COVID-19 testcenter flytter indendørs på Kasernen

Efterårets regn og blæst sætter en stopper for de hvide testtelte på Kasernen. Fra lørdag den 12. september bliver alle COVID-19 test foretaget i en stor halbygning på Kasernearealet, der midlertidigt er omdannet til nyt testcenter.

Gule skilte viser vej til testcentret, der er flyttet ind i en hal på Eskadronvej på kaserneområdet.

Adresse: Sæt din gps efter Eskadronvej, 8930 Randers, hvor der er parkeringspladser til biler. Skilte viser vej til testcentret, der ligger tæt ved parkeringspladserne.

Der er kun én testenhed i weekenden, da andre testenheder er dirigeret til andre områder i Danmark med stort smittetryk. Der kan derfor forventes kø ved testenheden i Randers.

Personer fra 2 år og opefter uden symptomer på COVID-19 kan få en gratis test. Husk sundhedskort.