Kvalitetsstandarder på socialområdet

Høringen er afsluttet

Randers Kommune har udarbejdet udkast til nye kvalitetsstandarder for socialområdet, som Socialudvalget og Byrådet har besluttet at sende i høring. Det er muligt at indgive høringssvar frem til høringsfristen 20. oktober 2019.

Byrådets behandling, drøftelse og medlemmernes bemærkninger til sagen kan findes under sag 384 fra møde den 9. september 2019 via følgende link: https://www.randers.dk/demokrati/byraad/dagsordener-og-referater/

Se høringsbrevet her

Om kvalitetsstandarder på socialområdet


En kvalitetsstandard beskriver rammen for indholdet af de tilbud, som kommunen som udgangspunkt tilbyder sine borgere. En kvalitetsstandard er dermed en metode til at sikre forventningsafstemning med kommunens borgere, ligesom standarden understøtter, at borgerne får lige muligheder for at modtage hjælp. De konkrete afgørelser skal altid bero på et individuelt skøn, og dermed med afsæt i den enkelte borgers forudsætninger og behov og træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn – som det også fremgår af servicelovens formål nævnt ovenfor. Kvalitetsstandarderne kan således også bruges som information til og retningsgiver for de medarbejdere, som skal administrere serviceniveauet.

Modsat ældreområdet er kvalitetsstandarderne på socialområdet ikke lovpligtige – på nær kvalitetsstandard for servicelovens § 101 (stofmisbrugsbehandling).

Forvaltningen har hidtil forelagt socialområdets kvalitetsstandarder for byrådet én gang i hver valgperiode. Sidste gang dette skete var den 31. august 2015. Dog har forvaltningen løbende revideret kvalitetsstandarderne i forhold til juridiske ændringer og justeringer i gældende lovgivning. Endvidere er den eksisterende kvalitetsstandard nr. 11 ”Støtte til et selvstændigt liv – Gruppebaserede og individuelle tidsbegrænset råd- og vejledningsforløb samt støtte efter servicelovens §85” blevet udarbejdet og politisk godkendt i marts 2017 i forbindelse med indførelsen af ny støttemodel på socialområdet. Endelig er kvalitetsstandarden for socialbehandling for stofmisbrug efter servicelovens § 101 løbende blevet revideret.

Socialudvalget og byrådet har besluttet at sende forvaltningens udkast til kvalitetsstandarder i høring. Det drejer sig om følgende 15 udkast, som kan ses her (klik på linket for at åbne udkastet i nyt vindue):

Nr.

Titel på ny kvalitetsstandard 

1

Økonomiske tilskud på børne- og ungehandicapområdet

2

Forebyggende indsatser, ledsagelse og aflastning/afløsning på børne- og ungehandicapområdet

3

Foranstaltninger i form af familiekonsulent, kontaktperson og døgnaflastning på børne- og ungehandicapområdet

4

Anbringelse uden for hjemmet på børne- og ungehandicapområdet

5

Støtte i form af hjemmetræning

6

Dagtilbud – beskyttet beskæftigelse

7

Dagtilbud – aktivitets- og samværstilbud

8

Afklaringssamtaler, gruppebaserede og individuelle tidsbegrænsede råd- og vejledningsforløb samt mestringsvejledning

9

Botilbud til voksne

10

Aflastning på voksenområdet

11

Borgerstyret Personlig Assistance

12

Ledsagerordning for voksne  

13

Merudgifter til voksne 

14

Specialundervisning for voksne

15

Social behandling for stofmisbrug


Fremsendelse af høringssvar

Udkast til kvalitetsstandarder på socialområdet er i høring med høringsfrist 20. oktober 2019.

- Høringen er afsluttet - 

Socialudvalget vil herefter få fremlagt alle høringssvar og endeligt udkast til kvalitetsstandarder med forventet behandling på socialudvalgsmøde den 25. november 2019 og efterfølgende behandling i byrådet den 9. december 2019 . Bemærk desuden, at høringssvarene også vil være offentlig tilgængelige på Randers Kommunes hjemmeside i forbindelse med den politiske behandling af kvalitetsstandarderne.

 

Randers Kommune er ved at implementere en ny høringsportal, hvor høringssvarene løbende bliver offentliggjort. Høringssvar til denne høring er dog ikke omfattet, og høringssvarene vil derfor først blive offentliggjort i forbindelse med byrådets behandling af høringen.

Feltet herunder vil derfor forblive tomt.

 

Høringssvar

0 svar