Ressource- og affaldsplan 2027
Høringen er afsluttet
Høringen er afsluttet
Høringssvar
5 svar
Høringssvar til Randers Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2027
Høringssvar til Randers Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2027
Dette høringssvar er et fælles høringssvar fra de humanitære organisationer, der driver genbrugsbutikker i Randers Kommune.
Vi repræsenterer 14 forretninger med et samlet salgsareal på over 7.000 kvm. De arealmæssigt store butikker er placeret i periferien langs byens indfaldsveje, de mindre butikker er placeret i bycentrum og nogle enkelte i oplandsbyerne. Der er således samlet set en god dækning med mange forskellige butikstyper, i forskellige bykvarterer, der henvender sig til mange forskellige segmenter af borgere, der køber genbrug. Genbrugsbutikkerne er således en vigtig aktør i Ressource- og affaldsplanens vision om mere genbrug i Randers Kommune. Alle butikkerne vækster og har kapacitet til mere, hertil et kundeunderlag, der efterspørger flere kategorier af genbrugsvarer.
Butikkerne drives af knap 400 frivillige, der samlet leverer arbejdskraft svarende til godt 50 årsværk/fuldtidsstillinger uden aflønning. De frivillige er drevet af både det humanitære arbejde og indsatsen for mere genbrug og dermed afledt mindre klimaaftryk. De enkelte butikker er udtryk for rummelige arbejdspladser og stærke fællesskaber, der i forskellige grader omfatter borgere med vidt forskellig aldre, baggrund og erhvervserfaring, herunder borgere, der er visiteret fra kriminalforsorgen, Jobcentret, Sprogskolen, Psykiatrien mv. Ud over at butikkerne primært er driftsorienteret, løser de således også en stor og vigtig social opgave for de frivillige. Nogle af genbrugsbutikkerne har mere eller mindre karakter af væresteder, hvor borgere kommer og drikker en kop kaffe og får en snak. Disse butikker løser således også en social opgave ud over at omsætte genbrug.
Alle butikkerne er en del af de nationale humanitære organisationer eksempelvis Blå Kors, Røde Kors, Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp m.fl. Landsorganisationerne er repræsenteret i de nationale organer, netværk og aktører omkring genbrug og de samarbejder med ministerierne om løsninger og lovgivning. Alt viden og know how stilles til rådighed for de lokale/kommunale NGO’er.
Fra landsorganisationerne modtager de enkelte butikker professionel hjælp og vejledning og de stiller i varierende omfang støttende faciliteter (kassesystemer, regnskabssystemer, kurser, markedsføring, indkøbsordninger mv) til rådighed for de enkelte butikker. Eksempelvis har Røde Kors måske verdens mest effektive logistik til indsamling, sortering og distribuering af genbrugsegnet tøj. Nyeste udvikling er salg af læder og tekstiler, der stammer fra tøj, som ikke egner sig til genbrug, men til genanvendelse for iværksættere, syersker, skræddere og privates hobbyvirksomhed. Der sker i disse år en meget omfattende innovation og udvikling i disse organisationer omkring upcycling, direkte genbrug og genanvendelse. Eksempelvis arbejder Danmission med design af nye træprodukter produceret af træ fra møbler af syret eg, som der ikke er efterspørgsel efter hos genbrugsbutikkernes kunder. Hos Blå kors anvendes de farvede blyindfattede ruder fra disse møbler til andre produkter.
Alt sammen viden og erfaringer, der kan stilles til rådighed for Randers Kommune i arbejdet med den nye Ressource- og affaldsplan.
Samlet set er der altså tale om en række særdeles veletablerede og professionelle butikker, der i mange år har sikret, at betydelige mængder “affald” i Randers Kommune er blevet til genbrug, der har skabt værdi og mindsket klimaaftrykket. Hertil har de gennem mange år medvirket til, at der er et stort og stigende marked i Randers Kommune for genbrug.
Butikkerne leverer alle et ikke ubetydeligt overskud, der investeres lokalt, nationalt og internationalt i forhold til de enkelte organisationers formål og virke. Lokalt i Randers finansieres der store og væsentlige sociale projekter, lektiecafe, netværk og professionel hjælp til alkoholiserede familier og børn og unge fra disse. Hertil sker der omfattende donationer eksempelvis varmt børnetøj til socialt udsatte børnefamilier, hjælpepakker til flygtende ukrainere, gavekort til voldsramte kvinder og deres børn, der står uden bolig, samt den omfattende julehjælp til økonomisk trængte børnefamilier. Der er konstant nye projekter og donationer undervejs der justeres efter aktuelle behov.
Genbrugsbutikkerne i Randers ser frem til et tættere og forpligtende samarbejde med Randers Kommune om den nye Ressource- og affaldsplan. Vi vil gerne kvittere for det første møde, der har været afholdt - det tegner godt.
Genbrugsbutikkernes primære anbefaling til Ressource-og affaldsplanen
Randers Kommune har nogle velordnede og veldrevne genbrugspladser, hvor borgerne for nuværende afleverer effekter, der er egnet til direkte genbrug. Hertil en storskraldsordning, der også rummer talrige effekter, der er egnet til direkte genbrug.
Der er brug for mere håndtering, vejledning, information og synlighed for at sikre, at genbrugsegnede effekter her fra, ikke havner som beskadigede effekter i de opstillede containere. Der er brug for at der afsættes ressourcer til at håndtere disse effekter og placere dem, således de er beskyttede og tilgængelige for byens genbrugsbutikker. Hvilket også er helt i overensstemmelse med de nye bekendtgørelser for indretning af genbrugspladser, der også foreskriver, at de af kommunen indsamlede genbrugseffekter, vederlagsfrit skal stilles til rådighed for bl.a,. kommunens genbrugsbutikker.
Genbrugsbutikkerne i Randers Kommune har netop været på studietur til Odense Kommunes Affaldshåndtering Zirkel for at se den ordning, de har arbejdet med de seneste 5 - 6 år i Odense Kommune. Vi finder denne ordning meget ideel og vi kan høre på vores kolleger, der driver genbrugsbutikker i Odense, at den i høj grad fremmer mere direkte genbrug i Odense Kommune fordi det styrker de enkelte butikker.
Vi er ikke betænkelige ved, om Randers Kommune selv vil drive en genbrugsbutik. Om der ligefrem skal være tale om et storcenter med specialbutikker, er måske lige at tage munden lidt fuld, herunder måske en undervurdering af, hvad det reelt kræver at drive en genbrugsbutik herunder det økonomiske rationale, såfremt der skal indregnes lønninger. Såfremt et sådant butikscenter skal placeres på den nuværende affaldsterminal, vil det formodentlig give nogle problemer med kundeunderlaget grundet tilgængeligheden.
Af hensyn til innovation og udvikling af genbrugsmarkedet, kan det være en rigtig god ide med en kommunalt drevet butik. For NGO’erne er der det særlige forhold, grundet vilkårene for momsfritagelse, at vi ikke kan gå ind i reparation og upcycling - i det mindste ikke, såfremt det fordrer tilkøb af supplerende materialer til reparation og upcycling. Det er vilkår, som Skat gennem lovgivningen sætter, for momsfritagelse. Der er et stort potentiale for mere genbrug i både upcycling og reparation.
Byens genbrugsbutikker har drøftet, at vi kan se et potentiale i at vi vil kunne aflevere, donerede effekter, der ikke er salgbare i vore butikker, fordi de enten skal repareres eller upcycles. For nuværende ender disse som affald.
Tilsvarende kan vi se et stort potentiale i, at vi som genbrugsbutikker kan aflevere donerede effekter, som vi måske i perioder har for mange af, som måske ikke passer til den enkelte butiks kundeunderlag og profil, men som vil kunne sælges enten i den kommunale genbrugsbutik eller i en anden af byens genbrugsbutikker eller bruges til andre formål.
I forhold til at understøtte lokalt iværksætteri ser vi også et potentiale i, at der centralt er en funktion, som vi kan samarbejde med, ligesom der måske kan udvikles fælles markedsføring osv.
Konkluderende tænker vi, at markedet for genbrug er stigende og at der også er plads til en kommunal aktør - dette naturligvis med forbehold for, hvor ambitiøse planerne er for et kommunalt storcenter for genbrug og hvor mange kommunale kroner, der investeres her i.
Vi anbefaler, at den nuværende kommunale aftale med Finderiets eneret til de kommunalt indsamlede genbrugseffekter opsiges og at Finderiet som socioøkonomisk virksomhed ligestilles med NGO’erne i Randers Kommune. Dette modsvarer også den seneste lovgivning. Det er naturligvis vigtigt, at det sikres, at Finderiet kan fortsætte, da de på lige fod med byens genbrugsbutikker er en vigtig aktør i visionen om mere direkte genbrug i Randers Kommune. Vi indgår gerne i nogle drøftelser af, hvordan vi kan samarbejde om dette, herunder hvordan byens genbrugsbutikker i højere grad end det er tilfælde nu, kan levere overskud af donerede effekter til Finderiet, effekter der ikke passer ind i de enkelte butikkers profiler og effekter, der kan upcycles og repareres. Men naturligvis også, hvordan vi kan deles om de effekter, der for nuværende alene tilfalder Finderiet. Vi anbefaler ligeledes, at Finderiet indgår sammen med byens genbrugsbutikker i de løbende dialoger, der skal være med Randers Kommune.
Det er en kommunal opgave at sikre den nødvendige kommunikation til borgerne således vi bedst indfrier visionen om mere direkte genbrug i Randers Kommune. I den kommunikation er det vigtigt, at byens NGO’er medtænkes. NGO’erne er afhængige af borgernes donationer, og hvad der doneres til NGO’erne, skal ikke håndteres af den kommunale indsamling. Omkring indsamling af tekstiler, finder det også vigtigt, at der sker en tydelig kommunikation.
Vi ser således frem til et frugtbart samarbejde om at indfri visionerne om mere direkte genbrug i Randers Kommune. Vi tror på, at Randers gennem samarbejde har et potentiale til at mere genbrug og dermed mindre klimaaftryk vil kunne sætte sig spor i byens DNA. og måske gøre os kendte i omverdenen. Vi håber, at Randers Kommune også gennem hele kommunikationen om området, vil huske at medtænke de mange og store NGO’er og de mange frivillige, der gennem snart mange år, har lagt liv og sjæl i indsatsen - det er trods alt lidt enestående for byen. .
Nærværende høringssvar er kommet i stand som følge af møder mellem genbrugsbutikkerne i Randers, studietur til Odense Kommunes affaldsordning Zirkel, samt løbende dialog mellem parterne.
Randers den 9. november 2022
På vegne af genbrugsbutikkerne/NGO’erne i Randers Kommune
Jørgen Schirmer Nielsen
Røde Kors Randers.
Høringssvar, ressource og affaldsplan 2027, Genværket
Høringssvar, Ressource og Affaldsplan 2027.
På vegne af Finderiet og GOGGS fonden Randers fremsendes hermed høringssvar.
Vi har med stor interesse læst den meget ambitiøse ”Ressource og Affaldsplan 2027” og bifalder initiativet og mange af de tanker, der ligger bag.
Særligt vil vi rose, at der i planen er fokus på verdensmål 17 ”Partnerskaber for handling”.
Vi har siden 2017 haft et partnerskab med Randers Kommunes affaldskontor om sortering af genbrug fra Genbrugspladsen på Ørneborgvej med videresalg for øje. Det fokus der er på partnerskaber i ”Ressource og affaldsplan 2027” betragter vi som en anerkendelse af vores samarbejde.
Finderiet er ejet af den erhvervsdrivende og socialøkonomiske fond GOGGS fonden.
GOGGS fonden er stiftet af transport firmaet THORTRANS a/s, bo og uddannelsestilbuddet STRØMMEN og foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem.
Finderiet åbnede som butik på Grenåvej 19 i maj 2017. Forinden havde Y´s men Randers solgt borgerindleveret genbrug fra den kommunale genbrugsplads i en årrække.
Baggrunden for fondsdannelsen og igangsætning af Finderiet sker på foranledning af en henvendelse fra Randers Kommunes affaldskontor. Mængderne af genbrug var vokset i en sådan grad at der var behov for en anden løsning end den Y´s men Randers kunne levere på frivillig basis med salg fra Genbrugspladsen én lørdag månedligt. Der var behov for sortering, oprydning og salg på daglig basis. Derfor åbnede Finderiet den første lørdag i maj måned 2017 med salg af genbrug 5 dage ugentligt fra butikken Grenåvej 19 og sortering af genbrug på genbrugspladsen på Ørneborgvej. Dette er siden da udvidet til salg alle ugens dage.
I 2018 blev initiativet fremhævet i REALDANIA´s klima 100 publikation, hvor 100 danske initiativer blev fremhævet for sin klimaindsats, og Finderiet var en af 10 indsatser der desuden blev fremhævet for sin socialindsats, og borgmester Torben Hansen blev citeret for: ”Bæredygtighed og cirkulær økonomi kræver at vi tænker bredt og modigt. Det gør Finderiet, der forener klima, erhverv og et rummeligt arbejdsmarked.
I 2018 skønnede vi, at vi sorterede 400 ton genbrug årligt. Mængde og omsætning er steget siden da og det skønnes, at vi i dag sorterer mere end 1000 ton genbrug, hvoraf det vurderes, at 35-40 % kan sælges direkte fra Finderiet, som i dag har en omsætning på 4 mio. kr.
Den resterende mængde sorteres af Finderiets medarbejdere til videre genanvendelse i 11 fraktioner.
Finderiet har siden sin start skabt 30 fleksjob. Ifølge CABI bidrager det samfundsøkonomien med årligt 4 mio. kr. og dertil kommer de afledte skatteindtægter.
Finderiet har desuden et tæt samarbejde med STU uddannelsestilbuddet STRØMMEN (tidl. Randers Bo- og Erhvervstræning), og virker som læringsmiljø for elever med særlige behov på linjerne Butik, Lager og Transport, Produktion af Genbrug. Samarbejdet bidrager udover at uddanne unge med særlige behov til en plads på arbejdsmarkedet, til klimaindsatsen og til udvikling af nye klimaindsatser.
I ”Ressource og Affaldsplan 2027” er Genværket et væsentligt element, inspireret af Retuna i Sverige.
Retuna er et 3000 m2 stort genbrugsstorcenter, som bl.a. huser 13 genbrugsbutikker, cafe, uddannelser m.v..
Den del af vores virke der omhandler indsamling, sortering, lager og reparation flugter meget godt med de politiske tanker om Genværket, der er indeholdt i Ressource og Affaldsplan 2027. Det står imidlertid uklart for os, hvorledes Finderiet tænkes ind i en fremtidig partnerskabsaftale.
1. Hvis Genværket er en naturlig forlængelse af partnerskabet imellem Randers Kommunes affaldskontor og Finderiet, og skal erstatte de røde barakker på Genbrugspladsen på Ørneborgvej, hvorfra det direkte genbrug har sit udspring, og vilkårene for vores virke på genbrugspladsen ikke ændres, bifalder vi planen. Vi er sikre på at klimaindsatsen vil blive styrket med mere direkte genbrug til følge og yderligere ansættelser i vente.
Med en butik på genbrugspladsen, faciliteter til sortering og værksteder til reparation m.v., vil det give os unikke muligheder for at kunne fastholde aktiviteterne i butikken på Grenåvej, eller flytte til en lokation i den nordlige bydel, og dermed bedre kunne betjene borgerne i hele Randers Kommune på et helt andet niveau end i dag, også de borgere der har vanskeligt ved at komme til genbrugspladsen. Det aktuelle partnerskab er beskrevet i en samarbejdsaftale imellem Finderiet og Randers Kommunes affaldskontor, her forpligter Finderiet sig til at indsamle og sortere genbrug på genbrugspladsen på Ørneborgvej og Randers Kommunes affaldskontor forpligter sig til at stille facilitet til rådighed. Aftalen blev første gang indgået for perioden 2017-2022 og er i indeværende år indgået for perioden 2022-2026.
2. Hvis etableringen af Genværket og en partnerskabsaftale i stedet skal erstattes af en lejeaftale imellem Randers Kommune og Finderiet, fordi Genværket skal finansieres af lejeindtægter på samme niveau, som den svenske inspirationskilde Retuna, er vi til gengæld meget bekymrede for klimaindsatsen, det direkte salg af genbrug og Finderiet´s fremtid. Et genbrugsstorcenter som Genværket, på ca. 3000 m2 med tilhørende p plads og en stærkt øget trafikmængde, placeret midt på en genbrugsplads vil, udover finansieringen af Genværket, fordre en investering i den kollektive trafik og udbygning af anlæg til cyklende/gående kunder. Det svenske Retuna kostede 19 mio. sv. kr. at etablere (i ekst. bygninger) og en del af disse midler var afsat som subsidier til butikkernes lejeaftaler. Efter disse subsidier er ophørt har flere butikker vanskeligt ved at klare sig økonomisk. Svenske Eskilstuna er verdens grønne genbrugshovedstad | Information
Vi ser frem til den forsatte dialog, om mere direkte genbrug, til gavn for miljøet og beskæftigelsen
På vegne af Finderiet.
Kim Blach Pedersen
Direktør GOGGS fonden Randers
brug af aftørringspapir ved kommunale institutioner
I Randers Kommunes Ressource- og Affaldsplan 2027 er visionen;
”Mere liv og mindre affald. Vi gør det nemt at leve bæredygtigt i Randers Kommune”.
Der står i planen, at vi skal genbrug mere, lave mindre affald, mindre affald til forbrænding osv.
Derfor vil jeg foreslå, at alle kommunale institutioner igen går tilbage til ”håndklæder i løbende længder” i stedet for aftørringspapir som blev opsat i 2019 ved skoler, Laksetorvet mv.
Denne ordning med aftørringspapir medførte, at mange institutioner incl. Laksetorvet måtte tilmelde flere containere til deres restaffald. Alt restaffaldet bliver brændt!
Håndklæder i uendelige baner bliver vasket og genbruges igen og igen og igen…
Sorteringsmuligheder??
Jeg tror alle, gerne vil sortere dit affald korrekt. Desværre har flere borgere pladsmangel i skabene. For mit eget vedkommende, har jeg stue og køkken i samme lokale.
under køkkenvasken, har jeg 3 beholdere til affald ( mad/ grønt, plastic og sidst blandet restaffald. Der er kun plads til en lille kasse med opvasketabs.
Ville gerne have en cooker, men ikke plads i skabet pga ovenstående beholdere.
Vi bor 2 mennesker, og vildt så meget emballage vi smider ud dagligt.
Vi som forbrugere, bør vi lægge pres på firmaerne, at emballage skal være biologisk og nedbrydeligt. Samt ikke være " overindpakket".
Vi gør os umage med at sortere i vores husholdning.
Indsamling affald
Der er mange forskellige tiltag til at kunne sørge for endnu mere affald indsamles og sorteres
Randers Kommunes støtte til Hold Danmark Ren og Ren Natur bevares, så,eders frivillige stadig har mulighed for at tjene penge til foreninger ved at samle affald i Randers Kommune.
Derudover ønskes den praktiske hjælp til den årlige affaldsindsamling gennenmført Danmarks Naturfredningsforening bevaret i samarbejde med de frivillige affalds indsamlings grupper i Randers Kommune. I denne forbindelse kunne der iværksættes forebyggende oplysnings kampagne for at undgå henkastet affald
Et stort ønske erflere lukkede affaldsspande rundt om i Randers Kommune, samt et større antal driftsansatte til at varetage tømning og opsyn.
I boligområder og boligforeninger i tætbefolkede arbejderes der på at have undergrundscontainere og storskralds stationer, som kan være med til at gøre det lettere at skille sig af med især storskrald