Udviklingsplan for Flodbyen Randers – Byen til Vandet

Det skal være attraktivt at tage cyklen frem for bilen

Udviklingsplanen for Byen til vandet indeholder mange gode elementer. Vi bemærker med tilfredshed, at det fremhæves, at cyklister adskilles fra biltrafik, hvor dette er bedst for cyklisterne sikkerhed og tryghed, fordi det skal være attraktivt at tage cyklen frem for bilen.

Dog virker det som om, at udviklingsplanen ikke for alvor tror på, at det kan gøres attraktivt at tage cyklen frem for bilen. Således fremgår det (s. 58), at Trafikmængderne (underforstået passiv transport) vil formentligt ikke blive reduceret, da der ikke er noget der tyder på, at transportbehovet reduceres.

Transportbehovet reduceres måske ikke, men meningen er vel jf. ovenstående, at flere ture skal foregå på cykel frem for i bil. Her er det værd at minde om, at Randers kommune ifølge sin Cykel- og stipolitik har som målsætning, at i 2020 foregår 25 % af alle ture på cykel (seneste cykelregnskab vist 10 %).

Vi foreslår, at der i udviklingsplanen konkret angives, i hvilket omfang fremskrivninger af trafikmængder på hovedfærdselsårer reduceres ved den kombinerede effekt af, at det gøres mere attraktivt at tage cyklen, samt ”at tage cyklen” for rigtig mange vil være lig at tage elcyklen.

Udviklingsplanens forskellige valg i forhold til trafik og parkering bør ske ud fra et mål om, at det skal være lettere at eje en fed (el)cykel end en Tesla.

Vi noterer med tilfredshed, at der vil blive etableret en gang- og cykelforbindelse under Aarhusvej. Cyklistforbundet opfordrer til, at denne laves snarest muligt.

Vi savner en tilsvarende tydelighed om, hvordan de bløde trafikanter nord for floden tænkes at passere Randersbro. Planchen Bløde trafikanter (s. 64) viser sti krydsende Randersbro. Luftvisualiseringer viser stier frem til Randersbro – men går de over eller under denne? Af Step-by-step planen for Hængslet fremgår som punkt 1B: Etablering af dobbeltrettet cykelsti langs Havnegade og Tørvebryggen samt etablering af       fodgængerpassage over Havnegade.

Udviklingsplanen bør klart angive, hvorvidt man vil gøre det attraktivt at tage cyklen frem for bilen ved at etablere sti over eller under Randersbro – eller om man har tænkt sig at sende cyklister over Havnegade – efter minutters ventetid på grønt lys - og igen efter en kort tur på dobbeltrettet cykelsti langs Tørvebryggen retur over Tørvebryggen – igen efter lang ventetid på grønt lys.

Cyklistforbundet opfordrer til, at udviklingsplanen omfatter en stiforbindelse under Randersbro, og at denne etableres snarest muligt.

Afslutningsvis minder vi om vort høringssvar august 2019 til Mobilitetspolitikken, der forunderlig nok endnu ikke er behandlet. I det høringssvar foreslog vi en selvkørende minibus mellem Randersbro og stationen. En sådan forbindelse bør indtænkes i denne udviklingsplan som middel til at sammenbinde Flodbyen med stationen.

Cyklistforbundet i Randers 8981 Spentrup

Klimabro

en dejlig stribe natur bliver aflyst af larm og bilos

Jan Plauborg Rasmussen 8930 Randers NØ

Flodbyen Randers

Høringssvar vedr. Flodbyen Randers

Det virker overordnet som et rigtigt fint og interessant projekt der er lavet, dog kunne man ønske sig yderligere bevarelse af nogle af de historiske pakhuse på havnen

Desværre er der en skygge over det positive, og det er den tilsyneladende mangel på fremtidssikring af den trafikale infrastruktur i og omkring byen. En ifrastruktur som er nødvendig for at sikre et godt projekt med opbakning fra byens nuværende og kommende beboere.

Overordnet er det såvidt jeg har forstået de overordnede kommuneplaner siden 2009 at den tunge og gennemkørende trafik såvidt muligt skal fjernes fra midtbyen. Der vil være behov for fortsat adgang til havneområdet som flyttes østover i de kommende år. Så udover at sikre forbindelse til havneområdet på sydsiden, vil det derfor give mening at påbegynde vejanlæg med direkte forbindelser mellem øst og vest i byen. Der er som nævnt i Rambøll rapport en kapacitetsmangel omkring øst-vest trafikinfrastruktur.

Øst-vestforbindelser er først og fremmest færdiggørelse af ringboulevarden så der bliver forbindelse fra Udbyhøjvej til rundkørsel på Hadsundvej/Ringboulevarden. For at skabe sikker, hurtig og nem transport både vest, nord og syd på vil det også være hensigtsmæssigt om der hurtigst bliver fastlagt og etableret t en ydre motortrafikvej ringvej fra motorvejskryds Randers Nord til Dronningborg og forberedt til den gennem årtier omtalte Østlige broforbindelse fra Tjærby til Romalt/Assentoft og derfra en nogenlunde fornuftig adgang til E45 og i alt fald til Djursland. Når trafikmængderne på de eksisterende broer retfærdiggør at den østlige bro etableres vil der samtidigt etableres forbindelse til Havneområdet fra Randers N. Indtil da bør Havnens primære forbindelse være Aarhusvej + evt. vej over “slagterigrunden” , indtil vejanlægget på sydsiden der skal betjene en kommende østbro er etableret i stedet for projekt "ny havnevej", som jo desværre ser ud til at være tæt på at være besluttet. Udvidelse af Aarhusvej er der gjort klar til gennem mange år, og der kan også anlægges trace til BRT (letbane anser jeg for “død”) som kan skabe forbindelse mellem nord og syd (og gerne også med linier SØ - SV samt NØ - NV) . 

En fleksibel moderne løsning med BRT-bus til/fra Aarhus N / Hinnerup er tilsyneladende ikke tænkt ind omkring projekt Flodbyen Randers.  Skal en BRT have chance for succes vil det være et krav at der er gode forbindelser mellem bopæl og uddannnelsesinstitutioner og arbejdspladser, og forbindelse fra . 

Randers er for nuværende begunstiget af at have 2 højkapacitetsbroer med ret kort afstand i form af E45 Gudenåbroen og Sønderbro.. E45 kan og bør udvides til 3 evt 4 spor i hver retning i stedet for udbygning med yderligere endnu mere bynære broer (og støjkilder).  Det vil være billigere og nemmere at støjdæmpe en bro/vej  med 70 eller 80000 biler end 3 broer med hver 40.000 / 20.000 / 20.000 daglige passager. Støj (dog ikke alene fra trafikken) anslås at være skyld i mellem 200 og 500 dødsfald i DK (og yderligere omkring 200 årligt dræbte i trafikken). Alene af den grund virker anlæggelse af den nye Klimabro lige midt i et område som ønskes omdannet til boliger og rekreative formål at være lettere uovervejet. 

Derudover er der tilsyneladende ikke fuldt åbenhed omkring følgerne af  bla. forøget støj og opdelingen af de to bydele hhv nord (ved nedlæggelse af grønne bykile bækkestien)  og syd (Clausholmvej/Ny Havnevej).  Klimabroens funktion med beskyttelse af nedre del af city virker noget søgt - den beskyttelse kan på samme vis opnås ved at lave “vandstandsregulering” et næsten vilkårligt andet sted mellem Randers og Udbyhøj, jo tættere på Udbyhøj des flere m2 land og boliger vil være beskyttet mod stigende havvandstande - vandstandsstigning pga regn/øget vand i Gudenåen vil også være mindre kritisk jo flere m2 fjord der er inden for “vandstandsreguleringen” til at aftage forøget vandmængde pga voldsom/langvarig regn. Reservoiret , som der er brug for ved 100års hændelse med forøget havvandstand og samtidig voldsom regn/skybrud, vil jo blive temmelig stort såfrem hele fjorden er til rådighed og dermed også mindre vandstigning inden for højtvandslukket ved Udbyhøj (eller hvor det nu anlægges)

Efter ca 28 år med minimum 2 daglige passager af Randers Bro (den ene i “prime-time”) forstår jeg ganske enkelt ikke at broen skulle være tæt på sin kapacitet - den eneste udfordring for mig at se er den næsten håbløse afvikling af trafikken af venstresvingende (på broen ad Grenåvej/Tørvebryggen og på Havnegade). 

Rigtig mange som kommer ind af Aarhusvej (og Grenåvej) drejer til venstre ad Tørvebryggen - hvor kører de hen - og ville det måske være hensigtsmæssigt at en stor del af den trafik blev ledt af den sydlige “Ringvej” (Hammelvej) via E45 til Randers C / N i stedet for ind gennem byen. 

En mulighed for at “styre”/nudge trafikflowet er at lave ensretninger på veje - Randers City/Centrum har jo nærmest en allerede anlagt flersporet rundkørsel (Havnegade, Rosenørnsgade, Markedsgade, Vestervold, Tørvebryggen) som man kan tage i brug med ganske kort varsel og dermed fjerne/overflødiggøre en del lysregulerede kryds. Evt kan Østervangsvej, Nørreboulevard og Mariagervej (fra Boulevarden til Markedsgade) måske også med fordel ensrettes. Havnegade kan jo så med 2-3 spor lægges i tunnel og dermed ikke længere være en barriere mellem midtbyen og den “nye by” ved floden.

Danmarks største rundkørsel !

Prioriterede veje som er vigtige for trafikinfrastrukturen i byen og dermed også for Flodbyen Randers:

Ringboulevarden fra Hadsundvej til Udbyhøjvej gøres færdig..

Ensretning af trafik på “indre ring” - Havnegade (tunnel ?), Rosenørnsgade, Markedsgade, Vestervold og Tørvebryggen.

Aarhusvej opgraderes og der etableres forbindelse til den “nye havn”, samt forberedt til BRT-bus på sigt til/fra Aarhus men til en start som prioriteret forbindelse mellem Rds NØ, NV, C, SV, SØ

Randers Nord motorvejskryds med motortrafikvejs forbindelse til Udbyhøjvej (og evt. kommende Østbro)

Etablering/udbygning af forbindelse fra E45S, Djursland til den “nye havn” og evt. kommende Østbro 

Viborgvej opgraderes som forbindelsesvej fra E45 til midtbyen

Planlagte og evt. forprojekterede vejanlæg til og fra Klimabroen på nord og sydsiden fjernes fra planer  sammen med Klimabroen.

 

Claus Skipper 8940 Randers SV

Cykelparkeringspladser med mulighed for elopladning

Vejdirektoratet dokumenterede i rapporten Elcykling i Danmark (2019), at 8% har en elcykel (ca. 376.000 elcyklister i DK) og at 10% har overvejet elcykel (ca. 432.000 potentielt nye). Endvidere at næste efter vægt, pris og batteriets levetid er frygt for tyveri den største bekymring i forhold til det at eje en elcykel.

På den baggrund og set i lyset af, at det drejer sig om lejlighedsbyggeri (smarte elcykler har betteri integreret i stellet uden mulighed for at tage det af for opladning) opfordrer Cyklistforbundet i Randers til at

- cykelparkeringsnormen på 2 cykelparkeringspladser pr. bolig tilføjes "heaf 1 med mulighed for opladning af elcykel",

- cykelparkeringspladser skal give mulighed for fastlåsning af cykel,

- cykelparkeringspladser skal placeres tæt på indgange til boliger

Overordnet set bifalder Cyklistforbundet den byfortætning, som byggeriet resulterer i.

 

Cyklistforbundet i Randers 8981 Spentrup

Co2 kaos i flodbyen

Det virker ulogisk,at Randers Kommune planlægger et beboelsesområde under byens suverænt største Co2 udleder Verdo, og samtidig ved siden af byens hovedindfaldsvej fra syd, som påtænkes udvidet.

Verdo producerer bådefjernvarme og el ved afbrænding af fossilt biomasse, og en deraf følgende kraftig udledning af Co2 lige midt i byen. For hver gang et nyt boligkvarter eller parcelhusområde tages i brug stiger udledningen massivt.

Fjernvarmen i Randers er derfor den rene miljøgift for byen og bør omlægges til varmepumper drevet af strøm fra vindmøller eller solceller.

Biltrafikken sydfra ønsker kommunen at udvide med et ekstra spor i hver side af Århusvej, og der er allerede gang i opkøb af grunde.

Øget trafik giver øget Co2 udledning, og elbiler med en opladning foretaget i Randers udleder også Co2, da strømmen jo leveres af Verdo.

Der er heller ikke plads til flere biler i bymidten, så det virkersom en uigennemtænkt ide.

Ulf Knudsen

Ulf Knudsen 8981 Spentrup

Bækkestien trues af Klimabroen - stor opbakning fra borgere

Dette høringssvar beskriver den store opbakning som foreningen Bevar Bækkestien har fået fra borgerne i Randers, i forbindelse med at den har påpeget at Klimabroen truer Bækkestiens fremtidige eksistens.

Bemærk: Indsender af dette høringssvar er formand for foreningen Bevar Bækkestien, men høringssvaret er indgivet som privat person idet foreningen endnu ikke har et CVR nummer.

Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØ

Facebook meningsmålinger - stof til eftertanke

Dette høringssvar gør opmærksom på to meningsmålinger foretaget blandt medlemmer på Facebook Randers, som begge peger på at en Østbro er langt mere populær end en Klimabro, som kun har meget ringe opbakning. 

Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØ

Trafikal blindgyde - moralske og juridiske aspekter

Dette høringssvar stiller moralsk og juridisk spørgsmålstegn ved den firesporede trafikale blindegyde, som Klimabroen ved udgøre ved Bækkestien.

Specifikt spørges der ind til relevansen af en højesteretsdom (UfR 2000 s.1103)

Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØ

Klimabro eller Østbro - inddrag borgerne

Dette høringssvar opfordrer til at Randers Kommune inddrager borgerne i en diskussion omkring en Klimabro eller en Østbro

Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØ

Trafiktal kraftigt opskrevne

Dette høringssvar spørger ind til den kraftige opskrivning af prognoserne for trafiktal på Randers Bro, som er blevet fremlagt af Randers Kommune. 

Peter Møller Kjeldsen 8930 Randers NØ

Høringssvar til udviklingsplan for Flodbyen Randers - byen til vandet

Vi har læst og set det udarbejdede materiale med stor interesse. Flodbyen Randers - Byen til vandet, er et spændende projekt for Randers by, og den helt rette udvikling. Det er et flot projekt, der er valgt, og det er fantastisk at se helheden for den kommende byudvilking, der er vist og beskrevet i dette projektmateriale.

I dette høringsvar har vi nogle forslag til principperne for byfortætningen, særligt i Tøjhushavekvarteret, samt nogle specifikke indsigelser til det konkrete område, som vi er naboer til.

FORSLAG TIL PRINCIPPER FOR BYFORTÆTNING

Vi har nogle overordnede og nogle specifikke bekymringer omkring denne byfortætning, som de naboer vi er, til det der kommer til at ske. Vi håber at politikerne i Randers vil tage disse bekymringer til efterretning, da vi skal være naboer til byudviklingen før, under og efter. -og da Randers som helhed skal bevare sine særlige kendetegn og historie før, under og efter. 

Forslag til principper for byfortætning i tøjhushavekvarteret. Der bliver for tiden bygget rigtig meget etagebyggeri i Randers C og med stort set samme lejlighedsstørrelse. Og særligt i Sporbyen, der ligger i forlængelse af Tøjhushavenkvarteret. Det vil være helt oplagt at supplere denne boligmasse i Sporbyen, og samtidig understøtte historien og arkitekturen i Tøjhushavekvarteret ved at lave tæt lav bebyggelse i forbindelse med den kommende byfortætning og med krav til en arkitektur og udtryk, som passer ind i det nuværende udtryk, der kendetegner Tøjhushavekvarteret. Sporbyen kommer netop til at supplere Tøjhushavekvarteret med et mere moderne udtryk med rødder i de særlige kendetegn og histore fra den gamle togfabrik. Derfor er det nærliggende at lave den høje etagebebyggelse i dette område og ikke i Tøjhushavekvarteret. 

Hertil mener vi at et andet vigtig princip omkring byudviklingen er bevaring og forøgelse af naturen og grønne opholdssteder i byrummet. Således at der dannes nye såkaldte grønne åndehuller i takt med at der byfortættes. Dette synes vi er fraværende i forbindelse med det udarbejdede materiale for Tøjhushavekvarteret. Her vil vi foreslå at Randers Kommunes grund ved Toldbodgade (ved siden af Land og Fritid), der pt. er ubygget, inddrages til en grøn oase, der hermed vil være i naturlig forlængelse af den nye anvendelse af den nuværende lystbådehavn, hvor man således vil få rekreativt opholdsrum på begge sider af Toldbodgade. 
Det er dejligt at investorer og bygherre viser interesse for vores by, det har vi brug for! Men lad politikkerne i Randers sætte dagsordenen og ikke omvendt - det er vores by før, under og efter!

Vi mener med baggrund i ovenstående forslag ikke at højhus-projektet i Niels Borcksgade falder ind under disse principper. Vores bekymring går på at byggestilen på alle måder afviger fra boligmassen, der udgør Tøjhushavekvarteret. Dette gælder både højden og det arkitektoniske udtryk mv. Den bygning, der placeres på netop denne grund må antages at komme til at udgøre en slags indgangsportal til Tøjhushavekvarteret fra Randersby-siden. Det bør derfor ikke være en særdeles høj bygning, som 'skærmer' for det kvarter man træder ind i (Tøjhushavekvarteret). Vi foreslår at mam gentænker den kommende bygning på denne placering og med tanke om at dette skal være en indgangsportal, der skal åbne op for Tøjhushavekvarteret og ikke skæmme det. Hertil har vi bemærket at naboen til denne bygning også føler sig meget klemte. Vi håber inderligt at der bliver taget hensyn til os, der er naboer til byudviklingen og at vi evt. vil blive kompenseret, hvis den kommende byfortætning for alvorlige konsekvenser for vores ejendom. 

vi har desuden en konkret bekymring i forbindelse med vores specifikke naboskab til den ny bebyggelse på grund, der pt. huser Land og Fritid.  Vores bekymring går på at den kommende bebyggelse er placeret så tæt på vores skel. Derfor foreslår vi at det for det første bliver lav tæt bebyggelse ud mod vandet (altså bebyggelse i et plan). Og at man rykker denne bebyggelse tættere ud mod Toldbodgade, således at der bliver luft mellem os og denne nye bebyggelse. Og at det bliver et-plans byggeri, der således ikke tager vores udsyn til vandet, som vil være en væsentlig forringelse af vores nuværende forhold. Dette vil iflg. den foreslåede plan give os begrænset udkig og adgang til vandet. Dette vil være en værdinedsættelse af vores ejendom.

Herudover har vi et forslag om at man evt. fører vand (i et nyanlagt bassin) op mod tøjhushavekvarteret - ligesom ved bebyggelsen ved Toldbodgade. Dette kunne evt. passende være på den grund, som Randers kommune ejer ved Toldbodgade, så pt. ikke er bebygget. Det kunne blive en attraktion og rekreativt rum, der er med til understøtte at Randers netop er Byen til vandet!

Vi ser frem til den kommende byudvikling -

mvh Thomas og Louise Kragh

Louise Hou Kragh 8900 Randers C

Fremtidig vandkvalitet i Nordre bassin efter etablering af klimabro

Kære Randers Kommune,

 

Som borger vil jeg gerne kvittere for et godt, gennemarbejdet helhedsprojekt, - Flodbyen Randers. Jeg vil gerne opfordre til, at man holder sig til helhedsplanen, hele vejen igennem, som ses ved f.eks. Sluseholmen & Teglholmen i København, eller i Sønderborg, og ikke springer fra helhedsplanen som tilsyneladende er gjort på Aarhus Ø, med et virvar af forskelligartet, usamenhængende arkitektur og tæt byggeri.

 

Dog savner jeg tilstrækkeligt med friskt, rent vand i Nordre bassin efter etablering af klimabroen. 

 

Jeg vil derfor gerne opfordre Randers Kommune til at afprøve muligheden for at etablere et mindre åløb/kanal (med sluseport) fra Gudenåens løb ca. fra cykelstien til nordre bassin, hvorved Gudenåens vand medstrøms kan løbe ind i Nordre Bassin uden brug af hjælpemidler. Ved en sådan etablering kan der skabes en åstemning, a la Aarhus Å, med dejligt udeliv og cafestemning som er så savnet i byen. Et "vadested" hvor mennesker mødes i pagt med "Byen til vandet." Bemærk blot hvorledes udelivet ved vandet er blomstret efter etablering af Streetfood Randers. Ved at etablere et åløb/kanal vil dette blot forstærkes endnu mere.

 

Nordre bassin er ganske dybt ca 6 meter. Vandet er for nuværende særdeles uklart (klamt), og jeg frygter for yderligere forringelse af vandkvaliteten ved etablering af klimabroen, idet jeg frygter der derved ikke vil ske tilstrækkelig udskiftning af vandet. Klimamodeller viser godt nok, der årligt vil falde mere nedbør i fremtiden, men også at vi vil se flere tørkeperioder, specielt om foråret/forsommeren. Dette kan vel føre til utilsigtet dårlig vandkvalitet, evt med lugtgener til følge (jeg er ikke biolog. Herved blot et ønske om at opstille/afprøve modeller.

 

Der ligger både rør og kabler fra Verdo der skal flyttes, And so what? Med de ganske mange penge byen som helhed bruger på Flodbyen Randers, dels med udflytning af haven, dels etablering af ny infrastruktur og klimasikring (klimabro), dels nedrivning og byggemodning af eksisterende havnearealer, foruden al nybyggeri, bør der også kunne findes financiering til flytning af forsyningsrør. 

 

Med venlig hilsen

Morten Hohwü 

 

Morten Hohwü 8930 Randers NØ

Byen til vandet eller "nogle borgere til vandet"?

Hej. Jeg var med til det sidste høringsmøde omkring planerne for "byen til vandet", og der var flere faktorer jeg fandt yderst alarmerende. 

I mine øjne fokuserer planen ALT for meget på boligere på det meste af den havnefront der er omrking gudenåen og midtbyen. Alle områder er der planlagt boliger i? Betyder det ikke at man fokuserer på at NOGLE og et fåtalligt af Randers borgerne får det privilegie at bo ved vandet? Så det vel ikke byen til vandet, men nærmere "nogle Randers borgere til vandet"? Bør gudenåen ikke være for alle borgerne i Randers? Og begrænser man ikke adgangen til gudenåen for mange af Randers borgerne ved at lave så mange boliger på havnefronten? Vi bygger og bygger boliger som vi aldrig har set før i Randers. Den gamle Fable grund. Sporbyen. Thors Bakke, Vorup Skole. Det gamle kærsemindebad, og der er nok utallige andre steder man bygger boligere og kan bygge boligere, så hvorfor plastrer hele havnen til med flere boliger? Boligere med beboere der kræver adgang og parkering, hvilket der allerede er sparsomt af i Randers. Bør hele havne området ikke fokuserer på følgende:

- En større Marina. Vi kunne skabe den fedeste marina i østjylland. En marina der kan konkurrerer med Skagen feks. En marina sejlere vil tage den naturskønne tur ned af fjorden og ind til Randers midtby, for at lægge til og tilbringe megen af deres sommer. Det kræver også at vi udvider vores aktiviteter omkring dette område, hvilket leder mig til næste fokus punkt.

- Restaurationer og hoteller. Hvis vi skal skabe en marina og et miljø omkring havnen, og få folk til at komme og tilbringe tid i Randers, så skal vi have kultur og steder de kan bo. Steder deres nærmeste kan bo såfremt de har familie der ligger i marinaen. Hoteller er åbenbart også noget vi mangler i Randers, så hvorfor ikke kombinerer havne miljøet med nogle fede hoteller? 

- Kultur hotspot, måske endda koncert områder. Der er masser af muligheder for at lave kultur på havneområdet, og der er plads til så meget kultur, at det ville være uoverskueligt at nævne det hele her, og der er nok mange der ved meget mere om kultur end mig, men fokus skal være på at havne området skal være for alle borgere i Randers, og kultur er for alle. 

Iflg. den nuværende plan vil boligerene i området også fuldstændig blokerer gudenåen i midtbyen, og skabe en "kanal" hvor man sejler mellem bygninger? Helt ærligt, hvem har lyst til at bevæge sig igennem sådan et skue??? Vi har brug for "bredde" omkring gudenåen, bredde hvor vi kan se hele området uden at være blokeret af "vægge" af bygninger! Helt ærligt, hvordan kan et samlet byråd stemme for en plan der kun tilgodeser så "få" af Randers borgerne??? Byen til vandet skal være for alle, og Randers borgerne skal nok "komme til vandet". Også selvom de bor i Assentoft, Fårup, Spentrup, Hornbæk, Kristrup, Vorup, Og den indre midtby, hvis vi skaber rammerne til dem. Og rammerne er ikke et havneområde fyldt med flere boliger! Så kommer de altså ikke... heller ikke med de sparsomme hotspots vi bliver spist af med i den nuværende plan.... 

Vi har rigelig plads til at bygge boligere! vi har kun én Gudenå!

Klima Broen. Det er en katastrofe af format. Man kan ikke gemme sig under en "Klima" bro, for at kunne hive penge ud af staten, fremfor at lave en passerbar østbro istedet for. Det bliver jo ikke en KLIMA bro, men en "Klima Dæmning"! Den vil fuldstændig (sammen med de andre små gangbroer) blokerer for adgangen i båd (med mindre man tænker en kano som en båd), og fuldstændig ødelægge muligheden for det maritime miljø vi allerede har i Randers... Og hvad vil incitamentet være for at bygge noget som helst omkring en 4 sporet vej med den trafik man vælger at sende den vej? Ingen overhovedet. Jeg kan simpelthen ikke tro at der er noget Byråd, nogen borger der ellers påtænker at bygge en 4 sporet vej igennem det område man har tænkt sig her! Det er en katastrofe for hele området og udviklingen af havnen og "Byen til vandet".. Og med hensyn til overflod, så må der være andre alternativer end en klimabro... med mindre man udelukkende fokuserer på at klima broen skal være delvist finansieret af staten? Og det er derfor man vælger denne løsning? For så er jeg sikker på at Randers borgerne godt kan sidde lidt i kø, og så undgå den. Og hvorfor bygger vi den bro? Hvis det er for at lede trafik igennem byen, for borgere der ikke engang er tilknyttet Randers, og ikke bor og lever i vores midtby, så er det et super egoistisk projekt. Hvorfor ødelægge hele området, for at imødekomme potentielle personer som ikke har deres dagligdag i Randers? 

Jeres talsmand ved sidste møde, siger det er fordi vi skal forvente flere biler og flere borgere i Randers..Alle prøver at reducerer biler i midtbyen, så hvorfor vil man bygge boligere, som så kræver flere p-pladser og dermed mere trafik i midtbyen? hvilket gør at vi bliver nød til at bygge en klima bro? Det giver ikke mening. Trafikken er jo slet ikke det problem den gøres til, og såfremt man ønsker at færre biler vil passerer gennem Randers, så må man udbygge ringvejen ud til E45, og så må de personer der skal syd på, kører ud til den. Man KAN ikke tage midtbyen som gidsel for trafikkens skyld, og det er det en klimabro og en 4 sporet vej vil gøre. 

Mht flere borgere i Randers, så har vi vel i princippet ikke brug for flere borgere i Randers har vi? Vi har brug for at tiltrække borgere der vil være med til at skabe et bedre Randers. Et mere produktivt Randers i form af virksomheder, væk fra industrien og den industri vi stadig kan lave i Randers, har vi stadig masser af mulighed for at realiserer væk fra midtbyen. Vi har brug for uddannelser, og vi har brug for at gøre Randers til en by man har lyst til at uddanne sig i, og der må vi indse at uddannlsen ikke er nok i sig selv. Det er rammerne omkring denne, der gør at man har lyst til at uddanne sig i byen. 

Jeg kunne forstå at man allerede påtænker at begynde 1. fase af planen, også selvom de fleste Randers borgere nok ikke er fuldt ud informeret omkring selve planen. Heldigvis er der begyndt at komme mere fokus på den, og flere og flere engagerer sig på de sociale medier, og begynder at stille kritiske spørgsmål ved planen, så bør man ikke udsætte det indtil man har hørt alle i Randers? Den 1. fase omhandler Brotoften. Også her vil man opføre (i min verden) symbol boligere. Jeres talsmand snakkede noget omat det skulle være flot? Flot? Godt nok er der planlagt et grønt område, men 2/3 af pladsen er allerede dedikeret til boliger? Boligere der ud fra tegningerne vil huse de få, og ikke fokusere på de mange? Kan det virkelig være rigtigt at man vil ofre området på den måde? Østervold så også flot ud på planen dengang man lavede den, og hvad har den gjort for Randers midtby? Udover at fjerne en masse centrale parkeringspladser. Den har aldrig været flot på andre steder end på papiret og i hovedet på de folk der tænkte at "det er nok en god ide".... den har aldrig været brugt, udover få gange. Der sidder ikke folk der. Der opholder sig ikke folk der. Og det vil der forøvrigt heller ikke komme til, men planen om at lave den om med vand miljø.

Skal vi ikke, i Randers, prøve at undgå flere "Østervold", flere "Hospitalsgade" og flere "Hundelorten" projekter, og prøve at skabe et havnemiljø for alle borgerne i Randers... fri for unødvendige boligere, som måske i sidste ende kun handler om at tjene penge til Randers i form af byggerettigheds salg, til gavn for de få, men ikke for det samlede Randers.... Håber virkeligt at Randers Borgerne vil indse at den her plan vil ødelægge alle muligheder for "Byen til vandet..... for alle Randers borgere" 

Tak fordi du læste med. 

Peter Rafn Christensen 8900 Randers C

Byen til vandet, kommentarer

Jeg har med interesse studeret oplægget til udviklingsplanen: Byen til Vandet. Ideen er som sådan udmærket, men jeg må konstatere at der er nogle mangler i planen som gør at planen slet ikke er så visionær og miljørigtig som det ellers påståes.

Hvor er letbanen Randers – Århus?

Jeg havde forventet at der var en endestation for Århus Letbane, optimalt ved Busterminalen. Men for at spare en bro til de sidste 100 meter burde den jo så ligge på Tronholmen. Hvorfor er Letbanen ikke nævnt med et ord? Det er overhovedet ikke visionært nok. Planen rækker langt ind i fremtiden og så regner Randers Kommune ikke med at være med i Østjyllands S-banesystem? Prøv nu at tænke miljørigtigt, ikke blot sige ordet for at lyde smart.

Bebyggelsesprocenten er alt for høj

Der bør være mere fællesareal, havnen er for fællesskabet ikke blot de som har råd til at bo der. Vi borgere i området må igen konstatere at der åbenbart skal bygges massivt for at få afkast til nogle investorer.

Godt at Pierens Spids er friholdt for boliger, det bliver et fantastisk sted.

Pladsen foran vores Beboerhus Remisen er indraget til boliger

Jeg har med rædsel opdaget at der skal bygges boliger på J. V. Martins Plads. Jeg sidder i fondsbestyrelsen for Remisen og vi har da ikke hørt noget om at vi skal afgive pladsen. Dialog ønskes.

Jan Borregaard

Dronningensgade 6

Jan Borregaard 8900 Randers C

Betænkeligheder ved fremtidig naboskab mellem Randers Roklub og Klimabroen.

Rander Roklub vil gerne udtrykke sine stærke bekymringer ved fremtidig naboskab til kommende klimabro.

 

Vi er med på, at den vedtagne linjeføring, med et så massivt flertal i byrådet i ryggen, næppe flyttes. Som fritidsklub/-forening hvor vi nyder vore udfoldelser i pagt med naturen, hvor en stor del af det at ro er at være i naturen, sammen med naturen, uden støj, er vi betænkelig ved at få en kommende hovedfærdselsåre som nærmeste nabo. Vor sjæl, vor selvforståelse som klub, bliver kørt over! 

Ligeledes er vi betænkelig ved, om kommende klimabro vil/kan lægge begrænsninger for vore fremtidig udvidelsesmuligheder.

Randers Roklub har igangsat nogle initiativer der gerne skal udmynte sig til en idrætsklub i vækst. Ligeledes er trenden for udøvelse af idræt, at vi, som meneske, vil dyrke idræt ude i naturen. For fysisk og mental styrkelse. Dette kan vi som roklub tilbyde ligesom vi kan tilbyde mere social baseret idræt, ligeledes i pagt med naturen. Vi ser os derfor som et konstruktivt aktiv for kommunen i tråd med  Randers Kommune som satskommune ifm "Bevæg dig for livet" samt "byen til vandet / liv på vandet" og DIF & DGI's ønsker (75/50/25).

Heri vor betænknig/bekymring. 

 

Vi ved, vi har adgang til fjorden/åen via indbyggede sluse i kommende klimabro.

Vil vor fremtidige umiddelbare naboskab til kommende klimabro udmynte sig i så megen trafikstøj, at vi ikke kan identificere os selv? Vil klublivet, foreningslivet forsvinde pga. naboskabet, således at folk udelukkende kommer for at træne som i et fitnesscenter? Kan vi overleve som forening?

Vil kommende klimabro afskære nordre bassing for så megen udskiftning af vandet til bliver sundhedsskadeligt at kæntre? Som vi forstår vil fremtidig tilflydelse af frisk vand til nordre bassin  dels komme fra:  

- Overfladevand, - når det regner. Fremskrivning af klimamodeller tilsiger flere tørre perioder, primært i foråret

- Vil eksisterende overløbsudløb til den tid ved ekstremvejr stadig forsyne nordre bassin med vand og ...?

- Desuden vil der, som vi forstår, blive installeret pumper, der vil pumpe en smule Gudenåvand ind i nordre basin. Vil dette sikre tilstrækkeligt rent vand således vandet ikke er sundhedsskadeligt? Vil disse pumper køre i al fremtid?

 

Randers Roklub vil derfor gerne, af Randers Kommune inviteres til drøftelse af muligheder. Heri enten etablering af støjvold/støjreducerende foranstaltninger af klimabro, hvis nuværende placering af roklubben bibeholdes. Men specielt drøftelse om fremtidig mulig udflytning sammen med Randers Sejlklub, således at vi i fællesskab etablerer et Søsportens Hus, der beriger Randers Kommune og by med alverdens vandsportsrelaterede muligheder. Placeret udenfor klimabroen.

 

Med venlig hilsen

 

Randers Roklub

Morten Hohwü

Formand

 

 

Randers Roklub 8930 Randers NØ

Byen til vandet

Jeg vil meget gerne opfordre til at man bevarer mere af det autentiske havnemiljø. Nu er Streetfood kommet så godt i gang,

og flok nyder at kunne sidde udenfor med udsigt til vandet, så derfor skal deres udendørsområde bevares.

Endvidere skal Pakhuset bevares. Ejeren har altid gjort en forskel i byen og gør noget for byen med de mange arrangementer i Pakhuset samt ikke at forglemme årets Randers Revy, som vi altid ser hen til med glæde. Pakhuset kan vi ikke undvære.

Med venlig hilsen

Jytte Lindenfeldt

Randers C

Jytte Lindenfeldt 8900 Randers C

Scenariet med Verdos fortsatte tilstedeværelse er urealistisk

Som nærmeste nabo (beboer) til kraft-varmeværket på Kulholmen, mener jeg, at scenariet med værkets fortsatte beståen på Kulholmen er urealistisk. Forureningen fra værket er blevet mindre efter værkets ophør med at fyre med kul, men forureningen i vindretningen er fortsat betydelig. 

Transport af brændsel til værket er fortsat belastende for omgivelserne, dels støvet fra losningen og oplagringen, men også støvet fra havnens rengøring af havnearealerne er i vindretningen meget belastende for omgivelserne.

Losningen af skibe i havnen finder ofte sted om natten, hvilket om sommeren, hvor folk gerne vil sove for åbne vinduer ikke er mulig på grund af støj fra losningen (åbning, lukning og flytning af luger, lyd fra kranen og evt lastbilkørsel fra skibet).

Det er sandsynligt, at forureningen fra værket og dets aktiviteter overskrider miljølovgivningen, men myndighederne ser igennem fingrene med det. Problemet bliver, om også en gruppe nye beboere med dyre lejligheder vil finde sig i det.

Vi kan ikke have det forurenende værk liggende inde midt i vores by - vi må finde en anden løsning på varmeforsyningen.

Venlig hilsen

 

knud Jakobsen 

Knud Overgaard Jakobsen 8900 Randers C

Bevaring af bygninger

Høringssvar vedrørende udkastet til forslag til udviklingsplan for Flodbyen Randers.

I f}orbindelse med kommunens overordnede strategiske udviklingsprojekt ” Byen til Vandet” udarbejdede kommunen i 2012, i samarbejde med Museum Østjylland en rapport: ” Kulturspor på Randers Havn”.

I rapporten blev det vurderet, at bygningerne Kongensgade 6, Kongensgade 8, Kulholmvej 2 og Kulholmvej 4. Burde bevares.

Grunden er bygningernes store historiske og arkitektoniske potentiale og at disse bygninger, historisk repræsenterer symboler for det tætte forhold mellem Randers som handelscentrum og havneby.

Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune er repræsenteret i Randers Kommunes Bevaringsudvalg.

Efter Bevaringsudvalgets besigtigelse af Randers Havn den 19/12 2018 besluttede udvalget følgende:

”Bevaringsudvalget mener, at genkendeligheden på havnen og fortællingen om landbrugets rolle på havnen er vigtige elementer at bevare og få belyst i en kommende udviklingsplan. Bevaringsudvalget mener, at der skal kæmpes for de fire anbefalede bygningers bevaring, men erkender at det kan være vanskeligt at bevare Kulholmsvej 4, da den er forandret væsentlig i forhold til sin originalitet.

Bevaringsudvalget anbefaler, at der udarbejdes nogle guidelines for højde og drøjde for nybyggeri på havnen og at der i forbindelse med ny bebyggelse stilles krav til materialekvalitet. Derudover anbefaler udvalget, at den visuelle kontakt til vandet, prioriteres. Udvalget understreger, at havnen, vand og transport er vigtig for hele byens identitet”.

I Randers Kommunes konkurrence om forslag til løsninger omkring Byen til Vandet var der kun de 2 af deltagerne Team Vandkunsten og Team Effekt, der havde alle de ovennævnte bygninger med i deres forslag.

Team F.C. Møller havde kun Kulholmvej 2 med.

Team F. C. Møller vandt konkurrencen. I deres forslag ”Flodbyen Randers” er det stadig kun Kulholmvej 2

(Streetfood) der optræder i deres visualisering af projektet.

I C. F. Møllers visualisering af nordsiden af Nordhavnen er Kongensgade 6 og 8 erstattet med bolig - karreer i samme stil som de øvrige bygninger på nordsiden.

Foreningen for By- og landskabskultur i Randers Kommune vil ikke tage stilling til mængden af boliger i projektet ”Byen til Vandet”. Det er foreningens holdning at hele fremtidsprojektet ”Byen til Vandet” er utrolig spændende og vil være med til at gøre Randers til en endnu mere spændende og levende by.

Det er foreningens holdning at de ovennævnte bygninger bør bevares for eftertiden som en del af byens historie og dermed kulturarv.

En bevarelse af de 2 karakteristiske bygninger, Kongensgade 6 og 8 vil være med til at sikre en diversitet i den arkitektur som skal ses på nordsiden af nordhavnen og være med til at trække en historisk linje bagud i Randers historie som havneby.

Jan Nørskov Jørgensen

Formand

Foreningen for By- og Landskabskultur i Randers Kommune 8930 Randers NØ

Høringssvar Flodbyen - Rettigheder til salg af Randers Fjord

Hvordan kan Randers kommune sælge et stykke af Randers Fjord til et forsyningsselskab imod modydelser på at forsyningsselskabet slipper for at lave regnvandsbassiner og kloakseperater i andre områder af Randers midtby?

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Høringssvar - Befolkningsprognose

Høringssvar vedr. faktuelle fejl i forudsætningerne for befolkningstilvæksten til Randers Kommune

Cowi Rapporten fremskriver en befolkningstilvækst der langt overgår virkeligheden og seneste godkendte befolkningsprognose fra 25/06-2020 og derved undergraver alle de økonomiske forudsætninger og beregninger der er lavet for Flodbyen Randers/Byen til vandet.

Det økonomiske grundlag holder ikke med de faktuelle befolkningsprognoser.

Høringssvar vedlagt i vedhæftede bilag

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Kvalitetssikring af fastsættelse af byggeretsværdier

Kvalitetssikring af at de byggeretsværdier som ligger til grund for for Flodbyen Randers/Byen til vandet også i fakta og dagens markede er opnåelig.

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Nej til nedlæggelse parkeringspladser ved Trangstræde

Undren over byrådets godkendelse af nedlæggelse parkeringsplads ved Trangstræde/rutebilstation

Trangstræde 1-9 ApS som siden 1. oktober 2018 har ejet 30 ejerlejligheder ved Trangstræde 1-9/Østergrave 3 undrer sig over, at Byråd/Randers Kommune uden forudgående høring af naboejere kunne beslutte at nedlægge ca. 50 parkeringspladser ved Trangstræde og rutebilstationen. I øvrigt nogle af de mest benyttede parkeringspladser i Randers Midtby.

I byrådsbeslutning noterer man sig, at der ikke har været indsigelser til nabohøring. Men hvem er blevet hørt? Trangstræde 1-9 ApS og flere erhvervslejere i nærområdet er aldrig blevet hørt og har ikke modtaget nabohøringsbrev i forbindelse med flytning af rutebilstation og nedlæggelse af parkeringsplads hvor sidstnævnte bl.a. benyttes af lejere i boliger og erhvervslejemål i nærområdet samt erhvervskunder/leverandører.

Men hvad siger juraen. Er hele Randers Byråd’s godkendelse af denne plan ugyldig når naboer ikke har modtaget et høringsbrev? Har partierne i Byrådet fået forelagt alle kendsgerninger før beslutning blev taget eller er beslutning simpelthen blevet taget for hurtigt og på et forkert grundlag? Kan Randers Kommune få erstatningskrav hvis nedlæggelse af p-plads realiseres?

Hvis Randers Kommune havde lavet høringsbrev til Trangstræde 1-9 ApS ville man straks have henvist til den af Randers Kommune i 1985 udarbejdede lokalplan nr. 176 som indeholder en saneringsplan for hele Storegadekvarteret. Herunder de krav der allerede dengang blev stillet til nybyggeri i området, herunder mindst 1 p-plads pr. 100 m2 bruttoetageareal bebyggelse.

Ligeledes i 1985 lavede man en deklaration for Storegadekvarteret om fremtidige fællesarealer i gårdene og krav om ejerlaug som skulle etableres når gamle saneringsmodne ejendomme var nedrevet og nye ejendomme bygget samt gårdarealer saneret til bl.a. fælles grønne udearealer.

I de følgende år opkøbte og nedrev Randers Kommune de saneringsmodne ejendomme i Trangstræde og solgte i 1987 sokkelgrundene til ny bebyggelse, bl.a. til opførelse af arkadebygningen fra 1988/1989 som fortsat er der i dag. Da arkadebygningen er beliggende på en sokkelgrund kunne bygherre ikke opfylde kravene til parkering, men måske blev det løst ved at kommunen så stillede parkeringspladser til rådighed ved brug af de på daværende tidspunkt ca. 100 offentlige parkeringspladser ved Trangstræde. Disse p-pladser indgår på tegninger i Lokalplan 176 over fremtidige forhold for Trangstræde og hele Storegadekvarteret.

I 1995 vedtog man så lokalplan nr. 244 der omfatter en udbygning af rutebilstationen og i den forbindelse nedlagde kommunen ca. 50 p-pladser ved Trangstræde. Måske uden de store protester fra naboer da der trods alt fortsat forblev de nuværende ca. 50 p-pladser?

I 2017 udarbejdes Kommuneplan 2017. Her åbnes der bl.a. op for opførelse af butikscenter ved busterminal og etablering af yderligere p-pladser der skal styrke byens samlede parkeringstilbud i Midtbyen.

I Kommuneplan 2017 står også, at der ved ny bebyggelse skal etableres/udlægges tilstrækkeligt med p-pladser, herunder 1 p-plads pr. bolig og 1 p-plads pr. 50 m2 erhverv. Det vil sige noget større krav til parkering end man havde i Lokalplan nr. 176 fra 1985.

Vi er nu fremme i efteråret 2019 og her vender Byrådet så 180 grader og vil nu lave en kompakt busterminal på parkeringsplads ved Trangstræde hvilket indebærer nedlæggelse af 50 offentlige p-pladser som bl.a. benyttes af bolig og erhverv Trangstræde 1-9 og nabogader. Nu opfylder man pludselig ikke krav til p-pladser længere.

Denne beslutning er dybt frustrerende og vil få stor betydning for de erhvervsdrivende i nærområdet og specielt for de 9 erhvervslejemål i Trangstræde der måske har etableret sig på denne beliggenhed fordi der netop var offentlig p-plads mulighed til kunder lige udenfor døren.

Det vil hverken for boliger eller erhverv i Trangstræde være specielt attraktivt at have en kompakt busterminal lige udenfor Trangstræde-ejendommen i stedet for som i dag en offentlig parkeringsplads som bolig- og erhvervslejere, gæster/kunder/leverandører kan benytte. Der vil tillige komme et forøget støj- og forureningsniveau.

En repræsentant for Trangstræde 1-9 ApS har i januar 2020 været til møde på Randers Kommune og modtaget almen information om de allerede i offentligheden kendte planer ved rutebilstationen. Der blev på mødet lovet nye parkeringsmuligheder i umiddelbar nærhed, men vi har lige nu svært ved at se hvor og har i øvrigt ikke hørt noget yderligere fra Randers Kommune siden informationsmødet!

Det bliver ikke nemmere at få investorer til Randers Midtby når politikerne bliver ved med at nedlægge offentlige parkeringspladser hvor der i forvejen er mangel på parkeringspladser i nærhed at gågaderne og butikslivet. Manglende parkeringsmuligheder er ret sikkert en af årsagerne de mange ledige butiks- og erhvervslejemål i Randers Midtby og også en af årsagerne til at butikslivet trækker mod storcentrene. Og det er synd og skam for midtbyen!

Vi undrer os.

 

På vegne af ejerkredsen i Trangstræde 1-9 ApS

Michael Thor Christensen

Trangstræde 1-9 ApS 8000 Aarhus C

Sag sendt til Indenrigsministeriet/Ankestyrelse

Følgende er høringssvar er sendt til Indenrigsministeriet/Ankestyrelse.

Ulovlig samarbejdsaftale mellem Randers kommune og Randers Havn.

Kommunen og Randers Havn er underlagt offentligt udbud og kan ikke handle indbyrdes uden offentligt udbud, dvs. salg til markedspris

Randers Kommune påtager sig unødig og ulovlig økonomiske risiko.

Randers Kommune bruger skatte kroner på at projektudvikle på tredjemands jord

Høringssvar vedlagt med tilhørende bilag.

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Hokus pokus trafiktal

Hokus pokus trafiktal

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Prioritetsrækkefølge Klimabro eller Østbro

Prioritetsrækkefølge klimabro eller østbro

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Klimasikring af hele Randers Fjord i forbindelse med stormflod.

Klimasikring af hele Randers fjord i forbindelse med stormflod.

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Dytmærsken, Tangstræde, Ny rutebilstation og byggeri Havnegade

Høringssvar på Byggeri ved Rutebilstationen i Dytmærsken, Tangsstræde og Havnegade samt spørgsmål vedr. ny rutebilstation.

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Høringssvar - Krydsning af Havnegade for bløde trafikanter

Krydsning af Havnegade for bløde trafikanter

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Overskridelse af gældende Bebyggelsesprocent Moltkesgade

Jfr. Projektet så overskrides gældende Kommuneplans ramme med 203% for hvad angår Moltkesgade

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Overskridelse af gældende Kommuneplan for bebyggelsesprocenten

i materialet for Flodbyen etape 2 Nordhavnen projekteres med en overskridelse af bebyggelsesprocenten.

Den gældende ramme i Kommuneplanen er 80%, mens Flodbyen projektere med 379% bebyggelse

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil.

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Bebyggelser i Kommuneplanens grønne struktur

Høringssvar på at der i projektmaterialet vil blive etableret bebyggelser som strider imod gældende Kommuneplans grønne struktur.

Bebyggelser ligger placeret i Kommunens udpegede grønne struktur og må ikke bebygges.

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Overskridelse af gældende Kommuneplan rammer etape 2 Nordhavn

Høringssvar på Overskridelse af gældende Kommuneplan ramme for Bebyggelsesprocent for Nordhavnen etape 2 ved Mediehusgrunden

Gældende ramme for bebyggelsesprocenten er 80% men Flodbyen projektere med en bebyggelsesprocent på 158%

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Brotoften - Området er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven

Brotoften - 60,5 % af arealet er beskyttet i henhold til naturbeskyttelsesloven.

Høringssvar vedlagt i vedhæftede fil

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Manglende p-pladser

Høringssvar på manglende opfyldelse af parkeringskrav i henhold til Kommuneplan og gældende p- Normer

Erik Bo Andersen 8930 Randers NØ

Helhedsplanen er ønskelig.

Jeg synes, det er svært at forholde sig til de forskellige tiltag, der kommer i høring enkeltvis, når det er et samlet projekt, det ender ud i.
Eksempelvis var der høring om klimabroen, der ledte trafik til Udbyhøjvej, og hermed slutter dette delprojekt. Hvad der skal ske med den øgede trafikmængde fra Udbyhøjvej, er ikke en del af høringen.

Der er 3 løsninger:

1. Trafikken til nordbyen/Hadsundvej kan køre ad Udbyhøjvej til venstre til rundkørslen ved politigården. Her de der normalt lange køer hver morgen og eftermiddag.

2. Trafikken til nordbyen/Hadsundvej kan køre ad Udbyhøjvej til højre til Lysreguleringen og dreje op ad Dronningborg Boulevard. Her er der normalt lange køer hver morgen og eftyermiddag.

3. Der jo så reelt kun en løsning, nemlig at fortsætte vejbyggeriet ad Bækkestien. Det må for alt i verden undgåes. Denne naturskønne korridor med bæk og træer findes ikke andre steder.

Mon meningen er at tage det i etaper, for at den (skjulte) løsning kan etableres?
En helhedsplan var ønskelig at få lagt frem i stedet for små brikker i et puslespil.
Jeg er også begyndt at tvivle på, om klimabroen er eneste løsning for at forhindre oversvømmelse af bykernen. Hvis boldværket på nordsiden af havnen og lystbådshavnen blev hævet med 50 - 100 cm, skal der mere end en 100 års hændelse til at oversvømme byen.
Jeg husker tydelig oversvømmelserne i 70’erne, 80’erne og 90’erne, der var udløst af flere dages vestenstorm, så højvandet i Kattegat forhindrede å-vandet i at løbe ud i havet. Her var oversvømmelserne ikke kun et Randers-by problem.

Efter den viste plan, er der alligevel planlag forhøjede brinker på begge sider af åen. Dette er langt billigere end klimabroen, der vil bringe store trafikale problemer med sig.

Mit dilemma til “byen til vandet” er at jeg mangler en helhedsplan.

Mvh

Poul Rubach

Poul Rubach 8930 Randers NØ

God plan - men gør det nu UNIKT !!

Hermed vores kommentarer til forslaget:

Det er generelt en fin plan som vil sætte Randers på Landkortet - Hvis kortene bliver spillet rigtigt!

De billeder man kan se på f.eks. Side 7, minder om det rene slum. Prøv at se hvordan Aarhus Havn er blevet klasket til med bygninger,der allerede nu ser forfærdelig ud. Vi har ikke mødt et eneste menneske, der syntes at denne type bygning er pæne. Allerede nu kan man ane, at det vil udvikle sig til ghettolignende områder. Det er det jo næsten allerede. Det skal vi ikke have i Randers. Bygningerne ligger alt for tæt på hinanden -og det bør vel være sådan,at man ikke bygger højt ned til vandet, det vil jo skærme for dem der allerede bor i området. Det er også vigtigt at man sikrer at der er grønne områder mellem bygningerrne.

Mht Klimabroen og vejføringen, mener vi, at det er helt afgørende at vejføringen kommer til at gå så der IKKE kommer mere trafik på Toldbodgade. Vi må også holde fast i at vores fælles havn mellem nr 16 og 18 stadig har forbindelse til Åen/Fjorden. Ellers må vi tage forbehold for erstatningsansvar.

Generelt kan vi bakke op om strategi 4: En varieret bydel  med Høj Kvalitet i bygninger og og Byrum i øjenhøjde hvor kvalitet, facadeudtryk og attraktive byrum prioriteres højt.

Vi har bemærket, at Borgmesteren mener, at udviklingsplanen skal passe til de beboere, der bor i byen både NU og i Fremtiden.

Kære politikere og Planlæggere, vi håber i vil tænke jer rigtig godt om, så det ikke kun er den rå kapital der kommer til at bestemme, hvordan huse og placering skal være.

I har kun een chance for at det bliver UNIKT!! Og godt for menneskene at bo og leve i. Og det er NU !!

vh

Alle beboerne i Toldbodgade 16

 

Erik Gunnar Schou 8930 Randers NØ

Randers Sejlklub skal flyttes jvf. planen

Indsigelse til flytning af Randers Sejlklub til den viste placering af ny lystbådehavn

Randers Sejlklub 8930 Randers NØ

Randers Sejlklub skal flyttes jf. planen

Randers Sejlklub skal have ny placering, når udviklingsplanen for Flodbyen Randers – Byen til vandet gennemføres.

 

Randers Sejlklub 8930 Randers NØ

Udviklingsplanen er god, men jeg kunne tænke mig den udvidet med

Jeg synes udviklingsplanen er god, men jeg så den gerne udvidet med:

Jeg så gerne grunden vest og nord for Gudenåcentret på Gl. Stationsvej udlagt kun til brug for ældreboliger og bofællesskaber for ældre.

Begrundelse:

Ældre vil gerne bo tæt på centrum, men hvor der ikke er natteuro fra restaurationskvarterer og hvor de trafikbeskyttet kan komme ind til centrum. Den Blå Bro giver den trafikbeskyttede adgang til centrum og grunden besidder de øvrige kvaliteter.

Man ved i dag, at de sociale udgifter til ældre er væsentlig lavere, når de bor i bofællesskaber for ældre i forhold til ældre generelt. Ældre trives bedre i bofællesskaber bl.a. grundet mindre ensomhed.

Et sådant bofællesskab tæt på bycentrum vil også være attraktivt for udefra kommende velhavende ældre.

Knud Overgaard Jakobsen 8900 Randers C

Visionært, men handicaptilgængeligt?

Jeg har kigget nuværende materiale igennem, og kan samlet set godt blive bekymret for, hvorvidt den byfornyelse, som Projekt “Byen til Vandet” implicit er en del af - også rummer tilstrækkeligt fokus på at skabe et handicaptilgængelige forbedringer i byrummet, så man ikke gentager fortidens problemer og udfordringer med f.eks høje kanter og dårligt forcérbare belægninger.

Jeg er godt klar over, at vi er tidligt i processen, men det er også allerede nu, at de høje ambitioner om at lave handicapvenlig byfornyelse skal manifestere sig hos de personer, der arbejder med projektet, så man vælger de bedste og mest intelligente løsninger.

Danmark har for efterhånden længe siden tilsluttet sig FNs Handicapkonvention, og har derfor forpligtet sig til at arbejde hen imod at skabe et samfund, der er for alle. Derfor gælder det også, at Randers Kommune har det i sigte, når man byudvikler. Grænsen mellem at være handicappet og ikke-handicappet indbygger skal udviskes.

En by, der er handicaptilgængelig, påvirker den personlige frihedsfølelse positivt i en helt enorm grad - ens handicap træder i baggrunden. Man føler sig som en del af fællesskabet, og får lyst til at færdes på egen hånd, mens man oplever byens muligheder.

De handicappede turister som besøger Randers årligt vil også kvittere for omtanken - det kommer til at kunne mærkes på bundlinien hos byens erhverv. Chancen for, at glade og tilfredse turister vender tilbage, er selvsagt større end hos dem, der oplever problemer med at færdes i byrummet under deres ophold.

Jeg ønsker, at Randers udvikler sig til at være Danmarks bedste by at være handicappet i, og håber derfor, at man tænker smart og langsigtet, samtidig med, at man inddrager handicaporganisationer- og råd i alle udviklings- og opbygningsfaser, så vi og/eller vores efterkommere oplever en by, der kommer til at bevæge sig fremad på alle fronter. Ikke kun for dem “der kan” i forvejen.

Simon Hviid Justesen 8900 Randers C

Endelig et veltænkte projekt - men et stort MEN!

Det er sindssygt godt, at man i Randers endeligt vil fremtidssikre byen og videreudvikle den. Jeg har læst de 150 lange og detaljerede sider med store interesse! Det er umiddelbart meget flot og gennemtænkt, men der er visse punkter, som bør tænkes om engang til. For ellers vil hele projektet miste dets store mening og værdi.

1. Hvad præcis opnåes der ved at flytte busterminalen få meter til venstre? Det fint med ændring af lyskrydset osv., men hvorfor flytter busterminalen få meter? Jeg kan ikke umiddelbart bare se hvad man i stedet vil få på stedet.

2. Parkeringskælder under busterminalen er et MUST HAVE! Det hjælper ikke at man laver et p-hus længere ud på de nye bydelsarealer. Parkeringskælder under busterminalen vil øge handlen samt tilgengældigheden for de lokale erhvervsdrivende og borgerne.

 

3. Hvorfor ikke grave Havnegade ned som en tunnel? Dermed er der ingen fare for de gående og cyklende, og man få ét sammenhængende ny og flot bydel - samt kan bilisterne og busserne nemt og sikkert transportere sig videre. At nedbryde Havnegade vil kun øge trafikudheldene og stress, samt trafikkø mv.

 

4. DEN ABLSLUTTE VIGTIGSTE! Verdo skal flyttes - ellers giver projekt "byen til vandet" ingen mening. Selvom I har planlagt hvordan byen i så fald kan udvikles, vil det være grimt og meningsløst. Ja, måske er det dyrt her og nu at Verdo skal flyttes. MEN på den lange bane, er det, det, der giver mest mening både set økonomisk (huspriserne osv.) og menneskeligt osv.

Farid Sahel

Dårligere forhold for klienter til klinik

Som selvstændig klinikejer ser jeg med bekymring på, at man i denne forbindelse vil nedlægge p-pladserne i Trangstræde og dermed forringe parkeringsmulighederne for bl.a. mine klienter. Jeg ser mange med smerter, stærk kvalme m.v., og de har brug for at kunne parkere i nærheden af klinikken. I forvejen er det  mange dage, både formiddag og eftermiddag, svært for dem at finde ledige parkeringspladser i midtbyen.

Herudover planlægger man at flytte rutebilstationen til Trangstræde på mindre plads, hvilket vil betyde betydelige støjgener hos mig fra driften heraf, da jeg bliver næsten direkte nabo til dette.

Jeg har drevet klinik i Randers midtby gennem de sidste knap12 år, og min oplevelser er desværre, at det bliver mindre og mindre attraktivt.

Klok-Akupunktur 8900 Randers C

Kanon forslag

Dette glæder mig meget, det bliver de et godt løft til Randers by. Håber ligeledes på at der vil komme nogle flere cafeer dernede :) 

Michelle Carlsen 8900 Randers C

En solid, visionær plan, dog med et enkelt problematisk punkt

Jeg er én af de, der har fulgt planlægningen og de afholdte temasamlinger med stor interesse. "Bedre sent end aldrig" er en term, der passer rigtig godt. Som beboer i City er jeg rigtig glad for, moderniseringen og indskrækningen af Busterminalen bliver hurtigt iværksat. Dette kombineret med bedre forhold til fodgængere/ cyklister, der skal krydse Havnegade. Parkering er jo et evigt tema i Randers city. Godt, at planen ikke lægger sig fladt ned for bilernes færden. Bilerne skal så vidt muligt væk fra det absolutte city, og Havnegade reduceres for trafik. Også med tanke på Randers Bro, der er meget hårdt belastet. Den nye Havnevej kan afhjælpe, og skal gerne speedes op, da Klimabroen stadig har lange udsigter. Iøvrigt bør Klimabroen udmunde i Toldbodgade ved Sporbyen, ikke i Sporbyen. Det vil være en unødvendig katastrofe at lade den skære en så fantastisk ny bydel tværs igennem. Lad nu developerne vide, hurtigst muligt, at det IKKE kommer til at ske.. 

Iøvrigt er det unødvendigt at lade den udmunde i Udbyhøjvej. Trafikken fra Øst skal afvikles gennem Toldbodgade, og naturligvis "Det Nordlige Hængsel", der vil være naturligt at bruge for de nye beboelser i Tjærby enden af byen, når de skal ud af Randers til motorvejen. Så det "Nordlige hængsel" kan også aflaste Randersbro - mens vi venter på Klimabroen.

De planlagte områder til beboelse og ophold synes jeg ser rigtig spændende ud. Fin balance mellem investorers ønsker/ krav til afkast, og natur for meningmand.

Super arbejde fra Jer alle - fortsæt!

Søren Peter Christensen 8900 Randers C

Nej tak til dette projekt

Jeg siger nej til dette projekt da det ikke giver mening og lave for randers lige nu og her vi skulle mere fokusere på mere infrastruktur i Randers det vil sige 3 spor på motorvejen fra syd til nord + der skal laves en motorvej øst fra Randers så Djursland og Nordjylland var bedre hængt sammen dette skulle gøres ved at lave en tunnel over fjorden ved kronjyden nuværende daka så der bliver lavet samfletning ved den nuværende hovedvej rute 16 også skal motorvejen graves ned så det ikke forstyre naturen eller lyd niveau på denne måde føre vi trafikken best uden om Randers bro dette vil også være et kæmpe plus for Randers for der bliver mulighed for maget mere erhverv langs den nye motorvej og haven kan flyttes længer væk fra byen

Mads Fausing 8920 Randers NV