Det sker i efterårsferien 2019

Masser af sjov for børn i ferien....

Tag en tur til affaldslandet ”Væk” i efterårsferien og se, hvor dit affald bliver af

Hvor bliver dit affald af, når skraldemanden kører det ”væk”? Hvordan bliver tomme sodavandsdåser og leverpostejsbakker tryllet om til penge? De spørgsmål og mange andre kan nysgerrige børn og voksne få svar på, når vi inviterer til rundvisning i børnehøjde mandag og tirsdag i efterårsferien.

Ferie på Randers Naturcenter

Det er efterår og skolerne holder ferie, så Naturcenteret har mandag til torsdag en masse sjove aktiviteter i kan være med til!

Vi tænder op i bålet og brændeovnen, så fingrene kan varmes både inde og ud, og medbringer I en madkurv kan maden evt. varmes over bål. Der kan bages pandekager over bålet, så medbring gerne pandekagedej, eller køb et pandekage-kit på Naturcenteret (50 kr.). Kan betales kontant og på MobilePay.

Vi snitter sjove figurer, leger med naturens farvepalet og kaster med hestesko. Det er ikke en rigtig tur på Naturcenteret uden en tur til søen, for at fange nogle af de sjove kræ, der svømmer rundt i det ferske vand, så net, lupglas, akvarier og bestemmelsesdug vil selvfølgelig være stillet frem ved søen.

I kan også låne en Christianiacykel og tage på cykeltur i naturen – i hvert cykellad kan sidde fire mindre børn – cykelhjelme udlånes også. 

Læs  mere   her  - eller   på   www.randersnaturcenter.dk   

Lav frihedskæmper-armbind i efterårsferien

Under 2. verdenskrig var de allieredes farver blåt, rødt og hvidt. De tre farver var også frihedskæmpernes farver, og de ses derfor på de armbind, som frihedskæmperne bar, efter krigen sluttede. 
I efterårsferien kan du på Museum Østjylland lave din eget frihedskæmperarmbind og gå rundt med det, præcis som frihedskæmperne gjorde for 74 år siden.   Arrangementet   er   en  del af udstillingen   Modstand.
Læs mere   her - eller  på  www.museumoj.dk  

Lær at gå med metaldetektor i din ferie

Det er populært som aldrig før at gå med metaldetektor og lede efter guld- og sølvskatte i jorden. Drømmen om et fantastisk arkæologisk fund lever i de fleste af os, men det kræver faktisk viden og øvelse at gå med detektor, hvis man skal gøre sig håb om at finde noget.   Arrangør: Museum Østjylland. 

 Læs mere om arrangementet her

Halloween i Randers Regnskov

Alle edderkopperne har arbejdet på højtryk de seneste par måneder for at lave spind nok til at pynte hele huset op, og jungleheksen Cecropia og alle hendes fæle venner har lovet at kigge forbi og hjælpe os med at komme i den helt rette Halloween stemning. 

 Læs mere på www.regnskoven.dk

Uhyggelige Elvis

Memphis Mansion er pyntet op til Halloween - både indvendigt og udvendigt.   Gå på græskarjagt i Elvis Museet og  oplev de   mange andre aktiviteter for  børn  i alle aldre.

Læs mere på www.memphismansion.dk

Bandworkshop  og mange andre aktiviteter på Randers Bibliotek 

Randers Bibliotk afholder bandworkshop mandag d. 14.10. kl.  10-14  i Kulturhusets sal for 10-14 årige.
Spiller du guitar, bas, klaver, trommer – eller synger du, kan du gratis komme til bandworkshop med lærere fra Randers Musikskole: Lene Johnsen, sang, Jan Naijen, keyboard, Knud Erik Jensen, guitar, Frederik Hagner, bas, Stephen Nørrelykke, piano og Sune Rahbek, trommer. Vi slutter dagen med en lille koncert kl. 13.30.
Tilmelding nødvendigt med angivelse af instrument, alder og niveau (nybegynder/øvet). Yderlige oplysninger hos Peter Elmelund  pe@randersbib.dk eller tlf. 20 12 58 48.

 I hele efteråret  er der   højtlæsning på   Randers   Bibliotek   hver lørdag for de 3-6 årige kl. 11.   Læs  mere på randersbib.dk

Masser af gratis sjov i Børnekulturugen

Hvert år i efterårsferien gæster omkring 10.000 børn, forældre og bedsteforældre Børnekulturugen i Randers.

Det er børnenes helt egen kulturuge. Ugen har omkring 50 vidt forskellige arrangementer, hvor børn i alderen 3-14 år kan få fingrene i kunst og kultur. Der er et bredt program med teater, kunst, sange, naturoplevelser med mere. Derudover er der under kulturugen en række dage i omegnen af Randers under overskriften ’Børnekultur på tur’. I år besøger kulturugen Assentoft, Tånum, Langå og Øster Tørslev.

Formålet med Børnekulturugen er at inspirere børnene til at tage aktiv del i kulturlivet og udvikle deres kreative sans og kulturforståelse. Derfor involverer ugen børnene direkte i de mange aktiviteter. Her er man ikke en passiv beskuer.

Arrangører er i skrivende stund i gang med at planlægge årets program, der er klart til offentliggørelse i slutningen af september. Men allerede nu lægger det fast, at åbningen af Børnekulturugen bliver lørdag den 12. oktober i foyeren hos musik- og teaterhuset Værket.   

Følg med på detsker.dk, hvor der kommer yderligere oplysninger, så snart de foreligger. Alle arrangementer under Børnekulturugen er gratis for deltagerne.

Børnekulturugen arrangeres på tværs af kulturinstitutioner og foreninger i Randers Kommune med Kulturelt Samvirke som fast anker.

Læs mere på: www.bornekulturugen.dk

Randers Kunstmuseum laver flag for fremtiden

Workshop   i  forbindelse med   udstillingen  Flag  .   Arerangemnet    er   et   led   i  Børnekulturugen .

Der  er tre forskellige workshops, og der arbejdes  både med  maling  og tekstiler.   

Læs  mere  her     

Tjek et gammel håndværk 

Håndværksmuseet rummer Museum Østjyllands store håndværkssamling. Her kan du se 24 komplette værksteder, der fortæller om købstadens gamle håndværk - for eksempel produktionen af Randers Reb og Randers Handsker. I en del af åbningstiden er huset bemandet med håndværkere, der arbejder i værkstederne og demonstrer gamle færdigheder og teknikker.

Håndværksmuseet har til huse i et kornpakhus fra 1894. Huset er med sine solide tømmerkonstruktioner selv et fornemt udtryk for de bedste danske håndværkstraditioner. 

Læs mere om museet