Naturturfolderen 2019 er på gaden

Naturen i Randers Kommune indeholder en stor variation og mangfoldighed. Det formidler de mange turbidrag til årets naturturfolder, der er fyldt med guidede ture, der omhandler fugle, blomster og planter, svampe og sommerfugle og beskriver mangfoldigheden i naturen - biodiversiteten.

Naturturfolderen byder også på vandreture, byvandringer, oplevelser i kano og kajak, sejlads på Gudenåen, tilberedning af vild mad i naturen. Sammen med oplevelser på Randers Naturcenter, i ”Myretuen” på Nordre Fælled og på stranden ved Randers Fjord viser folderen den store variation i tilbud om naturoplevelse og friluftsliv, der bydes på i Randers Kommune.
Det hele takket være de mange entusiastiske naturformidlere og frivillige, som byder ind med tilbud om gode oplevelser i naturen, fortæller Randers Kommunes naturvejleder Lars Maagaard i forordet til Naturturfolderen.

Naturture i Randers 2019 kan hentes på biblioteket, i bogbussen eller på Randers Naturcenter.

Folderen kan også downloades som pdf her