Blodprop satte Jespers karriere på pause

En junidag sidste år ændrede Jesper Kallesøs liv sig. Han fik en blodprop i hjernen, mens han passede sit job som HR-chef i en større virksomhed. Siden har han kæmpet for at komme tilbage i jobbet - blandt andet med hjælp fra Randers Kommunes tilbud for borgere med hjerneskade.

Jesper Kallesø på toppen af Randers Sundhedscenter hvor han har haft sin gang i tiden efter sin skade.

"Så svar da, sagde jeg til mig selv. Jeg trak vejret dybt, men kunne ikke få et ord ud over mine læber. Jeg var klar i hovedet, men havde det meget underligt."

Sådan beskriver 60-årige Jesper Kallesø situationen, da han sidste sommer fik en blodprop i hjernen, mens han talte i telefon på sit arbejde som HR-chef.

Jesper Kallesø mistede ikke bevidstheden, men kom på hospitalet, hvor han fik at vide, at en åreforsnævring i halspulsåren var skyld i, at han havde haft flere blodpropper. Jesper gennemgik en kompliceret operation få dage efter indlæggelsen. I tiden derefter oplevede Jesper en voldsom træthed. Trætheden var så invaliderede, at han havde svært ved at overskue sin hverdag samt sit arbejde og deltog i mindre grad i sociale aktiviteter. To måneder efter operationen var Jesper tilbage på jobbet 16 timer om ugen.

"Når jeg bevægede mig rundt på min arbejdsplads, var der er ikke nogen, der kunne se på mig, at jeg har været ramt af det her. Jeg lignede mig selv, og jeg gav mine kollegaer et billede af, at jeg var tilbage for fuld kraft. Jeg hængte på, men der gik ikke lang tid, så begyndte de 16 timer at slide på mig."

Den svære erkendelse

Efter en samtale med sin ergoterapeut og sin kone i Randers Sundhedscenter, gik det op for Jesper, at han var nødt til at hive i bremsen og tage genoptræningen mere alvorligt:

"Det var et hårdt møde for mig. Erkendelsen af, at jeg ikke er der, hvor jeg troede jeg var. Det vidste mine omgivelser godt. Du er nødt til at skrue ned, for at opnå effekt af din genoptræning, fortalte de mig."

"Vi ser tit borgere, som har en forventning om, at de bare lige kan komme tilbage til deres arbejde. De er ikke klar over, at de er i en svær situation. Derfor kommer de let til at køre for hårdt på efter en hjerneskade. Og nogle ender med mentale udfordringer, fordi det ikke altid går så godt eller så hurtigt som forventet," fortæller ergoterapeut Lone Vammen, som har været Jesper Kallesøs primære kontaktperson gennem hans forløb hos Randers Sundhedscenter.

At tage imod hjælp

Selvom Jesper ser sig selv som ressourcestærk og har stor støtte fra sine omgivelser, har han erkendt, at det er vigtig at tage imod de tilbud, som kommunen har anbefalet ham. Han har blandt andet været en del af en samtalegruppe for borgere med hjerneskade og fået vejledning på Hjernecenter Randers.

"En af de ting, jeg har lært, er man skal tage imod den hjælp, man kan få. Når man havner i en så uvant situation, og der mennesker med kompetencer og erfaring, som strækker hånden ud, så skal du tage imod," siger Jesper Kallesø, som kun har ros til overs for al den kompetence, som han er blevet mødt med - fra Skejby til Sundhedscentret og Hjernecentret.

Hjerneugen

Hjerneugen er en international kampagneuge, som sætter fokus på den raske hjerne og hjernelidelser, som løber af stablen i uge 11. I Randers afholder Hjernecenter Randers en række aktiviteter for alle interesserede i løbet af ugen. Se hele programmet for Hjerneugen på Hjernecenter Randers' hjemmeside og facebookside (hjernecenter.randers.dk/hjerneugen og facebook.com/hjernecenter)