Nyhedsbreve til borgere i Ølst

Randers Kommune omdeler fra uge 6 2024 nyhedsbreve til borgerne i Ølst.

På baggrund af både borgermøde i Ølst og mange ønsker om at få mere information vedr. situationen med jordskred ved Nordic Waste, sender Randers Kommune et nyhedsbrev til borgerne i Ølst, der bliver omdelt i postkassen fra uge 6 2024. Nyhedsbrevet bliver lagt på siden her, umiddelbart efter det er blevet omdelt i Ølst. Nyhedsbrevet vil bl.a. indeholde, hvad der er nyt fra den forgange uge, og status på håndtering af skadestedet, i det omfang det er muligt.