Prodan A/S

Strategiske og komplette løsninger.

Kort fortalt om Prodan A/S

Prodan A/S har en stærk konkurrenceevne, tilbyder kunder en bred vifte af bearbejdningsprocesser og prioriterer at være en system- og totalleverandør inden for metal og plast. For at garantere disse kompetencer og for at sikre, at produktionen kunne holdes på dansk grund, fusionerede Prodan A/S, Prodan Gears A/S, Giga Stål ApS, Værum Smede- og Maskinværksted ApS og FJ Teknik ApS i 2006. Denne fusionering dannede grundlag for Prodan A/S i sin nuværende form. I 2008 byggede vi ny fabrik for at samle alle aktiviteter under samme tag og få nye og tidssvarende lokaler. En strømlinet og topmoderne fabrik på 15.000 m² blev bygget med stor omtanke for produktionsmuligheder, udvidelsesmuligheder og miljøbelastning. 

Prodan A/S' produktion

Med den nye fabrik i 2008 har Prodan nu muligheden for at levere totalløsninger inden for bl.a. spåntagning, svejsning, pladebearbejdning, sværgodsbearbejdning. Som totalleverandør fremstiller vi emner til vidt forskellige formål. Produktionsapparatet omfatter både traditionelle, specielle og højteknologiske processer til bearbejdning af metal og plast. Du vil opleve en kompetencemæssig bredde, en ukompliceret samarbejdsform og et fleksibelt produktionsapparat, som er et aktiv for din virksomhed. Vi har haft samarbejde med virksomheder i vindmølleindustrien, offshore enheder, landbrug, pumpe- og procesindustrien, fødevare- og forsvarsindustrien.