Afløsere (plejehjemsmedhjælpere) til Område Vest - Få et meningsfuldt job med fokus på borgere

Hvis du ønsker at få erfaring inden for pleje og omsorg samtidig med, at du hver dag er med til at gøre en stor forskel for vores borgere, så har du her muligheden som afløser.

Et eksempel på en hverdag:

”Du møder ind onsdag morgen kl. 07:00. Du bliver orienteret omkring borgernes ønsker og behov. Der ligger nu en plan for dagen. Du kommer smilende og velforberedt ind til Fru. Sørensen, som har brug for hjælp til at tage sin medicin. Herefter besøger du Hr. Svendsen, som du hjælper med at komme i bad. Du vil resten af dagen yde omsorg og pleje for flere af vores borgere, hvor du har en væsentlig rolle. Du går nu hjem fra arbejdet med en god følelse, da du ved, du har været med til at give borgerne en god dag. ”

Vi leder efter dig, som har hjertet på det rette sted og som:

  • Er mødestabil, fleksibel, frisk og udadvendt
  • Kan håndtere en kompleks og foranderlig hverdag
  • Har interesse i at udvikle nye kompetencer
  • Er nysgerrig, nytænkende og kan stille undrende spørgsmål
  • Er med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores borgere

Det kan du forvente af os:

  • En god og grundig introduktion, så du er godt klædt på til de mange forskellige arbejdsopgaver og borgere, som du vil stifte bekendtskab med
  • Kollegial sparring og hjælp
  • Medarbejdere som har forskellige fagligheder: SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter ergo- og, fysioterapeuter og sygeplejersker

Så hvis du ønsker, at få fingrene i et job, hvor du udvikler dig fagligt og personligt, vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Dine ansøgeroplysninger vil blive delt med relevante ledere på Område Vest, som har en ledig stilling.

Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Nadia Fjelde på telefon 30 34 19 24.

Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter efter behov, så send din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os allerede til at møde dig.
 

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.