Butikskoordinator (barselsvikariat) til et museum i rivende udvikling

Til vores museumsbutikker og -receptioner søger vi en kollega, der brænder for at yde god service og være den koordinerende i forhold til den daglige drift af butikkerne.

Har du et godt overblik. Er god til at kommunikere. Går du forrest, når nyt skal implementeres – så er det dig vi søger.

Du vil blive en del af teamet i vores receptioner, der byder vores gæster velkomne på museet. Gæsterne på museet er mangfoldige; Det kan være grupper, familier, skoler, turister, fra de mindste til de ældste.

Receptionen og butikken hører under Museum Østjyllands afdeling for Administration og Drift, og har en vigtig rolle i forhold til at understøtte museets daglige drift.

Administration og Drift varetager opgaver i forhold til museets reception og butik, rengøring, bygninger og administration.

Faglig profil

Du bliver en del af receptionspersonalets vagtplan. Du skal derfor være indstillet på at arbejde hver 2. weekend i et rul med dine øvrige kolleger. Der vil også være aftenarrangementer i løbet af året, hvor du skal deltage.

I funktionen som butikskoordinator og receptionist, skal du varetage følgende opgaver
  • Tage imod museets gæster, så de føler sig velkomne og velinformeret omkring vores udstillinger
  • Have styr på butiksdrift herunder dit indkøbsbudget- og regnskab
  • Indkøbe varer i samråd med dine kolleger i teamet, herunder også kommisionsaftaler o.lign.
  • Trimme og holde området i butikken og receptionen pænt og rent
  • Udarbejde vagtplan for teamet

Faglige og personlige kompetencer

Vi forestiller os, at du har dine faglige kompetencer fra en uddannelse, der gør, at du kan løse de beskrevne opgaver i stillingen, der ligger ud over funktionen som receptionist. Det kunne være en butiksuddannelse.

At du
  • Er smilende, åben og imødekommende, har stor lyst til at tage imod vores gæster - serviceminded
  • Har en praktisk, struktureret og systematisk tilgang til arbejdsopgaverne
  • Har gode it-kompetencer, gerne erfaren bruger af et økonomi- og ESDH-system
  • En god kommunikator
  • Godt overblik, så du selv kan planlægge din dag i forhold til de opgaver, du har ansvaret for
  • Er fleksibel, så du er klar på at give en hånd med, når enderne skal nå sammen
  • Har fokus på samarbejde og faglig sparring
  • Trives i et tværfagligt miljø
  • Er en nærværende, opsøgende kollega, som tager aktivt del i at skabe et godt arbejdsklima.

Har du lyst til at være en del af et museum i en spændende udvikling, i en funktion med fokus på faglighed og service, så tilbyder vi til gengæld 60 engagerede og dygtige kollegaer, spændende udfordringer og plads til udvikling. Du vil komme til at arbejde på et visionært museum med muligheder for selv at sætte dit præg på hverdagen.

Timetallet for stillingen er 30 timer pr. uge i gennemsnit. Med weekendvagt hver 2. uge.

Tjenestested

Kulturhuset i Randers. Det forventes, at du har bil, da noget af arbejdstiden også ligger i museets afdelinger i Grenaa og Ebeltoft.

Ansøgningsfrist

21. september 2021

Samtaler afholdes 28. september.

For mere information

om stillingen kontakt afdelingsleder Lene Marie Halgreen på telefon 20 37 34 81.

Tiltrædelse

  • 1. november 2021
  • Vikariatet forventes at strække sig 1 år frem. Eventuelt med mulighed for forlængelse.


Museum Østjylland
Med sine godt 60 medarbejdere er Museum Østjylland et af de største lokalhistoriske museer i Danmark. Museet har afdelinger i Randers, Ebeltoft og Grenaa og havde i 2020 201.000 gæster.

I Randers Kommune hører kulturområdet under Sundhed, Kultur og Omsorg. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. På kulturområdet samarbejder vi med frivillige og foreninger, arbejder inden for kunst- og kulturområdet og har ansvaret for bibliotekerne i kommunen og for kulturinstitutioner som Værket og Museum Østjylland. Vi er medarbejdere med en række forskellige funktioner. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.