MV Plast

Leverandør af sprøjtestøbning af specielle plastemner og prototyper.

MV Plast Aps blev grundlagt i Randers i 1998 af brødrene Mogens og Michael Velling, som stadig er ejere af virksomheden. Fra en beskeden opstart i små lokaler er MV Plast for nogle år siden flyttet til mere tidssvarende omgivelser, og har på det seneste optimeret maskinparken betragteligt. MV Plast leverer totalløsninger og er med lige fra designfase til færdigmontage og forsendelse af de enkelte varer. Den moderne maskinpark med høj automatiseringsgrad sammen med en mangeårig ekspertise sikrer et konkurrencedygtigt produkt.

MV Plasts produktion

MV Plast Aps er en førende leverandør af formstøbte komponenter i serier fra ganske få til flere millioner. Sprøjtestøbning foretages med flere forskellige typer plast med vores avancerede produktionsapparater. Med mange års erfaring indenfor plast og sprøjtestøbning er MV Plast Aps en strategisk samarbejdspartner i udviklingen af nye plastemner.

MV Plast er en miljøbevidst virksomhed og har derfor lagt hele produktionen fra start til slut efter miljømæssigt bæredygtige principper. Vand, som anvendes til køling ved sprøjtestøbning i produktionen, genanvendes til opvarmning, inden det igen bruges til afkøling i et lukket kredsløb. Derved minimeres vandforbruget effektivt. Al overskydende plast fra arbejdsprocesserne genanvendes. Spildet granuleres løbende i minikværne, og anvendes straks i processen. Emballage i form af pap og plast sælges til genbrug… intet går til spilde.