Klimaplan 2050

Forslag og overvejelser til klimaplan

Høringssvaret er vedhæftet som et worddokument

kirsten Lorentzen 8983 Gjerlev J

Tilføjelse af delmål under tiltag 37 og 39

Som det fremgår i Klimaplanen skal der drastiske skridt til for at opfylde Parisaftalen. Vi er nødt til at være modige og tilføje mål, der skubber til procedurer, vaner og tankegange, ellers når vi det simpelthen ikke.

Derfor mener jeg også, at der er steder hvor Klimaplanens mål kan være langt mere ambitiøse.

Et af disse steder er under delen ”Kommunen som koncern”. Her handler tiltag 37 og 39 om henholdsvis kommunens indkøb og måltidsstrategi.

2030-delmålet er ikke ambitiøst nok. Selvom det er godt at gå efter miljømærkninger, økologi og genbrugsprodukter, kan man sagtens gøre mere, for at sænke den klimabelastning fødevarerne står for. Og selvom I skriver at der skal kigges på kommunens måltidsstrategi, så er det efter min mening vigtigt, at der sættes et decideret ambitiøst mål, der sætter skub i tingene og kræver at der ændres procedurer og vaner i en tilstrækkelig grad.  

Derfor foreslår jeg under tiltag 37 og 39, at tilføje et delmål der sætter et mål for en ambitiøs procentvis mindskning fra den CO2-udledning som den mad kommunen indkøber og serverer bidrager til. Måske endda en procentvis mindskning der er højere, end den der i øjeblikket viser sig mulig. Dette kan nemlig være en god idé fordi der jo hele tiden arbejdes for at udvikle metoder til produceren af fødevarer, der bidrager til mindskningen af klimabelastningen.

Jeg har desværre ikke nok viden til at kunne vurdere hvad denne procentsats kan være og derfor er jeg nødt til at tro på, at der er dygtige fagfolk, som tør tænke nyt, være modige og skubbe til grænser, for at målet kan være ambitiøst nok.

Som I selv skriver i Klimaplanen, så konkluderede Concito i 2016, at klimabelastningen fra gennemsnitsdanskerens kost er større end den samlede belastning fra personens forbrug af el, varme, benzin og diesel (kilde: Klimavenlig Kost, Concito 2016). Netop derfor er dette et vigtigt område at sætte ambitiøse mål indenfor.

Desuden er vi globalt set i en situation hvor der er ved at opstå mangel på fødevarer. Derfor er vi nødt til at ændre vores kost. Eksempelvis optager vores dyrehold utroligt meget plads. Herunder især pga. alt det foder der produceres til dyrene. Plads der i stedet kunne anvendes til at producere grøntsager til os. Befolkningen stiger og beregninger fra FN’s landbrugsorganisation viser at der i år 2050 er behov for en forøgelse af fødevareproduktionen på 70%. Da der ca. går 7 kg korn til at producere 1 kg oksekød, 4 kg korn til at producere 1 kg svinekød og 2 kg korn til at producere 1 kg fjerkræ, kan der brødfødes betydeligt færre kødspisere end vegetarer på det samme areal (Kilde: https://www.etiskraad.dk/etiske-temaer/natur-klima-og-foedevarer/undervisning-til-grundskolen/stamcellekoed/koedspisning-og-klimaforandringer). Denne overgang til produktion af grøntsager kan forøges ved at kommunen fokuserer på at indkøbe grøntsager fremfor kød. Det er bare ét eksempel på hvorfor et decideret mål på dette område er vigtigt og hvad der eksempelvis kan ændres på. For at sætte skub i ændringen handler det jo nemlig om hele tiden at efterspørge og rent faktisk købe, de fødevarer med mindst klimabelastning og dem hvor producenterne arbejder for at mindske klimabelastningen endnu mere.

Sættes den procentvise mindskning i målet højt nok, så tror jeg på at det kan være med til at sikre en måltidstrategi der ikke kun fokuserer på at der skal indkøbes og serveres mere eller mindre af nogle fødevarer, eller at der skal indkøbes mere økologi. Men at der i stedet kigges nærmere på alle led i værdikæden, indtil råvaren ligger på tallerkenen. Netop fordi den procentvise mindskning bør sættes så højt, at der må tænkes nyt hele vejen igennem for at nå det.

I siger selv at vi som kommune skal være kendte for vores grønne profil, derfor er det vigtigt at sætte ind alle de steder vi kan – også når det kommer til serveringen og indkøb af mad i kommunen. Det håber jeg I vil være med til.

Nana Høeg Pedersen 8940 Randers SV

Genåbning af Station

Forslag til ny station i Fårup

Mellem Randers og Hobro ligger stationsbyen Fårup.

I øjeblikket er det sådan at tog fra Århus til Aalborg og omvendt kører igennem Fårup uden at standse!
Men paradoksalt nok standser samtlige persontog med undtagelse af Lyntog set fra Randers og nordpå til Aalborg ved SAMTLIGE stationer og disse stationer er: Hobro, Arden, Skørping, Støvring, Svenstrup, Skalborg.

Lad os nu få Fårup med !!!

Her er et enkelt forslag til hvordan stationen kan placeres.

En simpel station anlagt på samme måde som Skalborg Station. Byg perroner på samme enkle måde som i Støvring, Svenstrup og Skalborg. Ved at placere perronerne tæt ved den eksisterende gangbro opnås en helt perfekt beliggenhed for byen. Der anlægges en sti ned til den nordøstlige perron. (som er perron for nordgående tog.) Dermed er stationen handicapvenlig.

Det er klart at Lyntog med få stop standser IKKE på de små stationer.

Tog med mange stop skal naturligvis være regionaltog/nærbanetog fremført af f.eks. DESIRO-tog eller LINT-tog

Alternativt kunne Nordjyllands Jernbaner eller Arriva, få ordren på at køre tog mellem Aalborg og Århus med stop på alle stationer. Ved den løsning tager DSB sig af at køre de hurtige landsdækkende tog med få stop.

Og Jo, der ér plads i køreplanen!
Fordi, de tog der fremover skal standse i Fårup, i forvejen standser ved SAMTLIGE stationer mellem Randers og Aalborg: Hobro, Arden, Skørping, Støvring, Svenstrup og Skalborg.

Toget skal naturligvis køre lige bagefter en lyntogsafgang, så det ikke behøver blive overhalet. Skulle det blive nødvendigt alligevel der mulighed for overhaling både i Fårup, i Hobro og i Skørping.

I dag er det både ærgerligt og frustrerende at toget ikke standser i Fårup. Her følger tre eksempler fra virkeligheden:

1. Jeg var med toget fra Skanderborg og skulle hjem til Fårup. Jeg står af i Randers for at tage en bus til rutebilstationen. Den tid, der går med at vente på bybussen, ja den svarer til at toget når til Fårup.
Så kom bybussen og ti minutter senere stod jeg af på rutebilstationen i Randers. Her skulle jeg vente i 50 minutter på bussen til Fårup, som så tager 30 minutter om at køre til Fårup..
Det fungerer bare ikke!.  Havde toget standset i Fårup havde jeg sparet 1 time og 20 minutter!!!

2. Præcis det samme problem sker nordpå. Bussen kører til Hobro Busstation og skal du videre med toget nordpå, må du selv gå en km op til stationen med al din bagage.. Bussen kører ikke engang op forbi eller i nærheden af stationerne i Hobro og Randers.

3. Jeg skal med toget til Aarhus en tilfældig morgen f. eks kl.7.00
Rejseplanen.dk fortæller, at jeg skal tage bussen til Hobro kl.07.15. Altså den stik modsatte vej!!!
Fra Hobro Busterminal skal jeg gå 1 km med min bagage for at tage toget sydpå, tilbage igennem Fårup mod Århus.
Det kører fra Hobro kl.07.58 og 10 minutter senere, Kl.08.08 kører det tog igennem Fårup.
Jeg er nu tilbage hvor jeg begyndte min rejse kl.07.15. Det har altså taget mig næsten en hel time at komme ingen steder!!

Med togstop i Fårup vil det i høj grad, gøre både Randers Kommune og Fårup og omegn langt mere attraktiv at bosætte sig i, fordi man kan arbejde i Århus eller Aalborg eller længere væk. Og samtidig generelt kunne komme nemt med toget. De fleste borgere i Fårup har to biler men vil i højere grad benytte toget og lade den ene bil stå.
Skole, dagpleje, daginstitution, sportsfaciliteter og indkøb ligger alt sammen i gåafstand fra stationen.
I Fårup og omegn er der mange som pendler til arbejdspladser og uddannelser i de store byer.

Støj. I dag drøner IC3-togene med den maximale hastighed der er i Danmark igennem stationsbyen og det er voldsomt. Det er 180km/t. Det giver en del støj og desværre også rystelser, der kan mærkes inden døre hos flere borgere i nærheden af banen.

Hvad så med bussen?
Nogle vil påstå at togstop i Fårup vil gå ud over busrute 230! Det er helt forkert!!!
FORDI bussen ikke kun betjener Fårup, men Handest, Asferg, Råsted, Borup, Helsted.
Samt allervigtigst kører bussen til Sygehuset og skoler samt uddannelsesinstitutionerne i Randers NV.
Derfor står det klart at toget kun vil betjene de passagerer som rejser i retning af Randers station eller Hobro station. Og/eller videre derfra..

På Fyn fungerer det!

Regionaltoget fra Odense til Fredericia standser ved alle små stationer på den Fynske hovedbane: Holmstrup, Tommerup, Skalbjerg, Bred, Aarup, Gelsted, Ejby, Nørre Åby og Kauslunde.
Oven i købet er det sådan at over Fyn kører der ofte 4 gange så mange tog i timen, som mellem Århus og Aalborg. Set i den sammenhæng er der naturligvis plads i køreplanen til at regionaltog kan standse i Fårup.!

Borgerforeningen for Fårup & omegn
Remi Carsten Lindby, 8990 Fårup
 

Remi Carsten Lindby 8990 Fårup