Befolkningstallet stiger og runder 100.000 indbyggere i 2026

I 2020 steg befolkningstallet i Randers Kommune med 385 personer, og udviklingen ser ud til at fortsætte i år. Med den positive udvikling i befolkningstallet er forventningen, at Randers Kommune runder 100.000 indbyggere i 2026. Det viser den seneste befolkningsprognose, som Randers Byråd har godkendt på mødet den 25. maj 2021.

Der bliver flere indbyggere i Randers Kommune. Faktisk steg antallet med 385 personer i 2020, og også i de kommende år ventes antallet af indbyggere at stige.

Det aktuelle indbyggertal ligger på 98.404 personer, og med den positive udvikling er der udsigt til, at Randers Kommune runder 100.000 indbyggere i 2026. Det forudser den seneste befolkningsprognose for perioden 2022-2034, som Randers Byråd har godkendt på mødet den 25. maj 2021.

Positiv tilflytning fra Aarhus

Sammen med befolkningsprognosen er byrådet præsenteret for en analyse af befolkningsudviklingen i 2020, der viser, at indbyggertallet sidste år steg med 100 personer flere end forventet. Noget som især kan forklares ved, at færre flyttede til udlandet som en konsekvens af Corona-pandemien.

Derudover viser tallene, at der for første gang siden 2016 var en positiv nettotilflytning på 43 personer fra Aarhus til Randers. Og i det hele taget var der i 2020 en positiv nettotilflytning på 81 personer fra andre kommuner til Randers.

Ud over Aarhus var der mange tilflytninger til Randers fra Favrskov, Mariagerfjord og Norddjurs Kommuner, mens især Aalborg Kommune trak i den anden retning med en nettofraflytning på 164 personer.  

Et vigtigt redskab til fordeling af ressourcer

Randers Kommune udarbejder hvert år befolkningsprognosen, der beskriver, hvordan befolkningstallet, alderssammensætning og bosætning forventes at udvikle sig de kommende år. Prognosen er et vigtigt redskab, når byrådet senere på året skal forhandle om budgettet. Her har den forventede udvikling i antallet af børn, ældre, tilflyttere og fraflyttere nemlig betydning for fordelingen af ressourcer til de forskellige serviceområder i kommunen.

Befolkningsprognosen bygger på en lang række forudsætninger om blandt andet flyttemønstre, fertilitet og dødelighed. Hvis disse forudsætninger ændres vil den faktiske vækst blive enten større eller mindre end forudsat i prognosen.