Receptionist til Museum Østjylland, Grenaa

Nyder du at tage imod gæster og skabe en god oplevelse?

Til vores flotte museum i Grenaa, søger vi en ny kollega til receptionen og butikken.

Du vil blive en del af teamet, der byder vores gæster velkommen på museet. Fortæller om vores udstillinger og er med til at give gæsterne en god oplevelse, når de besøger os. Gæsterne på museet er mangfoldige; Det kan være familier, skoleklasser, daginstitutioner og turister.


Receptionen og butikken hører under Museum Østjyllands afdeling for Administration og Drift, og har en vigtig rolle i forhold til at understøtte museets daglige drift.
Administration og Drift varetager opgaver i forhold til museets reception og butik, rengøring, bygninger og administration.

Du får en flok erfarne og dygtige kolleger med alsidige kompeten­cer og faglige ambitioner.

Receptionist

Du bliver en del af receptionspersonalets vagtplan. Du skal derfor være indstillet på at arbejde hver 2. weekend i et rul med dine øvrige kolleger. Der vil også kunne være aftenarrangementer i løbet af året.

I nogen perioder arbejder du alene, og vil derfor skulle sørge for at tage godt imod gæsterne samt åbne og lukke museet uden andre kolleger er til stede.

Du skal varetage følgende opgaver
  • Tage imod museets gæster, så de føler sig velkomne og velinformeret omkring vores udstillinger
  • Betjene gæster i vores museumsbutik
  • Sørge for at butikken / receptionen er indbydende
  • Ad hoc opgaver indenfor administration / kontor

Faglige og personlige kompetencer

Vi forestiller os, at du har dine faglige kompetencer fra en uddannelse indenfor kontor eller butik. Eller tilsvarende der gør, at du kan løse opgaven på kvalificeret vis.

Vores nye kollega er endvidere kompetent i forhold til at være
  • Smilende, åben og imødekommende, have stor lyst til at tage imod vores gæster - serviceminded
  • Have en praktisk, struktureret og systematisk tilgang til arbejdsopgaverne
  • Have gode it-kompetencer, gerne erfaren bruger af et økonomi- og ESDH-system samt Microsoft-pakken
  • Have et godt overblik og kan arbejde selvstændigt
  • Fleksibel, så du er klar på at give en hånd med, når enderne skal nå sammen
  • Have fokus på samarbejde og faglig sparring
  • Trives i et tværfagligt miljø
  • En nærværende, opsøgende kollega, som tager aktivt del i at skabe et godt arbejdsklima.

Efter at have læst ovenstående – har du så fortsat lyst til at være en del af et museum i en spændende udvikling. I en funktion med fokus på faglighed og service? Så tilbyder vi til gengæld 70 engagerede og dygtige kollegaer, spændende udfordringer og plads til udvikling.
Det gennemsnitlige ugentlige timetal er 25 timer. Med weekendvagt hver 2. uge.

Tjenestested

Museum Østjylland, Grenaa. Det må forventes, at noget af arbejdstiden også kan ligge i museets afdelinger i Randers og Ebeltoft.

Ansøgningsfrist

10. december 2021.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler 20. december.

For mere information

om stillingerne kontakt afdelingsleder Lene Marie Halgreen på telefon 20 37 34 81.


Museum Østjylland
Med sine 70 medarbejdere er Museum Østjylland et af de største lokalhistoriske museer i Danmark. Museet har afdelinger i Randers, Ebeltoft og Grenaa og havde i 2019 180.000 gæster.


 

I Randers Kommune hører kulturområdet under Sundhed, Kultur og Omsorg. Vi arbejder efter byrådets Vision 2021. Det betyder, at vi altid har fokus på mulighederne frem for begrænsningerne. På kulturområdet samarbejder vi med frivillige og foreninger, arbejder inden for kunst- og kulturområdet og har ansvaret for bibliotekerne i kommunen og for kulturinstitutioner som Værket og Museum Østjylland. Vi er medarbejdere med en række forskellige funktioner. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.