Vi søger dig, der med stor indsigt og forståelse for elevernes læringsforudsætninger kan skabe læring, der øger fagligheden og udvikler de sociale kompetencer hos det enkelte barn.
Hornbæk Skole er en skole med 500 elever og 65 medarbejdere. Skolen ligger i Randers Kommune i et naturskønt område vest for Randers og tæt på E45. Skolen har 21 almene klasser og tre specialklasser. Vi er kendetegnet ved erfarne og dygtige medarbejdere samt elever, der trives.
Vi har et godt arbejdsmiljø med en god tone og et godt forældresamarbejde. Vi har fokus på elevernes trivsel og læring. Vores teamsamarbejde er præget af ansvarlighed, høje forventninger, vidensdeling og gode fælles løsninger.
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer/uge med ansættelse snarest muligt. Løn sker efter gældende overenskomst.
Ansættelse sker under forudsætning af godkendte børne- og straffeattester.
Vedlæg venligst relevante bilag, uddannelsesbevis og udtalelser. Vi gør os umage med at ansætte den rigtige person, og hvis du kan, så angiv gerne referencer, som vi kan kontakte inden samtalen. Skriv gerne, hvis du har særlige kompetencer, du kan anvende i dit arbejde.
Ønsker du flere informationer om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Kim Højer Hansen eller viceskoleleder Pernille Rosenkilde på telefon 89 15 42 00. Vi er på skolens kontor fra den 4. august 2025.
Her finder du generel information om Randers Kommunes skoler. Du kan læse mere om Hornbæk Skole på vores hjemmeside og se en kortfilm om skolen her.
Ansøgningsfrist er snarest muligt – vi læser ansøgningerne løbende. Vi læser ansøgninger fra den 4. august 2025.
Der afholdes samtaler løbende. Jobopslaget fjernes, når stillingen er besat.
Søg stillingen via Randers Kommunes rekrutteringssystem.