Borgerservice i dit nærområde - nu også i Øster Velling

Projektet Borgerservice i dit nærområde slår i denne tid dørene op, så borgere kan komme forbi og høre om servicen og prøve udstyret. Havndal og Øster Velling tog i uge 43 imod gæster, og d. 1. november er det Langås tur.

Projektet er bevilget midler af Randers Kommunes Landdistriktsudvalg, og har fået navnet Borgerservice i dit nærområde. Og nu begynder der for alvor at ske noget i de udvalgte landsbyer.

Servicen gør det muligt at have en mere nærværende kontakt med Borgerservice uden at skulle pendle til Randers. Via en skærm med simple løsninger og et web-kamera kan man nemlig ringe op til en medarbejder hos Borgerservice og snakke sammen ansigt-til-ansigt.

Det havde borgerne i bl.a. Øster Velling mulighed for, da der blev holdt åbent hus i landsbyens forsamlingshus, hvor servicen befinder sig. Og der var bred enighed blandt de fremmødte om, at det er en smart løsning, der er nem at gå til. Særligt appellerer tiltaget til dem, der måske ikke føler sig så trygge ved at bruge en computer. Med dette tilbud er man således kun et enkelt klik fra hjælpen til de digitale løsninger.

Næste gang der holdes åbent hus foregår det på Biblioteket i Langå. Det er d. 1. november fra kl. 10-12. 

Praktisk info

Borgerservice i dit nærområde holder til følgende steder:

Havndal – På Aldershvile, Kirkevej 2 8970 Havndal. Det er muligt at benytte servicen i dagtimerne. Ønsker du at kontakte Borgerservice via webkameraet, er det muligt alle hverdage mellem kl. 10-12, samt mandage fra kl. 15-17.

Øster Velling – I forsamlingshuset, Neikilsvej 8 8920 Randers NV. Servicen er tilgængelig mandage fra kl. 16-17 samt torsdage fra kl. 10-12. Derudover kan man kontakte Annemette Søgaard på tlf. 4092 2729, hvis man har brug for hjælp.

Langå – På biblioteket i Kulturhuset, Bredgade 4 8870 Langå. Selvbetjening i Bibliotekets åbningstider kl. 8-22. Ønsker du at kontakte Borgerservice via webkameraet, er det muligt alle hverdage mellem kl. 10-12, samt mandage fra kl. 15-17. I Langå skal man være oprettet som bruger af biblioteket for at komme ind til servicen. Dog er dørene åbne i de tidsrum, hvor der er bibliotekspersonale til stede. Se tiderneher

Har du spørgsmål?

Kontakt Søren Brøndum Christensen, konsulent i Erhverv og Udvikling, mail: sbc@randers.dk eller 89 15 11 51