Bemærkninger til Skovrejsningsstrategi fra Danmarks Naturfredningsforening

DN Randers takker for lejligheden til at kommentere Randers Kommunes strategi for skovrejsning.

Vi er tilfredse med at strategien sætter ambitiøse mål for udvidelse af skovarealet. Særligt krævende er det at nå delmålet med etablering af 3000 ha mere skov i perioden 2018-2030, i betragtning af, at der i 2018-2022 praktisk taget ikke er sket en udvidelse af skovarealet.

Men vi er bekymrede for, at strategien – måske fordi den er forankret i Klimaplanen – sigter for ensidigt på at klimaeffekterne og underprioriterer skovrejsningens effekt på biodiversitet.

Vi er midt i en klimakrise – men vi er også midt i en biodiversitetskrise. Derfor er det vigtigt, at skovrejsningen tjener begge formål.

På side 7 i udkastet anføres det som mål at:

1. Maks. 70% af det samlede skovrejsningsareal har CO2-binding som hovedformål.

2. Min. 20% af det samlede skovrejsningsareal har biodiversitet højt prioriteret.

3. 10% af det samlede skovrejsningsareal har biodiversitet som hovedformål og skal være enten urørt eller naturplejet skov

Denne fordeling uambitiøs set med biodiversitetsbriller, og vi opfordrer til at mere end 20% af det samlede skovrejsningsareal har biodiversitet højt prioriteret. COP 15 biodiversitetsmålet om at 30% er målrettet biodiversitet og 10% er stærkt beskyttet gælder det samlede areal, og da byområder, tekniske anlæg og intensivt landbrug dækker en stor del af kommunen, skal naturen have mere plads i skovene for at tilfredssttille COP 15 biodiversitetsmålet.

Det er korrekt, at for de private skovrejsninger vil det være ejeren, der bestemmer formålet med skovrejsningen, selvom kommunen bl.a. gennem foreningen Verdensmålsskov Rander kan påvirke beslutningerne. Men man kan forestille sig, at den private skovrejsning i høj grad får produktion og CO2-binding som hovedformål, hvorfor det vil være vigtigt, at biodiversiteten vægtes højere i den kommunale skovrejsning. Dette afspejles ikke, når der f.eks. på side 23 står ”de 30% ad kommunens skovrejsningsareal, som har biodiversitet højt prioriteret”

Som anført i bilag 2, giver hjemmehørende arter et grundlag for en langt rigere biodiversitet end ikke-hjemmehørende arter, og med hjemmehørende arter kan der ske en markant kulstofbinding og produceres både tømmer og biomasse. Ved kommunal skovrejsning bør der derfor som udgangspunkt plantes hjemmehørende arter, således som det anføres på side 8, også selvom det måtte give lidt mindre CO2 optag og dermed være i konflikt med retningslinjen om at udforme skovene, så de effektivt optager CO2 – også anført på side 8.

Det er vigtigt, at skoven giver mulighed for at genskabe en naturlig hydrologi, og DN opfordrer til, at kommunen indarbejder høringsbidraget fra Mette Risager om bevarelse og genskabelse af moser i skovrejsningsstrategien.

Venlig hilsen

Christian Halgreen

Randers Regnskovs høringssvar til strategi for skovrejsning

Overordnet set, finder Randers Regnskov det positivt, at der nu arbejdes med en langsigtet strategi, der implementeres i lokalplaner eller andre strukturplaner, da skovrejsning i Danmark har et kæmpe efterslæb i forhold til både 2030 og 2050 målene.

Kommunen skal forestå 15 % af den samlede skovrejsning. Først og fremmest disse områder bør dedikeres til de store samfundsudfordringer; klimakrise og biodiversitetskrise. Det vil kræve, at der afsættes større områder til biodiversitetsskov. Hvis kun 10 % har biodiversitet som hovedformål, skal disse (evt. eksisterende) områder prioriteres som kerneområder, hvor såvel naturlige processer som hydrologisk og trofisk rewilding med store planteædere indgår.

20 % af arealerne, med biodiversitet som høj prioritet, er ligeledes for lidt. Så vidt muligt, burde der omkring alle kerneområderne etableres bufferzoner, hvor urørt skov - med biodiversitet som høj prioritet - ad åre kan sprede sig i naturlig succession. Det ville derfor være mere passende i stedet kun at udpege 20-30 % til produktionsskov med gavntræ, hvor biodiversitet og natur selvsagt ikke får så høj prioritet. I disse zoner bør ”potentielt hjemmehørende” træarter, der kan gavne andre hjemmehørende arter, vælges, og træ, der udtages fra disse områder, bør anvendes som gavntræ og ikke til afbrænding. For de 5/6 af arealerne, der udlægges til fredskov. bør ligge en langsigtet plan om omlægning til skov med hjemmehørende arter.

Det bør overvejes nøje på hvilke lavbundsjorde skovrejsningen etableres, da der på lavbundsjordene også er andre naturtyper, der skal prioriteres. Der bør desuden også udpeges biodiversitetsskov og urørt skov på højere liggende jord. Særligt biodiversitetsskovene har behov for store planteædere, der periodevis skal kunne søge væk fra lavbundsjordene. Sammenhængende skovområder og korridorer og naturlige overgangszoner imellem skov og åben natur er også essentielle her.

Folkesundheden er afhængig af strategiens øvrige delmål - og ikke omvendt. Processen for naturlig skovdannelse er i et tidsperspektiv, der rækker langt ud over et menneskes levealder, og selv om det er glædeligt at naturen kan nydes af os selv – her og nu – må oplevelsen ikke blive et primært sigte, der blokerer for løsningen af de essentielle problemer, der ligger længere ud i fremtiden.

Zonering, der tager højde for hvilken type skov, der er tale om, er derfor en god ide, da særligt biodiversitetsskove i praksis er vanskeligt gennemførlige, hvis etableringen som udgangspunkt skal tilgodese en lang række aktiviteter, så ”her og nu” oplevelserne kommer til at stå i vejen for de langsigtede formål.

Selvom om klimaplanens mål er skovrejsning, bør der sideløbende fokuseres på bevaring af eksisterende skove. I forhold til såvel CO₂ lagring som biodiversitet spiller træernes alder og tilstand en stor rolle, så man bør tilstræbe, at der bevares skove med træer af flere arter, varieret alder, og som indbefatter store, gamle, ”veteraniserede” og døde træer.

Bevar muligheden for at genoprette tørvedannende moser

Vi vil gerne deltage i strategien "mere skov, mere klimaansvar", hvordan?

 Strategien er god, og vi har allerede flere hektar naturskov. 

Hvordan deltager man i projektet? 

Hvem kontakter man?

Bækkestien

Skovområdet ved den nordlige del af Bækkestien forslår udvidet med yderligere plantning af skov