3D-illusioner dukker op på Østervold.

Randrusianeren forkæles med kæbedroppende urban kunst fra to italienske 3D- og graffitikunstnere. De udsmykker en kæmpe gavl på Spar Nord-bygning ved Østervold i Randers City.

Maleriet kommer til at pryde den øverste del af Østervold på gavlen ved nr. 16 ind til Spar Nord, der ejes af Sinding gruppen. Motivet, der er valgt, tager afsæt i Randers´ historie, som er fortolket af de to kunstnere.  Og naturligvis har det fået et twist ind i deres streetart-univers.

”Vi har arbejdet ud fra de arkitektoniske detaljer fra det gamle centrum, Sct. Mortens Kirke og de gamle huses tekstur, der minder om vandet og laksen - som Randers er kendt for. Vikingetiden er der også blevet plads til, da der i maleriet er runer som er et symbol på oprindelsen. Vi håber, der vil komme mange reaktioner fra folk i Randers, men vi håber og tror på at det vil blive taget godt imod. Vi er selv rigtig stolte over det resultat, der er nået, siger den italienseke kunstner Alberto Capozzi.

Det er et samarbejde mellem Artmind Gallery samt gruppen for street art i Randers, der har gjort det muligt, at få de to streetart kunstnere til Danmark.

Hos Randers Kommune bakker man op om ideen, da den passer godt ind i strategien med at få flere oplevelser i Randers City.