Festivalpladsen er åben: Kom og vær med

Hele city og Jens Otto Krags Plads emmer netop nu af sjove og bæredygtige oplevelser, quizzer og smagsprøver. Kom og vær med. Midtbyen er åben til kl. 22, og festivalpladsen på J.O. Krags Plads åben til kl. 21.30. Festivalen er gratis for alle.

Få fx tjekket dine transportvaner og find ud af, hvor meget du kan spare ved at vælge grøn transport. Eller bliv inspireret til en mere bæredygtig garderobe, bliv klogere på fremtidens bæredygtige affaldshåndtering eller brug din kreativitet og læg stemme til nye budskaber i byens talende skraldespande.

På Verdensmålsfestivalens naturområde ved Jens Otto Krags Plads kan du få vilde idéer til haven eller gå på safari efter naturens små vilde dyr. Du kan også lave din egen klimavenlige pizza af årstidens råvarer eller smage på et af fremtidens alternativer til kød: Insekter!

Festivalen byder derudover på debatter og kunst og sang og musik fra scenen i de 17 verdensmåls tegn. Og er du vild med en god konkurrence, en skattejagt eller en klimaquiz, så er Verdensmålsfestivalen også lige stedet. Vi ses :-)