Fysioterapeut til Randers Sundhedscenter

Vores dynamiske arbejdsplads søger pr 1. oktober 2022 en fysioterapeut med høj faglighed til et barselsvikariat indenfor ortopædkirurgisk genoptræning.

Er du en ambitiøs fysioterapeut så har vi brug for dig!

Stillingen er 37 t/uge og foreløbig for perioden 1. oktober 2022 til 31. januar 2023.

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, hvor der lægges vægt på en helhedsorienteret tilgang til arbejdet med borgeren.
Her er gode muligheder for indflydelse, udvikling og faglig sparring og vores daglige omgangstone er uformel og humørfyldt. Vi er gode til jokes og sociale arrangementer.
Vi prioriterer det kollegiale fællesskab, og at vi sammen når i mål med vores opgaver.

Rehabiliteringsenheden er et kraftcenter i Randers Kommune, hvor ambitionen er at levere en professionel, sammenhængende og effektiv rehabilitering, som sikrer at borgeren hurtigst muligt igen er i stand til at mestre eget liv.
Vi arbejder med genoptræning efter Sundhedsloven, kronikerforløb indenfor diabetes, lænderyg, KOL, kræft og hjerte samt Ressourceforløb.

Vi forventer, at du

  • Er interesseret i det ortopædkirurgiske område
  • Prioriterer kommunikation og har lyst til tværfagligt samarbejde
  • Har mod på nye udfordringer ex. virtuel træning

Dine primære arbejdsopgaver er indenfor den ortopædkirurgiske genoptræning
Vi arbejder tværfagligt og i teams og har både individuelle forløb og holdforløb.

Du vil blive en del af Rehabiliteringsenheden i Randers Sundhedscenter. Vi er en afdeling på 37 medarbejdere: Fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejerske, diætist og forløbskoordinatorer.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ønsker du yderligere oplysninger

vedrørende stillingen kan du kontakte fysioterapeut Toke Lauritsen 51 48 82 57 eller faglig leder Ellis Pilegaard, telefon 29 10 57 18

Vi glæder os til at få en ny kollega, så send ansøgningen med cv og kopi af relevant dokumentation såsom uddannelsesbevis samt autorisation.
Stillingen søges elektronisk.

Ansøgningsfrist

16. august 2022.

Samtaler afholdes 23. august 2022

I Randers Kommune er der 21 kommunale ældrecentre og et fælles, nyt sundhedscenter midt i Randers, som fokuserer på den forebyggende og sundhedsfremmende indsats for borgerne. På 10 ældrecentre er der også sundhedsklinikker. Sundheds- og ældreområdet rummer nogle af de største serviceopgaver for kommunen, og næsten hver tredje medarbejder i Randers Kommune arbejder inden for området. Vi bruger årligt over én milliard kroner inden for dette serviceområde. Sundheds- og omsorgsområdet er også et af de serviceområder, hvor kommunen har kontakt med flest borgere. Vi har medarbejdere ansat inden for bl.a. sygepleje, ernæring, social- og sundhed, terapeuter, administrative funktioner og servicemedarbejdere. Alle tilstræber vi den højest mulige faglige kvalitet i de ydelser, vi leverer.