2019 bliver et festår for nærdemokratiet i Randers. I år er det nemlig 100 år siden at det kommunale folkestyre blev indført, og i Randers vil det blive fejret med en bred vifte af arrangementer i løbet af året. Det har byrådet besluttet på mødet den 14. januar.
Fejring skal understøtte demokratisk dannelse
Indtil videre er planen, at der vil blive arrangeret byvandringer med fokus på nærdemokratiet, en særudstilling på Museum Østjylland om overgangen til folkestyret og en videokonkurrence for afgangsklasserne i folke- og privatskolerne. Derudover vil der blive afholdt en nærdemokratiets dag med forskellige tiltag som foredrag og besøg på Det Gamle Rådhus.
Formålet med aktiviteterne er at markere den historiske milepæl og de konsekvenser, demokratiet har haft. Fejringen skal desuden bidrage til at skabe opmærksomhed om det kommunale folkestyre og dermed understøtte den demokratiske dannelse – især i forhold til børn og unge.
100 år med folkevalgte borgmestre
Det kommunale selvstyre blev faktisk indført ved lov allerede i 1868. Men repræsentanterne i byrådet bestod udelukkende af mænd, og de blev valgt af de forholdsvist få, der dengang havde stemmeret. Desuden blev borgmesteren udpeget af kongen.
Demokratiet var dog på kraftig fremmarch; i 1908 fik kvinder stemmeret og lov til at stille op til kommunale råd. Stemmeret til Folketingsvalg fulgte i 1915, og i 1919 forsvandt den sidste barriere for det kommunale folkestyre. Her blev den kongeligt valgte borgmester afsat og for første gang kunne byrådet selv vælge en borgmester.
Den første folkevalgte borgmester i Randers var socialdemokraten Aage Riis Flor (billedet). Han sad på posten i en stormomsust periode præget af interne magtkampe fra 1919 til 1921 og igen i perioden fra 1929-1937.
Randers Kommunes første folkevalgte borgmester, Aage Riis Flor. Foto: Randers Stadsarkiv.