Høring af Socialområdets Boligplan II for borgere med særlige behov

Høringen er afsluttet

Boligplan II er den overordnede ramme for de byggerier, som socialområdet bygger i perioden 2023-2026 og udmønter derfor de seneste to budgetaftaler.

Boligplan II er udelukkende en ramme for de byggerier, som alle hver for sig og konkret skal godkendes af socialudvalget, økonomiudvalget og byrådet.

Det betyder også at i takt med, at boligplanen realiseres, kan der ske ændringer og forskydninger i planen, ligesom indholdet af byggerierne i det fremlagte høringsmateriale kun er beskrevet i hovedlinjer: størrelse af byggeriet (antal boliger), målgruppe og finansiering.

Den udførlige beskrivelse af hvert enkelt byggeri vil blive fremlagt løbende til politisk behandling.

Formålet med denne overordnede boligplan er derfor at få en politisk tilkendegivelse af, om forslagene har den retning og den overordnede finansieringsmodel, som byrådet ønsker.

Ved politisk godkendelse af planen kræves det efterfølgende, at hvert enkelt byggeri skal gennemløbe følgende overordnede faser, hvor detaljeringsgraden vil være høj:

  1. Placering og kvalificering af det enkelte byggeri, jf. forventningsafstemningsmodellen, som blev vedtaget af byrådet den 21. marts 2022, sag 121, herunder dialog med de berørte brugere og medarbejdergrupper om indretningen af byggeriet
  2. Byrådets godkendelse af skema A for det enkelte byggeri (eller § 107 byggerier)
  3. Byggeriet skal udbydes i licitation
  4. Socialudvalgets godkendelse af skema B for byggeriet, før igangsættelse
  5. Godkendelse af anlægsregnskab – skema C
  6. Beregning af husleje ud fra regnskabet.

For nogle af byggerierne er der en kort tidshorisont, før byggeriet bliver realiseret og for andre længere.

Socialområdets Boligplan II

Bilag 1 De enkelte byggerier 2022 og frem

Bilag 2 Opsummering af boligbyggeri Boligplan II

Notat om følgegruppens rolle

Høringssvar

6 svar
- Blanketnummer: 49594

Forslag vedr. Randers Kommunes erhvervslejemål på Skelvangsvej 24 opsiges

Jeg vil gerne give høringssvar vedr.

Forslag om at Randers Kommunes erhvervslejemål på Skelvangsvej 24 opsiges. Det betyder, at de fire borgere som bor der for nuværende, overtages som lejere af ejeren af Skelvangsvej.

Sammendrag:

Stærkt forringes hjælp til dem som bor der.

Stor usikkerhed vedr. deres husleje.

Ingen garanti for hvem der flytter ind ved ledig lejlighed.

Ingen garanti for et andet botilbud i bofællesskab hvis de skal- gerne vil flytte

Jeg mener at kommunen altid skal give alle med særlige behov den bedste mulighed for bolig og dette til den bedst pris. Når jeg læser forslaget som er i høring, kan det være vanskeligt at se, for lige de fire som bor på Skelvangsvej, vil vedblive med at have et godt botilbud. De vil gå en usikker fremtid i møde, både med hensyn til deres husleje og mulighed for at få et andet botilbud, hvis de gerne vil flytte.

Der blev afholdt informationsmøde vedr. Skelvangsvej for pårørende den 21. april.

Vi talte om den hjælp de får er væsentlig forringet de senere år, og det kan nok forventes at hjælpen/støtte vil blive yderlige forringet- da de fire der bor i huset skal/bliver sidestilles med andre der bor i egen lejlighed ude i byen. Dette giver grund til bekymring. Nu kommer personale fra udegruppen og ikke fra de små bofællesskaber. 

Nu er de startet med at selv skulle sørge for morgenmad og frokost, aftensmaden er der ikke personale til at hjælpe med hver dag. 

Selve huset, er ved at trænge hårdt til at få en ordentlig overhaling.. Det er både det store køkken i fælles arealere og de enkelte små lejligheder, som trænger til en ordentlig omgang. Dette vil give anledning til huslejestigning.

Kan ejeren finde på at lave fællesområdet om til en lejlighed mere, så der slet ikke bliver mulighed for noget samlingssted for dem som bor der. Dette er nemt at gøre. Hvem bliver fremtidige lejere ?I. Hvordan bliver deres husleje, den vil formentlig stige noget. 

Jeg er meget bevist om at vi som samfund skal bruge pengene bedst muligt og at skal bidrage med det man kan. Men det store MEN i denne sag er, at det der er en lille ting på papir vil få en meget stor konskvens for dem som bor på Skelvangsvej 24, som beslutningstagerne ikkan kan forestille sig. De kan desværre ikke selv give udtryk for deres bekymring. De er meget bekymret for deres fremtid. 

Håber min henvendelse vil få beslutningstagerne i denne sag til at overveje om der ikke er andre muligheder og hvis ikke, så give de der bor på Skelvangsvej 24 garanti for at de bliver tilbydt en ligende bolig i et bofællesskab i Randers. Sådan at de bliver ligestillet med alle vi andre borgere i dette samfund.

Venlig hilsen Birgitte Petersen

    Birgitte Petersen 8990 Fårup
    - Blanketnummer: 49549

    Et hjem er en permanent bopæl

    Danmark tilsluttede sig i 2009 FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap. Blandt meget andet, forpligter konventionen til at arbejde for lige rettigheder for alle mennesker i forhold til, hvor og hvordan og med hvem man vil bo.

    Dette udtrykker en bevægelse bort fra tidligere tiders institutionstankegang, hen mod større værdighed og integritet for borgerne - og et højere værn omkring bopælen som et hjem for den enkelte.

     

    Et hjem fungerer ideelt set som en stabil og tryg base omkring det levede liv. Een af de væsentlige forudsætninger for stabilitet er dog, at boligen uantastet er et permanent sted.

    Denne stabilitet er særligt vigtig for mange borgere med udviklingshandicap, der typisk er mindre robuste end folk er flest. Udviklingshandicappede har i særlig grad brug for at der værnes om dyrebart opbyggede relationer til kendte omgivelser og personer.

     

    I dette lys, er det meget betænkeligt, at boligplan-2 indeholder en tendens til at gøre en stadigt større procentdel af boligerne midlertidige.

     

    Senere fraflytninger er en typisk konsekvens af midlertidighed. Flytninger kan medføre opbrud, som borgeren ikke selv har ønske om eller behov for. Og det kan indebære, at relationelt særligt sårbare borgere må begynde forfra. 

    Tendensen til at fremme andelen af midlertidige boliger vil Lev Randers derfor advare stærkt imod. I det videre arbejde med boligplanen opfordrer foreningen derfor Randers kommune til at genoverveje dette aspekt.

     

    Det er en planlægning i den forkerte retning, såvel menneskeligt som i forhold til handicapkonventionen.

     

    Venlig hilsen

    Vitus Jordan, fmd. f. Lev Randers’ kreds

      Lev Randers' kreds 8870 Langå
      - Blanketnummer: 49526

      Høringssvar fra MED-udvalget for Markedsgade/mestringsvejlederne

      MED-udvalgets høringssvar til Boligplan II vedr. flytningen af Tilbuddet Markedsgade

      Når der drøftes og træffes beslutning om en evt. gennemførsel af en flytning af Tilbuddet Markedsgade er det vigtigt, at der hurtigt laves en plan for hvem, hvornår, hvordan og hvorhen tilbuddet flyttes idet borgerne, der bor i tilbuddet, har et stort behov for at få besvaret disse spørgsmål. Dette handler om at sikre borgernes trivsel i processen, idet den ukonkrete ramme, der eksisterer pt, er meget udfordrende at agere i for en målgruppe, hvor behovet for struktur og forudsigelighed er stort.

      I Tilbuddet Markedsgade arbejdes i høj grad med aktivt medborgerskab. Borgerne er en del af det gode naboskab i gården, hvor de bor, og de indgår som en integreret del af gårdens miljø sammen med de øvrige lejere.

      Borgerne benytter byens faciliteter både med og uden personale. Dette er muligt, fordi tilbuddet i dag ligger bynært og i gåafstand fra det meste.

      Vores faglige vurdering er, at dette har stor indflydelse på borgernes mestringsevne, da vi ved, hvor vigtigt netværk er, for at mestre livet. Borgerne opbygger netværk og øger deres kompetence til at søge hjælp hos andre end det offentlige til at løse deres udfordringer. Denne øgning af kompetencen er en stor del af årsagen til, at tilbuddet, i de år det har eksisteret, har haft et stort flow, fordi borgere flytter videre ud i egen bolig med en mindre indgribende indsats gennem §85 fra mestringsvejlederteamet i stedet.

      Målgruppen som helhed er overordnet udfordret af offentlig transport alene, hvorfor mange vil blive afskåret muligheden for at benytte byens faciliteter, hvis den bynære placering opgives.

      Vi vurderer desuden, det er vigtigt, at borgerne har let adgang til autismecentrets aktiviteter, hvorfor vi vurderer, at en bynær placering i centrets nærhed vil være at foretrække.

      I det nuværende tilbud findes også et samværstilbud, hvor borgerne mødes internt og med eksterne brugere. Dette er medskabende for sociale relationer og er noget, der fra både borgeres og medarbejderes side ses som en stor kvalitet og som en medskaber af et udviklende miljø for både interne og eksterne borgere, som qua deres diagnose er udfordret i større og mindre grad i forhold til sociale relationer. Vi vurderer derfor, at det vil være en væsentlig forringelse af tilbuddet, hvis ikke samværstilbuddet medtænkes på den kommende placering.

      Vi ønsker at påpege muligheden for at man bygger flere boliger end de otte foreslåede, idet vi mener, et større tilbud vil skabe et mere dynamisk ungt voksenmiljø og vil fremtidssikre tilbuddet. Vi vil se det som positivt, hvis der byggedes 12 eller 16 boliger.

      I det nuværende tilbud er indskrevet syv borgere, som er omfattet af det sociale tilsyn. Desuden er der indskrevet yderligere fire borgere som ’satellitborgere’ -dvs. borgere, som for de flestes tilfælde, bor i lejligheder i gårdmiljøet, og som modtager botilbudslignende støtte fra Tilbuddet Markedsgade. Det betyder i praksis, at de i hverdagen deltager i aktiviteter, støtte, samvær, ferieture og lignende på lige fod med de syv interne borgere. Disse satellitborgere er ikke omfattet af socialt tilsyn.

      Det er vigtigt, man forholder sig til, hvad der skal ske med de fire satellitborgere, hvis Tilbuddet Markedsgade flyttes, da de har tilsvarende støttebehov som botilbudsborgerne. Målgruppen i Markedsgade har handicap, som kan være en stor udfordring i deres generelle integration i samfundet.

      Nogle ting vil man kunne tage højde for i opførelsen af et nyt byggeri. Særligt borgernes sanseintegration er udfordret og det vil derfor være gavnligt, om man tager højde for, at borgerne har brug for muligheden for at lukke udefrakommende sansestimuli ude, når de er i deres bolig. Her tænkes først og fremmest på lydisolering af boligen, men også mulighed for indretning af boligen, så den kan tilpasses den enkelte.

      I forhold til fællesarealet størrelse vurderer vi, det er meget lille ift. behovet for plads til behovet for plads til aktiviteter og social træning. Såfremt tilbuddet fortsat skal have mulighed for at have succes med netværksdannelsen og den sociale træning, som gør mange borgere i stand til at klare sig med en mindre indgribende indsats på sigt, er der behov for fysisk rum til at øve disse ting.

      Der er desuden ikke nævnt personalefaciliteter i forslaget, hvorfor vi må gøre opmærksom på, da der naturligvis er behov for kontor til personale og ledelse samt et mødelokale.

      På vegne af LMU

      Rikke Malling Jensen, afdelingsleder ved Specialindsats for voksne med autisme

        MED-udvalget Markedsgade/mestringsvejlederne Randers Kommune 8983 Gjerlev J
        - Blanketnummer: 49484

        Høringssvar til Boligplanen

        Hørinssvar er vedhæftet

        Carsten Fogh Jensen 8960 Randers SØ
        - Blanketnummer: 49255

        Høringssvar vedr. Socialområdets Boligplan 2, Beboerne på Skelvangsvej 24

        Til Socialafdelingen

        Høringssvar vedr. Socialområdets Boligplan 2, Beboerne på Skelvangsvej 24

        Vi vil gerne have at det bliver kendte personaler, der kommer i huset i forbindelse med ændringerne. Det er vigtigt for os, at det er kendte personaler.

         

        Med venlig hilsen

        Beboerne på Skelvangsvej

          "Afsender af høringssvar " 8920 Randers NV
          - Blanketnummer: 49254

          Høringssvar vedr. Boligplan på Socialområdet.

          Dato: 27.04.23

          Medarbejderne fra Lærings- og kompetencecenter, fremsender hermed høringssvar vedr forslaget om Boligplanen på socialområdet.

          Forslaget til boligplanen er drøftet og LMU ser positivt på mulighederne i den nye boligplan. Der er dog samtidig bekymring for, hvordan planen konkret udmøntes.

          • LMU vil gerne gøre opmærksom på, at det er meget vigtigt med en grundig visitation til de nye midlertidige boliger. Kvaliteten i arbejdet, trivslen hos de faste beboere og et godt arbejdsmiljø i personalegruppen er vanskelig at fastholde, hvis der visiteres borgere ind som har behov og adfærd, der ikke kan rummes i det konkrete tilbuds rammer. Det kan medføre et stort arbejdspres blandt medarbejdere og mistrivsel blandt de faste beboere, hvis der visiteres borgere, som ikke fungerer i de rammer, der er. Det er derfor vigtigt at myndighed som visiterer, har et godt kendskab til de enkelte tilbud.
          • Det kunne overvejes, hvorvidt der kan inddrages personale i de konkrete bofællesskaber i visitationsprocessen, så man kan sikre, at bostedet har rammer, der kan imødekomme borgerens behov.
          • Opgaven med udredning af nye borgeres behov i de midlertidige boliger, indebærer et behov for højere personale normering. Det er vigtigt at ressourcerne (personalenormeringen) er gearet til den konkrete opgave.
          • Det er desuden vigtigt, at personalegruppen har den nødvendige viden og de rette kompetencer til opgaven. Der kan muligvis opstå behov for kompetenceudvikling i forbindelse med de nye opgaver. Derfor vil LMU påpege behov for uddannelser / kurser. LMU bifalder derfor, at der er afsat økonomi af til kompetenceudvikling.

          På vegne af medarbejderne i LMU- Lærings-og Kompetencecenter

          Liselotte Frier Pedersen, Næstformand.

            LMU, Lærings- og kompetencecenter Randers 8920 Randers NV