Infrastrukturplan 2020
Høringen er afsluttet
Høringen er afsluttet
Høringssvar
63 svar
Forslag til ny bro over Randers Fjord
Vedhæftet findes høringssvar.
Knud Nielsen 8920 Randers NVTrafikale forudsætninger i samfundsøkonomisk analyse
Det vedhæftede høringssvar opfordrer til at trafikale input (rejsetidsbesparelser og sparede kørselsomkostninger) til den simplificerede samfundsøkonomiske analyse af Klimabroen fra januar 2020 offentliggøres, da disse er meget afgørende for resultatet.
Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØInfrastruktur for gående i Asferg
Bemærkninger om behovet for fortove langs Vestergade og Østergade i Asferg er vedhæftet sammen med 52 underskrifter, der blev indsamlet i tidsrummet 19:30 til 23:45 den 21. januar 2021.
Bemærk de mange kommentarer i udokumentet med underskrifter.
Jens Peter Hansen 8981 SpentrupBro og rundkørsel
1. Som beboer på Udbyhøjvej (imellem rundkørsel og Dronningborg), ser jeg med stor bekymring på den planlagte nordlige tilslutning af den såkaldte klimabro. Den vil afstedkomme en betydelig flytning/øgning af trafik til beboelses område. Der er i planen vist meget lidt hensyn til disse beboernes ve og vel. At flytte så stor en mængde trafik vil gøre området betydeligt mere trafik belastet med støj og forurening til følge. Området bliver ikke attraktivt at opholde/bosætte sig. Byen kvæles med mere trafik. Der er i debatten - og gentaget her i høringssvarene - kommet mange gode saglige argumenter og forslag til en østlig broforbindelse, og jeg kan helt tilslutte mig disse. Nuværende infrastrukturplan presser mere trafik igennem byen istedet for - som den burde - udenom. Klimabroens tilslutning på Udbyhøjvej virker bestemt ikke gennemtænkt, og giver kun mening hvis trafikken videreføres via Bækkestiens areal. Denne er dog i sin tid overdraget til Randers kommune med betingelse af bevaring, og Bækkestien kan derfor ikke omlægges til vejbaner (vedhæftning).
På borgermødet omkring 'ny havnevej' d.19/5/20 blev spørgsmål omkring den nordlige forbindelse ved klimabroen henvist til et kommende borgermøde specifikt for området. Dette blev aldrig gennemført, og borgerne derned ikke hørt.
Østbroen - som fører trafikken udenom byen - bør prioriteres. En klimabro kan herefter meget vel vise sig at være overflødig. Byen bør klimasikres mere effektivt, det er der fremstillet andre løsninger på og tilmed kan havnemiljøet dermed bevares.
2. Rundkørslen ved Udbyhøjvej ligger smukt i grønne omgivelse, omgivet af kulturværdier og Amtmandsboligens fine lille have med bla byens store flotte bøgetræ. En ombygning til vejkryds vil ødelægge alt dette, og desuden vil en kommende østlig broforbindelse reducere trafikken her.og overflødiggøre en dyr ombygning.
Rundkørslen har i en længere årrække været debatteret i lokalområdet i Randers, og har af flere omgange også været på den politiske dagsorden. I denne forbindelse har COWI udarbejdet en trafikundersøgelse, hvori de vurderer, at der er kapacitetsproblemer i rundkørslen, samt tilbagestuvning fra krydset ved Fischersgade. Undersøgelsen møder imidlertid kritik fra det lokale politi, som ikke mener problemet er selve rundkørslen, men forårsages af kapacitetsproblemer ved Randers Bro. Desuden ser Østjyllands Politi den eksisterende rundkørsel som en næsten optimal trafiksikker løsning, da de kun har kendskab til seks uheld de seneste fem år, og kritiserer derfor, at det trafiksikkerhedsmæssige aspekt ikke er medtaget i undersøgelsen.
Projektgruppens endelige anbefaling går på at trække cyklisterne ud af rundkørslen for dels at kunne forhindre ulykker mellem cyklister og biler, dels forøge "hastigheden" af gennemtrækket i rundkørslen':
https://www.aau.dk/digitalAssets/298/298768_rundkoerslen-ved-udbyhoejvej.pdf
Jeg håber byrådet vil sende den omfattende infrastrukturplan til grundig genovervejelse, da meget er udeladt som mange borgere nu omhyggeligt har gjort opmærksom på foruden fejl, uheldige konsekvenser og alternativer.
Maria Fangel
Maria Fangel 8930 Randers NØInfrastrukturplan 2020
Drop Ny Havnevej / ”Klimabrovej” gennem Kristrup ! - Det er tankevækkende, at man ikke kan se, hvad det kommer til at betyde for Kristrup og at man ikke har lavet trafikberegninger herfor. Man kalder det Ny Havnevej, men er det virkeligheden ”Klimabrovej” ?
Drop ”klima”broen. Hvorfor lave en bro 500m (eller noget) fra den første bro?
Flyt trafikken UDENOM byen ! Lav Ringvejen i NØ og før den ud til en østbro – som vi jo kunne kalde en ”klima”bro.
Og arbejd for det 3.spor på motorvejen.
Placer havnen ved en østbro, så tung trafik holdes ude af byen.
En østbro vil også lede en del trafik, tung trafik, støj og forurening ud af byen. Ligesom den vil lette adgangen til og fra Djursland.
Tænk at lede trafikken, inkl. tung trafik ad villaveje i både Kristrup og Dronningborg….
Hvem fanden laver en omfartsvej gennem en by/bymidte?
Lav nu de rigtige løsninger, så der ikke (igen) bliver smidt mange penge efter dårlige løsninger.
Det er sørgeligt, at prestigeprojektet ”Byen til vandet” betyder så meget for byrådet, at man tilsidesætter alt andet og vildleder borgerne med lukket dagsorden og forkerte tal.
Afværgeforanstaltninger i Dronningborg ifm. Klimabro
Trafikmodellen for Klimabroen inkluderer ikke tal for Bjellerup alle, Gavnøvej, Egholmsvej eller Teglvej. Der er som konsekvens af dette ikke udregnet, hvor mange bilister ville vælge nogle af disse veje fx som en direkte forbindelse fra Klimabroen til Ringboulevarden.
Man har i trafikmodellen antaget, at bilisterne vil følge Udbyhøjvej til Dronningborg Boulevard, hvilket er en stor omvej ift. at tage fx Bjellerup Allé.
Har man planer om at lukke alle tværvejene mellem Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard øst for Klimabroen? Sker dette samtidigt med at Klimabroen etableres? Og er dette medregnet i projektoverslaget for Klimabroen?
Trafiksanering gennem Hvidsten
Til borgermødet blev det oplyst, at man ikke havde undersøgt, hvad etableringen af en forbedret forbindelse til Hald betyder for trafikmængden gennem Hvidsten. Af hensyn til borgerne i Hvidsten bør dette selvfølgeligt undersøges nærmere, så at trafiksikkerheden kan opretholdes.
Støjafskørmning og dobbeltrettet cykelsti på Clausholmsvej
Som følge af den nye Havnevej og den forslåede klimabro, så vil det afstedkomme en væsentlig øgning af trafikken på Clausholmvej mellem Grenavej og Hammelvej - også tung trafik. Dette er Clausholmvej i sin nuværende stand selvfølgeligt ikke dimensioneret til.
Først og fremmest er der ikke nogle cykelstier, hvilken gør Claushomvej til en utryg cykelvej. Dette bliver bestemt ikke bedre, som trafikken kommer til at stige på strækningen.
Via Holger Danskes vej er Clausholmvej forbundet til Paderup og i forlængelse heraf det nye byudviklingsområde i Munkdrup.
Samtidigt udgør Clausholmvej en barriere for skoleelever fra Romalt til Kristrup skole.
For det andet afstedkommer det en masse ekstra støj for beboerne op ad Clausholmvej, som primært bor på den vestlige side.
Jeg foreslår derfor, at man på vestsiden af Clausholmvej etablerer en dobbeltrettet cykelsti på strækningen mellem Grenåvej og Holger Danskes vej (evt. kan den forlænges til stitunnelen mod syd), på den måde får flest muligt adgang til cykelstien uden at skulle krydse Clausholmvej først.
Jeg foreslår også at cykelstien etableres adskilt fra vejtrafikken af en støjskærm, der både gør færdselen for bløde trafikanter tryggere og sænker støjen for beboerne langs Clausholmvejs vestside.
På Holger Danskes vej kan man overveje om man skal etvalere en 2-1 vej, så der etableres en højprioriteret cykelkorridor hele vejen til Paderup. Mod nord kan man lade cykelstien krydse Grenåvej i en tunnel og forbinde cykelstien med en dobbeltrettet cykelsti langs den Ny Havnevej hele vejen til Klimabroen, Byen til Vandet og Dronningborg.
For at gøre plads til cykelsti og støjskærme foreslår jeg, at Clausholmvej forlægges et par meter mod øst.
Jeg foreslår endvidere, at man - af hensyn til både fremkommeligheden på Clausholmvej og sikkerheden på en ny cykelsti - lukker nogle af udkørslerne fra nogle af villavejene i Kristrup mod vest for biltrafik. Nærmere bestemt Absalonsvej, hvor bilerne henvises til Asser Rigs vej. Gl Clausholmvej, hvor bilerne henvises til Kristrupvej. Og Estridsvej, hvis det er muligt at etablere en udkørsel til Asser Rigs vej, eller til nød en forbindelse til Sigsgårdsvej.
Man kan i forlængelse heraf overveje om Esbern Snares vej/Holger Danskes vej også skal lukkes for biltrafik ud mod Clausholmvej også forlænge R. Hougårds vej ud til Clausholmvej, så at man får en mere overskuelig (og derved trafiksikker) udkørsel til Clausholmvej for borgerne i Kristrup.
E45 adgang fra nordøst via Højsletvej og del af Østforbindelsen
Der er udlagt en del boligområder nord for Nordskellet og Kommuneplan 2021 vil givetvis udlægge endnu mere.
Det taler imod, at Nordskellet i mangel af bedre benyttes som adgangsvej til E45.
Højslætvej er forståelig nok en populær genvej, og benyttes i så stort et omfang, at der er store vanskeligheder med at vedligeholde vejen. Dette til trods for, at den tunge trafik ikke må benytte Højsletvej, Dette forbud er nødvendig pga. Højsletvejs manglende bredde, men skaber unødig omvejskørsel.
På baggrund af ovenstående foreslås, at et projekt omfattende anlæg af den vestlige del af Østforbindelsen og en udvidelse af Højsletvej indskrives i Infrastrukturplanen som et højt prioriteret projekt, der vil gøre det betydelig lettere at nå E45 fra den nordøstlige del af Randers kommune samt modvirke, at Nordskellet ender som en transitrute igennem et boligkvarter.
Vedhæftede skitser illusterer hvordan forbindelsen vil samle trafikken fra NØ, og hvordan transit trafikken skubbes udenfor byudviklingsområder.
Jens Peter Hansen 8981 SpentrupKlima- eller Østbro
Høringssvar vedr pkt om klima- og østbro
Jeg mener, at det er tid til at politikerne og forvaltningen lægger sig fast på en østbro og ikke bestræber sig på at arbejde for begge dele. Der kan vel umuligt være mulighed for at få medfiansiering på både klima- og østbro? Og en østbro vil også gøre en klimabro mere eller mindre overflødig. Hvis det er en oversvømmelse, man er bange for kan det vel lade sig gøre at lave en foranstatning uden en bro, der vil ødelægge hele Scandiabydelen og gøre den mindre attraktiv for nye beboere - dette kan vel ikke gavne byens økonomi?
Og selvom man fra Venstre har sagt at man vil frede Bækkestien, tror jeg desværre at den bliver listet med i planerne hen af vejen. Og hvor skal de borgere, der ikke er mobile, så få den naturoplevelse, som kommunen gerne vil have vi skal have så meget af. Det er ikke alle der kan tage ud af byen. Og Bækkestien er den eneste "park", der er i Randers øst for Østre Kirkegård og Tøjhusparken.
I infrastrukturplanen har man markeret ønsker om både en klima- og en østbro. Først vil man etablere en klimabro fra 2030 - senere en østbro.
Jeg mener, at pengene vil være givet bedre ud, hvis man allerede fra 2030 etablere en østbro i stedet for en klimabro, da der er ønsker om et klimaværn ved Udbyhøj. Dermed bliver en klimabro jo overflødig?!
Nu skal man i gang med en VVM undersøgelse af videreførelse af Omfartsvejen fra Hadsundvej til Udbyhøjvej - Det vil være mest økonomisk ansvarligt at lade den fortsætte i en østbro som kan fortsætte til det Nordlige hængsel.
Randers by bærer præg af at de valgte politikere sammen med forvaltningerne gennem de sidste 50 år ikke har tænkt langsigtet. Der er lavet halve løsninger gennem de sidste mange år, og det har skabt flaskehalsen i midten af byen. Jeg mener, det nu er tid til at man tænker langsigtet, så aben ikke bliver kastet videre til fremtidige byråd og kommende generationer.
Lad os få den østbro evt en tunnel. For en klimabro med både tilkørsels- og frakørselsveje samt trafikforanstaltninger ved sideveje, vil koste det samme som en østbro.
Der er mange vinde i befolkningen, der blæser mod en østbro. I kan evt vente med en afgørelse til det nye byråd er på plads 1. januar 2022.
Pia Iversen 8900 Randers C
Cyklistforbundets bemærkninger til forslag til Infrastrukturplan
Bemærkninger er vedhæftet som ti siders PDF dokument.
Cyklistforbundet Randers 8981 SpentrupHøringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening i Randers
DN Randers har ikke bemærkninger til de enkelte projekter i Infrastrukturplanen.
Som en helhed har planen focus på udbygning af vejnettet.
Det er imidlertid væsentligt, at en infrastrukturplan ikke blot søger at imødekomme et behov fra den voksende biltrafik og dermed også stimulerer denne vækst.
DN Randers er derfor enig i behovet for at sikre bedre stiforbindelser og særligt prioritere sikre skolekorridorer, så børn kan blive selvbefordrende og således, at det ikke er den daglige tur til institutionen, der presser børnefamilier til at anskaffe en ekstra bil.
DN Randers kan også støtte tiltagene til at forbedre fremkommeligheden for den offentlige trafik. Når der foreslås buslommer f.eks. som optimering af Nordskellet, tager vi det for givet at disse udformes, så de sikrer bussernes fremkommelighed i myldretiden uden at busserne ’lukkes inde’ af den forbikørende myldretidstrafik.
På vegne af
Danmarks Naturfrednignsforening
Randers Afdeling
Christian Halgreen
Infrastrukturplan på samfundsøkonomisk analyse tak.
Den fremlagte infrastruktur med rækkefølgeplaner dur ikke.
Hvorfor gør den ikke det:
Hvad nu hvis prioritet nr. 4 viser sig nødvendig før prioritet nr. 1?
Hvad nu hvis der ikke er sparet nok op til prioritet 1, skal man så bare udsætte alle andre prioriteter? Infrastrukturplanen burde ikke laves som en rækkefølgeplan, men en samlet samfundsøkonomisk plan efter behov, baseret sig på trafikmønster og udvikling og ikke efter en politisk eller forvaltningsprioritering.
Derfor mangler infrastrukturplanen:
1. Årstal på det forventede anlægsår?
2. Hvornår er investeringen nødvendig, set i forhold til vejkapaciteten? Påsæt forventet ÅDT på infrastrukturinvesteringen - ud fra enkelte vejs kapacitetsgrænse ved kommunens fremskrivningen af trafikken? Hvornår er kapaciteten på vejen opbrugt?
3. Samfundsøkonomisk værdiansættelse – Hvad får vi for pengene i forhold til investeringen? Hvilke projekter har den største samfundsøkonomiske tilbagebetalingstid? Hvilke infrastrukturprojekter kan bedst betale sig.
4. Hvad har den enkelte anlægsinvestering af konsekvenser for det øvrige vejnet? Betyder det at andre planlagte investeringer kan udskydes x antal år? Har investeringen i det enkelte infrastrukturprojekt betydning for, at der skal investeres yderligere i opgraderinger af tilstødende vejnet – altså yderligere omkostninger – Få et total overblik over anlægsinvesteringen?
Ovenstående mangler i den fremlagte infrastrukturplan?
Se mere i vedhæftede fil
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØForbindelsesvej fra Rismøllegade til forlængelse af Ringboulevard
Høringssvar fra Rismøllens Grundejerforening.
Forbindelsesvej fra Rismøllegade til Ringboulevard må være en meget dårlig spøg.
Det kom som et chok for os i Rismøllens Grundejerforening, da vi den 10. januar 2021 blev gjort opmærksom på at der var blevet lagt et nyt notat op under høring af Infrastrukturplan 2020, hvor det fremgår at Rismøllegade forbindes til Ringboulevardens forlængelse. Dokumentet er vist lagt op i slutningen af december 2020, men ikke tilgængeligt da høringsfasen startede 10. november.
Første tanke var om man helt har glemt udfordringerne med vores undergrund, som førte til at Ringboulevardens forlængelse blev flyttet nord om fredningszonen omkring gravhøjen i Infrastrukturplan 2008.
Dernæst var der jo nogen der kunne se at deres huse skulle eksproprieres, da Rismøllegade ender i en vendeplads med huse tæt placeret hele vejen rundt.
Vil man virkelig føre trafikken fra Klimabroen til Hadsundvej op gennem en smal villavej forbi Rismølleskolen, hvor man i forvejen har måttet dele vejbanen i 3, to til cyklister og en fælles til bilisterne i begge retninger. Den skal nok blive trafikeret, hvis man kan skyde genvej, for hvem gider køre langt østpå ud af Udbyhøjvej for at kunne komme på Ringboulevarden og tilbage vestpå mod Hadsundvej.
Men ved nærlæsning af kort i bilag, hvor ændring i trafiktal kan tydes, fremgår det at man regner med at der kun skal køre 480 biler/døgn på den nye vejforbindelse til Ringboulevardens forlængelse. Og samtidig at trafiktal forbi skolen reduceres med nøjagtig samme tal 480 biler/døgn. For at det kan blive eksakt samme tal, må der være tale om at Rismøllegade spærres for gennemkørsel oven for skolen.
Har man virkelig tænkt sig at investere i en ny forbindelsesvej for at flytte 480 biler/døgn, som bliver meget dyr pga. specielle jordbundsforhold, potentielle erstatningssager for skader på huse, kuperet terræn og ekspropriering af flere huse?
Vi har ikke i materialet fundet beskrevet noget om at Rismøllegade skal forbindes til Ringboulevarden og dermed heller ikke om den er tænkt som gennemgående eller om gennemkørsel spærres. Hvis den laves som gennemgående er de angivne trafiktal slet ikke realistiske. Og på tidligere høringssvar kan vi jo se, at kommunen ikke har tænkt sig at bruge en eneste krone på at sikre andre villaveje mod at blive til genveje.
Vi kan kun se det som en fejl, men kan undrer os over at fejlen ikke er rettet, da rapporten er dateret tilbage til 2019. Hvilke andre fejl er der så ikke også i rapporten. Og er det bevidst at man har ventet med at offentliggøre rapporten til langt inde i høringsfasen i håb om ingen lagde mærke til at der lige var kommet en ekstra vej.
Vi har været i kontakt med kommunen, for at høre om der virkelig er planer om at forbinde Rismøllegade med Ringboulevarden, og har fået mail fra Jonas Lambert Nielsen, Veje og Trafik d. 19.-1.-2021. Af svaret fremgår at der er tale om en fejl, og at der ikke er planer om at forbinde Rismøllegade med Ringboulevarden.
Grundejerforeningen Rismøllen
Thomas Thorup Jensen
Ove Friis
Per Hovmand
8930 Randers NØ
Forslag til Infrastrukturplan 2020
Jeg vedlægger et worddokument med mit høringssvar.
Venlig hilsen Kirsten Lorentzen
kirsten Lorentzen 8983 Gjerlev JOmfartsvej i Langå
Hej Randers Kommune,
Jeg ønsker, at omfartsvejen i Langå er med i Infrastrukturplanen.
Midtbyen er idag hårdt belastet af megen trafik til gene for byens borgere.
Omfartsvejen vil gavne byen
-Færre rystelser fra den tunge trafik
-Mindre forurening
-En mere sikker skolevej
-En mere sikker vej til Langå Stadion/Skovlyst området
Omfartsvej i Langå
Kære Randers kommune
Som ejer af en ejendom ud mod Væthvej i Langå by, vil jeg gerne opfordre til at omfartsvejen inkluderes i den nye infrastukturplan.
Mvh Jakob Kristjánsson
Borgerne fortjener en fair sammenligning af helhedsløsninger
Den vedhæftede pdf-fil beskriver hvorfor politikerne og forvaltningen skylder byens borgere en grundig og fair analyse af de helhedsløsninger, som byen får med hhv. en Klimabro og en Østbro.
Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØFejl i samfundsøkonomisk analyse af Klimabroen
Dette høringsvar beskriver hvorledes omkostningerne til etableringen af Klimabroen i den samfundsøkonomiske beregning er anført i 2019 priser i hhv. 2028 og 2029 - tilsyneladende uden at tage hensyn til kalkulationsrenten på 4%, der anvendes i forbindelse med nutidsværdiberegningerne.
Der er vedhæftet et regneark med den anvendte samfundsøkonomiske model, hvor omkostningerne i 2028 og 2029 er opdateret således at kalkulationsrenten på 4% indregnes, samt en pdf-fil der beskriver problemstillingen.
Opdateringen reducerer den interne rente fra 18% til 11% for det ene af de anvendte trafikscenarier, og fra 39% til 28% i det andet af de anvendte scenarier (se pdf-fil for detaljer).
Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØ
Høringssvar fra Asferg til infrastrukturplan - vejnet i landdistrikterne
Se vedhæftede dokument.
Hans Vestergaard 8990 FårupInfrastruktur planen 2020
Vi anbefaler at punkt 1 og 2 i infrastrukturplanen prioteres højst, da dette kan være med til at aflede mest mulig trafik fra det nordøstlige del af kommunen og derfra ledes til E 45.
Det at lave en omfartsvej fra Hald over Spentrup til motorvejsforbindelsen ved Asferg vil belaste alle de små landeveje med den tunge trafik.
På disse strækninger er der ydermere mange skolebørn der står og venter på transport eller cykler til skole.
Kh
Peter og Inge
Omfartsvej uden om Asferg
Det er da åbenlyst at en "lappeløsning" med udvidelse af Haldvej og oprettelsen af en ny omfartsvej uden om Asfergvej er spildte penge som kun udsætter den rigtige løsning endnu længere ud i fremtiden.
Det er da katastrofalt at lade en ny vej "Pløje" sig igennem naturen når der er et vejnet der kan "dræne" den nordøstlige del af kommunen i forvejen (Hadsundvej og Mariagervej) hvis en uundgåelig omfartsvej fra Hadsundvej til E45Randers Nord blev prioriteret
De penge der skulle bruges på den midlertidige løsning rundt om Asferg kunne jo bruges meget bedre på den inde ved Randers hvor de ville gøre meget mere gavn og som er en omfartsvej der under alle omstændiheder skal laves
Samtidig frygter jeg at hvis "man" laver en omfartsvej uden om Asferg vil trafikken stige væsentlig fordi alle der kommer syd for Å´en og som skal mod Mariager/Hadsund så vil vælge Purhus afkørslen
Som nærmeste Nabo til en ny omfartsvej uden om Asferg kommer jeg til at protesterer på det kraftigeste mod at vores udsigt til Natur skal ødelægges af en vej. Når den "rigtige" løsning ligger lige for og uundgåelig kommer alligevel
Carsten Simonsen
Kommunen trafikmodel - Hvor kommer trafik tal fra?
Hermed høringsvar i vedhæftede fil
Kommunens egen udarbejde Trafikmodel - Hvor kommer trafiktællingerne fra?
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØOmfartsvej i Langå
“Kære Randers Kommune Jeg vil med dette høringssvar gerne opfordre til at omfartsvejen ved Langå indkluderes i den kommende Infrastrukturplan. Det gør jeg da jeg gerne vil have den tunge trafik væk fra indfaldsvejene i Langå hvor den giver rystelser, forurening og fylder meget på de små veje hvor børn og unge færdes.
Med venlig hilsen
Bent Kjeldsen
Præsentation sendt til Randers Byråd: "Østbro eller Klimabro?"
Den vedhæftede præsentation blev d. 19/12-20 sendt til samtlige medlemmer af Randers Byråd. Den rejser problemstillinger og opsummerer en lang række væsentlige spørgsmål, som også er relevante i forhold til høringen om Infrastrukturplan 2020, og den indsendes hermed som høringssvar.
Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØHvornår laver Kommunen en samlet opgørelse på Klimabroen
Vedhæftet fil
Hvornår fremlægger Kommunen en samlet plan for klimabroen inkluderende alle omkostninger, såsom ekspropirationer, havnevej, trafiksaneringer, lukning af veje, flytning af kantsten, cykelstier, sideparkeringer, nye lyskryds o.s.v.
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ
En samlet transportsektor ønsker en Østbro
En samlet transportsektor ønsker en Østbro
48 transportvirksomheder og 290 lastbiler står bag ønsket
Bevar Bækkestien & Miljøbroens venner 8930 Randers NØHvor er udgifterne til trafiklys, ombygninger m.v. konsekvens af Klimabroen
Vedhæftet fil
Hvor er udgifterne til investeringer i ombygning af kryds o.s.v. som er fremkommet i dokumenter om Byen til vandet som konsekvens ved etablering af Klimabroen.
Hvor indgår disse udgifter i Budgettet for Klimabroen?
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØOmfartsvej i Langå
Kære Randers Kommune
Hermed høringssvar vedr den kommende infrastrukturplan.
Jeg synes IKKE at omfartsvejen ved Langå, fra Væthvej til rundkørslen ved Randersvej skal udgå sådan som der ligges op til.
En omfartsvej har i min optik mange positive effekter:
1) Først og fremmest skal en omfartsvej lede den tunge trafik udenom Langås bymidte, og de mindre veje, hvor tung trafik ikke hører hjemme.
2) Det medfører, for det andet, en mere sikker skolevej for rigtig mange (skovlyst, midtbyen, villavej området m.fl).
3) For det tredje giver den mindre støj- og luftforurening i lighed med færre rystelser for beboere på Ulstrupvej/Bredgade(øvre afsnit), Væthvej, Randersvej (fra skolen og ind mod byen) og Borgergade op mod Randersvej.
4) For det fjerde bringer den vores skole ned til Gudenåen. Sikke en fauna der åbner sig.
5) For det femte giver den lettere adgang til Gudenåstien for skolen, sølyst, digterparken, kildedalen og gl. Langå m.fl..
6) For det sjette giver den (potentielt) bedre mulighed for en ny lystfiskerparkering ved Mosevejområdet, og dermed flere lystfiskere/kunder til Langå.
7) Skolebørn fra oplandet sydøst for byen får lettere adgang til skolen(Jebjerg mv) og gør cykelkorridoren - der forhåbentlig snart endelig godkendes - komplet.
Med venlig hilsen
Nikolaj T. Hansen
Omfartsvej i Langå
Hej.
Jeg vil gerne, på vegne af min familie og jeg selv, udtrykke min opbakning til en ny omfartsvej i Langå. Det vil lette skolevejen fra Jebjerg og omegn betydeligt, da det fritager børnene fra færdsel på små veje, med tung trafik, ind gennem selve Langå by.
En omfartsvej med tilhørende cykelsti og eventuelt fortov vil have stor positiv effekt på trafikken gennem Langå. En del af den tunge trafik, der alligevel skal forbi skolen, kan dermed også undgå bymidten.
Mvh. Rune Fredenslund.
Omfartsvej Langå
Kære Randers Kommune
Hermed høringssvar vedr den kommende infrastrukturplan.
Jeg synes IKKE at omfartsvejen ved Langå, fra Væthvej til rundkørslen ved Randersvej skal udgå sådan som der ligges op til.
En omfartsvej har i min optik mange positive effekter:
1) Først og fremmest skal en omfartsvej lede den tunge trafik udenom Langås bymidte, og de mindre veje, hvor tung trafik ikke hører hjemme.
2) Det medfører, for det andet, en mere sikker skolevej for rigtig mange (skovlyst, midtbyen, villavej området m.fl).
3) For det tredje giver den mindre støj- og luftforurening i lighed med færre rystelser for beboere på Ulstrupvej/Bredgade(øvre afsnit), Væthvej, Randersvej (fra skolen og ind mod byen) og Borgergade op mod Randersvej.
4) For det fjerde bringer den vores skole ned til Gudenåen. Sikke en fauna der åbner sig.
5) For det femte giver den lettere adgang til Gudenåstien for skolen, sølyst, digterparken, kildedalen og gl. Langå m.fl..
6) For det sjette giver den (potentielt) bedre mulighed for en ny lystfiskerparkering ved Mosevejområdet, og dermed flere lystfiskere/kunder til Langå.
7) Skolebørn fra oplandet sydøst for byen får lettere adgang til skolen(Jebjerg mv) og gør cykelkorridoren - der forhåbentlig snart endelig godkendes - komplet.
Med venlig hilsen
Nikolaj T. Hansen
Flere cykelstier, ingen omfartsvej
Hvis vi vil passe på vores gode lokale butikker, så skal ideen om en omfartsvej i Langå droppes. Vi støtter lokal handel, og vi ønsker alt godt for vores butikker her i byen.
Til gengæld vil flere cykelstier, fx fra Skovlyst ud mod skolen som nævnt i andre høringssvar, gøre det mere attraktivt for borgerne at lade bilen stå og tage cyklen ud til skolen, fitness eller den nye børnehave. På den måde kan vi mindske trafikken i byen, og gøre det mere sikkert at færdes på cykel.
Nu er Randers Kommune også en del af den ambitiøse klimaplan. At få forbedret cykelstierne i byen vil gøre det nemmere for borgerne at lade bilen stå, eller måske helt undvære, og i stedet komme til og fra hjemmet og skolen/instituitionen/fritidsaktiviteter på en sundere måde. Det vil gavne vores sundhed, mindske udledning af CO2, og gavne naturen/miljøet i lokalområdet hvis folk lader bilen stå.
Er trafiktal gætteri, antagelser og aftaler
Synes I selv dette er i orden i henhold til god forvaltningsskik?
Jeg har vedlagt dokument hvor jeg har samlet mine fremsendte spørgsmål og så jeres svar, eller mangel på samme?
Der er en lang række spørgsmål, som man slet ikke svarer på, og det er slet ikke i orden. Og slet ikke når man samtidig siger at der er givet fuld aktindsigt.
Derfor ser vi frem til at få fyldestgørende svar på de spørgsmål og anmodninger vi har. Det må da være I Kommunens interesse at fremlægge den nødvendige dokumentation der underbygger jeres fremlagte tal o.s.v. både over for borgere men også for politikere.
Herudover så har vi i denne efterhånden lange proces fået svar, som ved efterfølgende anmodninger, har vist sig at være direkte løgn, og endda dokumenter der er fremlagt for politikere bl.a. i forbindelse med høringssvar og den politiske behandling af Flodbyen Randers d. 7/9-2020:
Her spørger vi om Kommunen har en aftale, hvortil Kommunen svarer ja. Da vi så beder om dokumentation, så svarer Kommunen at det har man så ikke alligevel.
På anmodning af mail d. 4/11 -2020 der får jeg fuld aktindsigt i trafikmodeller i Randers Kommune via mail d. 11/11-2020
Jeg får så tilsendt en mail vedhæftet Teknisk notat for 2016 udarbejdet af Rambøll.
Trods fuld aktindsigt så levere man ikke det ”nye” fra 2019, som danner grundlag for jeres opdaterede modeller præsenteret på slides på Borgermøder. Det er heller ikke et notat som Byrådet eller politikere kender til og dette notat fremlægges først midt i december, midt i høring af infrastrukturplanen. Det er et afgørende dokument som ingen, hverken borgere eller politikere har kunne se eller forholde sig til?
Så fremfører man at de to samfundsøkonomiske analyser er sammenlignelige. Det har Professor Otto Anker Nielsen fra DTU, jo bekræftet heller ikke er korrekt.
Vi er ligeledes bekendt med, at man fra Forvaltningen side har oplyst Politikere via mail om, at der ikke findes alternative løsninger til at Klimasikre Randers havn/By end en dæmning hen over det nordlige havnebassin, anslået til en værdi af ca. 78 mio. kr., selv om der ligger en gennemarbejdet Niras rapport der sammen med Klimabåndet vil kunne sikre Havn og By for ca. 20 mio. kr.
Dertil skal ligges klage over at man ligger materiale op efter endt høring, midt i høringer, som burde have været fremlagt før og ikke mindst før Byrådets vedtagelse.
Det er alt sammen noget som ikke er i orden og som bringer mistillid mellem borger, politikere og forvaltning.
Det kan godt være man synes vi er træls, men vi vil behandles ordentligt, uanset uoverensstemmelser.
Med venlig hilsen
Erik Bo Andersen
Kongelysdalen 14
8930 Randers NØ
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØOmfartsvej i Langå
Ligesom så mange andre i Langå er jeg bekymret for vores handelsliv i byen, hvis der kommer en omfartsvej, der leder trafikken uden om byen. Derfor synes jeg ikke, at vi skal have en omfartvej og dermed presse byen yderligere på handlen og bosætning.
Jeg tilslutter mig Langå Miljø Gruppes forslag, som vil sikre en god og sikker vej til og fra skole og å.
Jeg synes vi skal have forbudt gennemkørende tung trafik med skiltning, således at den tunge trafik ledes uden om byen, men at den lette trafik bibeholdes, med fartdæmpende foranstaltninger.
Da vi arbejdede med byens udvikling ifm Langå i Udvikling projekterne, undersøgte Langå Handel, om deres kunder boede i byen eller ej. Ifølge Langå Handel var andelen af "udefra kommende" så stor, at vi ikke kunne reducere på antalet af P. pladser i byen. Man må derfor antage, at det også afleder omsætning.
Vi har med "Langå i udvikling" projekterne arbejdet på, at Langå skulle være en god bosætningsby, men en væsentlig forudsætning for at folk vil flytte hertil er, at der er et godt handelsliv. Det er også et af de parametre, som tilflyttere nævner i de undersøgelser, der blev foretaget ifm udviklingsprojekterne.
En omfartsvej vil reducere handlen i byen, det viser både faktiske eksempler og forskning eksempler. Kolind på Djursland er et godt eksempel på en sammenlignelig by. Her fik man en omfartsvej, og butikshandlen i byen forsvandt og dagligvarebutikkerne flyttede ud til omfartsvejen. Så det har konsekvenser, og derfor skal vi være meget forsigtige med at reducere i grundlaget for vore butikker.
Trafiktællingen i Langå siger, at der passerer 4.529 køretøjer pr døgn som et gennemsnit af en uges optælling. 4% af disse er tunge køretøjer, svarende til 180 stk. Man kan ikke sige noget om, hvorvidt de 180 tunge køretøjer eller de andre blot kører gennem byen, om de har ærinde i byen, om de bor her eller om de handler i byen.
Men hvis vi trækker de tunge køretøjer ud af tællingen, så er der 4349 biler tilbage, hvoraf ca 2174 biler kører ud om morgenen og det samme antal den anden vej om aftenen. De bor jo formentlig ikke alle i byen da vi er ca 2800 indbyggere i byen, som jo ikke alle pendler eller går på arbejde. Så der vil formentlig være handel af folk, som kommer gennem byen uden at bo her. Jeg har talt med Jonas Nielsen, Ingeniør ved Randers kommune, om fordelingen af tung og let trafik.
Vi skal, som jeg ser det, være forsigtige med et omfartsvej projekt, fordi det kan starte en proces der medfører, at byens handel lige så stille reduceres til to dagligvarebutikker ved en omfartsvej, at der ikke er det liv i byen som vi kender idag, som vi i fælleskab har arbejdet på at fastholde og at vi dermed stopper tilflytningen til byen og den positive udvikling som byen er inde i.
En by uden liv og aktivitet er ikke en interessant bosætnings by .
Hilsen
Lars S Pedersen
Langå
Støtte til cykeltunnel under togskinnerne i Langå
Langå.
Jeg støtter forslaget om en cykeltunnel under togskinnerne, der kan forbinde rundkørslen ved Langå Skole og svinget på Væthvej ved Amtmand Hoppes bro i Langå.
Med venlig hilsen
Daniel Bevensee
Laksevej 2, Væth
8870 Langå
Manglende omkostninger på Klimabroen
Dokument vedhæftet i fil
Der mangler omkostninger på Klimabroen - Dels er vejen flyttet, dels er der foretaget ekspropirationer der langt overstiger de afsatte midler og så mangler der alle lukninger af veje, ombygninger af kryds, vejforløb, flytning af kantsten , fjernelse af sideparkeringer o.s.v. som man har sagt på borgermøderne vil ske? Hvor er de omkostninger og ændringer beskrevet i infrastrukturplanen.
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ
Omfartsvej i Langå
Børnene er vores fremtid og jeg er meget tilfreds med at Randers Kommune har droppet planerne med at bygge en genvej fra Væthvej til rundkørslen ved Langå Skole.
Sunde gående og cyklende børn til og fra skole bør ikke udsættes for den unødige færdselsrisiko, som det vil udgøre hvis genvejen bygges.
Børn og voksne i både den nye daginstitution og Langå Skole bør skånes mest muligt for de skadelige udstødningspartikler.
Til gengæld bør der etableres cykel og gangstier under banen ved "Jernbanesvinget" Mosevej til Vibevej og fra Mosevej under Væthvej til stien parallelt med Skovlystvej.
Udbygningen af stierne, vil tilskynde borgerne til endnu mere friluftsliv.
Et år efter etablering af Skovlystbroen og renovering af stier i Langå Egeskov og fra Skovlyst Aktivitetsområde ved Gudenåen til Enghavevej, ser vi mange mennesker gå tur. Der kommer mange tilrejsende, som nyder naturen. Mange tak for indsatsen Randers Kommune.
Ja til ny omfartsvej
ja til den nye omfartsvej i Langå
Udtalelse FOR infrastrukturplanen
Jeg skal hermed udtale mig FOR infrastrukturplan 2020 i sin helhed, herunder især at den IKKE indeholder en omfartsvej om Langå. En sådan ville lede tung trafik lige forbi byens skole og nye daginstitution til skade for trafiksikkerheden, lige som lignende projekter fra sammenlignelige byer har vist sig at have en skadelig effekt på handelslivet.
Jeg tilslutter mig samtidig Langå Miljøgruppes to forslag:
a) cykelsti mellem Langå Skole og Gudenåstien, herunder et tunnelrør under banelegemet, samt
b) cykelsti under viadukten/Væthvej til Mosevej.
Miljøgruppens to forslag a og b vil tilsammen skabe en sikker skolekorridor for børn i Skovlystkvarteret og Langå Midtby, skabe øget adgang til naturen for alle borgere i Langå og sammenbinde eksisterende cykelstisystemer.
Christian Engelbrecht Pedersen
byrådskandidat (S)
De samfundsøkonomiske analyser er ikke sammenlignelige
Kære Byråd
På møde d. 11/-1-2021 med Borgmester Torben Hansen, Udviklingsformand Christian Brøns og Direktør for MTU Jens Heslop, stillede vi spørgsmål til de to samfundsøkonomiske analysers sammenlignelighed, og der fremførte Jens Heslop, at de to samfundsøkonomiske rapporter for henholdsvis Østbroen og så den forsimplet udgave på Klimabroen var fuld ud sammenlignelige.
Den påstand, at en simplificeret udgave skulle være ligeså omfattende og fyldestgørende som en fuld samfundsøkonomisk analyse, har vi selvfølgelig bragt videre, og her nedenunder i mail, ser I det svar, som Head of the Transport Division – DTU Management, Professor Otto Anker Nielsen har af svar og bemærkninger til vores spørgsmål og fremsendte materiale.
Vi vedhæfter, efter aftale med professoren, hele korrespondancen og konteksten.
Med venlig hilsen
Erik Bo Andersen
Kongelysdalen 14
8930 Randers NØ
Mobil 20209070
Fra: Otto Anker Nielsen <oani@dtu.dk>
Sendt: 17. januar 2021 19:03
Til: erik.janne@webspeed.dk
Cc: Ninette Pilegaard <nipi@dtu.dk>; Michael Bruhn Barfod <mbba@dtu.dk>
Emne: FW: Hjælp til gennemgang og svar
Hej Erik,
Det vil være for ressourcekrævene for os at foretage en detaljeret gennemgang af materialet, men du får I det følgende nogle hurtige kommentarer. Jeg cc’et to af mine kollegaer, der er eksperter i hhv. TERESA og projektvurderinger. Måske kunne det danne grundlag for et studenterprojekt, der kan mere i dybden med det.
Som udgangspunkt bør de to projekter analyseres med den samme version af TERESA og med de samme inputforudsætninger hvad angår kalkulationsrente, kalkulationsperiode, åbningsår, basis år for beregningerne, m.v. Basistrafikprognosen (uden projekt) bør være den samme som man sammenligner de to projekter med, og de bør også beregnes med samme trafikmodel, medmindre der er helt særlige argumenter for andet.
Jeg ved ikke hvorfor der for østbroen er brugt en arbejdsudbudsforvridning på 20% mens der er brugt 10% for klimabroen. Der er ikke noget der tilsiger, at de skulle være forskellige. Hvis der var brugt 20% for klimabroen ville det bidrag være dobbelt så stort (altså reducere benefit).
Østbroen har en 50 årig kalkulationsperiode, klimabroen 30 år. Dette betyder at der tælles benefit i 20 år mere for østbroen, men de år tilbagediskonteres jo mere end de første år. Med en lavere rente i fremtiden på 3% i 2053-2069 for østbroen betyder det, at man her reducerer tilbagediskonteringsfaktoren, hvor man normalt vil tilskrive øget usikkerhed, jo længere man når ud i fremtiden.
Østbroen har en tilbagediskonteret restværdi der giver et positivt bidrag her. Umiddelbart er denne post ikke med i beregningen for klimabroen. Det reducerer fordelen af dette projekt, at man antager at værdien er nul efter 30 år.
Jeg studsede i øvrigt over at driftsomkostningerne for østbroen er ca. 20% af anlægsprisen, mens de kun er ca. 5% for klimabroen. Det virker mærkeligt at de tal er så forskellige.
Klimabroen har ikke eksterne effekter med i beregningerne. De er negative for østbroen. Det undrer mig lidt, for østbroen flytter jo trafik væk fra Randers by, hvorved støj, uheld og lokal forurening burde reduceres her (flere boliger påvirkes af støj i en by end på en mark). Omvendt vil klimabroen gøre det mere attraktivt at køre gennem byen (relativt til uden om via E45), og dermed alt-andet-lige øge støj, uheld og lokal forurening i byen. Det kan være at trafikspringet er større for den østlige ringvej, men såfremt det var tilfældet, så burde det også afspejle sig i relativt set større tidsgevinster (når man sammenligner de to projekter).
Tabel 2-1 for klimabroen har et anlægsoverslag i 2019 priser på 552 mio. kr. , mens tabel 3-1 har en nettonutidsværdi i 2019 priser på 366 mio. kr.. Umiddelbart virker det mærkeligt at de to tal er forskellige når det er samme basisår.
Det virker mærkeligt at der er benyttet meget forskellige vækstrater for trafik for basisscenariet (før anlæg) for de to projekter. Umiddelbart virker fremskrivningen i beregningerne for østbroen mest plausibel. Jeres gennemgang i notatet om ”forstå trafiktal” virker grundig.
Resultaterne på figur 2 i notatet om østlig fjordforbindelse virker størrelsesmæssigt plausible. Der er ikke tilsvarende differenskort for klimabroen, og det er svært uden en del manuel bearbejdning at vurdere ud fra de enkeltstrækninger der er beskrevet ved navn i notatet herfor. I forhold til scenariet med beregning af brugerbetaling kan det måske nævnes, at trafikken på Kronprinsesse Marys bro (ved Frederiksund) blev meget mindre end prognosen. Så jeg ville umiddelbart vurdere at det reducere trafikken mere end prognosen. Der nævnes også at en anden prognose af SWECO har beregnet mindre trafik end de præsenterede tal i betalingsscenariet.
I notatet om klimabroen er der dog også beregnet samfundsøkonomi ekskl. trafikvækst. Også her forekommer den interne rente meget høj. Jf. ovenstående virker det dog som at anlægsomkostningen skal være 552 mio. kr., restværdi tilføjes, overslaget for drifts- og vedligehold genovervejes, eksterne omkostninger medregnes, og skatteforvridningstab beregnes med samme faktor som for østbroen, såfremt de to beregninger kan sammenlignes. De to beregninger er derfor ikke sammenlignelige, og der ser ud til at være en del mangler i beregningen af klimabroen.
Med venlig hilsen
Otto Anker Nielsen
Professor, PhD., M.Sc.
Head of the Transport Division
DTU Management
Technical University of Denmark
Department of Management
Bygningstorvet 116B, Room 109A
DK - 2800 Kgs. Lyngby
Denmark
Direct +45 45251514
https://www.transport.man.dtu.dk/english
From: Erik & Janne <erik.janne@webspeed.dk>
Sent: 17. januar 2021 15:55
To: Otto Anker Nielsen <oani@dtu.dk>
Cc: Peter Møller Kjeldsen <peter.kjeldsen.123@gmail.com>
Subject: Hjælp til gennemgang og svar
Hej Otte
Vi fremsender hermed en del materiale som vi håber på, at I i DTU Transport finder interessant, og kan være behjælpelig med at kaste klarhed over, og ikke mindst et uvildigt blik på om sammenlignelighedsgrundlaget er ens og om tal m.v. er realistiske.
Vil meget gerne komme forbi til en gennemgang og svarer på spørgsmål m.v. såfremt I mener det er nødvendigt.
Håber I vil hjælpe, og så er vi sikker på, at I vil kunne bruge et sådan eksempel i jeres studier m.v.
Med venlig hilsen
Erik Bo Andersen
Kongelysdalen 14
8930 Randers NØ
Mobil 20209070
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ
Infrastruktur i Langå by
Infrastruktur i Langå by
Høringssvar fra Langå Miljøgruppe til Infrastrukturplan 2020 for Randers kommune
Langå Miljøgruppe er enig i behovet for at forskyde transportarbejdet fra biler til cykel, og vi er helt enige i, at sikre korridorer mellem hjem og skole, institutioner og sportsfaciliteter er vigtige for at gøre børnene selvbefordrende og gøre familierne mindre afhængige af biler.
Derfor foreslår vi, at følgende elementer fra kommunens egen tidligere stiplan (se bilag 1) optages som projekter i infrastrukturplanen i afsnittet ”Sikre skolekorridorer”:
a. Etablering af tunnel under jernbanen ved svinget i Sølyst med tilhørende stianlæg til Vibevej (ca. 50 m max.). Langå Miljøgruppe har arbejdet på dette forslag siden 2004, men har måttet opgive at trænge igennem til Banedanmark. Vi formoder, at Randers kommune vil have den nødvendige gennemslagskraft. Læs mere om forslaget her: http://www.langaa-miljogruppe.dk/?page_id=562
b. Underføring af cykelsti 29 fra Skovlystvej til Mosevej via forlægning under den kommende renoverede Væthvej-bro. Den er lovet etableret så snart det er muligt, bekræftet af Randers kommune senest i 2018: http://www.langaa-miljogruppe.dk/?p=549
Disse stielementer vil skabe en sikker stiforbindelse mellem Skovlystkvarteret og skole, dagsinstitutioner og sportsfaciliteter, hvor cyklende i dag må krydse Væthvej på en strækning, hvor oversigtsforholdene er meget ringe. Samtidig vil de åbne for passage fra skolen og villakvartererne ved skolen til Gudenåen og tunnellen vil give lystfiskere mulighed for at parkere på Vibevej og fortsætte til åen til fods.
Til ovenstående kommer behovet for at sikre overgangen over Ulstrupvej, i T-krydset Ulstrupvej-Randersvej. Oversigtsforholdene er særdeles ringe, især for de skolebørn, som kommer fra Langå skole via Randersvej og som har behov for at krydse Ulstrupvej. En generel hastighedsnedsættelse til 40 km/t vil dog i sig selv forbedre situationen.
Der er på nuværende tidspunkt også kommet andre høringssvar fra borgere i Langå by, der påpeger den meget uheldige trafiksituation i Langå midtby.
Langå Miljøgruppe henvendte sig med spørgsmål om dette til Udvalget for Miljø og Teknik den 2. marts 2020, men fik desværre et ret intetsigende svar i starten af maj måned (se: http://www.langaa-miljogruppe.dk/?p=633 ).
Vi deler bekymringen over den tunge gennemkørende trafik, men vil foreslå, at man starter i det små, med et forbud mod gennemkørende tung trafik, ved hjælp af skiltning og en hastighedsnedsættelse til 40 km/t (incl. fotoovervågning) fra Amtmand Hoppes bro til bygrænsen.
Alt i alt mener vi i Langå Miljøgruppe at det er muligt, med en økonomisk overskuelig indsats, at forbedre trafiksituationen betydeligt, uden nødvendigvis at etablere en omfartsvej, som - ud over at blive en meget bekostelig affære - også vil øge trafikpresset på Gydevej og Randersvej ved skolen og den nybyggede daginstitution.
Det indgår i vores synspunkter, at undersøgelser har vist, at omfartsveje kan ramme butikslivet i mindre byer hårdt, da de større dagligvarebutikker vil være tilbøjelige til at følge med trafikken ud til omfartsvejen og dermed bidrage til at tømme bymidten for handlende.
Bilag 1: Kort over cykelsti og tunnel - Sendes også til plan@randers.dk
Langå Miljøgruppe 8870 Langå
Forlængelse af Ringboulevarden skal startes asap
Med fare for mit indlæg forsvinder i mængden af fantasifulde og kostbare "planer" fra Landsbyen Langå, vil jeg foreslå et konkret, lønsomt og realistisk projekt i Randers Kommune Hovedstad:
Sæt forlængelsen af Ringboulevarden igang, hurtigst muligt efter VVM. Budgettet tages fra Klimabro opsparingen. Dette projekt er alligevel langt ude i fremtiden, og er stadig behæftet med en vis usikkerhed. Forlængelsen burde have været klar allerede for år tilbage. Og alle er enige om nødvendigheden af at fjerne op til 5000 biler/ døgn fra Udbyhøjvej/Toldbodgade/Havnegade. Udbygningen af nye boliger i Dronningborg og Sporbyen fortsætter intensivt netop nu. Så der er virkelig brug for dette stykke Ringvej bliver etableret - hurtigt! De nødvendige ændringer af rundkørsler mv. skal naturligvis også færdiggøres.
Generelt. Hvis der mangles penge til afvikling af trafikken ind/ud af Randers: En flad femmer for passage af Randersbro vil hjælpe meget på budgetterne. Kombiner det med 4 timers gratis P i byen. Og ingen vil øffe over dét. Tilbyd abonnementsordning til de professionelle, erhverv og lastbiler
Forslag: Sti-tunnel ved Sølyst i Langå
Jf. Infrastrukturplanen side 10, ønsker Byrådet at fremme cykelltrafikken. Byrådet ønsker, at der udbygges et sammenhængende stinet og at der etableres sikre skolekorridorer, der skaber tryghed om børnenes færden i trafikken. Det handler om at sikre, at skolebørn så vidt muligt kan være selvbefordrende, da det både miljømæssigt, sundhedsmæssigt og økonomisk, vil være en gevinst både på kort og lang sigt.
Som opfølgning på Infrastrukturplanens målsætninger og den efterfølgende udmøntning heraf, vil vi henlede opmærksomheden på den Udviklingsplan, som borgerne i Langå udarbejdede i 2014.
Det første indsatsområde i Langå Udviklingsplan er:
At Langå by skal bindes sammen på tværs af banen, og at skolevejene skal sikres, så der skabes trafiksikre og sammenhængende forbindelser for de bløde trafikanter mellem områderne og funktionerne i byen og mellem byen og naturen.
Udviklingsplanens projekt 1. En cykel/gangbro for alle bløde trafikanter på tværs af jernbanen fra Bredgade/stationsbygningen, forbi vandtårnet til Skovlyst er realiseret til stor glæde og gavn for byen.
I forbindelse med Byrådets kommende prioriteringer af projekter med afsæt i Infrastrukturplanen, vil vi pege på Udviklingsplanens projekter – jf. Udviklingsplanen, side 19, nemlig:
A. Etablering af en stitunnel under jernbanen ved Sølyst, med stiforbindelse til Gydevej, Langå skole, Idrætsområdet, Kildevang og det store boligområde Digterparken.
B. Færdiggørelse af forlægningen af en del af cykelstien Randers-Silkeborg til baneterrænet langs Skovlystvej, under vejbroen og videre langs med jernbanesporet .
Med en realisering af disse projekter, kan der skabes optimale sammenhængende stier i Langå by:
- mellem byens forskellige områder,
- der kan sikres trafiksikre skoleveje,
- der kan skabes adgang fra byen til de omliggende storslåede naturområder.
En realisering af projektet - med forbedrede muligheder for sikker cykeltrafik i Langå - kan også bidrage positivt til reduktion af CO2 og dermed understøtte Randers Kommunens aktive deltagelse i Realdanias klimaprojekt DK 2020.
Ejvind Anker Bak og Anne Norskov Kristensen, 8870 Langå
Omfartsvej Langå
Med seneste trafiktælling i Langå som udgangspunkt, som er registreret i Korona tid, hvor der har været mindre trafik, er det ikke opløftende at læse, at en omfartsvej i Langå ikke er med i Infrastrukturplanen 2020/21.
Vi har boet på den øvre del af Bredgade i 31 år og de sidste 6 år med bopæl ud til Væthvej. I de 37 år er trafikmængden kun øget og øget og med gennemgående tung trafik, der støjer, forurener og giver rystelser, så vinduer klirrer og fundamenter på husene slår revner. Vejen gennem Langå by, er slet ikke beregnet til den store trafikmængde.
Som cyklist på Væthvej, opstår der dagligt farlige situationer, og børn kan da man da slet ikke sende forsvarligt afsted på den strækning. I det meget snævre lyskryds Bredgade-Væthvej er der dårlige oversigtsforhold, hvor man som fodgænger nærmest ikke tør bruge fodgængerfeltet af fare for, at blive kørt ned af højresvingene køretøjer fra Væthvej.
Langå er den eneste centerby i Randers kommune, hvor der ikke er muligt at lede tung trafik og gennemkørende biler udenom bymidten. Derfor er det vores håb, at der er politisk velvilje til, at medtage en omfartsvej i Infrastrukturplanen.
De bedste hilsner
Hans og Thyra Skou Christensen
Høringssvar til infrastrukturplan for Øst-Vestgående trafik.
Nordskellet bliver allerede i dag, utilsigtet og i stort omfang, brugt som omfartsvej/ringvej med store støj- og forurenings gener til følge for beboerne langs Nordskellet. Specielt langs den Østlige del af Nordskellet hvor der end ikke er etableret nogen form for støjværn ved beboelser/villakvarter. Nordskellet har aldrig været tænkt som ringvej/omfartsvej, og er da heller ikke designet til dette. Hvis forslaget om at udvide Højsletvej og forslag om etablering af buslommer og modefisering af kryds på Nordskellet gennemføres, vil det øge den gennemgående trafik på Nordskellet betragteligt. Ikke mindst med tung lastvognstrafik, som pr i dag ikke har lov til gennemkørsel på Højsletvej. Det der vil ske i endnu højere grad end det sker i dag, er dermed at endnu mere trafik -specielt tung trafik, vil blive flyttet fra E45 og Ringboulevarden til Nordskellet.
Ringboulevarden er konstrueret med støjvolde, gang og -cykelbroer for tværgående trafik, 70km hastighed, rundkørsler der hvor der er tværgående trafik, og dermed er Ringboulevarden designet og egnet for at være omfartsvej/ringvej. Nordskellet går gennem boligområder, i byzone med 50km begrænsning, her er ingen støjværn, samt her er en del tværgående trafik fra sidevejene. Heriblandt til/fra Skolen på Agerskellet.
Der ligger pr i dag boliger langs det meste af Nordskellet, mere bliver bygget i øjeblikket, og iflg. lokalplaner vil der i fremtiden komme boliger langs hele strækningen på Nordskellet. I tillæg til dette ligger en stor del af Nordskellet inden for bygrænsen, altså i byzone med 50km fartbegrænsning. På en af sidevejene er der skole. I takt med boligmassen langs Nordskellet udvides vil trafikken til Nordskellet fra
boligerne/sidevejene naturligt øge. Det virker ulogisk og forkert når man med den ene hånd allerede planlægger for endnu mere boligmasse langs Nordskellet, men samtidig med den anden hånd foreslår løsninger som giver endnu mere gennemgående trafik på Nordskellet, og i praksis i endnu større omfang gøre Nordskellet til ringvej/omfartsvej tværs igennem de nuværende og planlagte boligområder.
Skal problematikken Øst-vestgående trafik og problematikken på Nordskellet og Højsletvej løses, så duer det ikke med ”lappeløsninger” som det der er sendt i høring. Det mest fremtidssikrede og rigtige at gøre, er at flytte den Øst-vest gående trafik længere nord for byen. F. eks lignende det som foreslået i kommunens infrastrukturplan pkt 1.4 med Østforbindelsen hvor en omfartsvej, uden for byen og
boligområderne, kunne skabe forbindelse mellem E45/Hobrovej/Mariagervej/Hadsundvej/Udbyhøjvej. Denne vej kunne samtidig, eller evt. senere, blive en del af Østforbindelsen over fjorden som nævnt i pkt. 1.4. Denne løsning vil samtidig løse problemerne på Nordskellet og Højsletvej: ”3 fluer med et smæk”. Trafikken på Nordskellet og Højsletvej ville blive kraftig reduceret og vejene ville kunne bibeholdes som de er. Der ville på disse veje evt. også kunne etableres gennemkørsel forbudt. Trafikken på disse veje ville dermed kun være trafik med ærinde til vejene og sidevejene. Dette ville også ivaretage problemerne med støj og forurening, både i de allerede etablerede boligområder, men også i de boligområderne der iht lokalplanerne er planlagt langs Nordskellet. Infrastrukturplanen bliver nævnt af kommunen som langsigtet, med al respekt for det så vil forslagene i infrastrukturplanen som vedrører Nordskellet og Højsletvej ikke bare være kortsigtede, men de vil i tillæg skabe nye problemer fra dag 1 hvis de bliver gennemført.
Nordskellet og boligområderne langs Nordskellet, er allerede i dag hårdt belastet med støj og forurening. Det der foreslås i infrastrukturplanen med Højsletvej og Nordskellet,
vil bare øge trafikken og gøre forurening og støj værre. Hvis nuværende forslag vedr. Højsletvej og Nordskellet føres ud i livet, må der som minimum samtidig etableres støjværn på begge sider af Nordskellet på strækningen fra Mariagervej til Skelvangsvej, ligesom der allerede er etableret støjværn langs den øvrige del av Nordskellet. Dette løser naturligvis hverken de trafikale eller forureningsmæssige problemer, og støjværn er kun at betragte som en nødvendig nødløsning hvis ikke trafikken reduceres betragteligt på Nordskellet ifm gennemførelsen af infrastrukturplanen.
Pointen er: Drop forslaget vedr Højsletvej og Nordskellet, og fremryk en omfartsvej Nord for Randers og brug hellere pengene her på denne langsigtede og fremtidssikrede løsning. Denne omfartsvej kan da på et senere tidspunkt indgå som en del af Østforbindelsen over fjorden som nævnt i pkt. 1.4.
Vedr. Infrastrukturplan 2021. Ønske om tilføjelse af omfartsvej til Langå
Som familie bosat [følsom personoplysning slettet] på øvre del af Bredgade, er det
meget nedslående at læse, at en omfartsvej i Langå ikke er med i Infrastrukturplanerne
for 2021, tiltrods for, at det helt tilbage fra den gamle Langå Kommune allerede var en
del af planen, hvorfor der eksempelvis blev anlagt rundkørsel ved skolen som led i
dette tiltag.
Vi er dagligt utroligt belastede af den voldsomme trafik omkring vores hus, som den
seneste trafikmåling også giver et klart billede af - dette til trods for, at optællingen er
sket i corona-nedlukningsperiode og derfor langt fra kan sides at være retvisende for
‘normaltilstanden’ på strækningen. Jeg har boet/haft tilknytning til vores hus i 36 år og
må herfor siges, at have et velbegrundet grundlag for at kunne udtale mig om
trafiktætheden på strækningen, som de sidste 6 år kun er øget betydeligt (som den jo
også er på landsplan). Foruden trafikmængden og de invasive gener fra larm, rystelser
(vi har decideret ting vi dagligt må skubbe tilbage på plads ligesom vores hus er revnet
både i fundament og gulv som følge af den voldsomme mængde tung trafik),
opbremsninger med højlydte hylende bremser, kommer også den massive
luftforurening der følger med dette. Vi undgår ofte at være ude i vores have og kunne
ikke drømme om at lade vores barn sove i barnevogn her.
Et er de massive støjgener og luftforureningen, en anden ting er sikkerheden for de
små og bløde i trafikken. Selvom der er kommet cykelsti på en lille flig af Bredgade, er
det stadig alt for farligt at skulle cykle på eksempelvis strækningen Bredgade-Skovlyst:
vejen er alt for smal, der er ufatteligt dårligt udsyn for lastbiler (især i krydset der
dimensionelt er alt for lille grundet bygninger) og absolut ikke noget sted for børn at
færdes, hvilket de jo skal for at komme op i byen/til skole/til offentlig transport mv.
Jeg kan kun på det kraftigste appellere til byrådet om, at tilføje planer om en omfartsvej
i Langå til den kommende infrastrukturplan. Jeg håber meget at I vil lytte til os der lever
i byen og ikke fortsat vil lade Langå være den eneste af kommunens centerbyer, hvor
det ikke er muligt at lede trafikken udenom bymidten.
GRØN infrastruktur i Langå
I 2021 på den lyse side gør vi alt vi kan for miljø og biodiversitet. Store ivesteringer til unødvendige veje og biltrafikanlæg er slut. Vores grønne by Langå skal blive først med endnu mere grøn omstilling. Vi har i Langå by alle muligheder for at færdes nært og trygt til fods og på cykel. Næsten. Vi mangler lige de sidste planlagte stier, og de bør selvfølgelig også lægges ind i infrastrukturplanen. Det drejer sig om cykel- og gangstien langs banen i Skovlyst og Mosevejs området som skal fortsætte under Væthbroen. Der skal derudover anlægges en cykel- og gang tunnel under banen ved skolen så børn og voksne kan færdes frit imellem åen og skolen.og børnehaven. Det betyder at ingen skal passere Væthvej og det betyder endnu vigtigere at vi ikke har brug for en omfartsvej, så tak fordi omfartsvejen er fjernet fra infrastrukturplanen. Det skal her bemærkes, at projekt Randers Cykelby har resulteret i meget flittig cykeltrafik imellem Randers og Silkeborg via Langå og rigtig mange cyklister må passere Væthvej på et sted med meget dårligt udsyn og vi hører ofte klager herom fra (motions)cyklister.
Det vil også være godt med bedre cykel- og gangsti på Væthbroen samt cykelsti på det sidste stykke af Væthvej.
Supplerende vil det være godt at der indføres "gennemkørsel forbudt for tung trafik uden ærinde" igennem Langå¨. Det skal kommunen etablere sammen med Vejdirektoratet således at lastbiler uden ærinde bliver ledet udenom via deres GPS.
Det skal nævnes at forslaget om en omfartsvej opstod for år tilbage da der var et slagteri i Bjerringbro - med mange store grisetransporter igennem byen. Slagteriet er lukket og problemet med trafik uden ærinde er langt mindre idag.
Med til ønskerne om grøn omstilling hører også at varetransport ændres til godstog når det er muligt.
Vi oplever allerede nu at gæster og turister nyder den smukke stille natur i og omkring Langå og det gør vi også selv.
Langå er en tryg by at vokse op i - børnene kan færdes i ren luft og på gode stier, og det vil være en meget stor og kaotisk ulempe hvis der kommer en omfartsvej lige præcis ved rundkørslen, ud for børnehave og skole. Det vil gøre skolevejen langt mindre tryg og farligere samt give masser af unødvendig luftforurening i skolegård og børnehave..
Det gode handelsliv midt i Langå betyder rigtig meget. . Det er helt unikt i vore dage og byens borgere er meget loyale overfor byens butikker. Vi kan gå eller cykle til butikkerne og vi kan smutte ind og handle på vej hjem når vi ankommer med toget direkte i Langå Bredgade med butikker der dækker næsten alle daglige behov og det er en stor gave som vi allesammen sætter stor pris på.
En omfartsvej vil erfaringsmæssigt resultere i at buitikslivet dør hen og den flittige handelsgade kommer til at stå øde hen. Professor Tom Nielsen har på tidligere borgermøder advaret kraftigt imod anlæggelsen af en omfartsvej fordi han har set hvad en sådan gør ved bymidterne i Danmark. Han har studeret stationsbyerne og nævner adskillige ekspempler på hvor galt det er gået med butikshandelen i de byer som har fået en omfartsvej. Det skyldes ifølge Tom Nielsen bl.a. at hvis man kører i bil til og fra job og ikke naturligt kommer ind igennem Bredgade på vej hjem, så køber man ind der, hvor man arbejder. Det skyldes også at mange af de kunder som idag kommer kørende fra omkringsliggende områder vil stoppe med at køre ind i Bredgade eftr dagligvarer.
Til sidst vil jeg angive at vi netop har haft en lang og omhyggelig proces som resulterede i at Bredgade ikke blev ændret - at alle p-pladser blev bevaret. Det var mange borgeres udtrykkelige ønske og hvis det ender med at Bredgades handelsliv nu svinder ind vil det være spildte kræfter at kæmpe for p-pladser i Bredgade. Så får vi en tom og stille og støvet by som dem vi ser i ameriakanske film. Uhyggeligt!
Langå er en aktiv og ressourcefuld by - en smuk og grøn by - og vi kan sagtens undvære en omfartsvej.
Tillykke til Langå <3
Dorthe Tapomayi Nielsen 8870 Langå
Essentielle rapporter tilbageholdt
Den vedhæftede høringssvar i pdf-format beskriver, hvorledes meget væsentlige rapporter (samfundsøkonomiske analyser af hhv. Klimabro og Østbro, trafikanalyser, m.m.), der burde have lagt frem ved starten af denne høring, først er lagt frem i midten af december 2020. Det samme materiale burde have indgået i høringsmaterialet for de nu afsluttede høringer om “Ny Havnevej” og “Udviklingsplanen for Flodbyen Randers - Byen til Vandet”.
Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØKorrekt datagrundlag for trafiktællinger på Randers Bro
Hvor er det Korrekte datagrundlag for så stor en Beslutning?
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØTrafikmålinger Randers Bro - Kvalitetssikring
I forlængelse af Peter Kjeldsens høringssvar nr. 9198 af 01.12-2020 om Kvalitetssikring af trafiktællinger på Randers Bro, så kan man som borger fortsat konstatere at Kommunens kvalitetssikring af trafiktællinger ikke er retvisende.
Siden midt november har der været så åbenlyse fejl med tællingerne at hver 3 bil der skulle have krydset Randers bro, skulle have været en lastbil?
Fejlen er så åbenlys da de foregående år ligger tallene for lastbiler på Randers Bro omkring ca. 4.800 lastbiler. Trods bod og bedring så kan man konstatere her 05.01.2021 altså 54 dage efter konstatere ved ny måling at fejlen endnu ikke er udbedret.
Screenshot fra kommunens hjemmeside fra 05.01.2021 vedhæftet
Iflg trafiktællingerne skulle der nu være 14.748 lastbiler ud af 38.860 total optællinger.
Hvis der er så åbenlyse fejl I tællingerne, hvorfor ligger man så tællingerne op?
Hvis der er så åbenlyse fejl i tællingerne, hvad er der så af fejl i totaltallet?
Datagrundlaget for Randers Bro, er totalafgørende for fremtidige investeringerne i en ny bro, og her har Randers Kommune fejl i datagrundlaget? Man har ingen tællinger fra 2002 -til og med 2015? Hvad kan man som borger stole på?
Når Kommunenen ikke har et korrekt datagrundlag, så burde processen stoppes, og de beslutninger der er truffet trækkes tilbage, da det er åbentlyst at de er truffet på et faktuelt forkert grundlag.
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØKommunens tal for trafikvækst passer ikke
Kommunes tal for trafikvækst passer ikke og derfor bør hele processen vedr. Klimabro, østbro og alt andet infrastruktur ændres da der er fremkommet urigtige oplysninger.
Tal og forståelse for hvorfor Kommunens vækst på 2,87% ikke passer er vedhæftet i dokument
Erik Bo Andersen 8930 Randers NØNy omfartsvej i Langå
Jeg er enig i alle nedenstående argumenter. Primært skal den gennemgående myldretidstrafik gennem byen fjernes pga. bilos, støj og trafiksikkerhed i Langå midtby. Ikke kun tung trafik, men også al den gennemgående trafik af personbiler
1️) Først og fremmest skal en omfartsvej lede den tunge trafik udenom Langås bymidte, og de mindre/smalle veje, hvor tung trafik ikke hører hjemme.
2️) For det andet sikrer det en mere sikker skolevej for rigtig mange ”bløde” trafikanter (herunder for området ved Skovlyst, midtbyen, Villavej m.fl.).
3️) For det tredje giver den mindre støj- og luftforurening i lighed med færre rystelser for beboere på Ulstrupvej/Bredgade (øvre afsnit), Væthvej, Randersvej (fra skolen og ind mod byen) og Borgergade op mod Randersvej.
4️) For det fjerde bringer den vores skole ned til Gudenåen. Sikke en fauna der åbner sig.
5️) For det femte giver den lettere adgang til Gudenåstien for skolen, Sølyst, Digterparken, Kildedalen og Gl. Langå m.fl.
6️) For det sjette giver den (potentielt) bedre mulighed for en ny lystfiskerparkering ved området omkring Mosevej og dermed flere lystfiskere/kunder til Langå.
7️) Skolebørn fra oplandet sydøst for byen får lettere adgang til skolen (Jebjerg mv.) og gør cykelkorridoren - der forhåbentlig snart endelig godkendes - komplet.
8️) I tilfælde af en spærring af den ene overkørsel vil der stadig værre muligt at komme fra en side til den anden side af Langå.
9️) Tung trafik fra Industrikvartererne, der skal sydover, ledes uden om bymidten.
10) Lokale landbrugs køretøjer og lastvognskørsel, der belaster bymidten kraftigt, kan ledes udenom.
11) Sidst men ikke mindst giver det en hurtigere og nemmere tilgang til vores udstykningsområde nord for skolen (Digterparken/ Helmsvej – hvilket kan medvirke til en forøget interesse for bosætnings for nye familier og dermed skattekroner til Randers Kommune.
Trafiksikkerhed for vores børn
For mig er det oplagt at føre den tunge og tætte trafik uden om Langå. Jeg sender hver morgen mine børn afsted på cykel til skole via Bredgade. Her ville en omfartsvej gøre skolenvejen sikre og tryggere
Gruppen til gennemførelse af Omfartsvej i Langå.
Til: Randers kommune Langå d. 29/11 – 20
Laksetorvet
8900 Randers.
Høringsforslag vedr. ny infrastruktur plan 2020
Vi er en arbejdsgruppe på 4 personer, som et af mange høringsforslag vedr. et omfartsvejs projekt ved Langå, fremsender vi vores.
Undertegnet gruppe:
- Jacob Wittenkamp Bogh
- Rikke Wittenkamp Bogh
- Jim Davidsen
- Inga Davidsen
Til selve Høringssvaret er der vedhæftet et tidligere detail lokalplan forslag 181, som er vedtaget af et enstemmigt Langå Byråd med borgmester fra Social demokratiet Hanne Nielsen i spidsen.
Der er ligeledes vedhæftet trafiktællinger fra Langå, hvor vi især vil henvise til Væthvej, som er den hovedfærdsel åre, der fører til Langå, og som går over i Bredgade og Ulstrupvej.
Beskrivelsen:
Helt tilbage fra den gamle Langå Kommunes tid har der været planlagt en omfartsvej i Langå. Faktisk var rundkørslen ved Grundfos en af de sidste beslutninger, der blev truffet i den gamle kommune, der skulle forberede tilslutningen af en omfartsvej. Der kører i Langå ca. 3000-4500 daglige trafikanter på indfaldsvejene og mellem 180 og 500 tunge trafikanter. (Tællinger år 2019 og 2020). Langå er i øvrigt den eneste af kommunens såkaldte centerbyer, hvor der ikke er en mulighed for at lede trafikken uden om bymidten.
Langås midtby ved Væthvej er desuden så snævert udformet, at en ellers finansieret cykelsti på Væthvej ved centrum måtte droppes. Det er usikkert for særligt de yngre cyklister i midtbyen. 🚲🛴
En omfartsvej har i vores optik mange positive effekter, hermed oplistet:
1️) Først og fremmest skal en omfartsvej lede den tunge trafik udenom Langås bymidte, og de mindre/smalle veje, hvor tung trafik ikke hører hjemme.
2️) For det andet sikrer det en mere sikker skolevej for rigtig mange ”bløde” trafikanter (herunder for området ved Skovlyst, midtbyen, Villavej m.fl.).
3️) For det tredje giver den mindre støj- og luftforurening i lighed med færre rystelser for beboere på Ulstrupvej/Bredgade (øvre afsnit), Væthvej, Randersvej (fra skolen og ind mod byen) og Borgergade op mod Randersvej.
4️) For det fjerde bringer den vores skole ned til Gudenåen. Sikke en fauna der åbner sig.
5️) For det femte giver den lettere adgang til Gudenåstien for skolen, Sølyst, Digterparken, Kildedalen og Gl. Langå m.fl.
6️) For det sjette giver den (potentielt) bedre mulighed for en ny lystfiskerparkering ved området omkring Mosevej og dermed flere lystfiskere/kunder til Langå.
7️) Skolebørn fra oplandet sydøst for byen får lettere adgang til skolen (Jebjerg mv.) og gør cykelkorridoren - der forhåbentlig snart endelig godkendes - komplet.
8️) I tilfælde af en spærring af den ene overkørsel vil der stadig værre muligt at komme fra en side til den anden side af Langå.
9️) Tung trafik fra Industrikvartererne, der skal sydover, ledes uden om bymidten.
10) Lokale landbrugs køretøjer og lastvognskørsel, der belaster bymidten kraftigt, kan ledes udenom.
11) Sidst men ikke mindst giver det en hurtigere og nemmere tilgang til vores udstykningsområde nord for skolen (Digterparken/ Helmsvej – hvilket kan medvirke til en forøget interesse for bosætnings for nye familier og dermed skattekroner til Randers Kommune.
Vi er klar over, at midlerne givet ikke kan findes med det samme, men vigtigt for os og byen er, at det kan forventes realiseret inden for en kort årrække og dermed medtages i den kommende infrastrukturplan.
Vi er i den forbindelse ligeledes positivt indstillet over for et borgermøde, der kan medvirke til afdækning af de nærmere forhold vedr. en kommende omfartsvej.
Mvh.
Gruppen til fremmelse af Ny omfartsvej
Randers by mangler en visionær cykelplan
I 2013 blev Randers kåret til ”Årets Cykelby” efter, at man havde formået at øge andelen af cykelture til 16 %. Succesen er der dog desværre ikke blevet fulgt op på, og siden da er andelen af cykelture blev halveret til blot 8 %. Det er man heldigvis klar over. I forslaget til Infrastrukturplan 2020 skriver man derfor også klart og tydeligt: ”Det skal der gøres noget ved.”
Dette er lovende, og de intentioner kan man kun rose – specielt med cykeltrafikkens tilbagegang in mente. Projektkataloget for cykelprojekter er dog meget tyndt. Der er ikke nogen tydelige visioner for den overordnede cykelpolitik og -infrastruktur i Randers Kommune. Specielt i Randers by – hvor der ikke er et specielt veludbygget rutenet ift. danske standarder – mangler der en klar plan for udviklingen af rutenettet. Cykelfaciliteterne er primært koncentreret om de historiske indfaldsveje, der pga. udformningen af Randers’ vejnet (altså ”alle veje leder til Randers Bro”) er meget trafikerede. Den tætte trafik gør dog samtidigt disse veje til utrygge cykelruter. Der er bare ikke mange alternativer for biltrafikken igennem Randers, da rigtig mange, som nævnt, skal over Randers Bro. Den optimale løsning for cykeltrafikken må derfor være, at Randers får skabt alternative cykelkorridorer væk fra indfaldsvejene, der tilgodeser cyklisterne, og hvor biltrafikken er minimal.
Nye Cykelkorridorer langs Nyvangsvej og Nørrebrogade
Heldigvis er der nord for midtbyen en meget ”simpel” trafikstruktur. På både øst- og vestsiden af Mariagervej er der allerede nu en nord-syd-gående korridor bestående af lokale fordelingsveje, der kunne være velegnede som fremtidige cykelkorridorer mellem nordbyen og midtbyen. Hverken Nyvangsvej eller Nørrebrogade spiller store afgørende roller for biltrafikken, og de kan derfor med fordel ombygges til vigtige, sikre og ikke mindst direkte cykelkorridorer til fordel for beboerne i Randers Nord (bilag 1a). Biltrafikken kan i stedet ledes ud på de større indfaldsveje, der alligevel er bedre indrettet til at fordele trafikken i byen. Der er mange øst-vest-gående veje, der leder fra boligområderne ud på f.eks. Mariagervej. Dette vil frigøre kapacitet på både Nyvangsvej og Nørrebrogade til at forbedre forholdene for cyklister. Det kan ske på et utal af forskellige måder ved at omdanne vejarealet på de to veje. Det behøves ikke bare være nye cykelstier. Omdannelsen kan også ske i form af fx hævede flader i krydsningerne med sidevejene eller en indsnævring af kørselsarealet, så farten blandt bilisterne sænkes. Nyvangsvej er samtidig også en del af det kollektive trafiknet, så løsningerne her skal gerne servicere både cyklister og busser bedst muligt. Derved vil man kunne skabe to cykelkorridorer, der er attraktive tidsmæssigt, og som samtidigt er både sikre og trygge for brugere i alle aldre.
Nyvangsvej vil samtidigt fungere som en sikker skolevej til Hobrovejens skole, Forberedelsesskolen, Det tekniske Gymnasium og Randers Statsskole. På Nørrebrogade vil man forbedre cykelforbindelserne til både Nørrevangsskolen og Randers Realskole (bilag 1b). Det kræver dog samtidigt at man forbedrer krydsningerne af Rådmands boulevard og Nørre boulevard markant.
Både Nyvangsvej og Nørrebrogade fører mod syd næsten helt ind i Midtbyen. De er ved deres ende begge forbundet direkte til Mariagervej via Fabersvej. Derudover kan man Fra Nyvangsvej via Reiersensvej følge Hobrovej ind i hjertet af Randers og fra Nørrebrogade kan man via en sti komme ud på Gl. Hadsundvej. Der er altså allerede nu gode forbindelser fra begge veje ind til Midtbyen. For at disse kan komme til sin ret og være en del af en stærk cykelinfrastruktur, så kræves der blot en sanering af Fabersvej – enten i form af cykelstier eller ved at omdanne den til en cykelgade, hvor cyklisterne har forrang – samt saneringer af udkørslerne på Hobrovej og Gl. Hadsundvej.
Mod Nord skal begge korridorer krydse Ringboulevarden. Nyvangsvej er allerede forbundet til Hjælmevej via en stibro (bilag 1c). Fra denne bro kunne man med fordel også skabe en stiforbindelse mod øst til Boghvedevej og derved øge tilgængeligheden til Nyvangsvej-korridoren for beboerne mod øst. Via Hjælmevej er man forbundet til Skelvangsvej, der allerede er udstyret med cykelstier og er en større lokal fordelingsvej. Vha. passende skiltning og en sanering af krydset Skelvangsvej/Boghvedevej, så vil man kunne skabe en naturlig og sikker forbindelse mellem cykelinfrastrukturen i Udervang og Nyvangsvejskorridoren, og derved hele vejen ind til Midtbyen.
For enden af Nørrebrogade er der ikke ligesom ved Nyvangsvej en direkte forbindelse på tværs af Ringboulevarden. Her skal man på en omvej på øst af Infanterivej også enten ud til krydset v. Gl. Jennumvej eller helt over til stibroen til Garnisonsvej. For at styrke Nørrebrogadekorridoren bør man derfor anlægge en ny stibro på tværs af Ringboulevarden for enden af Nørrebrogade, der kan forbinde cykelkorridoren med Gl. Jennumvej og Istedvej mod nord (bilag 1d). Desuden bør der her også være direkte adgang til cykelstien langs Ringboulevarden.
Cykelkorridor til Østervang
Gl. Hadsundvej og Marienborgvej udgør sammen en markant akse i den nordøstlige del af Randers, samtidigt er de begge lukket for biltrafik i enderne, og den gennemkørende trafik er derfor mere eller mindre ubetydelig. Denne akse er samtidigt den mest direkte forbindelse mellem Østervang og Randers midtby (bilag 2a). Der ligger derfor et uforløst potentiale til at skabe en sikker og direkte cykelkorridor her. Der er ingen nævneværdige cykelfaciliteter på de to veje, og cyklisternes tilstedeværelse er derfor ikke klart defineret for hverken cyklisterne selv eller andre trafikanter. Det trafikale rum er kaotisk med spredt parkering i vejkanten afbrudt af enkelte buslommer på Gl. Hadsundvej. Vejprofilerne på både Marienborgvej og Gl. Hadsundvej har derfor brug for en helt generel opstramning, hvor cyklisternes rolle bliver tydeliggjort og prioriteret, således korridoren også kan blive et naturligt og sikkert valg for beboerne mod nordøst.
Derudover bliver aksen også gennemskåret af det trafikkrydset Østervangsvej-Hadsundvej/Nørre Boulevard-Dronningens boulevard. Dette kryds er både kaotisk og stærkt trafikeret. Samtidigt er adgangene til Gl. Hadsundvej og Marienborgvej utydelige og unaturlige. De er ikke specielt godt tilpasset cyklisternes behov. Både skiltningen og adgangene til Gl. Hadsundvej og Marienborgvej bør tydeliggøres og prioriteres i lyskrydset, så cyklisterne sikkerhed og tryghed forbedres.
Sidst men ikke mindst, så har denne cykelkorridor det spændende perspektiv, at det kan forbindes mod nord med den gamle banesti mod Spentrup og potentielt hele vejen til Havndal, hvis der bliver reetableret en sti det gamle banelegeme. Randers kommune har et veludbygget rekreativt stinet, hvis man kan forbinde flere af kommunens borgere med det, så kan det gavne hele kommunen.
Hobrovej og Gl. Hobrovej
Gl. Hobrovej er allerede en god cykelkorridor væk fra den gennemkørende trafik på Hobrovej (bilag 3a). Der er dog kun cykelstier nord for Hejmdalsvej, og overgangen fra fællessti til cykelsti er utydelig og klodset. Samtidigt munder Gl. Hobrovej ud i en trafikeret rundkørsel både ved Ringboulevarden og Rådmands boulevard. Rundkørslen ved Ringboulevarden er dog allerede foreslået ombygget for at forbedre trafikafviklingen på Ringboulevarden i infrastrukturplanen, så her vil jeg blot minde om, at man husker at tage hensyn til cyklisterne.
Gl. Hobrovej ender ved rundkørslen ved Rådmands Boulevard/Parkboulevarden. Denne rundkørsel er stærkt trafikeret og er utryg at cykle ud i. Man bør overveje, hvorvidt der ikke også her bør være et signalanlæg.
Herefter skal man som cyklist fortsætte langs Hobrovej, der er indfaldsvej fra nordvest mod Randers midtby. Hvor de fleste andre indfaldsveje har trafiktal på over 10.000 køretøjer i døgnet, så lægger det på Hobrovej (inden for Rådmands Boulevard) kun på lidt over 5.000 k/d. Dette er dog stadig nok til at skabe fremkommelighedsproblemer for den kollektive trafik. Hvis man sammenholder dette med, at der er alternative ruter til midtbyen (ad Rådmands Boulevard og Mariagervej) og til Randers Bro (ad Ringboulevarden og Jernbanegade), og at Hobrovej er en vigtig indfaldsvej for cyklister, så kunne man overveje, hvorvidt man skulle neddrosle den gennemkørende trafik på den inderste del af Hobrovej. Dette kan enten ske vha. fx en bussluse øst for skolevej (det kunne indgå i en bedre sammenbinding af parken på tværs af Hobrovej) eller ved trafiksanering og hastighedsnedsættelse på hele eller dele af Hobrovej mellem Rådmandsboulevard og Vestervold.
Et sammenhængende cykelrutenet
Det må roses at man lægger op til at forbinde mange af de mindre byer på landet med cykelstier. Det er vigtigt, at man ikke glemmer borgerne i de mere tyndtbefolkede egne. Hvis man vil have borgerne til at bruge cyklen mere, så er det nødvendigt at skabe ordentlige og sikre cykelfaciliteter. Dette gælder både i land og i by. I Randers by har cykelrutenet bare nogle store huller. At bygge og forbedre de fire ruter, jeg har foreslået, vil være med til at skabe et mere fintmasket net af cykelruter til gavn for mange tusinde borgere i det nordlige Randers (se bilag 4 & 5). Ellers så håber jeg, at man vil arbejde mere med cykelfaciliteterne i Randers Kommune, og at man fra politisk hold tager initiativ til en større gennemgang af cykelinfrastrukturen i Randers Kommune og udarbejder en detaljeret plan for dette.
Anders Gerding Yde 8000 Aarhus C
Nordøst Ringvejen er vigtigst NU
Uanset, hvilken ekstra fjordforbindelse, der - engang - iværksættes, kan man simpelthen ikke være bekendt at lade det Nordlige "hængsel" - ringvejen fra Mariagervej til Udbyhøjvej forsat svæve i det uvisse. Allrede nu er der problemer på visse tidspunkter af døgnet i Toldbodgade, på Udbyhøjvej, gennem Havnegade og Markedsgade.
Der udbygges fortsat i den østlige del af byen. Hovedparten af disse beboere er erhvervsaktive med både 1 og 2 biler. Dertil kommer sporbyens beboere. Trafikken er typisk gennemkørsel til/fra E45. Blandt andet derfor må ringvejen sættes igang så hurtigt som muligt, da trafikken fra Østbyen jo vil have langt nemmere adgang til E45 ad denne. Uanset om det ad åre ender med en Østbro (al logik taler for dét) , eller en "Klimabro", vil Ringvejsforbindelsen tage toppen af trængslen ad de tilstødende veje til Havnegade/ Randers Bro.
Fejl i nøgletal og manglende dokumentstyring
Høringssvar - Infrastrukturplan 2020:
Fejl i nøgletal og manglende dokumentstyring
Dette høringssvar påpeger væsentlige problemstillinger vedr. det datagrundlag som Randers Kommune stiller til rådighed for byens politikere og byens borgere. Når kvalitetssikringen af datagrundlaget bag byrådets beslutninger ikke er i orden, stiller det naturligvis spørgsmålstegn ved beslutningerne.
Der påpeges to specifikke eksempler på manglende kvalitetssikring af vigtige nøgletal, der er yderst relevante som faktuelt grundlag for Infrastrukturplan 2020:
● Måling af lastbiltrafik på Randers Bro
● Rapport om befolknings prognosen for Randers Kommune
Dertil kommer, at Randers Kommune jf. vedlagt mail materiale hævder, at der ikke findes et tilgængeligt overblik over hvilke oplysninger og rapporter, som er up-to-date, og hvilke informationer der ikke længere er aktuelle.
Jeg spørger derfor:
● Hvordan man som borger kan være sikker på, at vores politikere har et retvisende overblik over relevante fakta vedr. de milliard store beslutninger som knytter sig til Infrastrukturplan 2020?
● Hvilken kvalitetssikring foretager Randers Kommune af tal og rapporter?
● Hvilken dokumentstyring anvender man for at sikre at up-to-date information er tilgængelig for beslutningstagere såvel som byens borgere?
Se vedhæftede pdf-fil for at se hele høringssvaret.
Med venlig hilsen
Peter Møller Kjeldsen
Bjellerup Alle 36
8930 Randers
Tlf.: 29891119
E-mail: peter.kjeldsen.123@gmail.com
Omfartsvej ved Langå
Den omfartsvej, burde være etableret for mange år siden.
Alle de tunge biler stopper i hvert fald ikke op, for at chaufførerne kan handle i Langå.
Byen bliver mere sikker for de bløde trafikanter.
Der bliver langt færre start / stop situationer i trafikken, hvilket sparer brændstof, spare tid, og gør trafikken mere smidig, til gavn og glæde for miljø og pengepung, og mange andre fordele.
Jeg kan slet ikke se nogle ulemper ved at få etableret denne omfartsvej.
MVH Niels
Omfartsvej i Langå.
Langå by og langås borgere har brug for en omfsrtsvej.
Byen er ikke bygget til tung trafik og store lastbiler. Der er små gader, og jeg er utryg ved forholdene når mine børn inden længe skal cykle rundt i byen, uden gode trafik forhold. Vejene ved skolen er bedre gearet til at have tung trafik, hvor cyklisterne er mere skærmet fra bilerne.
Omfartsvej i Langå
Selvfølgelig skal Langå have en omfartsvej.. den har vi ventet på i mange mange år💪💪
Se data, analyser og planer med relevans for infrastrukturplanen
Du kan på denne side se data, analyser og planer, der giver dig et bedre grundlag for at udarbejde dit høringssvar.
Omfartsvej Langå
Omfartsvejen har stor betydning for infrastrukturen fra Bjerringbro, Randers,Århus siden af tung trafik og pendlere. Borgmester Hanne Nielsen er eneste politiker, der har haft fremtidsvisioner og fremsynethed. Langå midtbys tilgang er knudepunkt hvor tung trafik, pendlere, cyklister, gående og skoleelever skal passere/mødes gennem smal vej, dårlig sigtbarhed, revne huse mm. Skoleelever, borgere fra bl.a. gl Langå, dårlig gående borgere fra bl.a. Kildevang, borgere fra Sølyst( villa kvarteret nede bag skolen v/Randersvej), løbere, cyklister, fitnesshold får nem adgang til cykelsti, Gudenåen, til Randers mm. Med fokus på bevægelse i naturen, skoleelevers bevægelse, biologividen mm og i det hele taget forurening af trafikken gennem smalle gader, dårlig sigtbarhed, sikkerhed for bløde trafikanter kan Randers Kommune da ikke blive ved at negligere Langå. Den før største by i Randers, er blevet nedgjort til miniputlandsby efter sammenlægningen. Der er aktive butikker, foreninger, fin skole, idrætscenter og friluftsbad.Snart med fin integrerert børnehave, hvor I også forsøgte at spare. Men godt den kommer og placeret det rigtige sted. Omfartsvejen er vigtig for både Langå og Randers. Byggemodning af grunde mod Randers g deraf tilflyttere. Bus/tog og bil forbindelser til Århus, motorvej mm er super og endnu bedre med omfartsvejen
Omfartsvej Langå
Vi havde håbet, at der i den her omgang ville være medtaget en plan for en omfartsvej i Langå.
Vi bor selv i området ved skolen, altså op til randersvej, og der er virkelig meget trafik og farlige situationer på daglige basis fordi der er så stor en mængde af biler, lastbiler, landbrugskøretøjer og så vores dyrebareste bløde trafikanter i form af cyklister og fodgængere på vej til skole, børnehave, idrætshal mv.
Der er i øjeblikket ved at blive bygget en superinstitution på Vennevej 1, det vil absolut ikke hjælpe til at mindske antallet af farlige situationer at man fra næste år samler alle børnehavebørn et sted i byen, hvor de indtil nu har været fordelt på 3 adresser i byen - rundkørslen randersvej-gydevej, som er knudepunkt både ind til skolen og den nye institution er samtidig trafikåre fra alt tung trafik der skal fra Randers og imod Bjerringbro / Ans / Viborg inde fra Randers C. Med en omfartsvej må det kunne laves på en meget mere sikker måde til gavn for både tung og lette trafikanter, skolepatruljer mv.
Alt andet tung trafik der kommer fra paderup / borup kører over hammelvej til jebjerg og ind igennem langås centrum i et meget lille lyskryds hvor oversigtsforholdene er så dårlige, at vi lokale nærmest ikke tør bruge fodgængerfeltet af farer for, at blive kørt ned af højresvingende køretøjer nede fra Væthvej. Hertil kommer alle de rystelser, larm og forurening der hver dag påvirker midtbyen samt gener for de cyklende.
Nu har vi lige fået godkendt cykelstien fra jebjerg og med en omfartsvej fra denne side og ud til rundkørslen randersvej gydevej ville de omkringliggende forhold med at åbne op fra skolen ned imod den fantastiske natur ved gudenåen kunne blive en realitet, ligesom man vil skabe en meget sikrere skolevej for alle de børn der kommer fra skovlyst og jebjerg. Sidst men ikke mindst ville der igen være mange flere som ville få gavn af den flotte cykelsti der er bygget langs gudenåen og der ville på den måde være mange flere der kunne motionere væk fra de store veje og flere der kunne fiske. Vi bor fx så vi kan sidder og se ned på åen men grundet et hegn dbs har sat op skal vi ud på en omvej på 2,5 km ind til mosevej i skovlyst for at komme på cykelstien der går til Randers.
Vi håber i vil tage alle eksemplerne med i jeres overvejelser.