Naturvejleder til Randers Naturcenter (Barselsvikariat)

Kan du formidle natur til børn, særligt til de mindste? Er du også frisk på at formidle for ældre i naturen? Kan du formidle kulturhistorie til skoleelever?

Randers Naturcenter leverer kvalificeret naturformidling både i form af natur-, kultur- og friluftsaktiviteter. Vi gør de naturfaglige sammenhænge synlige og håndgribelige. Desuden er det vigtigt for os at skabe glæde og interesse omkring naturfaglige problematikker gennem gode oplevelser i naturen.
Vi har brug for en midlertidig ny kollega – gerne en person med praktisk håndelag, robuste kompetencer og en vis mængde af natur og kulturviden.

Vi forventer, at du

  • Har nogen formidlererfaring med børn – særligt vil småbørnsområdet og yngste skoleklasser blive dit særlige kompetencefelt.
  • Du har nogle faglige områder, du er særlig stærk på – og i ansøgningen må du gerne beskrive hvilke af fagområderne omtalt på vores hjemmeside www.randersnaturcenter.dk , som du særligt brænder igennem med og i den grad kan byde ind på.
  • Har praktisk sans og har hænderne skruet godt på.
  • Har et godt humør, er god til at samarbejde, også når vi skal løbe stærkt.
  • Har en relevant baggrund som f.eks. naturvejleder, friluftsvejleder, natur- og kulturformidler, lærer, pædagog, jordbrugsakademiker, skov- og landskabsingeniør eller lign. Stillingen henvender sig til bachelorniveau eller lign.
  • Gerne er uddannet naturvejleder, men det er ikke et ”must”.
  • Har erfaring med friluftsliv og elsker at være udendørs i al slags vejr – sammen med vores brugere.
  • Ikke er bleg for weekend- eller aftenarbejde i ny og næ.

Vi kan tilbyde dig

  • Et barselsvikariat på 37 timer/ugen (min. 9 mdr., måske længere)
  • En stilling hvor du kan være med til at sætte dit eget præg.
  • Dygtige og engagerede kollegaer med en bred faglig baggrund.
  • En uformel omgangstone.

Randers Naturcenter er en sektion i Udvikling, Miljø og Teknik i Randers kommune.

Løn og ansættelse

Du ansættes i henhold til relevant overenskomst, tiltrædelse senest 15. november 2021.

Ansøgningsfrist

26. september 2021.

Vi planlægger at holde samtaler 6. oktober 2021.

Yderligere oplysninger

  • Naturcenterleder Helle-Marie Taastrøm, telefon 25 44 16 98
  • Naturvejleder Maria Brummerstedt, telefon 25 44 16 88.


 

Randers Kommune har cirka 8.500 medarbejdere. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. Miljø- og teknikområdet i Randers Kommune dækker over en bred vifte af service og opgaver inden for miljø, natur, landbrug, trafik, veje, grønne områder, ejendomsdrift mv. I alt er ca. 600 medarbejdere beskæftiget inden for området, som har et samlet årligt driftsbudget budget på over 300 mio. kr. Vi arbejder hver dag på at vedligeholde og udvikle Randers Kommunes fysiske omgivelser og sikre en korrekt og sikker sagsbehandling. Vi leder efter løsninger og skaber resultater. Vores medarbejderstab spænder vidt – fra ufaglærte til højt specialiserede akademikere. Udgangspunktet for os alle er et fælles fundament, der skaber en klar retning for arbejdet og binder organisationen sammen i et udviklende fællesskab.