Nyt Midtbyregulativ i høring

Handicaprådets høringssvar

Se vedhæftede høringssvar.

Handicaprådet 8900 Randers C

Cykling over Rådhustorvet og teknologi neutral varekørsel

Cyklistforbundet i Randers har to bemærkninger til udkastet “Veje og pladser for alle -Midtbyregulativ”:

• Det bør gøres tilladt at cykle henover Rådhustorvet. Der skal naturligvis - som ved bilkørsel i gågader - udvises særlig hensyn til de gående trafikanter. Til inspiration har Hillerød kommune efter en længere forsøgsperiode nu gjort cykling tilladt henover Torvet i Hillerød. Kommunens observationer på Torvet viser, at cyklisternes færdsel henover Torvet fungerer fornuftigt og at de forskellige trafikantgrupper tager hensyn til hinanden.
• Det bør præciseres, at tilladelse til varekørsel er teknologi neutral, således at det f.eks. er tilladt at benytte ladcykler til varekørsel også hvor cykling ikke er tilladt.

Med venlig hilsen

Jens Peter Hansen
Formand for Cyklistforbundet i Randers

Cyklistforbundet i Randers 8981 Spentrup

Høringssvar fra Ejendomsforeningen Kronjylland

Høringssvar midtbyregulativ

 

Til Randers Kommune

 

fra Ejendomsforeningen Kronjylland

 

 

Mange ejere af de ejendomme der ligger facader til byens gader er vores melemmer , og vi finder det derfor naturligt at bidrage med et indspark til debatten.

Først og fremmest ønsker langt de fleste ejendomsejere at være medspillere og ikke modspillere i den by de har investeret i, og vi tror på at hvis alle parter arbejder for en aktiv og mere levende by, vil det være til stor gavn for os alle.

 

I en tid hvor alle butikker kæmper for overlevelse, med begrænsninger i antal kunder i butikkerne og diverse afstandskrav mm, synes det problematisk med for mange begrænsninger for brug af udearealer. Tværtimod er der mere end nogensinde behov for nytænkning af udearealerne, så butikker og cafeer mm får mulighed for at nytænke deres udearealer til synlighed og markedsføring, måske med små flytbare salgsboder der i en periode med et tomt lokale i nabobygningen, kan få lov at fylde tomrummet ud.

Også minikoncerter, gadeteater og lignende der kan poppe op foran de tomme lokaler der er i midtbyen med de oplevelser dette giver til de forbipasserende. Selvfølgelig under hensyntagen til vejforhold, naboer og lignende, men på en måde så alle får gode oplevelser i vores midtby.

 

I Storegade , byens restaurations gade , er der et problem med en ofte kold vind på langs af gaden , og det kunne være hensigtsmæssigt at tillade lidt afskærmning på tværs af gaden, selv om det opdeler gaden lidt.

Det er vores holdning at udeservering bør følge den åbningstid den enkelte restauration har, således at gæsterne kan side til de lukker og nyde deres mad og drikke.

Frem for faste regler om hvad der ikke kan og hvad der kan tillades at benytte til udeservering, bør det være en samlet vurdering at et steds udeområde der afgør om noget skal ændres.

 

Vi ved fra flere af vores medlemmer at byens butikker savner p pladser og dermed øget tilgængelighed i midtbyen, og vi vil gerne opfordre til at se på at indrette flere pladser med 1 eller 2 timers holdetid , eventuelt på nogle af de pladser, hvor der indimellem er markeder både på Østervold og ved Kirkegade.

Men også den planlagte ændring at parkeringspladsen ved Trangstræde, bør genovervejes.

Det syndes uhensigtsmæssigt at nedlægge disse, da de er til stor glæde for områdets beboere og brugere.

Bynær parkering er en nødvendighed, hvis man ønsker sig en aktiv midtby.

 

Både vi som forening, men ikke mindst vores medlemmer er interesserede i at deltage som medspillere , når der planlægges ændringer i byens gader, og vi vil derfor opfordre til at bruge os som medspillere i udviklingen af vores by.

 

 

 

 

Ejendomsforeningen Kronjylland

- fordi vi vil Randers

Ejendomsforeningen Kronjylland 8920 Randers NV

Høringssvar fra Gårdlauget Storegade

Høringssvar vedrørende midtbyregulativ

 

Til Randers Kommune

 

Jeg henvender mig som formand for gårdlauget Storegade

 

 

vedrørende færdsel generalle regler

 

Gårdlauget storegade er oprettet i forbindelse med en sanering af området i starten af 1990erne, gennemført af kommunen, og området er bl.a. indrettet med et antal p pladser til brug for ejere i lauget, deres lejere, herunder de erhvervsdrivende i området, og deres ansatte, efter først til mølle princippet. P pladserne er beliggende i gården bag Storegade 2/ Vestergrave 31

Det er ikke tilladt at privatisere dele af gårdene uden -1 enighed herom i gårdlauget og -2 at kommunen godkender dette . Det vil således ikke være muligt at opmærke p båse til en enkelt bruger.

 

Den nuværende skiltning ved indkørsel til Storegade er derfor allerede på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssig da vi jævnligt har diskussion med politiet om lovligheden af vores færdsel til vores ejendomme, og tilhørende rettigheder til parkering. Også fordi flere af de ejendomme der har ret til parkering , ikke har adresse i Storegade, men i de omkringliggende gader.

Udover de fælles p pladser er der enkelte private p pladser i porte og lignende der ligeledes rammes af reglerne.

 

Det er måske nok kommunens ret at ændre på vejforholdene , men det er til gengæld ejers ret at få erstatning for det tab dette påføre ham., herunder mistet adgang og ret til parkering.

Det er ikke acceptabelt at begrænse kørsel i gågader uden kørsel ,til de beboere der ejer/lejer en fast p plads i gaden. Vejloven giver som udgangspunkt ret til adgang til en vej.

Da det er privat ejendom, er det som udgangspunkt ejers ret at leje ud til hvem han vil, hvis han har en p plads. Ligeledes er det hans ret selv at benytte den, hvis det er det der ønskes. Også uden at have bopæl på adressen.

Ønsker kommunen at begrænse denne ret til frit at køre til en ejendom, har ejer krav på erstatning.

Det er en væsentlig begrænsning af ejers ret at forlange synlig dokumentation i bilen, da dette naturligt begrænser frit valg af bil.

Det er en væsentlig begrænsning at have tidsbegrænsninger på hvornår ejer / beboer/ lejer har lov at køre ind og benytte sin p plads.

Det er en væsentlig begrænsning at ens ejendom ikke lovligt kan tilkøres af ansatte/ udefrakommende håndværkere, viseværter mm i alle døgnets timer for at servicere ejendommen, når de kan henvises til p pladser i gården

 

Storegade området er et lidt anderledes , da der er meget restaurant og natteliv i gaden med de fordele og ulemper det medføre i form af skæve arbejdstider og åbningstider

Det vil derfor være hensigtsmæssigt hvis kommunen indgik i dialog med de involverede parter inden man skaber flere problemer med adgang til ejendommene i området.

 

 

Med hensyn til Hjemmelsgrundlag henvises desuden til lov om offentlige veje mm §48

 

 

En anden sag jeg har fået indsigt i er ændringen af p pladsen i Trangstræde.

Jeg har kendskab til flere byggesagaer i området hvor kommunen har henvist til parkering i Trangstræde og det syndes derfor uhensigtsmæssigt at nedlægge disse, da de er til stor glæde for områdets beboere og brugere. Bynær parkering er en nødvendighed, hvis man ønsker sig en aktiv midtby.

 

 

 

Anthon Seeberg

formand for gårdlauget Storegade

 

gårdlauget Storegade 8920 Randers NV

Høringssvar Midtbyregulativet

Høringssvar til Midtbyregulativ fra Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling, jf. vedhæftede.

Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling 8920 Randers NV

Høringssvar til Midtbyregulativet

Høringssvar fra Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling, jf. vedhæftede.

Danske Handicaporganisationer, Randers Afdeling 8920 Randers NV

Lige muligheder for alle.

"Ramper til forretninger mm"., side 9.
"Ramper, der sikrer handicapvenlig adgang til forretninger, må kun etableres efter tilladelse fra Randers Kommune. Ansøgning kræver en fuldmagt fra ejeren af ejendommen."

Her kunne man lave en tekstpassage, der samtidig informerer om, hvordan erhvervsdrivende finder råd og vejledning til etablering af ramper og handicaptilgængelig adgang, så det bliver nemt for den erhvervsdrivende at få adgang til sådanne informationer og evt. støttemuligheder. Hvis Randers midtby skal være nem at færdes i for alle, skal der arbejdes hen imod universelt design, som bl.a. er nævnt i FNs Handicapkonvention, som Danmark tiltrådte i slutningen af 2009. Hvis folk kan færdes på egen hånd overflødiggør det behovet for assistance, og vi har flere steder i midtbyen udfordringer bestående af høje kanter og stejle opkørsler..

Der er et stort uudnyttet potentiale i at få byen gjort tilgængelig for alle. Dels i forhold til kommunens egne borgere, men også i forhold til turismen. Glade turister kommer igen, og fortæller om deres oplevelser til andre. Det kommer indtjeningen til erhvervslivet i midtbyen til gode, som også må se i øjenene, at den er udfordret af en stadigt stigende interesse for internethandel. Derfor er der et kæmpebehov for at tænke i helhedsløsninger.

Simon Nikolai Hviid Justesen 8900 Randers C

Høringssvar fra Bevillingsnævnet

Bevillingnsævnet har noteret sig, at udkast til et nyt Midtbyregulativ er i offentlig høring til og med 6. december 2020.

Bevillingnsævnet ønsker at komme med høringssvar til udkastet.

Det gældende Regulativ for brug af fodgængerarealer mv. i Randers bymidte (kaldet Gågaderegulativet) giver restaurationer uden for Storegade mulighed for at have udeservering til kl. 02.00 alle ugens dage. I Storegade har man suppleret gågaderegulativet med midlertidige retningslinjer fra 2015. Det betyder, at der er i Storegade-området må være udeservering til kl. 24.00 alle ugens dage.

I det nye Midtbyregulativ skal både regulativ for brug af fodgængerarealer mv. i Randers bymidte og de midlertidige retningslinjer for Storegade samles.

I udkastet til det nye Midtbyregulativ indskrænker man tidsrummet for, hvornår restaurationerne uden for Storegade kan have udeservering, da der er lagt op til, at der kun må være udeservering til kl. 22.00 alle ugens dage.

For at imødekomme det moderne byliv og sikre en levende midtby, foreslår Bevillingsnævnet, at der skal være udeservering i Randers midtby inden for centerringen året rundt, som man også ser i andre større byer i Danmark. Bevillingsnævnet lægger her særlig vægt på, at flere restaurationer vil have glæde af udeservering i de øvrige måneder.

Bevillingsnævnet foreslår, at udkast til Midtbyregulativet ændres, således at der inden for det nye Midtbyregulativs område skal være udeservering til kl. 24.00 på hverdage og kl. 02.00 nætterne efter fredage og lørdage samt op til og på helligdage. Yderligere skal det præciseres, at oprydning ikke må give anledning til væsentlig støj og skal afsluttes senest 15 minutter efter ovennævnte tidspunkter. Der kan bestemmes, at udeservering for en restauration skal lukke tidligere på baggrund af beliggenhed og omstændighederne i øvrigt.

Byrådet har den 22. juni 2020 godkendt tillæg 1 til restaurationsplan 2015, hvorefter restaurationer inden for centerringen kan holde åbent til kl. 02.00 uden at søge om udvidet åbningstid. Dette gælder frem til vedtagelse af restaurationsplan 2021. I restaurationsplan 2021 vil Bevillingsnævnet foreslå, at de nye standard åbningstider i Randers Kommune bliver kl. 02.00 alle ugens dage.

Ved at man i det nye Midtbyregulativ fastholder åbningstiden til kl. 02.00 i weekenderne sikres det ligeledes, at man kan imødekomme standardiseringen af den normale åbningstid.

Ved at lade Midtbyregulativets udeserveringstider følge åbningstiderne i restaurationsplanen sikres det, at det vil være restauratørernes ansvar at sørge for, at der er ro og orden på deres udeserveringsområde i det tidsrum, der er udservering. Overholdes dette ikke, vil Østjyllands Politi kunne give dem en bøde for ikke at overholde vilkårene fastsat i deres alkoholbevilling.

Såfremt udeserveringen stopper kl. 22.00 i weekender, mens restaurationen er åben til kl. 02.00 vil det være politiet, der skal sigte gæster udenfor for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Bevillingsnævnet mener, at det skal være restauratørens ansvar at sikre ro og orden både inden for og uden for deres restauration (i udeserveringsområdet).

Krav til indretning

Bevillingsnævnet ser med stor tilfreds, at der i det nye Midtbyregulativ defineres, at der ikke må anvendes plastikborde og plastikstole af helstøbte havemøbeltyper, ligesom bord- og bænkesæt ikke må anvendes.

Bevillingsnævnet foreslåer, at der angives nærmere definerede krav til møblerne, der anvendes i udeserveringen eller at disse skal godkendes af Randers Kommune, før de sættes op. Det er vigtigt, at Randers Kommune afdeling for Veje og Trafik håndhæver, at disse krav overholdes og at der jævnligt følges op på, om restauratørerne sikrer, at møblementet er pakket væk uden for udeserveringens åbningstider.

Med venlig hilsen

Bevillingsnævnet, Randers Kommune

 

Iben Sønderrup (formand, medlem af byrådet)

Rosa Lykke Yde (næstformand, medlem af byrådet)

Susanne Nielsen (medlem af byrådet)

Anders Buhl-Christensen (medlem af byrådet)

Sven Nørskov Eskildsen, sagkyndigt medlem

Jonna Lauritsen, 3F

Bevillingsnævnet 8900 Randers C

Arealerne ved Sct.Morten, Helligåndshuset og Rådstorvet.

Hvor er det trist at komme til torvedag, sådan en lørdag formiddag.

Byen, såvel som det resterende handelsliv burde gøre en ekstraordinær indsats for at få skabt meget mere liv i form af boder af alverdens art. Kulisserne er jo ganske fine; men indholdet mangler. Vi skylder hinanden, at der gøres noget for hygge og god omtale af området.

Poul-Erik Neergaard 8960 Randers SØ

Midtbyens manglende tilgængelighed

Jeg har læst udkast til det nye Midtbyregulativ, og det er virkelig skuffende, at der er så lidt (læs: ingen) fokus på, at midtbyen bliver tilgængelig for alle. Indenfor de seneste år er det blevet meget et spørgsmål om, at "vi skal passe på vores gamle middelalderby", men behøver det virkelig betyde, at en stor del af kommunens/byens borgere ikke skal kunne færdes bare nogenlunde rimeligt i midtbyen? 

Under behandlingen af sagen blev der stillet et simpelt forslag, som næsten fik flertal i byrådet. Forslaget lød:
"der indskrives et punkt i regulativet, som redegøre for, hvordan Randers kommune vil arbejde for bedre tilgængelighed i midtbyen. I denne proces inddrages relevante foreninger og aktører, herunder handicaprådet, Danske handicaporganisationer, Randers handelsstandsforening, Randers cityforening m.fl."

Hvordan sådan noget kan blive stemt ned i et byråd i et land som Danmark, der for mange år siden ratificerede handicapkonventionen, og som siger, at de arbejder for at leve op til Verdensmålene, forstår jeg simpelthen ikke. Forslaget betyder end ikke som udgangspunkt, at det er noget, der vil koste kommunen penge. Det handler blot om, at man vælger at være forudseende og FRA STARTEN i diverse processer om forbedringer/ændringer/reguleringer af midtbyen indtænker tilgængelighed for alle. Det er ikke nok, at man tror, at det sker automatisk, fordi "det bør det jo", for som kørestolsbruger bosat i byen altid, kan jeg berette, at det sker IKKE. Man er nødt til at italesætte og understrege de her problemstillinger igen og igen, ellers sker alting blot, som det plejer.

Hvorfor kan og vil Randers kommune ikke prøve at vise sig bare som et lille forbillede vedr. tilgængelighed? Det vil gøre det meget lettere at færdes i byen for alle borgere OG turisterne. Hvis jeg var turist fra udlandet eller for den sags skyld bare fra et andet sted i Danmark, ville jeg ikke bryde mig om at holde ferie i Randers, for det er virkelig svært at komme rundt (belægninger, skilte, bygninger, fortove, ramper (eller manglen på samme) gør Randers midtby til et sted, man helst vil undgå. Det er vigtigt at huske på, at bare en smule fokus på tilgængelighed vil gavne ikke bare personer med handicap, men også ældre samt børnefamilier med barnevogne/klapvogne på tur i midtbyen.

Det kræver ikke ret meget at gøre Randers midtby mere tilgængelig, men det er virkelig vigtigt, at det skrives ind i de her regulativer og politikker, da det ellers er for nemt at undlade at gøre en aktiv indsats. Derudover er det også vigtigt at understrege, at gøres tingene ordentligt fra starten, bliver det på sigt meget billigere.

Et konkret eksempel er f.eks. belægningen i midtbyen, som i gågade-systemet består af brosten/chaussésten og de her store "fliser" med fastlåste småsten. Den belægning skal helst bibeholdes ifølge forvaltning og byråd, men hvorfor det? Er det virkelig bedre at leve i fortiden end at gøre det nemmere/bedre for nutidens og fremtidens borgere at bruge/færdes i byen?

Randers bør tænke fremad, gå forrest og være et forbillede. Tilgængelighed kan nemlig sagtens kombineres med bevarelse af gamle ting/steder, hvis bare det gøres korrekt.

Karina Hjorth 8960 Randers SØ

Ældrerådets høringssvar til nyt midtbyregulativ

Ældrerådet takker for muligheden til at afgive høringssvar i forbindelse med oplægget til Midtbyregulativet.

Ældrerådet finder det både naturligt og nødvendigt, at al færdsel på veje, gader og pladser i Randers midtby sikres med størst mulig fremkommelighed for alle borgere og besøgende. Sammen med Handicaprådet indstiller Ældrerådet derfor, at der i langt højere grad sikres fremkommelighed i midtbyen for gangbesværede og rollator- og kørestolsbrugere.

Ældrerådet foreslår derfor, at hvor der på side 5 – 6 – 7 og 10 i oplægget står: ”for fodgængere, kørestolsbrugere mv.”, ændres til: ”for fodgængere, gangbesværede, handicappede, kørestolsbrugere mv.”

Begrundelse herfor: Alle der færdes i Randers midtby skal kunne færdes frit, uden at gå ind i alt muligt, specielt når man er gangbesværet/handicappet. Her tænkes i sær på ældre med stok, rollator, krykker og ikke mindst svagtseende og blinde med stok eller hund.

Ældrerådet henleder opmærksomheden på, at rådet finder det påfaldende besværligt at få anlagt en rampe ved adgangen til butikker/indgange. Her skal både forretning, ejer af ejendom og kommunen med ind over. Den proces må ikke stille sig hindrende i vejen for en nem adgang til den pågældende forretning eller institution.

Afslutningsvis vil Ældrerådet gøre opmærksom på, at der findes alt for få offentlige toiletter i byen. En nemmere adgang til offentlige toiletter vil for alle trængende gøre besøget i vores dejlige midtby mere oplevelsesrig.

På ældrerådets vegne,

Med venlig hilsen

Per Boysen, formand 

Ældrerådet 8900 Randers C

Spørgsmål til tidspunkter for udeservering

Undres over der forsat kun godtages udeservering til kl. 22.00 uden for Storegade og kl. 24.00 i Storegade, da byrådet jo har været imødekommende og givet tilladelse til ny standard åbningstid inden for Cityringen til kl. 02.00.

Burde tilladelsen til udeservering ikke følge lidt med i samme positive retning og dermed også gøre restauratøren ansvarlig for deres gæster udenfor stedet (særligt rygerne) hvor vilkår for udeservering så forsat gælder. Dermed er kommunen også her imødekommende over for restaurations drift (som tænkt med åbningstiden) og samtidig kan vi ordensmæssigt hægte mere ansvar over på restauratøren i stedet for det bare skal overgå til offentligt areal.

Endvidere undrer det at perioden for udeservering, der kun gælder for 1. marts til 31. oktober – hvad med resten af året, da flere restaurationer forsat vil have glæde af udeservering i de øvrige måneder.

Og der nævnes forsat ikke noget eksempelvis baggårdsservering (private arealer).  Hvis der nu politisk blev bestemt nogle retningslinjer herfor og fremført både her og i restaurationsplanen, så kunne det jo være nogen ville sagsbehandle det?

På vegne af politiet 8900 Randers C

Torvehandel i december

Jeg foreslår, at de torvehandlende også i det nye Midtbyregulativ har tilladelse til at sælge deres varer alle dage i december. Det skaber en god og hyggelig stemning i Latinerkvarteret, når der sælges juletræer, kranse og andre julevarer. I det gældende regulativ for torvehandel fra 2000 er det formuleret således:

"§1 - Torvehandel må finde sted lørdage 09.00-16.00 og onsdage 09.00-18.00. Herudover må juletorvehandel med dekorationer, gran og andet julen vedrørende finde sted hver dag 09.0018.00 fra og med den sidste hele uge i november og til og med den 24. december."

Med venlig hilsen

Trine L. Hansen

Trine Hansen 8900 Randers C