finder vi særdeles uhensigtsmæssigt af primært følgende årsager:

Skovparken er et lukket vejområde med stilleveje – der er i dag 15 ejendomme på Skovparken.  Hvis lokalplanen realiseres i sin nuværende form, vil trafikken til det nye område gå via Skovparken – der kan således forventes betydeligt øget trafik på vejen, når 80 nye husstandes biler (bliver jo nok 120-125 biler yderligere) skal køre frem og tilbage via Skovparken dagligt.

For enden af Skovparkens lukkede vejsystem er der gang- og cykelsti, der forbinder Skovboulevarden via stisystemet helt op til det gamle Stevnstrup.  Hvis Skovparken skal åbnes for trafik, vil trafikken skulle passere stisystemet og der skal dermed sættes bomme eller andet op ift. trafiksikkerheden. Uanset vil der opstå farlige situationer, når stien skal krydses. Kommunen har til dette synspunkt oplyst at stisystemet er uden for lokalplanens område, så en ændring omkring stiens forløb håndteres uafhængigt af lokalplanen ?  Dette argument virker jo absurd ift. stisystemet i høj grad skal ses i sammenhæng med lokalplanen og byens udvikling ?. 

Stevnstrup er heldigvis by i udvikling og det kan også mærkes på trafikken. Vi har forsøgt at kontakte Randers kommune ift. at sænke farten på Skovboulevarden, da trafikken på denne vej synes øget markant. Vi har også forsøgt at argumentere for, at de eksisterende fartsænkninger foran rideskolen skal flyttes længere tilbage fx op til hvor skoven slutter – i øjeblikket virker det som om, at farten først sænkes, når bilisterne rammer den ”tidligere” bygrænse helt inde ved rideskolen. 

Det betyder, at bilister kommer i for høj fart ud af skoven og helt ind i selve Stevnstrup by ved rideskolen, før farten sænkes. Vi har heller ikke forståelse for, at der er 50 km. begrænsning helt fra Himmelbovej, forbi Fladbro Kro og ud forbi skoven, når der så samtidigt bliver 60 km tilladt op i gennem skoven ind mod Stevnstrup ?  Vi er oplyst, at 50 km. zonen skyldes tidligere alvorlige trafikuheld i området - men det er vel næppe argumentet for at fastholde en høj fart andetsteds ?

Der er dårlige oversigtsforhold specielt nede fra Randersvej og op ad Skovboulevarden – området er meget besøgt både pga. dyreskoven, Fladbro Kro og ikke mindst pga. Klatreparken, som har mange besøgende, der parkerer på P pladsen ved klatreparken.  Cykelsti på Skovboulevarden bruges som kombineret cykel- og gangsti, da der ikke er fortov. Alt for ofte bliver der kørt med for høj fart i begge retninger og der er mange børnefamilier, der besøger skov og park. Dette problem er ikke blevet mindre med udbygningen af Stevnstrup på Skovboulevard siden og vil bestemt ikke blive mindre, når der kommer en ny udstykning med 80 husstande, hvor bilerne også skal via Skovboulevarden. Vi er oplyst, at hastighedsgrænsen på 60 km/t blev besluttet før klatreparken blev etableret.

Kommunen har oplyst, at årsagen til den lave hastighedsgrænse på Randersvej ved Fladbro Kro er at der er mange krydsende fodgængere. Jeg tror, der er betydeligt flere krydsende fodgængere, løbere og cyklister på Skovboulevarden end foran Fladbro kro. Generelt tænker jeg også, at de 4-500 meter på Skovboulevarden med 60 km/time ikke kan betyde det helt store for trafikafviklingen, hvis det blev ændret til 50 km/t ?  - men med tilladt 60 km/t resulterer det bare tit i hastigheder op/ned af Skovboulevarden på 70-80 km/timen.  Jo flere beboere, der skal via Skovboulevarden jo forstærket vil dette problem være. 

Farten på Randersvej er høj. I T krydset foran handicapcentret er der dårlige oversigtsforhold i begge retninger - de nye udstykninger i Eventyrkvarteret og i vest byen har i dag indkørsel via T krydset.  Min tanke var derfor, om der kunne etableres fx en rundkørsel/eller venstre-højresvings bane midt på Randersvej, der både kunne lede trafikken ind til de forventede nye udstykninger nederst i Eventyrkvarteret (der er vil også udsigt til mindst 75 nye husstande i det område ?) samt de  80 nye beboelser mellem Skovparken og Randersvej ?

Ved at etablere ny indkørsel via Randersvej vil de nye husstand i Eventyrkvarteret heller ikke alle skulle igennem den eksisterende beboelse i kvarteret med indkørsel ved siden af Handicapcentret.

Positiv sideeffekt vil desuden være sænkning af farten på Randersvej. Mit forslag kunne som sagt være en rundkørsel/afkørselsspor midt på Randersvej mellem delområde 2 og 3 i lokalplanen (fx der hvor der er grøn farve mellem de to områder i planen ) – oversigtsforholdene er dårlige på Randersvej både pga. niveauforskellene og fordi der køres i blødt sving ind/ud af skoven ved starten på delområde 2.  

 

Peter Seeberg 8870 Langå

Høringssvar til kommuneplan 2021, sammendrag fra afholdt borgermøde

Det vedhæftede høringssvar er et sammendrag af en række borgermøder vi har haft her i Stevnstrup (via Teams), generelt hilser vi kommuneplanen velkommen, men vi mener samtidig at den er for uambitiøs på vores dejlige bys vegne.

Carsten Tønnes 8870 Langå

Høringssvar fra Energinet Eltransmission

Se vedhæftede høringssvar

Energinet Eltransmission 7000 Fredericia

Indsigelse imod bebyggelse mellem Skovparken/Bøgebakken og Randers-Langåvej

Venligst hav i jeres erindring at der er indleveret underskrifter imod udstykningen fra en stor del af områdets beboere. Første gang i 2011 - og senest 5. april 2018 i email til Randers Kommune's Direktør for Udvikling, Miljø & Teknik.

Jørn Nielsen 8870 Langå

Rekreation/fritidsformål på privat ejendom (5.06.R.2)

Hej

Jeg vil gerne anmode om, at det udlagte område til Rekreation/fritidsformål (5.06.R.2) på min matr.nr. 1h Mellerup By, Mellerup, laves om til Boligformål.

Dette ønskes, da jeg eller ikke ville have mulighed for, at kunne f.eks. udstykke på dette areal.

Mvh Lene Thrue

Lene Thrue 8930 Randers NØ

Planforslag til ændring af lokalplan Randers Markjord / Randers Nø

Hej 

Vedr. Planforslag til ændring af Lokalplanen for Området Omkring Matrikel Nr. 196g & 195c Randers Markjorder - Randers Nø 

Vi har tilbage i år 2019 søgt om at opføre noget tæt/lav bebyggelse for Matrikel Nr. 196g & 195c Randers Markjorder ( Nattergalvej 33 & Økonomivej 4, 8930 Randers Nø  ).

Dette fik vi desværre afslag på da vi tilfældigvis ligger i et meget lille område som ikke er godtkendt til tæt/lav bebyggelse. Jf. Lokalplanen.  

Vi ønsker herved at søge om en ændring i lokalplanen, således at området bliver godkendt eller delvis godtkendt til tæt/lav bebyggelse. 

Området er tæt på bymidten og har gode busforbindelser via Randers komunnes Bybusser, Ligeledes er der mange dagligevare butikker i området, 

Senest er Rema 1000 åbnet på Nørre Boulevard og den gamle Kiwi på Mariagervej har fået tilladelse til udvidelse,

Området er omfattet af mange ældre hus og ved opførsel af noget tæt/lav bebyggelse vil det kunne fastholde mange at de ædre mennesker som bor i området, da området har 

mange ting at tilbyde som.:  Dagligvarebutikker, bybusser og tæt på Bymidtens mange tilbud og aktiviteter for ældre som unge.  

Det vil helt klart være med til at gøre området mere atraktiv at bosætte sig i, da det vil åbne op for nytænkning og forandring på nogle af de erhevrsvsgrunde som er i området og i

sammenhæng med de tillladelse som gives på nuværende tidspunkt til daligvarebutikker i området giver det ikke mening med et afslag på en ændring, for der skal jo ganske enkelt også 

være nogen til handle i de mange butikker.

Så i min optik vil en tilladelse til så mange dagligvarebutikker og  ikke noget Nyt tæt/lav bebyggelse i området være forkert. 

Dette er muligheden for at samle RANDERS lidt mere i de eksisterende Rammer, frem for at giver den ene efter den anden tilladelse til opførsel af tæt/lav bebyggelser på de omkirng liggende 

marker ved  Randers By. 

Håber på en god sagsbehandling (-: 

Mvh. Rene Nørris Jensne 

Rene Nørris Jensen Udlejning 8930 Randers NØ

Indsigelse mod stianlæg langs Fussing Sø.

 

Høringssvar vedrørende forslag til Kommuneplan 2021.

Under emnet ”Stier” er foreslået en sti på nordsiden af Fussing Sø gående fra Bjerregravvej i søens østlige ende til Fussingø Gods i søens vestlige ende, hvor den skal ende i Grovebakkevej. Stien skal således gå over en række private grunde

Matr. nr.  15a, Øster Bjerregrav By, tilhørende Flemming Jensen, Moesgaard, Bjerregravvej 86, 8920 Rds NV

Matr. nr. 1a Over Fussing By, tilhørende Keld og Torben Offersen, Toftagergaard, Overfussingvej 26, 8920

Matr. nr. 8a, Over Fussing By, tilhørende Poul Staal, Bovbjerggaard, Grovebakkevej 7, 8920  

Matr. nr. 10a, Over Fussing By, tilhørende Peder Iversen, Fussing Overgaard, Grovebakkevej 3, 8920

Matr. nr. 9a, Over Fussing By, tilhørende Poul Staal, Grovegaard, Grovebakkevej 7, 8920

Stien skal i østlige ende desuden grænse op til matr. nr. 8d m.fl, Tånum By, tilhørende Jens Overgaard, 8920

Alle grundejere skal herved afvise forslaget med baggrund i den private ejendomsret.

 

Hertil kommer en række naturmæssige forhold, der taler imod anlæggelsen af en sti. En sti vil medføre alt for megen færdsel gennem værdifulde og i dag fredelige naturområder.

Randers Kommune er lavt placeret i forhold til landets øvrige kommuner, når det gælder mængden af uforstyrret natur. Det er netop menneskelig aktivitet og færdsel som er skyld i den ringe tilstand. Ved Fussing Sø er der et uforstyrret naturområde på de privatejede arealer og det vil være synd at spolere dem ved at lægge en stærkt befærdet sti langs søen.

Stien er foreslået anlagt på de privatejede arealer og krydser både dyrket, værdifuld landbrugsjord og naturarealer. Stiens karakter af såvel rekreativ sti som pendlerrute vil medføre trafik alle døgnets timer og dermed stor påvirkning af dyrelivet i området.

Stien angives som en grusbelagt sti, som skulle benyttes af cyklister og gående, dog uden anlagt belysning. Fredningen tillader ikke tilførsel af materialer til området.

Formålet med fredningen af Fussing Sø er at bevare og beskytte de fine naturområder ved søen. Fredningen tillader derfor kun op til 3 robåde i søen, sejlads i bredzonen er forbudt og landgang fra søen er dermed heller ikke tilladt.

Restriktionerne er allerede i 1953 lagt på søen, af hensyn til dyrelivet og det uforstyrrede landskab og lodsejerne har loyalt efterkommet fredningens bestemmelser lige siden.

Der er mange sjældne rovfugle ved Fussing Sø, nogle yngler endda i de privatejede områder, fordi der er for meget færdsel i Statsskoven.

Odder og isfugl er også blandt de sjældnere arter som ligeledes yngler ved søen.

Af hensyn til dyrelivet ønsker vi ikke stien, men ud over det, vil et stiforløb tværs over dyrkede arealer også betyde afskæring og tab af frugtbar og værdifuld landbrugsjord.

Endeligt vil en offentlig sti krænke privatlivets fred for os som lodsejere, vi sætter stor pris på roen og det uforstyrrede landskab ved Fussing Sø og vi ønsker ikke dette ændret.

 

Det offentligt ejede Fussingø Gods er senest blevet udpeget som Naturnationalpark, en Nationalpark på naturens præmisser – ikke menneskenes præmisser. Ifølge forslag bliver der tale om at indhegne dele af skoven og der kan blive tale om at sløjfe visse vejstykker i skoven for at værne om naturen og dyrene. Erkendelsen er, at får naturen fred og ro for mennesker fremmes biodiversiteten af både planter og dyr. En sti på søens nordside vil være i modstrid med de intentioner og hensyn om naturbeskyttelse, der ligger til grund for dannelsen af Naturnationalparken, og det vil helt sikkert betyde enden på det helt særlige unikke dyreliv, vi i dag har på nordsiden af Fussing Sø.

Arealet på nordsiden af søen er fredet, omfattet af Natura 2000, visse områder er NBL §3 område, hvor tilstanden ikke må ændres, alle forhold der ikke harmonerer med anlæggelse af sti. 

Forslaget om sti på private arealer skal afvises og udgå af kommuneplanen 2021 af juridiske ejendomsretlige - såvel som af naturmæssige grunde.

 

 

Flemming Jensen                                                    Keld, Torben Offersen                                          Poul Staal

 

 

Peder Iversen                              Jens Overgaard

Peder Kirk Iversen 8920 Randers NV

Kommuneplan 2021, Over Hornbæk by, Hornbæk nr. 1.05.L.7

Kommuneplan 2021. Over Hornbæk by, Hornbæk nr. 1.05.L.7

 

Med henvisning til vores tidligere forespørgsel og sag nr. 10-09-2019/01.03.03-P19-137-19,  angående udstykning af vores  matr. nr. 10 t Over Hornbæk by, Hornbæk.

anmoder vi om, at vores tidligere forespørgsel om udstykning, af en del af matr. nr. 10 t, kommer med i kommuneplanen som et ændringsforslag.

 

Da den del af matr. nr. 10 t, vi ønsker  udstykning af,  ligger ind imellem 2 boligområder, ser vi ikke en fornuft i, at hele området bliver omfattet af "grøn kile" område.

 

Et landbrugsområde i et byområde, vil give gener for kommende beboere, idet landbrugsbedrift indebærer gyllenedfældning, jagt m.v. på arealet.  Formålet med "grøn kile" af et landbrugsareal i bymæssig bebyggelse, vil hverken for landbrugsdrift eller kommende boligejer, give mening og harmoni... 

Stehn Strøm 8920 Randers NV

Bevaring af Langå Station

Langå Station og stationsområdet i Langå bør absolut bevares for eftertiden.

Langå Station har haft stor betydning for Langås udvikling fra lille landsby til moderne stationsby. 

Før banen kom i 1862, var bebyggelsen, som fortrinsvis bestod af landbrugsejendomme, centreret omkring Langå Kirke. Med stationens komme og de arbejdspladser, den førte med sig, opstod en helt ny bydel omkring  stationsområdet. Med tiden voksede de 2 bydele sammen til den by, vi kender i dag.

Langå Station er en del af Langås dna og er af stor kulturhistorisk værdi for byen. At stationsbygningen i dag er ved at udvikle sig til et aktivt kulturelt center er et stort plus for byen, og der vil være yderligere potentiale for udvikling af kulturelle aktiviteter i stagtionsområdet.

P.v.a. LANGÅ EGNSARKIV

Birgit Hansen, formand

Langå Egnsarkiv 8870 Langå

Rammeområde 1.02.B.40 - Hadsundvej/Nørre Boulevard

Rammeområdet er i forslag til Kommuneplan 2021 udlagt til åben-lav bebyggelse med max. bebyggelsesprocent på 30, hvilket er uændret fra den gældende Kommuneplan.

En del af området er i dag bebygget udover Kommuneplanens intentioner. Det drejer sig om matriklerne Randers Markjorder 184a (Nørre Boulevard 2-10), 483h (Hadsundvej 53), 180f (Hadsundvej 55), 178x (Hadsundvej 61B), der i dag alle har en bebyggelsesprocent, som ligger væsentligt over kommuneplanens rammer med bebyggelsesprocenter fra 45% til 72%.

På vegne af Apart Ejendomme v/Hestia Ejendomme stilles forslag om at området, markeret med blåt på vedhæftede dokument ”1.02.B.40_Rammeområde_Udsnit”, udlægges til etagebyggeri i 3 etager (f.eks. to etager + udnyttet tagetage). med bebyggelsesprocent op til 80.
Alle krav til opholdsarealer og p-pladser skal naturligvis opfyldes i området.

Det vil give mulighed for med tiden at udvikle området til et centralt beliggende boligområde tæt på centrum, med byggeri i en skala der harmonerer med de omliggende villakvarterer.

Apart Ejendomme 11 8000 Aarhus C

Område udlagt til biogas anlæg

Randers kommune har udpeget et område ved Hørning til et evt. kommende Biogasanlæg.

Placeringen bør genovervejes. Området er et skønt landområde og en del af " en kommune - seks karaterområder" Kommunen har i flere år arbejdet på at få folk til at købe boliger i landområder og det er lykkedes meget godt, men med et biogasanlæg i dette område vil ødelægge vores område fuldstændigt.

Endvidere planlægges en stor dagligvare butik i Drastrup, hvilket jeg syntes er en god beslutning, men  har man tænkt over alle de tunge lastbiler der skal ud til anlægget skal forbi tæt på butikken i Drastrup. 

Da biogasanlægget var på dagsorden sidste gang var DAKA meget interesseret i at få anlægget placeret med deres ekstisterende anlæg. Jeg kan anbefale at kommunen tager DAKA med i placeringen endnu engang.

Det udpegede område vil skade området for udvikling m.m. og som jeg læser jeres nye forslag til lokalplan er det jo ikke menningen så jeg håber derfor at kommunen vil fjerne biogasanlægget fra det udpegede område, som man har gjort i Syddjurs.

 

VH Annette Berntsen

Annette Berntsen 8960 Randers SØ

Bebyggelse på marken mellem Skovparken og Randersvej.

Det handler hovedsageligt om tilkørsel til marken når der skal bygges/beboes.

At der skal bygges der blev jo besluttet for mange år siden. Håber så det bliver paracelhuse, seniorboliger (mindre boliger på mindre grunde) og ikke rækkehuse, da der efterhånden er bygget mange af dem. At der bliver taget højde for at det er et område med masse af natur omkring, så byggeriet passer ind.

Sø til opsamling af regnvand, grønne områder, lydafskærmnng ud mod Randersvej samt legeplads, da den eneste  området er den der høre til grundejerforeningen Bøgebakken/Skovparken.

Har hørt at udstykning skal påbegyndes i efteråret 2021 og være klar til at grunde kan købes i 2022.

Efter de foreliggende planer skal der bygges over 70 boliger.

I den opirndelige plan er det jo menngen af føre trafikken gennem Skovparken, men hvorfor skal den da det?

Det er jo efterhånden en gammel plan og tiden ændre tingenes tilstand.

Den vej vil jo også krydse en af de mest trafikerede stier i byen, den der går fra Landsbygaden til Skovboulevarden. En sti som hver dag bliver brugt af skolebørn, børnehave, hundeluftere, familie på tur og motionister.

De fleste af dem der kommer til at bo på marken skal mod Randers - E45 eller Langå - Bjerringbro.

Trafikken er vokset betydeligt de sidste år på Skovboulevarden. Bøgebakken og Skovparken er færdig med at bygge og dem der bor der bruger dagligt Skovboulevarden. Lindevej er kommet til, Dådyrvej følger snart trop og rigtig mange fra Stationsvej, området omkring skolen, Grenstensvej og Blomsterparken kommer også ad Skovboulevarden. Det er jo også fint, men at skulle have 70 biler mere, 2 gange om dagen vil give et vældigt pres på vejen. Så vil der helt sikkert blive kø for at komme ud på Skovboulevarden samt Randersvej. 

Kunne man lave udkørsel fra marken via Eventyrkvarteret? Der går pt en sti mellem 2 af Snehvidevejene, videre til Tornerosevej og til Landsbygaden. Eller vil det også sætte for meget pres på den nuværende trafik som jo også er vokset betydeligt efter alt byggeriet i området der.

Hvad med en udkørsel direkte til Randersvej, gerne via en rundkørsel. Det kan også være med til at nedsætte hastigheden som ofte er høj derude. Det vil fordele trafikken bedre ud/ind af byen samt gøre det lettere for diverse håndværkere og udrykning at komme frem.

Mvh

Lene Bisgaard

17.3.2021

 

 

 

 

Lene Hvid Bisgaard 8870 Langå

Boligområde Hvidemøllevej

Foreningen Klimaklyngen Randers.   Kontaktperson: Søren Norlander
Mail:  klimaklyngen@gmail.com  mobil:  40131421     CVR41807660

Høringssvar vedr. kommuneplan 2021.
Vedr. boligområde ved Hvidemøllevej.

På vegne af foreningen Klimaklynge Randers, skal vi hermed indsende flg. Indsigelse/forslag til det videre kommuneplanarbejde.
I forslaget til kommuneplan er et område både nord og syd for Hvidemøllevej udlagt som fremtidigt boligområde.
Vi finder området uegnet til boligområde. Området er meget lavtliggende. Grundvandsstanden står meget højt, og stort set hele området er stærkt forurenet, gennem mange års brug som henholdsvis losseplads og industriområde. Det er derfor tvivlsomt, om området overhovedet vil kunne gøres sundhedsmæssigt anvendeligt som boligområde.
Samtidig ligger hele området i naturlig forbindelse med det fantastiske naturområde som allerede eksisterer som Gudenåparken. Området ligger desuden i umiddelbar forbindelse med de to store kultur/natur-institutioner, Randers Regnskov og Randers Naturcenter.
Vi foreslår derfor at hele området, eller som minimum, området syd for Hvidemøllevej, udtages som boligområde, og i stedet udlægges som en del af Gudenåparken, men med henblik på anvendelse til rekreative og kulturelle aktiviteter.
Vi foreslår desuden at Randers Kommune, i samarbejde med Randers Regnskov og Randers Naturcenter, udvikler området til et rekreativt og kulturelt udviklingscenter, hvor der er plads og mulighed for, at alle samfundsgrupper, private, erhvervsdrivende, skoler etc. gives mulighed for læring, rådgivning og vejledning om en bæredygtig udvikling.
Klimaklyngen Randers står gerne til rådighed med sine ideer udvikling af området, og indgår gerne i et samarbejde.
På vegne af foreningen Klimaklyngen Randers d. 15.3.2021. 

Søren Norlander       Flemming Sørensen    Tage Overgård Poulsen
Ålborggade72           Ålborggade 24             Vester Altanvej 32.1.th.
8940 Randers SV     8940 Randers SV        8900 Randers C
Tlf. 40131421           28197399                    26248501
 

Klimaklyngen Randers 8900 Randers C

Område udlagt til biogas anlæg

Randers kommune har udpeget et område til et måske kommende biogas anlæg, da kommunen var blevet det pålagt fra staten i 2013.

Dette er tilsyneladende ikke længere påkrævet, da f.eks. Syddjurs kommune har fjernet deres område igen.

Derfor opfordrer jeg til at Randers kommune gør det samme.

Det giver ingen mening, at have et område udlagt til dette formål, når kommende aktører alligevel kan søge på andre placeringer i Randers kommune.

En kommende aktør på biogas området, vil alligevel skulle tage en række hensyn til placeringen, iforhold til regler, økonomi og deres leverandører.

Derfor vil en ansøgning blive behandlet ens i hele kommunen, og dermed er det ikke nødvendigt, med et udpeget område af kommunen.

Et udpeget område som ikke er nødvendigt, vil skade det pågældende område for udvikling og tilflytning i nærområdet.

Derfor håber jeg, der er opbakning til at fjerne det udpeget område til biogas, som man har gjort i Syddjurs kommune. 

Jesper Nielsen 8960 Randers SØ

Kommuneplan, høringssvar

Jeg vil gerne have mulighed for at vedhæftede område (gul markering) vejbetjenes fra lokalplan 514 Grønhøj. Området tilhører landskabeligt samme område og ligger meget mere naturligt og typografisk i sammenhæng med kommuplanramme 3.01.B.9 fremfor nuværende 3.01.B.11.

Axel Christian Søgaard 8870 Langå

Bevar Langå Bangård og baneområde

Langå er en stolt by, hvor banegården gennem langt mere end 150 år har gjort tro tjeneste og været en væsentlig del af rygraden i Langås fortælling. Først som banegård og sidenhen som kulturværksted og aktivitetscenter. Ydermere er bygningen vurderet bevaringsværdig.

Jeg er 'ny' i Langå og har boet her siden 2007. På trods af, jeg oprindelig kommer fra Arhus, føler jeg, at Langå er 'min' by.

Da jeg kom til Langå i 2007, var der blandt andet tre supermarkeder, en Nordea Bank, en boghandler med alt mellem himmel og jord, et lokomotiv - og en banegård.

Nu er et supermarked, Nordea, boghandleren og vores lokomotiv fjernet. Sagt med andre ord, kulturen, (kultur)historien, ja hele det sociale grundlag for liv i Langå har ændret sig meget på få år. Det smerter mig meget, hvis Langå er under afvikling og er ved at transformeres til en dement by. En dement by er pr definition en by, der ikke ved, hvor den kommer fra eller hvor den er på vej hen. Og set med identitetens briller er der en himmel til forskel på at være 'stationsbyen' og så bare være en tilfældig landsby udenfor Randers. Såfremt de destruktive planer gennemføres, er den mentale indledning allerede skrevet til en bog, der kunne hedde 'Langå - den afsjælede forstad'.

Husk, at 'Det er ikke alt, der tæller, der kan tælles og ikke alt, der kan tælles, der tæller' -Einstein.

Venlig hilsen Ianto Christensen

Ianto Prince Ib Christensen 8870 Langå

Baneområdet i Langå bør have status som kulturområde

Undertegnede vil gerne appellere kraftigt til at hele baneomårdet i langå omfattende stationsbygning, vandtårn, remiseområde og øvrige bygninger får tilkendt status af at være et bevaringsværdigt kulturområde. Dette ud fra betragtningen at dette område har været Langås livsnerve og har kulturhistorisk værdi i sin nuværende form, samtidig med, at et arbejde med at nytænke indhold og funktoiner i retning af kulturoplevelser allerede er påbegyndt ved oprettelsen af Station K ( spille- og øvested, vel besøgt af byens borgere i alle aldre samt gæster- samt rummende små kontorer til kreative iværksættere. Et drive for videre udvikling, fællesskab og kulturoplevelser. Samlet set har området store potentialer i denne retning- en arbejdsgruppe under Langå I udvikling er PT i gang med at få omdannet det af kommunen købte vandtårn i området til et kulturtårn, samtidig med dets oprindelige ydre renoveres og bevares. Der kunne videre f.eks. tænkes i at indrette galleri, museum mv. i områdets øvrige bygninger. Hele området befinder sig i forbindelse med den nyetablerede gangbro og på vej ned til egeskoven, campingpladsen og Gudenåen- således vil Langå med et velbevaret og omdefineret baneområde i endnu højere grad end PT blive en stærk magnet for besøgende fra nær og fjern! Og der er vel at bemærke lokale kræfter, som yderst gerne arbejder for sagen. Så det ligger i sagens natur, stationsbygningen også må bevares, hvor den umiddelbart er nedrivningstruet af DSB!

Kirsten Haslund 8870 Langå

Byggegrunde i Øster Bjerregrav

Der er forslag om at udstykke nye byggegrunde på en nuværende mark, i et særligt naturskønt område nord for Erantisvej i Øster Bjerregrav. Det synes jeg er en meget dårlig idé pga. af følgende:

- evt. kommende bebyggelser vil komme til at genere en lang række nuværende bebyggelser, endda ekstra meget idet der i forslaget lægges op til høj bebyggelse helt op til 8,5 meter.

- der lægges op til bebyggelse i et område der tidligere er beskrevet som "særlig bevaringsværdig natur" og der omvendt har været planer om anlæggelse af naturstier til glæde for hele byen. Det (gangstier i særlig bevaringsværdig natur) vil der ikke kunne findes alternative placeringer til i umiddel nærhed af byen.

- kommunen har allerde opkøbt jord med henblik på udstykning til byggegrunde. Denne jord er ikke udbudt til salg (tidligere benævnt "Rugvænget - etape3"). Etape 1 og 2 er tidligere udbudt, solgt og bebygget. I mellemtiden har der været udbudt byggegrunde på Løvsangervej, grunde der mig bekendt endnu ikke er solgt. Jeg mener, at kommunen skal/har pligt til at sælge den jord der allerede er købt.

- der er allerde planer om at bygge på Over Fussingvej 9 samt Kirkevej 6, så der er ikke akut behov for nye udstykninger, idet igangværende muligheder ikke er udsolgt. Der er desuden mange enlige/ældre i byen, mennesker der inden for overskuelig fremtid vil sælge hus og give muligheder for tilflyttere.

 

Alternativ til forslaget kunne være:

- der kan flere andre steder i umiddelbar nærhed af Øster Bjerregrav udstykkes nye byggegrunde, hvor ingen af ovenstående problematikker gør sig gældende: f.eks. i området mellem Over Fussing og Øster Bjerregrav samt både øst og vest for Kirkevej, umiddelbart uden for byskiltet, begge steder med meget fin udsigt, ikke på "bevaringsværdig natur" og ikke til gene for ekisterende bebyggelse.

Claus Bech Myhre 8920 Randers NV

Indsigelse mod del af Grøn kile på begge sider af Nordskellet.

Forslag til etablering af et område nord for Nordskellet med børnehaver, daginstitutioner og dagligvarebutikker samt forslag til etablering af et område syd for Nordskellet med Tæt-lav samt Åben lav boligbebyggelse.

På matrikel 29c, Helsted by, Borup nord for Nordskellet er der i Forslag til Kommuneplan 2021- Rammeområde 1.06.R.14 – Grøn Kile Mastruphøjvej angivet en meget stor andel af matriklen som Grøn Kile i en bredde af ca. 184 m – 194 m.

Ejeren af matriklen vil i stedet forslå at en del af denne matrikel anvendes til institutioner som børnehaver, daginstitutioner mm. samt at der ligeledes kunne etableres dagligvarebutik. Der vil tillige stadigvæk være en fuldt anvendelig Grøn kile tilbage til rekreative formål i en bredde af ca. 20 m – 61 m der ligeledes sikrer en sammenhængende Grøn kile fra syd mod nord og omvendt.

Dette vil betyde en reduktion af Grøn kile omhandlet af Rammeområde 1.06.R.14 – Grøn Kile Mastruphøjvej og i princippet en udvidelse mod øst af Rammeområde 1.06.B.22 – Højmarksvej Etape1 med særligt henblik på anvendelse til børnehaver, daginstitutioner og dagligvarebutikker.

Begrundelsen for indsigelsen og ændringsforslaget er at boligområderne omkring nærværende placering mangler institutioner og dagligvarebutikker samt at disse vil være rigtig vel placeret her samt at den Grønne kile efter vores mening har en fuld tilstrækkelig bredde for at opfylde sit formål.

Se vedhæftede illustration.

 

På matrikel 27b, Helsted by, Borup syd for Nordskellet er der i Forslag til Kommuneplan 2021- Rammeområde 1.06.R.8 – Grøn Kile ved Enghøj angivet en meget stor andel af matriklen som Grøn Kile i en bredde af ca. 13 m – 184 m.

Ejeren af matriklen vil i stedet forslå at en del af denne matrikel anvendes til boligbebyggelse som Tæt-lav bebyggelse og / eller Åben-lav bebyggelse. Der vil tillige stadigvæk være en fuldt anvendelig Grøn kile tilbage til rekreative formål i en bredde af ca. 13 m – 66 m der ligeledes sikrer en sammenhængende Grøn kile fra sydvest mod nord og omvendt. De ca. 13 m i bredden på Grøn kile i nærværende forslag er placeret samme sted som i Kommuneplanforslaget.

Dette vil betyde en reduktion af Grøn kile omhandlet af Rammeområde 1.06.R.8 – Grøn Kile ved Enghøj og i princippet en udvidelse mod øst af Rammeområde 1.06.B.7 – Trelleborg Allé med særligt henblik på anvendelse til boligbebyggelse som Tæt-lav bebyggelse og / eller Åben-lav bebyggelse.

Vi vil gerne præcisere at grundstørrelsen på minimum 500 m2 for Tæt-lav byggeri som angivet ønskes at kunne indeholde andele af bebyggelsernes fællesarealer.

En del af matrikel 27b, Helsted by, Borup hvor bygningerne er beliggende ønskes foreløbig at kunne være beliggende i landzone indeholdt i Rammeområde 1.06.B.7 – Trelleborg.

Begrundelsen for indsigelsen og ændringsforslaget er at den Grønne kile efter vores mening stadigvæk har en fuld tilstrækkelig bredde for at opfylde sit formål samt at dette område er velplaceret for boligformål.

Se vedhæftede illustration.

 

På ejerens vegne.

Frits Hansens

Frits Hansens Tegnestue # Arkitekt maa

Frits Hansens Tegnestue 8240 Risskov

Indsigelse Rammeområde: 4.02.B.21 - Boliger Nord for Erantisvej

Indsigelse til forslag Kommuneplan Randers 2021

 

Indledningsvis vil vi understrege, at vi absolut intet har imod udstykninger i Ø. Bjerregrav og den udvikling det vil give i byen. Vi er dog meget uforstående over for forslaget om udstykning af området ved Påskeliljevej, Krokusvej og Erantisvej kaldet 4.02.B.21

 

• Der er allerede vedtaget og udfærdiget Lokalplan 537, som er færdiggjort i 2009. Vi og tidligere politiker fra Purhus Kommune Preben Lundgaard Nielsen undres over, hvorfor Lokalplan 537 ikke skal udstykkes først?

Udstykningen er placeret i forbindelse med tidligere udstykning på Rugvænget og Løvsangervej, som er ved at være udbygget. Udstykningen giver plads til ca. 43 grunde til tæt/lav boliger. Kommunen har allerede købt og betalt denne jord, men grundene har så vidt vides aldrig været udbudt til salg? Det ville give mening for kommunen – og dermed for os alle – at man fik byggemodnet og udbudt disse grunde inden man begynder at udbyde private udstykninger, som ikke giver indtjening til kommunen.

 

• Vi undrer os også over, at forslag fra Kommuneplan Randers 2017, kaldet 4.02.B.18 om udvikling af et område på Sneppevej pludselig er taget af bordet? Det var også en udstykning, som ville kunne etableres uden gene for andre i byen.

 

• Hvis man på trods af ovenstående fortsat ønsker at etablere private udstykninger inden man sælger de kommunale grunde, er vi desuden bekendt med, at jorden mellem Ø. Bjerregrav og Over Fussing for nyligt er handlet.

Vi har en positiv tilkendegivelse fra den nye ejer, som er er interesseret i at udstykke på begge sider af Over Fussingvej. Byerne må ikke bygges sammen, men der kunne uden problemer etableres et frit stykke jord op mod Over Fussing.

 

Her kan udstykkes måske 25 grunde med en meget fin udsigt, uden gener for eksisterende ejendomme i området! Disse grunde ville kunne etableres med tilkørsel fra eksisterende veje Erantisvej og Tulipanvej, og skal således ikke have tilkørsel fra Over Fussingvej.

 

Der er over de sidste 12 år solgt 26 grunde på Rugvænget og 5 grunde på Løvsangervej. Derudover er der i perioden opført 3 dobbelthuse på Påskeliljevej til udlejning, 1 dobbelthus på Bekkasinvej salg og 4 rækkehuse på Åkandevej til udlejning.

 

• Hvis man på den måde vurderer de sidste 12 år er der så ca. bygget 3,25 huse i Bjerregrav om året. Med den nuværende udstykning jfr. Lokalplan 537 hvor der i alt er 43 grunde vil der således være grunde til de næste 13 år!!!

 

• Tillæg derefter de 25 grunde, så er der grunde til de næste 13+(25/3,25) = 21 år !!!

 

• Herudover er vi bekendt med, at der i forvejen planlægges opførsel af huse på Kirkevej. Det endelige antal kendes ikke p.t. men anslået 10 dobbelthuse på grunden. Så nærmer Vi os 25 år !

 

• Ø. Bjerregrav er en by med flere ”ældre” indbyggere. Disse vil gerne blive boende i byen, men ønsker at sælge deres større bolig og flytte i mindre kvm. Over de næste 10 år vil der således være husejere, der sælger deres huse, for at flytte i lav/lav i lokalområdet. De huse de sælger vil i de fleste tilfælde være helt perfekte for unge børnefamilier med 1-2 børn, som ønsker at flytte til Ø. Bjerregrav.

 

På den måde vil Ø. Bjerregrav stadig vokse til gavn for Købmand, skole m.m.

 

• Vi er bekendt med, at flere har købt hus på Erantisvej, Krokusvej og Påskeliljevej det sidste år med baggrund i Kommuneplan Randers 2017 og lokalplan 537 – køberne har endda haft kontakt til kommunen via advokat for at sikre, at der ikke var planer om udstykning på marken udenfor. Kopi af salgsopstillinger hvor det er meget tydeligt, at udsigten er en afgørende faktor for køb af huset vedhæftes denne indsigelse

 

• Derudover har flere bygget dyrt til med udestuer, tilbygning m.m. også med en økonomisk forventning om at udstykningsplanerne IKKE bare sådan over natten bliver ændret.

 

• Alle beboere, der har boet på vejene længe, har økonomisk levet med de ejendomsvurderinger som en udsigtsgrund giver og betalt skatter (grundskyld+ejendomsværdiskat) derefter. Når ejendomsværdierne så forventelig vil falde, har beboere jo betalt forgæves i alle årene.

 

• I forbindelse med opslag på Facebook ville det have været ”klædeligt” hvis vores lokale byrådsmedlem, i forbindelse med opslag om denne udstykning, samtidig havde fortalt, at det er hans egen søn, der har købt jorden i 2018.

Byrådsmedlemmet har/er stor fortaler for udstykningen, men det er på intet tidspunkt nævnt i  opslag mv. at det er hans søn. Man har gået meget stille med forslaget, og det var nærmest et tilfælde, at en af de berørte beboere hørte om forslaget på et borgermøde på nettet.

• Afslutningsvis vil vi igen påpege, at vi absolut bakker op om udvikling af byen, også i form af udstykning af nye grunde – vi har dog meget svært ved at forstå, at man ikke vælger at udstykke grund jfr. den allerede vedtagne og udfærdigede lokalplan 537, som giver mulighed for udstykning af grunde i forlængelse af tidligere udstykninger. Disse grunde vil ikke umiddelbart være til gene for nogle, mens den foreslåede udstykning vil være til meget stor gene for beboere på Påskelijevej, Krokusvej og Erantisvej.

Alternativt for det oplagte valg af kommunens allerede købte og betalte jord må være stykket mellem Over Fussing og Ø. Bjerregrav, som vil have en fantastisk beliggenhed med udsigt m.v.

 

 

 

 

Lars Greve 8920 Randers NV

Bofællesskab i Støvring

Ejendommen Kronjydevej 20 foreslås som placering for et kommende bofællesskab.

Støvring har i flere år været udfordret af fraflytning og dårlig vedligeholdte boliger i
bymidten. Der har ikke været planlagt nybebyggelse siden ’70erne.

Landsbyen trænger til et løft, som kan bringe byen ud af den nedadgående spiral af
usælgelige og kondemnerede boliger.

Billige huse tiltrække desværre ikke altid beboer, som har lyst til at bidrage positivt til
landsbyudvikling, men tværtimod boligspekulanter, som køber på tvangsaktion og lejer
billigt ud til stakler uden alternativ.

 

Der er en samfundstrend, specielt blandt børnefamilier og seniorer, at bo sammen og
udnytte hinandens synergi. Ved at bo i et fællesskab, kan det give en bedre livskvalitet
og en tryg hverdag, som er en bonus ikke blot for beboerne, men også for de offentlige
instanser, som kan høste frugterne af beboernes bedre trivsel.

 

Støvring har en aktiv borgerforening, der koordinerer arbejdsgrupper med forskellige
formål – som bl.a. kan nævnes:

• Fællesareal
• Aktiviteter for børnene
• Forskønnelse af byen
• Mere liv i Støvring (herunder arbejdes der med bofællesskab)

Fællesarealet er stillet til rådighed for byen og anvendes bl.a. til den årlige sankthans ,-
og byfest.

Der er overdækket pavillon og fodboldmål til leg og virke for borgerne.

Støvring kan tilbyde ægte landsbyliv og den ro der følger med, samt en fantastisk
beliggenhed tæt på udendørs aktiviteter som golf, skov og vand.

Erik Vangsøe Olesen 8930 Randers NØ

Indsigelse mod byggegrundene nord for Erantisvej (4.02.B.21)

Jeg vil gøre indsigelse mod de forslåede byggegrunde nord for Erantisvej. Jeg bor lige op til det nye rammeområde 4.02.B.21 der foreslås udlagt til boliger, og udsigten over det bevaringsværdige landskab er lige præcis grunden til at jeg købte huset i første omgang. Der er stadig et lige så stort tomt område inden for 4.02.B.2 der kan bruges til boliger uden at ødelægge udsigten for nuværende beboer.
Det er kommunens egen vurdering i den tilhørende miljørapport, at "...udvidelse af rammen til boligformål på stedet kan komme til at medføre væsentlige påvirkninger af landskabet i området..." . Samtlige huse står til at tabe værdi hvis boliger bygges på førnævnte område og vil blokere for den naturskønne udsigt.

Mvh borger på Erantisvej

Borger med navne og adressebeskyttelse .

Indsigelse imod rammeområde 4.02.B.21, nord for Erantisvej, Ø Bjerregrav

Jeg bor på Erantisvej 8 og er dybt utilfreds med dette forslag.

Med dette forslag mister jeg og mine naboer totalt den nuværende unikke udsigt til nybyggere, som har lov til at bygge 8,5 m i højden. Lige klods op ad min grund. Det er helt uacceptabelt.

Udsigten er en af de primære grunde til at jeg købte huset i 2017, hvor der ikke var disse planer.

Alle der bor op ad området, dvs. Erantisvej mod nord, en del af Krokusvej, og dele af Påskeliljevej bliver voldsomt ramt af dette forslag. 17 husstande er der lige op ad rammeområdet. Herlighedsværdien vil være væk, for slet ikke at tale om handelsværdien af ejendommene, som vil rasle ned. De vil være vanskelige at sælge. Liggetiderne er høje nok i forvejen herude i landdistrikterne.

Hvorfor flytter man det eksisterende rammeområde i kommuneplan 2017 herover nord for Erantisvej, hvor det vil ødelægge så meget for de eksisternde beboere? 

Man kunne bygge på begge sider af Over Fussingvej, vest for Erantisvej mod Over Fussing, hvis det er grunde med udsigt man ønsker. Der er så vidt jeg kan se ikke nogle grundejere, som vil blive generet af at man udstykker der. Fællesskabet mellem Ø Bjerregrav og O. Fusisng vil også blive styrket, hvis der bliver bygget der.

Der er også lokalplan 537, som man kunne sætte i gang lige med det samme. Efter at de snærende restriktioner på grundene blev ophævet på Løvsangervej, er de faktisk hurtigt blevet solgt. Der er kun 2 grunde tilbage.

Udvalget bør derfor ændre dette forslag, eller tage det helt væk, inden færdigbehandlingen af kommunneplanen.

Med venlig hilsen

Peter Krogh Madsen

 

Peter Madsen 8920 Randers NV

Byggegrunde og sommerhusgrunde Udbyhøj

Høringssvar til kommuneplan 2021

Der mangler en strategi for hvordan Udbyhøj skal udvides i fremtiden. Der er blevet utrolig stor fokus på området, ikke mindst på grund af havnen og Naturpark Randers fjord.

Vi kan se hvordan turisterne er blevet tiltrukket af området, især under Corona tiden, hvor folk vil ud og have luft omkring sig. Havnen er næsten fuldt optaget og sidste sommer havde vi dage med 1200 gæster på strand, havn og ved færgen.

Byggegrunde er ved at være en mangel herude, da der ikke er andet end nogle få huse til salg og kun kommunens egne matrikler som ligger smidt helt i udkanten af byen hvor der ikke engang er asfalt vej.Det samme med sommerhusområdet ved Sødring, hvor udvidelsesmulighederne også er begrænset af at der ikke er planlagt yderligere udvidelser.

Den gamle LP68 som omhandler kommunens areal midt i Udbyhøj, ville være ideel til leje/ældre boliger, men den bliver også bremset af at planen ikke er blevet revideret og er total utidssvarende.

Der mangler meget at der kan blive udvidet på begge områder, hvis den gode fremgang skal fortsætte og ikke blive bremset af at der er landbrugsjord rundt om hele byen som ikke må udstykkes.

Med venlig hilse

Kim Møller

Kim Møller 8970 Havndal

Fejlagtig sammenblanding af by og landzone i Munkdrup

Indsigelse KP 2021

Ang. grønne kiler/rekreative rammer i Munkdrup.

 

Ramme1.09.R11,1.09.R7 og 1.09R12 er i KP 2021 udlagt til landzone mens de 3 områder 1.09.B12, 1.09.B13 samt 1.09B18 er udlagt til byzone.

Det er klart vores opfattelse at både de grønne kiler/ rekreative rammer samt den del af 1.09.L3 der ligger vest for Brugsgård Møllebæk, direkte op til boligrammerne selvfølgelig skal udlægges til kommende byzone, da de er en nødvendighed og integreret del af byudviklingen i Munkdrup.

Lige op af det kommende udviklingsområde i Munkdrup ligger Paderup moses ramme 1.09.L4 samt tilstødende rekreativt område Tritonvej 1.09R2 begge udlagt til byzone ifølge KP 2021.

Vi kan se i helhedsplanen for Munkdrup, at Randers kommune skal drifte nogle områder bla. 1.09.R11, som de kun delvist ejer, samt 1.09.L3 som de ikke ejer. Spørgsmålet er så om at drifte ikke er det samme som at skal eje på sigt?

Os bekendt kan man ikke uddele by- og landzonerammer efter, hvad der er mest bekvemt, hverken af økonomiske eller andre årsager, man er derimod bundet af planloven som siger at byudviklingen skal ske indefra og ud. Jf§ 11a, stk.8 et nyt areal til byzone jf.stk.6 og 7 skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.

Vi er godt klar over at overgangen mellem by og landzone ikke nødvendigvis behøver at være en lige linje, men godt kan være asymetrisk f.eks følge en vej eller lignende.

Men at udlægge et område i en kommuneplan der mest af alt minder om et skakbræt af blandet by og landzone, det holder ikke i retten og vi er lodret uenige i den fremgangsmåde.

Den rigtige måde at gøre det på må være at arealerne fra landsbyen Munkdrup og ned til henholdsvis sydsiden af Carlsberg grøften samt vestsiden af Brugsgård Møllebæk udlægges til kommende byzone i KP 2021 og at bygge/rekreative områder overføres til byzone efterhånden som der lokalplanlægges for de forskellige delområder.

Når det er sagt, er det ellers en rigtig god løsning med at dele område 1.09.B12 i 3 områder, det vil give et langt bedre boligmråde.

Vi vil dog på det kraftigste opfordre til, at kommunen søger miljøstyrelsen om tilladelse til helt at ophæve åbeskyttelseslinjen inden for den nye ramme 1.09.B12, da det vil give os bare lidt mere vished om den fremtidige udvikling på vores ejendom (vi har reelt levet i uvished om, hvad der skal ske med vores ejendom/jorde siden de første planer for udvikling af området i efteråret 2008).

I KP 2017 ligger vores hus i 1.09.R7, hvor der er indskrevet i rammen at eksisterende bebyggelse kan blive liggende, i KP 2021 foreslag er huset flyttet til ramme 1.09.B12, hvor det ikke fremgår at eksisterende bebyggelse kan blive liggende?

Så med andre ord, få nu en gang for alle styr på fremtidige zoneforhold samt byggelinjer i forhold til åbeskyttelseslinjen, da vi ikke ønsker at leve i uvished i yderligere 12 år.

 

Venlig hilsen

 

Lodsejer Freddie Soelberg, Munkdrupvej 29, 8960 Randers SØ.

 

 

 

Lodsejer Mille Holm, Munkdrupvej 20, 8960 Randers SØ.

Freddie Sønderskov Soelberg 8960 Randers SØ

Udstykning af byggegrunde i Øster Bjerregrav

I kommuneplan 2021 står der:

”Det er vigtigt, at der er en afbalanceret positiv udvikling i såvel Randers by som i landområdernes mindre bysamfund – lokalbyer og landsbyer. De mindre bysamfund har meget at byde på fx et godt fællesskab, dejlig natur og masser af luft og ro. Men for at kunne tiltrække nye beboere, skal de mindre bysamfund også have attraktive byggegrunde.”

Endvidere står der:

"De vigtigste byudviklingsområder udenfor Randers er placeret ved: Munkdrup, Assentoft, Langå, Stevnstrup, Øster Bjerregrav, Dronningborg, Spentrup og Helsted."

Der findes mange forskellige præferencer for, hvad en "attraktiv byggegrund" er. Derfor er det vigtigt at byggegrundene i Øster Bjerregrav placeres i forskellige områder af byen - samtidig !!!! Jo flere valgmuligheder - jo større tiltrækning af nybyggere.

Samtidig skal både kommunale og private udstykninger understøttes.

De seneste par år har der været en stor positiv aktivitet mht private udstykninger.

Nu mangler vi at få gang i de kommunale udstykninger.

Her vil jeg henvise til Lokalplan 537 - Ramme 4.02.B.2.

Eks kan området mellem Rugvænget, Violvej samt boldbanerne, være særdeles attraktiv for børnefamilier, da det ligger tæt på skole og hal, samt for seniorer, da Bjerregrav Ældrecenter er nærmeste nabo.

Der er tidligere blevet forespurgt til udstykninger vedr ovennævnte lokalplan 537, men svaret har her været, at byggegrundene  på Løvsangervej - lokalplan 664 skulle være solgt først.

Det er nu tæt på at være indfriet. På kommunens oversigt over byggegrunde til salg i Randers Kommune, noterer jeg mig pr d.d. at 6 ud af de 8 grunde på Løvsangervej ER solgt. Endvidere er 1 grund reserveret mens den sidste fortsat er til salg.

Derfor er tiden nu til at tage lokalplan 537 i brug !

 

 

Bodil Rohde Kejser 8920 Randers NV

Høringssvar: Radikale Venstre vedr. kommuneplan 2021:

Til Randers Kommune                                          Dato: 2/3-2021
Laksetorvet
8900 Randers C

Vedr. Forslag til Kommuneplan 2021

 

Høringssvar Radikale Venstre vedr. kommuneplan 2021:

Hermed modtager Miljø og Teknik forvaltningen et høringssvar fra Radikale Venstre.

Radikale Venstre foreslår, at fremtidig boligbebyggelse syd for Hvidemøllevej udtages (ses som orange område på kortet for området).

Motivering:
I nærområdet er der ambitiøse planer for Regnskovens udvidelse. Regnskoven, der er kommunens suverænt største turistattraktion.

 

Der er flere gode argumenter for at foreslåede boligområder udtages:

1. Gennemføres foreslåede boligudstykning vil der på lang sigt, når Regnskovens planer for udvidelse er fuldt ud gennemført, blive nabo-gene-problematik – vi Radikale henviser til Aalborg Zoo til forståelse af det argument
2. Planlagte boligområde ligger dels i nuværende industriområde, og hvad værre er også i det skønne grønne Hvidemølleområde. Bl.a. et §3 område respekteres ikke, hvis boligområde placeres som planlagt – denne disrespekt for et §3 område er uacceptabelt
3. Det er mere formålstjenesteligt, at den del af området, der i dag anvendes til virksomhed, i stedet planlægges til et grønt område. § 3 området- delen skal selvfølgelig fortsat respekteres.

Følges nævnte ide, vil det have den positive sideeffekt, at nævnte nabo-gene problematik elimineres for altid, samt det grønne park –område (grønne herlighedsværdi) på meget lang sigt kan blive et potentielt udvidelsesområde for Randers Regnskov; og andre aktiviteter, der fremmer natur og biodiversitet.
Det i kommuneplanen foreslåede boligbyggeri i området stopper Regnskovens videre udvikling.

1. Et boligbyggeri så tæt ved det fantastiske naturområde ved Hvidemøllevej er uforeneligt set ud fra et naturhensyn, og det vil også fjerne den grønne ramme der er omkring Regnskoven i dag – en grøn ramme, der giver en form for synergi i samvirket med Regnskoven og Vorup Enge

 

Venlig hilsen
 

Radikale Venstre
Randers Kommune
 

Søren Mikkelsen 8983 Gjerlev J

Indsigelse angående Rammeområde 4.02.B.21 boliger nord for Erantisvej

Indsigelse angående Randers Kommuneplan 2021 Rammeområde nord for Erantisvej.
Vi bor på Erantisvej og er mildest talt utilfredse med dette forslag. Problemet er at alle os med denne skønne udsigt over Randers Kommune kommer til at miste den til nybyggere hvis dette usandsynlige senarie skulle blive en realitet. Det ville kunne bygges højere end 8 meter højt og vi ville ikke kun miste udsigten, men også lide et kæmpe økonomisk tab da vi alle har køb hus her pga. den skønne udsigt... 

Alternativerne er mange:

Mest oplagt er Lokalplan 537 som blev godkendt allerede i 2009 hvor alle krav er opfyldt og muligheder for at udvide Øster Bjerregrav. Den er lige til højrebenet, der er endda endelig færdiggørelse af udstykningen bag ældreboligerne. 
 

Man kan f.eks. også kigge på en forlængelse af Fasanvej øst for byen og bygge boliger på dette stykke. Det ville være tættere på Viborgvej og tættere på Randers.

man kan også bygge vest for Erantisvej mod O. Fussing da dette ikke ville tage udsigten fra alle boligerne på Krokusvej og Erantisvej.

Jeg håber at i vil kigge på disse områder istedenfor da vi er utrolig mange modstandere af byggeri nord for Erantisvej. På forhånd tak.

René Krabbe Thorsen

Indsigelse mod rammeområde 4.02.B.21 - Boliger nord for Erantisvej

Dette vil udelukkende være attraktive byggegrunde på grundlag af andres attraktive placering. 
Hele Erantisvej vil få blokeret deres udsigt grundet forslaget om at må bygge op i 8,5 meter i to etager.

David Rytter Hansen 8920 Randers NV

Byggeplaner Erantisvej & Krokusvej, Øster Bjerregrav

Må protestere kraftigt mod Randers Kommunes planer om udstykning/byggegrunde langs Erantisvej og Krokusvej i Øster Bjerregrav - 8920 Randers NV. 
Folk har købt disse huse og grunde, og betalt prisen (!), for at have udsigt til -og ud over marker og landskab. 
Det kan ikke være rigtigt at man ikke kan bygge andre steder, hvor man ikke ødelægger værdien for så mange af byens beboere. 
Byrns beboere, som i øvrigt selv lige har fået stablet en købmandsbutik på benene fordi de er så aktive og engagerede i deres lokalsamfund! 
 

Hilsen

Dorte Bendixen

Over Fussingvej 36, Over Fussing

8920 Randers NV

Mail: bd-bendixen@youmail.dk

Mobil: 26783113 

Dorte Bendixen 8920 Randers NV

Indsigelse mod byggegrunde nord for Erantisvej

Jeg gør indsigelse med udstykning af byggegrunde nord for Erantisvej, da det ødelægger udsigten for de eksisterende beboere. Detv er i sig selv synd for de beboere, som har boet i deres huse i mange år, og spm har taget det i lokalsamfundet. Det giver risiko for dårlig stemning i en lille by som netop  har brug for det modsatte, nemlig sammenhold. Jeg tror ikke det på sigt gavner lysten til bosætning i vores by, hvis der lægges op til ærgrelser og splid. Det er som en dårlig historie i et  Anders And blad - Hvem holdt I med, da I som børn læste tegneserier? Det er simpelt, vis nu, at I an tage hensyn til almindelige borgere i steder for at tage hensyn til en jordejer eller hvem det er, som synes det er for fristende. 

Elsebeth Beck Nielsen 8920 Randers NV

Indsigelse mod foreslået byggegrundene nord for Erantisvej (4.02.B.21)

Jeg vil gøre indsigelse mod de forslåede byggegrunde nord for Erantisvej. Jeg bor lige op til det nye rammeområde 4.02.B.21 der foreslås udlagt til boliger, og udsigten over den bevaringsværdigt landskab er lige præcis grunden til at jeg købte huset i første omgang. Der er stadig et lige så stort tomt område inden for 4.02.B.2 der kan bruges til boliger uden at ødelægge udsgiten for nuværende beboer.
Det er kommunens egen vurdering i den tilhørende miljørapport, at "...udvidelse af rammen til boligformål på stedet kan komme til at medføre væsentlige påvirkninger af landskabet i området..." . Samt, vurderer jeg, at mit hus vil tabe værdi hvis boliger bygges bagved det, som blockerer for den naturskønne udsigt. 

Jeg vil stemme for 0-alternativet som fremlagt i samme miljørapport, for at sikre "...at der ikke vil kunne blive risiko for at landskabet i området påvirkes negativt med den nye bebyggelse." (citat side 23 i Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2021)

Michael Ian Hawkins

Vejdirektoratets bemærkninger til Kommuneplan 2021

Vejdirektoratets bemærkninger til Randers Kommunes forslag til Kommuneplan 2021 er vedhæftet dette høringssvar.

Vejdirektoratet, Trafik- og Plandivisionen, Planlægning og Myndighed Aalborg 9220 Aalborg Øst

Landsbyudvikling - Fremtidssikret detailhandel til Ø.Bjerregrav

Kære Forvaltning,

I 2020 mistede vi, i Ø.Bjerregrav, vores Brugs. I den forbindelse har flere borgermøder (med et stort besøgstal fra både Ø. Bjerregrav og Over Fussing) været afholdt og en arbejdsgruppe med fokus på "landsbyudvikling" er etableret - Vi står sammen som én by og ønsker blandt andet at få en fremtidssikret detailhandel til Ø.Bjerregrav. 

Vi fremsender hermed vores høringssvar til ”Forslag til kommuneplan 2021”:

Den tidligere bestyrelse (som var tilknyttet "den gamle Brugs" i Ø. Bjerregrav) har i flere år arbejdet på muligheden for, at flytte til stører lokaler. Argumenterne herfor var mange. Eksempelvis: De gamle lokaler er gamle/slidte, businesscasen var yderst fornuftig og kunne man tilbyde et større varesortiment således, at eksempelvis børnefamilier også kunne ligge flere af deres daglige indkøb lokalt, ville man kunne udvikle byen til gavn for både indbyggere og institutioner. 

Med nedlægning af den "gamle Brugs" samtidig med, vi forventer mere ”natur-turisme”, nu hvor vi har fået en nationalpark ved Fussingø, er tiden moden til at føre Ø. Bjerregrav mod nyudvikling. En gruppe af dedikerede og ambitiøse mennesker er trukket i arbejdstøjet mhp. at arbejde for etablering af detailhandel i nybyggeri. Umiddelbart er ønsket, at få etableret detailhandel på jord, der grænser ud mod Viborgvej. Årsagen til denne placering er, at tiltrække handlende fra pendlere, der ikke normalt drejer ind mod Ø. Bjerregrav.

Ifølge den gældende kommuneplan, er der ikke mulighed for at etablere detailhandel langs indfaldsvejene, hvilket vi tænker,  giver store udfordringer i landdistrikterne, når man ønsker at bevare dagligvarebutikkerne. Derfor bør dette ændres i den nye kommuneplan således, at en del af skattekronerne for dagligvare indkøb, kan tilfalde virksomheder i Randers kommune og ikke kun Viborg Kommune. På strækningen (Randers-Viborg) ligger der 3 byer af nogenlunde samme størrelse, Ørum, Hammershøj og Ø. Bjerregrav. Her ligger der indkøbsmulighed ud til Viborgvej i Både Ørum og Hammershøj, men endnu ikke i Ø. Bjerregrav, hvilket vi ønsker at kunne arbejde på.

Arbejdsgruppen er kommet langt i analysefasen og føler sig optimistisk i forhold til realisering af idéer og muligheder. Vi ønsker (om muligt) at spare med forvaltningen (planlægningsafdelingen), således vi får en faglig vurdering og dermed et solidt udgangspunkt at arbejde videre ud fra.

Med Venlig Hilsen

Arbejdsgruppen, Ø. Bjerregrav og Over Fussing

Lykke Andersen 8920 Randers NV

Vestvejen ved Vorup Enge - bør være et dødt projekt..

I kommuneplanforslag indgår Vestvejen med tilslutningsanlæg 41 til E45 ved rasteplads Gudenå i Vorup Enge som en planlagt vej. Det må da bero på en fejl at denne vej ikke er taget ud af den kommende kommuneplan, men blot overført fra den gamle kommuneplan 2017 - se vedhæftede.

• Vejdirektoratet har i VVM omkring udvidelse af E45 Århus N - Randers N, behandlet ønsket fra Kommuneplan 2017 og afviser endnu et tilslutningsanlæg i/ved Vorup Enge
• Vejføring er lavet henover nye boligudstykninger (Isfuglen) i Vorup N ved Fuglsangsvej, 
• Vejføring ikke foreneligt med klimatilpasningsprojekt Storkeengen.
• Vejføring ikke forenelig med projekt Flodbyen Randers - Byen til Vandet og udbygning på og omkring Brotoften
• Vejanlægget vil være barriere af støj og forurening op mod Naturområde Vorup Enge og de $3 arealer der er her.
• Vestvejen er såvidt jeg har kunnet konstatere slet ikke behandlet i den nyligt vedtagne infrastrukturplan

På denne baggrund mener jeg at Vestvejen bør tages ud af kommuneplan 2021.

med venlig hilsen

Claus Skipper 8940 Randers SV

Byudvikling I LEM

Hej Plan

Ejeren af 5h Lem By, Lem ønsker at dette areal lægges ind under landsbyafgrænsningen, således det kan bruges til byudvikling. Området ligger i naturlig forlængelse af den nuværende afgrænsning og området har en placering og form som gør det oplagt at anvende til beboelse. Der skal tildeles vejadgang både fra Damtoften (ser ud til at denne vej er forberedt til bygudvikling mod nord) og tjørnelundsvej. Arealet ligger desuden i passende afstand fra Hadsundvej, så der ikke er problmer med støj.

Det påtænkes at området kan anvendes til både åben-lav og tæt-lav bebyggelse indenfor de rammer, der allerede gælder for landsbyens øvrige områder.

Der er ikke blevet udstykket grunde i Lem de sidste mange år - seneste bebyggelse (udover enkelte boliger) - er 9 andelsboliger fra 2008 som blev opført umiddelbart mod syd (Gadekæret 9-25).

I kommuneplanforslaget, der er fremlagt, er der ingen ændring af landsbyafgrænsningen - eneste ændring er afgrænsning af kulturmiljøer. Området, der søges om, er hverken med i afgrænsning af kultutmiljøer i gældende kommuneplan eller i forslaget.

Kontakt mig gerne hvis der ønskes yderligere oplysninger eller der er brug for en fuldmagt fra grundejeren, så kan jeg straks få fat i den.

 

Med venlig hilsen Lars Gorm Andersen

Bjørn Christiansen Landinspektører

 

 

 

Bjørn Chrisitansen Landinspektører 8960 Randers SØ

Fortov mellem Kristrup Engvej og Grenåvej

Der mangler et fortov enten ved Ørneborgvej mellem Kristrup Engvej og Grenåvej eller i svinget hvor Kristrup Engvej krydser Grenåvej og bliver til Engboulevarden.

Camilla Gustavsen 8960 Randers SØ

Høringsvar til Randers Kommuneplan 2021

• Haraldsvej overvejes som Højklasset kollektiv trafikkorridor mellem Hammelvej og Aarhusvej. Rette sving sænker hastigheden kraftigt for letbane, så en korridor ad Haraldsvej i direkte forlængelse af Merkurvej vil være en bedre løsning end et 90* sving i det i forvejen stærkt trafikerede Århusvej/Hammelvej-kryds.
   
• Flere stiforbindelser/-broer på tværs af Gudenåen/Randers fjord for rekreative brugere og pendlere. Randers er skåret over i to af Gudenåen, og trafikken på tværs er én stor flaskehals. Med inspiration i den store succes København har haft med anlæg af havnebroer, så kunne Randers profilere sig med sit eget udvalg af ”Gudenåbroer”. I KBH. har broerne både skabt masser af nye trafikforbindelser, der har aflastet deres flaskehalse, og samtidigt har de haft en rigtig god samfundsøkonomi. Jeg noterer mig, at der allerede er forslag til et sæt havnebroer ifm. Flodbyen. De er dog noteret som ”andre stier” i kortmaterialet. Jeg foreslår at de bliver opprioriteret til hovedstier for at understrege deres potentiale, samtidigt bør man skabe sammenhængende forbindelser på hver bred bl.a. ifm. byudviklingen af sydhavnen. Derudover skal det undersøges om der er flere andre steder, hvor det kunne give mening at bygge ”Gudenåbroer” både som nye trafikforbindelser men også som rekreative forbindelser fx for at skabe en bedre sammenhæng til Vorup Enge.
   
• Det overvejes at skabe en rekreativ forbindelse på tværs af Gudenåen ved Stevnstrup. Denne forbindelse vil kunne bruges både som en pendlerforbindelse til Vorup/Kristrup fra Stevnstrup, og den modsatte vej forbinde Tebbestrup og Tebbestrup Kær til Langå. Den vil give beboerne bedre adgang til de modsatte breder af Gudenåen og give bedre adgang for friluftsbrugere (heriblandt fx lystfiskere) til både Gudenåen og de tilhørende vådområder. Den planlagte rekreative sti til Tebbestrup Kær vil kunne indgå som den naturlige forlængelse. Broen i sig selv vil kunne anvendes til forskellige rekreative formål (fx fiskeri eller badning), hvis man har lyst til at indtænke det i broens design.
   
• Munkdrup Bakker forbindes til de selvstændige cykelstier i Paderup. På trods af at Mundrup Bakker på mange måder er et moderne byudviklingsprojekt, som har en god adgang til E45 og til kollektiv trafik, så mangler cyklisterne en ordentlig opkobling på cykelnettet i Kristrup og Romalt. Der er ikke cykelstier på Minervavej, så hvorfor forbinde cykelnettet i Mundrup Bakker med den og ikke de selvstændige cykelstier mod nord?
   
• En sikker krydsning af Århusvej v. den gl. Ryomgårdbane. Hvis der skal skabes en sammenhængende banesti, så må der selvfølgeligt også laves en sikker krydsning af Århusvej.
   
• Flere skolekorridorer indrettes med stifaciliteter for de bløde trafikanter. Store sammenhængende skolekorridorer som fx Nyvangsvej er helt uden stier og andre som Nørrebrogade har blot cykelbaner.
   
• Kortet opdateres, så alle eksisterende stier angives korrekt. Fx markerer baggrundskortet flere steder stier, der ikke indgår i oversigten, som eksisterende stier. Det er bl.a. tilfældet for stisystemet øst for Børsbrovej i det sydlige Vorup og cykelstiern langs Vester Boulevard.
   
• Den planlagte cykelsti langs Ny Havnevej og Klimabroen illustreres korrekt i kortmaterialet, som gående langs den reviderede linjeføring for de ovennævnte veje.

 

• Planlagte 2-1-veje markeres særskilt i Kommuneplanen. Så man kan se om der planlægges egentlige fælles-/cykelstier eller om der planlægges 2-1-veje.

 

• Der skal i KP21 gøres forskel på skolekorridorer og skolestier. Når man i forslaget til KP21 kigger på de eksisterende skolekorridorer, så er det tydeligt, at langt fra alle af disse har stier eller andre faciliteter til gavn for (her de helt mindste) bløde trafikanter.
  Desuden er der flere tilfælde af, at der planlægges skolekorridorer, hvor der allerede er skolekorridorer. Det er tilfældet på bl.a. Mariendalsvej, Vennelystvej, Holger Danskes Vej samt i Stevnstrup.
  Der virker altså til at være en gennemgående begrebsforvirring i KP21. Når de eksisterende skolekorridorer langt fra er ensbetydende med stifaciliteter, så er det ulogisk, at det indgår som en del af de planlagte stier. Skolekorridorerne fremgår derimod som et værktøj til at få overblik over, hvilke ruter er ekstra vigtige for eleverne. Dette fremgår også i beskrivelsen af Skolekorridorer under Mål og retningslinjer: En skolekorridor er defineret som en rute, hvor der er faciliteter, som understøtter børn i at transportere sig selv mellem hjem og skole.
  Der kan selvfølgeligt være mulighed for at udvide skolekorridorerne, så man fastholder overblikket over vigtige korridorer. Men hvis der derimod planlægges deciderede skolestier eller stier i skolekorridorerne, så skal det anføres særskilt som skolestier. Så kan der i det videre arbejde fastholdes fokus på, hvilke korridorer, der har høj prioritet for skolebørn, og hvilke skolekorridorer, der mangler stier og andre faciliteter for de bløde trafikanter. Ligeledes hvis der er tale om andre tiltag, så må de angives som sådan, for ellers bliver KP21 tæt på uforståelig.
   
• Det skrives ud af afsnittet Skolekorridorer under Mål og retningslinjer at: ”En skolekorridor vil ikke altid være den mest direkte vej, og der kan være steder, hvor det vil være nødvendigt, at eleven trækker med cyklen på fortov eller cykelsti på en kort strækning.” At nedprioritere forholdene for børnene er ikke gavnligt for børnenes introduktion til og oplæring som cyklister. Det er skadeligt for både sundheden og trængslen på længere sigt, hvis børnene ikke bliver prioriterede øverst. Sådan som man ellers flere steder giver udtryk for, at de skal være – heriblandt også i Infrastrukturplanen.
   
• Under generelle rammer i fanen Vej- og stisystem tilføjes det at: ”Stierne skal anlægges i sammenhængende forløb, der skaber let tilgængelige og direkte forbindelser til både vigtige destinationer i lokalområdet (fx skoler, idrætsanlæg eller butikker) og til det eksisterende stinet i de tilgrænsende områder”, samtidigt slettes ”og der skabes god forbindelse til stier i tilgrænsende områder.” Det er godt, at der er fokus på stifaciliteterne, når der anlægges nye bykvarterer. Men der er brug for en større fokus på rejsens mål, således stierne bliver udnyttet mest muligt. Både fordi alt andet ville være spild, men også fordi at man på den måde underbygger den lette transport til gavn for både sundheden, trængslen, trafiksikkerheden og vedligeholdet af lokalvejene.
   
• Vejdirektoratet har i deres VVM for udvidelsen af E45 afvist at deres kan etableres et tilslutningsanlæg ved Vorup Enge. Det fremgår under Forslag til nye tilslutningsanlæg på s. 10, at: ” Mulighederne for placering af nye tilslutningsanlæg ved Trige og ved Vorup er undersøgt, men fravalgt med baggrund i bl.a. fysiske forhold, kapacitet, trafikale-, vej- og trafiktekniske samt sikkerhedsmæssige årsager.” (http://api.vejdirektoratet.dk/sites/default/files/2020-06/E45%20Randers_Resume%20af%20VVM-unders%C3%B8gelsen_FINAL.pdf) Byrådet bør tage dette til efterretning i den kommende KP21.
   
• Ved udvidelse af E45 bør det undersøges, hvorvidt at der ved omlægningen af rastepladsen kan skabes en naturlig brugervenlig adgang til Vorup Enge og Gudenåen. Dette kunne være i form af skiltede stier og flere brugerfaciliteter som informationstavler og fx et udkigstårn. Det kunne foregå med medfinansiering fra staten.

Anders Gerding Yde 8000 Aarhus C

Fremtidige Byvækstarealer i Dronningborg er ikke med i KP21

Det må bero på en kæmpe fejl at de fremtidige Byvækstarealer i Dronningborg ikke er med i KP21

VMR har investeret millioner af kr. i nyt forsinkelses bassin og Kloak rør for 16 ha. fremtidig Byudviklingsareal som nu er fjernet i forbindelse med KP21

Herudover er der anlagt vej, vejudlæg m.v. som også er overdimensioneret hvis de fremtidige byvækstarealer forsvinder fra KP17.

Der er klare forventninger fra lodsejere, beboere og ledningsejere i området om at der i fremtiden by udvikles, og at de planer som har været gældende de seneste minimum 12 år og 3 Kommuneplaner opretholdes som fremtidige byvækstarealer.

Indsigelse vedlagt i vedhæftede fil.

Med venlig hilsen

Erik Bo Andersen

Kongelysdalen 14

8930 Randers NØ

Mobil 20209070

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Fejl i Kommunens beregningsgrundlag for udlæg af areal i restrummeligheden

Randers Kommune snyder sig selv ved at anvende en forkerte beregning af boliger pr. ha. 

Kommunen har 138,5 ha. mere til rådighed

Vedhæfte fil vedlagt med høringssvar

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Høringssvar vedr. rammeområde 4.13.BE.1 - Nørbæk

På vegne af ejeren af matr.nr. 16a Nørbæk By, Nørbæk, anmoder jeg hermed om udvidelse af rammeområdet og landsbyafgrænsningen for rammeområdet 4.13.BE.1. 

I forslag til kommuneplan 2021 er anvendelsen for rammeområdet 4.13.BE.1.: Bolig- og erhvervsformål samt offentlige formål, herunder institutioner og faciliteter til fritids- og kulturformål.

Ejer vil gerne udvikle et mindre areal i den østlige del af Nørbæk til åben-lav boligbebyggelse. Der anmodes derfor om en udvidelse af eksisterende rammeområde 4.13.BE.1 – Nørbæk, og tilsvarende udvidelse af landsbyafgrænsningen.

Kommuneplanrammen og landsbyafgrænsningen ønskes udvidet med ca. 5.595 m2, som vist på vedhæftede kortbilag.

Mvh

Carsten Elfrom, Geopartner Landinspektører A/S

Geopartner Landinspektører A/S 8900 Randers C

Høringssvar vedr. tilkørsel til E45 i sydvest ved Vorup Enge

I Kommuneplan 2021 vedrørende veje vil Byrådet (s.117):

• Arbejde for at realisere Klimabroen inden 2030
• Arbejde for at realisere Østforbindelsen
• Forbedre vejadgang til E45 ved Purhus

På vejkortet er der tegnet til- og frakørsler til E45 i sydvest ved Vorup Enge (Fuglsangsvej/Kærgade). Samtidigt er det dog ikke nævnt som veje, som Byrådet vil arbejde for, og vejforløbet står ikke beskrevet i Kommuneplanen 2021 på nogen måde. Derfor undrer det mig, at disse til- og frakørsler indgår som planlagte veje i Kommuneplan 2021.   

Området ved Vorup Enge og Fuglsangsvej er kendetegnet ved at være meget naturskønt med et rigt dyreliv. Vi ser ofte rådyr, harer, fasaner, ræve og et mangfoldigt fugleliv. På vejene og stierne ses mange flere gående, løbende og cyklende personer, end der ses biler.

Til- og frakørsler til E45 i dette område vil være meget ødelæggende for fritidslivet og dyrelivet. I Kommuneplanen står der desuden, at ”Gener fra trafik skal begrænses og det skal være nemt at være cyklist” (s.115). Dette mål om at begrænse trafikgener er ikke foreneligt med det planlagte vejforløb i området.

Vejforholdene, der leder hen til disse til- og frakørsler til E45, er ikke gearet til den øgede trafikmængde, som disse til- og frakørsler vil medbringe. Fuglsangsvej er blot en lille smal vej uden fortov. Den planlagte vej går lige forbi kolonihaver og hestefolde, og den anlægges oven i grusstier, der i dag anvendes i høj grad af gående, løbende og cyklende. Derudover er det planlagte vejforløb ikke foreneligt med Storkeengsprojektet (Klimatilpasningsprojektet), som netop er påbegyndt.  

Til- og frakørslerne samt vejforløbet ind til centrum vil tvinge mange boligejere i området til at forlade deres hjem, da der ikke er plads til begge dele.

Da der ikke i Kommuneplanen 2021 er beskrevet hvorfor disse til- og frakørsler skal indarbejdes i planen, og at det ikke står nævnt, at Byrådet vil arbejde for dette, vil jeg derfor opfordre til, at disse slettes som planlagte veje i Kommuneplan 2021.

Hannah Klokmose Lauridsen 8940 Randers SV

Høringssvar til rammeområde 1.05.B.7 - Gl. Viborgvej

På vegne af ejeren af matr.nr. 12r Over Hornbæk By, Hornbæk, Niels Vinderslev, anmoder jeg hermed om ændring af anvendelsen for rammeområdet 1.05.B.7. 

I forslag til kommuneplan 2021 er anvendelsesmulighederne inden for rammeområdet 1.05.B.7; åben-lav boligbebyggelse, fællesanlæg og institutioner til dækning af bydelens behov. Ejeren kunne godt tænke sige at udvikle et mere blandet boligområde med forskellige boligtyper. Derfor anmodes der om, at anvendelsen for området ændres, så der også er mulighed for at etablere tæt-lav boligbebyggelse.

Ud over almindelige tæt-lav boliger, ønskes der mulighed for at ca. 1 ha af matr.nr. 12r Overhornbæk By, Hornbæk kan anvendes til et seniorboligområde med etabeboliger i max. 2 etager med et overdækket fællesareal, se vedhæftede billeder fra lignende projekter i Slagelse og Næstved. 

Mvh

Kirsten Coolidge, Bjørn Christiansen Landinspektører

Kirsten Elvang Coolidge 8960 Randers SØ

Kæmpe fejl at neddrosle Parcelhuse og Rækkehuse

Det vil være en kæmpe fejl at neddrosle parcelhusog rækkehus udviklingsmuligheder på bekostning af lejligheder i Kommuneplan 2021

Se nærmere på vedhæftede fil.

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ