Praktik

Kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration er en 2 årig uddannelse. I Randers Kommune får du bred og alsidig uddannelse, da vores praktikforløb er fordelt over 3 forskellige praktiksteder med 8 måneder hvert sted. De praktiksteder, som er med i ordningen, er fordelt på forskellige adresser i kommunen, så du kommer rundt i vores organisation.

Dit forløb vil blive sammensat, så du kommer på forskellige praktiksteder, og netop deres forskellighed er med til at sikre dig en bred viden og forståelse for de mange opgaver en kommune løser.

Læs om praktikstederne her:

Personale og HR er en del af stabene under kommunaldirektørens område og har som kerneopgave at understøtte og rådgive alle enheder i Randers Kommune i forhold til løn og personale, samt HR-fronten.
I Personale og HR bliver du del af en afdeling med ca. 35 kolleger. Personale og HR består af flere teams: løn og personale, personale jurister samt HR konsulenter.

Hvad laver man i Personale og HR?

Som elev i Personale og HR bliver du en del af Løn og Personale.

Du vil blandt andet arbejde med overenskomster, ferieaftalen, lønsammensætning samt funktionærloven. Du vil få ansvar for dit eget lønområde, hvor du skal yde support til ledere og administrative medarbejdere f.eks. i brugen af Randers Kommunes lønsystem SD Løn.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af:

  • oprettelse af nye medarbejdere
  • ændring af timetal
  • fratrædelser i lønsystemet samt andre lønopgaver
  • behandling af lønmails
  • postsortering fra flere digitale postkasser
  • kontrol og fejllister
  • indberette kørsel for byrådet
  • udtræk i SD Bi.

Du kan også blive en del  af "Brobyggerne" som redigere nyheder, skabeloner, samt vejledninger på Randers Kommunes interne kommunikationsplatform "Broen".

Økonomiafdelingen består af fem kontorer: Regnskab, Budget, Udbud & Indkøb, Betaling og Kørselskontoret. 

Fællesnævneren for alle kontorerne er tal! Økonomiafdelingen servicere alle kommunes enheder omkring de økonomiske forhold.

Hvad laver man i Økonomi?

Din primære plads bliver på Regnskabskontoret, men du skal også rundt på de andre kontorer, så du får en bred forståelse af arbejdet med økonomi i en central afdeling.

På Regnskabskontoret kommer du til at arbejde med tal i alle størrelser. Du kommer bl.a. til at arbejde med bogføring og kontoplaner, samt afstemning af kommunens bankkonto.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af:

  • egne ansvarsområder
  • bogføring af indbetalinger, som modtages på banken
  • behandling af mails
  • håndtering af betalingspåmindelser
  • opfølgning på betalinger til kreditorer
  • postfordeling til andre afdelinger vedr. køretøjer
  • bogføring af Randers Kommunes MobilePay konti
  • daglig opfølgning af hovedkonto for modtagne indbetalinger. Her skal du blandt andet undersøge, hvad indbetalingerne vedrører, og hvor de skal bogføres.

Som elev på Regnskabskontoret skal du derudover rådgive og vejlede kommunens decentrale ledere og administrative medarbejdere af økonomisystemet Opus.

Børn og Skole Sekretariatet består af Børn, Skole og Familie 0-18 år.

Vi er 1 direktør, 5 fagchefer (Sekretariatschef, børnechef, skolechef, familiechef og analyse og økonomichef) i alt ca. 30 medarbejdere, samt to udvalg – Børn- og familieudvalget og Skole- og uddannelsesudvalget.

Hvad laver man som elev i Børn og Skole Sekretariatet?

Som elev i Børn og Skole Sekretariatet er din primære plads, at være en del af den administrative sekretærgruppe som består af tre medarbejdere. Vores daglige kerneopgave er at servicere vores to udvalg samt andre centrale og decentrale enheder som f.eks. skoler og dagtilbud, hvilket giver dig en god kontakt med mange mennesker. Du kommer bl.a. til at arbejde med dagsordner/referater til vores to udvalg, dagsordner/referater til sektor MED på de tre områder og dagsordner/referater til personalemøder samt planlægning af diverse møder for chefer og udvalg.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af:

  • elevadministration
  • dagtilbudsområdet
  • e-rekruttering
  • indkøb
  • postfordeling og telefonpasning, mødeindkaldelser, referater, journalisering af sager i SBSYS samt mange forskellige og spændende ad hoc-opgaver.

Ydelseskontoret servicere byens borgere. Vi udbetaler og administrerer diverse ydelser efter lov om aktiv socialpolitik samt sygedagpengeloven.

Der er ca. 47 ansatte på Ydelseskontoret.

Hvad laver man på Ydelseskontoret?

Som elev i afdelingen vil man blive introduceret til nogle af afdelingens områder:

  • behandling af ansøgninger fra kommunes borger om enkeltydelser
  • mindre administrative opgaver så som postfordeling
  • sagsopfølgninger mv.

Du vil også blive tilknyttet afdelingen Job & Ydelse, hvor du møder borgeren personligt, og yder råd og vejledning. 

Center for Virksomhedsservice og Rekruttering består af ca. 20 medarbejdere.

Afdelingens hovedfokus er det virksomhedsrettede arbejde – at være den ene indgang ind til jobcentret.

Eksternt er det afdelingens ansvar at hjemtage jobtilbud og praktiktilbud af forskellig karakter. Det gøres ved at tage ud på virksomhedsbesøg og tale om arbejdskraftbehov og rekruttering. Vi samarbejder med virksomheder, erhvervsskoler, netværk og jobkonsulenterne her i huset ved at hjælpe virksomhederne, der ikke kan rekruttere faglært arbejdskraft. Vores rekrutteringsenhed håndterer rekrutteringsprocesser for virksomhederne – og er dermed bindeled mellem det virksomhederne og det borgerne.

Internt servicerer vi hele jobcentret i forhold til reservationer af de praktikker, der kommer ind. Vi behandler ansøgninger om praktikanter, der er kommet ind vi Vitas, og vi distribuerer ansøgningerne ud til de relevante jobkonsulenter i huset.

Hvad laver man i Center for Virksomhedsservice og Rekruttering?

Du får introduktion til alle områder i virksomheden.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af:

  • mulighed for at komme med på virksomhedsbesøg
  • kommunikationsopgaver, som f.eks. udfærdigelse af nyhedsbrev og opdateringer på hjemmeside/intranet
  • deltagelse af afdelingens projekter (CSR projekter)
  • vagtordning i forhold til serviceringen internt og eksternt
  • arbejde med administrative rekrutteringsopgaver så som jobannoncer, screeninger mv.

Affaldskontoret er bindeled mellem borgeren og de forskellige affaldsentreprenører. Det er også os, der planlægger affaldshåndteringen. Derudover driver vi genbrugspladserne og Randers Affaldsterminal.

De er ca. 15 ansatte på Affaldskontoret.

Hvad laver man på Affaldskontoret?

På Affaldskontoret er elevernes primære opgave borgerservice. De betjener kunderne pr. telefon, e-mail og via vores elektroniske henvendelsessystem fra hjemmesiden eller vores App. De deltager også på messer og ved andre arrangementer, vi laver for borgerne. Alt efter interesse kommer de også med på flere rundvisninger på Affaldsterminalen, hvor vi har en del grupper fra børnehavealderen og op, som bliver vist rundt. Ud over borgerservice er de med ind over f.eks. udarbejdelsen af affaldshæftet Exit, daglige administrative opgaver, deltager i aktuelle projekter og opgaver, samt den daglige kommunikation med renovatørerne.

Økonomi og analyse består af 22 medarbejdere.

Hvad laver man i Social og Arbejdsmarked Sekretariatet?

Du vil som elev lære at bruge økonomisystemet, betale en faktura, bogføre, afstemme konti, hjælpe med at lave et regnskab, hjælpe med at lave et budget etc.

Dine arbejdsopgaver kan blandt andet bestå af:

  • økonomibetjeningen og controllerfunktioner i forhold til beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde
  • beregning og kontrol af budgetter
  • udarbejdelse af materiale til kommunens regnskab
  • afstemninger, forefaldende økonomiopgaver m.v.
  • notater, analyser og ledelsesinformation
  • dagsordenspunkter til politisk behandling vedr. økonomi
  • ad hoc-opgaver.

Driftsafdelingen tager sig af vedligeholdelse og renholdelse af veje, belægninger og stier inkl. Vinterbekæmpelse. Pleje og vedligeholdelse af de grønne bynære arealer, vedligeholdelse af dele af vandløbene, samt pleje af naturarealer.

Der er ansat ca. 100 medarbejdere i Driftsafdelingen.

Hvad laver man i Driftsafdelingen?

Som elev i Driftsafdelingen vil du arbejde meget i systemet Navision. Vi bruger bl.a. Navision til fordeling, kontering og bogføring af bilag, og salgsfakturaer. Du kommer til at arbejde i SD Løn, hvor du skal indberette sygdom m.m. Derudover er du også med som referent for vores MED-udvalg, og der vil være diverse ad-hoc opgaver. Hos os er det eleven der står for udarbejdelse af vores nyhedsbrev, med indsamling af data, opsætning og udsendelse. Kirkegårdskontoret (Nordre kirkegård) hører også under Driftsafdelingen, og her får man også lov til at prøve at være en del af det.