Høringssvar
Et pragteksemplar på Randers Kommunes "erhvervsvenlighed"
Hvordan kan Randers Kommune påstå, at de sætter stor fokus på erhvervsvenlighed og det at skabe gode relationer til lokale virksomheder i Randers, når det her forslag om spildevandsbassin er prikken over i’et i et sagsforløb, der beviser det komplet modsatte?
Vi spoler tiden tilbage til 2019. Den lokale miljøvirksomhed Beton Genbrug ApS driver forretning fra dens daværende adresse Jernholmen 3, 8960 Randers SØ. Virksomheden har i årevis forsøgt at søge om tilladelse til at udvide arbejdspladsen på adressen, men på bekostning af Randers Havns udviklingsplan blev ansøgningerne afvist, da havnen efter planen skulle overtage Jernholmen 3 i løbet af en overskuelig årrække. Af samme årsag bliver Beton Genbrug ApS i stedet rådet til af Randers Kommune at erhverve sig en ny plads med større areal, hvis virksomheden vil have forhåbninger om at drive forretning på en ejendom, hvor der er mulighed for at opnå stabilitet og fremtidssikring. Ejendommen på Brødstedlundvej 1, 2 & 4, 8960 Randers SØ bliver i den forbindelse anvist af kommunen til at være den eneste løsning for en miljøvirksomhed som Beton Genbrug ApS, hvis levevilkår er betinget af, at der opnås miljøtilladelse på den specifikke ejendom. I december 2019 vælger Beton Genbrug ApS at følge Randers Kommunes anvisninger og erhverver sig den pågældende ejendom. Erhvervelsen kan dog kun realiseres ved, at Beton Genbrug ApS gældsætter sig for et betydeligt beløb og derved risikerer den lokale virksomheds overlevelse. 6 uger efter overtagelsen, da yderligere nødvendige investeringer for at udbedre ejendommens ringe tilstand og samtidig forbedre virksomhedens situation - nutidige såvel som fremtidige - er foretaget, bliver Beton Genbrug ApS informeret af Randers Kommune om, at der foreligger en plan om en klimabro, der kommer til at krydse den netop overtaget ejendom. Virksomheden bliver af den grund tvunget til at overgive en anseelig andel af grunden til kommunen. Nu i dag, efter dusinvis af måneder med forhandlinger, hvor vi omsider er ved at være ved vejs ende, hvad angår overdragelse af ejendom til den nye klimabro, bliver vi så præsenteret for planerne omkring etablering af regnvandsbassin på det tilbageværende areal af den ejendom, vi netop har afgivet ca. halvdelen af til Randers Kommune.
Hvorfor foreslår byrådet fra Randers Kommune at ty til magtovertagelse af yderligere ejendom af en i forvejen udsat lokal virksomhed, når Randers Kommune under Randers Havn mindre end 50 meter væk på den modsatte side af Kristrup Engvej har hundredtusindvis af kvadratmeter ubebygget jord til rådighed? Hvis dette forslag til regnvandsbassin på den oplyste ejendom bliver vedtaget, vil vores lokale virksomhed have mistet langt over 50% af den ejendom, vi for blot et par år tilbage var blevet anvist til af selv samme kommune, der nu kan ende med at forårsage, at vi må dreje nøglen og lukke virksomheden, da vi i så fald ikke tilnærmelsesvis har den mængde plads tilgængelig, som vi som minimum har behov for, for at kunne drive vores forretning. Og ikke nok med det, etableringen af det vestlige bassin, der vedrører vores ejendom, er ikke fastlagt, så Randers Kommune mener, at det er rimeligt, at vi fremover skal drive virksomhed i komplet uvished omkring, hvornår vi bliver forvist fra vores egen ejendom? Hvordan skal vi som ambitiøs randrusiansk virksomhed kunne arbejde under de vilkår? Er det en fair behandling af en loyal lokal virksomhed, der gør sit absolut ypperste for at støtte lokal kultur og kommunale projekter? Eller er det definitionen af den erhvervsvenlighed, Randers Kommune påstår de besidder? Det mener vi i hvert fald ikke, det er, og vi vil kæmpe med næb og klør for at opnå retfærdighed.