Genopslag - Skoleleder til Fårup Skole og børneby

Skolelederen på Fårup Skole & Børneby går på pension – derfor søger vi hendes afløser med tiltrædelse 1. oktober 2022 eller snarest derefter.

Som leder af Fårup Skole & Børneby kommer du til at stå i spidsen for en udviklingsorienteret skole med en sund økonomi, engagerede medarbejdere og læringsparate børn og unge samt en aktiv forældrekreds. Vi har fokus på vores elevers trivsel og faglige progression og på at skabe en god læringskultur i organisationen præget af tillid, dialog og fællesskab.

Fårup Skole & Børneby rummer børn og unge fra tre år til udskolingseleverne i 9. klasse og er beliggende naturskønt i Randers NV, hvor der er højt til himlen og glimrende udearealer til leg og læring.

Om Jobbet

I Fårup Skole & Børneby venter 191 børn og unge i alderen 3-16 år (børnehave til og med 9. klasse), 31 imødekommende og engagerede medarbejdere og en deltagende og aktiv forældrekreds.

Det er en vigtigt, at du kan sætte tydelig retning og sikre, at vi bygger videre på vores fundament. Vores primære mål er at videreudvikle en god læringskultur på skolen, der altid har elevernes læring, trivsel og dannelse som omdrejningspunkt. Dette sker bedst gennem tillidsbaseret ledelse, inddragelse og dialog og et stærkt samarbejde med omverdenen, Som ny leder skal du sikre Fårup Skole & Børnebys fortsatte forankring i lokalsamfundet, og arbejde for at endnu flere ser Fårup Skole & Børneby som det naturlige førstevalg for distriktets elever.

 STUK har udtaget skolen til et kvalitetstilsyn grundet faldende resultater i trivselsmålingerne og afgangskaraktererne over to år i de bundne prøvefag. I samarbejde med læringskonsulenter fra STUK og vores eget Skolernes Udviklingscenter skal den nye skoleleder være drivkraften i at løfte skolens niveau.

Som skoleleder bliver det din opgave at sætte en tydelig og fælles retning for

  • Fortsat udvikling af skolen hvor det vigtigste er elevernes læring, trivsel og dannelse. Det skal ske gennem tæt samarbejde og i dialog med medarbejdere, inddragelse af elever og forældre og samarbejde med skolebestyrelsen og omverdenen.
  • Fortsat udvikling af elevernes undervisningsmiljø og skolens faglighed – og herunder at udvikle et stærkt børne- og ungemiljø med inkluderende sociale og faglige fællesskaber for alle elever på Fårup Skole & Børneby.
  • Et skarpt fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
  • At Fårup Skole & Børneby i højere grad bliver det naturlige førstevalg, når distriktets forældre skal vælge skole og børnehave til deres børn.
  • Fastholde skolen som en forankret del af lokalsamfundet og omverdenen ved at have blik for hvor skolen er nu og om 5 år – 10 år.

Skolens kultur er præget af tillid, dialog og fællesskab. Det er derfor vigtigt, at du kan identificere dig med en ledelsesstil, der bygger videre på den kultur. Det er vigtigt at du kan skabe tydelige og trygge rammer for medarbejderne og dyrke samarbejdet i vores ledelsesteam.

Vi søger en ny skoleleder, som udover selvfølgelig at have en god energi og et positivt, smittende engagement også kan identificere sig med nedenstående udsagn

  • Du har relevant ledelseserfaring, er læreruddannet og har erfaringer med eksaminer og projektopgaver i overbygningen..
  • Du har pædagogiske visioner og administrativt overblik.
  • Du kan lægge og overholde budgetter og i en decentral økonomi forvalte skolens midler hensigtsmæssigt.
  • Du er en dygtig kommunikator i både skrift og tale.
  • Du trives med at være en synlig leder i dagligdagen.
  • Du har stærke relationelle kompetencer; derfor skaber du naturligt følgeskab, udviser empati og kommunikerer i øjenhøjde.
  • Du er inddragende og dialogorienteret; du er lydhør og nysgerrig på andres input og perspektiver samtidig med, at du udviser mod til at gå nye veje og træffe beslutninger.
  • Du kan lede udviklingsprocesser med fokus på det realiserbare.
  • Du har et selvstændigt drive og vil gerne bidrage med inputs, og du foretrækker at gøre det igennem og sammen med andre.
  • Du er som person velafbalanceret og evner at gå forrest og optræder med en god personlig autoritet og pondus.

Ledelsesteamet består af pædagogisk leder og dig som øverste leder. Den pædagogiske leder har ledelse af børnehaven, SFO og indskolingen.
Vi er en børneby, det betyder at skole, SFO og børnehave er under samme tag.

Skoleleder i Randers Kommune

Som skoleleder i Randers Kommune refererer du til skolechefen i Børn- og Skoleforvaltningen. Du bliver en del af en stærk skoleledernetværk med 21 dygtige kollegaer, hvor du både kan hente sparring, udvikling og støtte. Professionelle Læringsfællesskaber på alle niveauer i organisationen er noget af det, der optager os meget. På ledelsesniveau betyder det blandt andet, at skoleledelserne samarbejder i netværk på tværs af skoler, hvor man indgår konstruktivt og forpligtende med henblik på at udvikle såvel den enkelte skole som det fælles skolevæsen. Det betyder, at vi hele tiden arbejder på at styrke vores professionelle kapital.

Som skoleleder i Randers Kommune forventer vi derfor, at

  • Du indgår konstruktivt og forpligtende i professionelle ledelsesfællesskaber, hvor dialoger, både refleksive og af mere praksisorienteret karakter, skal understøtte udviklingen af både det fælles skolevæsen og egen skole.
  • Du sammen med andre skoleledere og skolechef skaber sammenhæng mellem lokale og fælles behov samt udarbejder og gennemfører strategiske aftalemål.
  • Du leder vidensinformeret og med udgangspunkt i viden og data.

Yderligere informationer

Er du interesseret i at vide mere er du meget velkommen til at kontakte
1. samtale afvikles 23. august, og 2. samtale afvikles 30. august.
For de kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der blive lavet en personprofil, hvor tilbagemeldingen på denne vil være den 25. august mellem 8.00 og 11.00.

Tiltrædelse den 1. oktober 2022.

Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst og lokalaftalen for skoleledere i Randers Kommune.

Kan du se dig selv i stillingen, vil vi se frem til at høre fra dig senest 21. august 2022.

Vi ser dig gerne besøge skolen, inden du sender din ansøgning. Du kan aftale et besøg ved at ringe til skolens telefon 89 15 40 81.

I Randers har vi 5 dagtilbud med både vuggestuepladser og børnehavepladser samt et antal selvejende og private institutioner. Herudover findes der 2 børnebyer, som er sammenlagte børnehaver og skoler. Der er desuden ca. 200 dagplejere.
Arbejdet i institutionerne retter sig mod at sikre alle børns læring, udvikling og trivsel. Det gør vi i samarbejde med forældrene til de ca. 5500 børn, som har plads i institutioner og dagpleje.
97 % af alle børn går i dagtilbud. Institutionerne er således et solidt fundament for at sikre, at alle børn kommer godt fra start, og får de bedste muligheder. Vi kan tilbyde indsatser, som er ressourceorienterede og som bygger på forskning og viden. Det giver muligheden for høj faglig kvalitet. Kom og blive en del af vores fællesskab!